Skæg til salg
Jeg elsker den scene i Monty Pythons Life of Brian, hvor en flok kvinder klæder sig ud med falske skægge for at prøve at ligne mænd, så de kan vinde adgang til at deltage i udpræget mandlige aktiviteter som at overvære steninger.
Men hvem ville have sagt, at det en dag ville blive muligt at købe et skæg på auktion?... Ja, I hørte det godt, et skæg. Ifølge avisen Bild am Sonntag har den tyske socialdemokratiske leder Kurt Beck fået den glimrende (eller måske ikke så glimrende endda) idé at sætte sit grålige skæg til salg for at samle penge ind til velgørenhed. Og han forestiller sig, det vil indbringe over 5 millioner kroner (??!...). Og herren påstår, at han vil gøre alt i sin magt, så pengene kommer i de rette lommer, navnlig de mest trængendes.
To spørgsmål:
1) Hvordan finder man på at sælge en samling af ansigtshår?
2) Hvordan finder man på at købe en samling af ansigtshår? Og hvad gør man så med dem? Indrammer dem? :-P

Hvordan man får en stilling
Det er praktisk at vide, hvad man absolut ikke skal gøre i en jobsamtale. Men det er ligeledes nødvendigt at vide, hvordan man fremmer et tiltrækkende image for at kunne få - og bevare - den ønskede stilling. Og have den påkrævede frækhed til at give sig i kast med visse former for adfærd, som måske ikke lige passer til ens naturlige temperament.
Her er nogle råd inspireret af det amerikanske magasin Cosmopolitan.

* Fremstå som en team-player, loyal og samarbejdsvillig: ved at stille et billede af din hund – eller af en andens hund – på skrivebordet. Dem der får øje på billedet kommer ubevist til at forbinde dig med de værdier, man forbinder med hunde, nemlig trofasthed, og vil således anse dig for at være trofast og loyal.

* Giv den som en magtperson: kodeordet her er “begravelse” – sort habit, et mindre smilende udtryk end ellers. Folk med mørk beklædning betragtes som værende mere dominante end folk i faverigt tøj, og et neutralt ansigtsudtryk forbindes ubevist med højere status.

* Skab (bogstavelig talt) en varm forbindelse: eksempelvis ved at spørge chefen, om du skal hente en kop kaffe til ham. Og mens han nyder sin varme kaffe, bliver du hængende og småsnakker – og chefen kommer ubevist til at associere en “varm” fornemmelse med dig.

* Skab kontakt via berøring: en let berøring mens man snakker sammen skaber et intryk af en positiv kontakt – men overdriv ikke.

* Det du siger, er du selv: hvis du vil give den som en person med eksotiske og sporty interesser , tal varmt om din dykkerferie på en tropisk ø. Eller hvis du foretrækker at blive betragtet som mere intellektuel og eventyrlysten, tal en masse og den ekspedition til Antarktis, du deltog i. Osv.

* Efterlign korpssproget: der er intet, der i den grad smigrer en anden på en samtidig subtil måde end at efterligne vedkommendes gestikuleren. Så prøv at stå på samme måde som chefen, bevæg hænderne på samme måde og lignende.

* Find et forbillede at spejle dig i: tal varmt om en, som du tror personen du taler med identificerer sig med og beundrer. Det vil få den anden til at associere dig med forbilledet.

Uanset hvor meget, jeg prøvede, tvivler jeg på, jeg kunne gennemføre en eneste på troværdig vis, men ok...

10 måder ikke at få jobbet på
Jeg har det glimrende, dér hvor jeg er med de udfordringer og opgaver, jeg har, og jeg kommer godt ud af det med alle kollegaerne undtagen én (ham der ynder at have hænderne i lommen og intet at udrette). Derfor er det så længe siden, jeg sidst har været til et jobinterview, at jeg helt er kommet ud af træning. Imidlertid forestiller jeg mig, at jeg ville være i stand til at undgå de værste brølere, der åbenbart finder sted ret almindeligt, i hvert fald i Sverige, hvor man endda har åbnet en hjemmeside, der udelukkende omhandler brølere ved jobsamtaler. I jobbguiden.se kan man læse resultatet af en rundspørge foretaget blandt 244 personalechefer vedrørende deres værste erfaringer, og hvad der i allerhøjeste grad var med til at diskvalificere ansøgerne til stillinger i deres virksomheder.
Det virker som løgn, men der er de mest utrolige optrædener!…:

1. En ansøger medbragte en personlig rådgiver, der førte ordet under hele jobsamtalen; ansøgeren selv åbnede ikke munden.

2. En ansøger sagde under jobsamtalen, at hans formål med livet var at anskaffe en Ferrari.

3. En ansøger besvarede et opkald på mobilen, mens han var til jobsamtale. Det var hans nuværende chef, som ringede for at afskedige ham for sexchikane. Efterfølgende fortalte han ansætteren detaljeret om samtalen og sluttede af med at sige: ”Du må altså hjælpe mig med at få et nyt job – for jeg er lige blevet fyret”.

4. En ansøger definerede socialkompetence som evnen til at respektere ældre mennesker og rette sig efter, hvad de siger.

5. En ansøger begyndte at flirte men ansætteren under samtalen.

6. En ansøger dukkede ikke engang op til jobsamtalen men sendte en sms i stedet, hvor han sygemeldte sig.

7. En ansøger sagde til jobinterviewet, at han ville arbejde mindst muligt til det størst mulige løn.

8. En ansøger brugte 2 minutter inden han besvarede et spørgsmål.

9. En ansøger sagde, hun kunne ville have jobbet for at betale af på studiegælden.

10. En ansøger begyndte at udtale sig kritisk om sin tidligere chef – som viste sig at være ansætterens bror.

Mandligt rod
“Hvorfor skal jeg altid lave alt herhjemme?!”. Her er en sætning aldrig nogensinde udtalt af en mand!... :-) For generelt er det utænkeligt, at en mand skulle have så mange huslige pligter som den kvinde, han lever sammen med, selv i vore dage, hvor de kan finde på at skifte bleer og tage støvsugeren og lave mad og sådan noget.
Og forskerne fra University of Michigan, som altid finder på interessante omend ikke særlig originale eller revolutionerende ting, har nu ifølge en artikel offentliggjort i Livescience.com dokumenteret en kendsgerning, som vi alle på forhånd vidste netop om dette tema: nemlig at kvinderne i den vestlige verden kunne spare i gennemsnit en time om dage i oprydning, hvis ikke de delte hus med en mand. Især mænd over en vis alder og især hvis ikke de er gift men blot samboende; for såsnart der er papir på relationen ser det ud til, at mændene af en eller anden grund, jeg ikke kan få øje på, begynder at tage sig sammen.
Heldigvis har jeg ikke engang særlig meget at klage over; min mand rydder op efter sig selv og hjælper mig en hel masse med alt; ind i mellem bliver jeg dog nødt til at samle et par tilsyneladende herreløse og forladte strømper op fra gulvet. Strømperne er nemlig endnu ikke så intelligente, at de selv kan finde ud af at klatre ombord vaskekurven uden hjælp.
(foto: steph who @flickr.com)

MON JEG KOMMER DERHEN?

Uventet held

Der er et eller andet underligt i gære. For jeg er per definition ikke en heldig person; jeg plejer aldrig at vinde noget, om jeg så en sjælden gang imellem deltager i en konkurrence eller spiller på tips. Og usædvanlige muligheder har heller ikke til vane at tilfalde mig. Jeg plejer endda at sige for sjov, at det må netop være derfor – fordi jeg er så uheldig i spil – at jeg er så heldig i kærlighed. Derfor fatter jeg slet ikke, hvad der er overgået mig de seneste uger:

Punkt et: som jeg har nævnt før forventede jeg slet ikke at kunne få fat i billetter til Duran Duran koncerten i København i juni, og nu er de i hus (billetterne, altså), og det bliver en fantastisk mulighed.

Punkt to: hvis I husker, så var jeg til en Portugalsfest d. 17. Der var lodtrækning om en rejse til Lissabon med det portugisiske luftfartsselskab TAP blandt dem, der fik noget at drikke (en lod per drink), og helt uventet blev jeg vinderen – historiens morale: det kan betale sig at drikke :-D

Punkt tre: i går morges sad jeg i bilen på vejen til arbejdet og lyttede til mit yndlings morgenradioprogram på Radio City – ”Rock Du Kender” – ligesom jeg gør hver morgen. Og pludselig meddelte værterne, at man kunne vinde en rejse for to med TAP og et weekendophold og billetter til Rock in Rio-koncerten i Lissabon d. 6. juni. Man skulle bare sende en sms med ordlyden ”Rio”; pokkers til impulsivitet! for jeg fik det indfald, det kunne være sjovt, så jeg besluttede mig for at deltage i konkurrencen.
Dagen gik forbi, og jeg havde det så travlt, at jeg glemte alt om det. Indtil jeg mødtes med en portugisisk veninde om eftermiddagen. Hun var ved at fortælle, at hun skulle til Portugal igen i starten af juni. Så kom jeg i tanke om, at hun nok kunne nå at tage til Rock in Rio… og det var dér, jeg kom i tanke om konkurrencen igen. Og idet jeg var ved at fortælle hende om den og mit skøre indfald og om, at det egentlig ikke passede mig så godt at tage til Lissabon den weekend, ringede min mobil: I vil tro det er løgn, men det var fra Radio City. Efter en masse snak gik det op for mig, at man skulle svare på et spørgsmål om rock. Øj, øj, øj – jeg kan godt li’ rock, men jeg ved intet om navne, referencer og events. Så kom det frygtede spørgsmål: ”Anthony Blablabla (jeg kendte ham ikke og fangede heller ikke hele navnet) er sanger i hvilket band – Blablabla ( ditto her) eller Red Hot Chili Peppers?” Jeg ved heller intet om sidstnævnte, men i det mindste kendte jeg navnet, så jeg gættede, at det var i Peppers – og jeg var ret heldig, for det var det rigtige svar!
Jeg er gået videre til finalen. Nu vil der være flere deltagere, og d. 4. juni trækker man lod blandt finalisterne om tre rejser med ophold og billetter til den sidste koncertdag.
Så nu må vi se…
… men under alle omstændigheder ser jeg mig nødtvungen til så småt at revidere mine personlige begreber vedrørende held og uheld: jeg er uden skygge af tvivl ekstremt heldig i kærlighed, men måske ville jeg klare mig ligeså godt i Euromillioner… hvis jeg spillede… ;-)

Lillesøsteren
Jeg elsker min lillesøster overalt på jorden: hun er intelligent, sød, smuk, fuld af gåpåmod. Så denne post omhandler ikke hende overhovedet, undtagelsen i forhold til de yngste søskendes skæbne. For jf. hvad jeg har læst for nylig, så er de yngste i en søskendeflok dem, der statistisk klarer sig dårligst i livet: det er de yngste der med størst sandsynlighed dropper ud af skolen, begynder at tage stoffer, bliver enlige mødre i teenageårene, osv. Dette fordi forældrene har nok at tænke på (ikke overraskende med flere børn, karriere, osv.) og derfor ikke har ressourcer til at gå op i at lære dem de socialt acceptable spilleregler; og fordi de ikke længere orker at være strenge som de var med de ældste – angiveligt derfor kommer de yngste børn helt ud af kontrol.
…
Kom nu: modsig mig så :-)

Jalousi
Jeg har set højden forbundet med mange ting – eksempelvis med levetiden , som det er blevet refereret her flere gange. Men jeg har aldrig haft mistanke om, at der kunne være en forbindelse mellem højden og det at være eller ikke at være jaloux.
Jeg er ikke særlig høj, og jeg har været mere jaloux end jeg er i dag. Hvilket ifølge videnskaben er fuldstændig normalt. Ja, ifølge en artikel publiceret i NewScientist.com har man fundet ud af, at de højeste piger er de mest jalouxanlagt. Det var en gruppe forskere ved universiteterne i Gronningen, i Holland, og i Valencia, i Spanien, der er kommet frem til denne for mig at se overraskende konklusion. De spurgte 549 hollandske og spanske mænd og kvinder, om de havde tendens til jalousi, og hvad de følte sig mest truet af hos potentielle konkurrenter på ”singlemarkedet”. Mændene, især de laveste (hvilket sikkert ikke overrasker nogen) følte sig truet af stærke, attraktive og rige rivaler, mens kvinderne, især de højeste var tilbøjelige til at udvise mest jalousi og føle sig truet af tiltrækkende, charmerende rivelinder.
Forklaringen synes enkel: de høje mænd er kvindernes foretrukne, mens de middelhøje og lavere kvinder er dem, mændene generelt finder mest tiltrækkende.
Alligevel kan de middelhøje kvinder tilsyneladende tåle højere, stærkere rivalinder endnu mindre end de høje kvinder. Dette fordi sidstnævnte statistisk set er dem, der klarer sig bedst i en konfliktsituation eller i fysisk kamp…
… kan I ikke forestille jer scenen allerede: to piger – en høj og en mellemhøj rulle rundt på jorden med kløerne frem og ved at hive hinanden i håret?
Manner, det er det, jeg siger: det er de lave kvinder, der dur :-D
(foto: Colourbox)

Hvornår ringer han tilbage?
Her er et tema der lige passer til lørdag, den aften på ugen, der mest af alt kan forbindes med dates og at tage i byen med kæresten. Hvem husker ikke at have lidt, mens man ventede på, at den fyr man var ude med for første gang forleden, skulle ringe igen og desperat prøvet på at sende telepatiske bølger til telefonen: ”ring… ring… ring… kom nu, ring!…” Og at tænke: ”mon han kan li’ mig?” eller ”mon han tænker på mig?” eller ”det er efterhånden en uge siden; mon han inviterer mig ud igen?” og den slags.
Man behøver ikke længere at blive desperat, piger: takket være Singleedition.com, en ny amerikansk webside, som netop har afsløret, hvad der går igennem mænds hoveder i denne slags situationer, før de beslutter sig for at ringe til pigen, de var ude med for første gang. Og den kan angive præcist, hvornår sandsynligheden er størst for, at han ringer.
De konkluderer eksempelvis, at han sikkert ikke vil ringe tilbage fredag eller lørdag, da han som alle andre gerne vil se ud som om, han har det travlt på de dage, hvor det er mest almindeligt at tage i byen. I virkeligheden er han selvfølgelig alene hjemme og spiller på computer og bæller pizza og bajere, men det er en anden historie som ikke kommer sagen ved ;-)
De foreslår, at det mest sandsynlige er, at han ringer mellem klokken 20:15 og 22:20, helst på tidspunkter, der ikke skal se for planlagte ud som 20:19 eller 21:36 eller 22:07, som virker mere spontane (og ikke 20:30 eller 21:45 eller 22:15, som kunne få en til at tænke, at han havde stået og kigget på uret for at ringe på det rigtige tidspunkt – men det er indlysende, at han har brugt timer på at overveje, hvad det bedste tidspunkt til at ringe ville være for at undgå at ringe ved de ”runde” klokkeslæt og se ud som om, han er ubekymret og har en masse at lave).
I kan regne med, at han venter to eller tre dage, før han ringer for ikke at fremstå desperat.
Og her er så det foreslåede ”program”:
* hvis I gik ud mandag, ringer han sandsynligvis onsdag eller torsdag aften
* hvis I gik ud tirsdag, ringer han nok torsdag eller søndag aften
* hvis I gik ud onsdag, slår han på tråden søndag eller mandag aften
* hvis I gik ud torsdag, ringer han søndag, mandag eller tirsdag aften
* hvis I gik ud fredag, giver han lyd fra sig søndag eller mandag aften
* hvis I gik ud lørdag, kontakter han jer mandag eller tirsdag aften
* hvis I gik ud søndag, ringer han tirsdag eller onsdag aften
Enkelt regnestykke, ikke? Man kunne næste sætte vækkeuret til det eksakte tidspunkt… men hvis kvinden imidlertid også begynder at spille på det, bliver den matematiske formel unødigt kompliceret…
(foto: iStock)

Udfordringer
Dem, der har set og kan huske Sound of Music, kender den scene, hvor barnepigen Maria en stormfuld nat prøver at trøste de forskrækkede børn lidt ved at synge om sine yndlingsting. Imidlertid er jeg af en med-blogger blevet opmuntret til at gøre det omvendte, nemlig at benævne 6 ting, jeg ikke bryder mig om. Og disse er:

• jeg bryder mig ikke om det, der er i bunden af Kellogs morgenmadsprodukter – det virker nærmest som krummer og det smager som grød...


• jeg bryder mig ikke om dage, hvor jeg allerede er stresset fra det øjeblik jeg vågner...


• jeg bryder mig ikke om hestebønner...


• jeg bryder mig ikke om falskhed og inkompetence…


• jeg bryder mig ikke om at tie stille, mens der er nyheder (fordi jeg eeeeeeeeelsker at kommentere alt)…


• jeg bryder mig ikke om rod

Og da det kun var 6, holder jeg den her.

Men når vi nu er i gang med udfordringer, blev jeg også udfordret af en anden med-blogger til at tale om 6 ting, jeg ikke finder særlig væsentlige. Reglerne er som følger:

• at forklare reglerne
• at fortælle om 6 ting, man ikke finder væsentlige
• evt. at be’ 6 navngivne personer om at tage imod samme udfordring
• at advisere dem via en kommentar i deres blog

Lad os nu se, hvad der kommer ud af det…

• for firkantede regler – de giver mig bare lyst til at bryde dem bare lidt


• moder – jeg har en ældgammel mobiltelefon, og mine cowboybukser har almindelig talje


• smarte folk, der tror, de er noget, fordi de kører i Porsche eller går i Armanitøj


• penge – jeg ville ikke være ked af at kunne leve med flere, men jeg er glad som det er


• at have mange venner – jeg har få men gode


• at være i centrum for opmærksomheden – det gør mig ikke noget at gå ubemærket hen

Og så afviger jeg straks fra reglerne (som I ved allerede er jeg ikke den, der følger regler til punkt og prikke LOL) ved at indbyde enhver, der kommer forbi og læser denne post – og ikke navngivne personer – til at tage imod udfordringerne her.

Kom nu: vær ikke generte :-)

P.S.: TILLYKKE!
Ah, og tillykke til Manchester United for i går aftes sejr i Champions League!
Tillykke lille Cristiano!We are the champions! We are the champions! No time for losers for we are the champions - of the world!

Beatles-dag
Som elsker af popmusik synes jeg, det er på sin plads at hædre dem, der gennem årene har beriget allermest musikscenen. Som det er tilfældet for de legendariske Beatles (klik lige på navnet), som udødeliggjorde Liverpool takket være deres uforlignelige talent, der stadig går verden rundt og nydes af generation efter generation af fans.
Og Liverpool kvitterer nu ved at indføre en Beatles-dag. Den 10. juli kan man forvente at se en vrimmel af Beatles-parykker og oppustelige guitarer på gaderne, butikkerne vil pynte op med passende effekter, og de lokale radiostationer vil udelukkende spille musik af ”The Fab Four”, som præcist d. 10. juli vendte tilbage fra deres USA-turné, der gjorde dem verdenskendte og –elsket.
Birmingham – hvad med at indføre en Duran Duran-dag?!

For de sande skoelskere
Kære veninder (og venner, selvfølgelig… langt fra mig at ville diskriminere mod mændene ;-D), som jeg har sagt her før, er jeg ikke den typiske kvinde men en uendelig skosamling. Men jeg fandt reference til en ny hjemmeside, som alligevel ikke kunne undslippe min opmærksomhed: ShoeTube.tv er en hjemmeside viet ikke til eksklusive sko men eksklusivt til sko. Alle slags sko – træsko, slippers, flade sko, højhælede sko, klipklappere, støvler, Manolos, you name it, they’ve got it.
En af de faste indslag (hvorfra jeg huggede dette billede) er “Dagens Sko”, som er en video om nyhederne og de nye trends indenfor skomode. Og der er mange flere videoer og nogle blogs om emnet. Derudover har man mulighed for at uploade sine egne bedste skovideoer for at deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde... (I gættede det) et par sko :-)

Navne
En anden ting, der synes at bekymre kommende forældre i rimelig høj grad er, hvilket navn, man skal give barnet. Der udgives og købes tonsvis af bøger om emnet – om navnenes betydning og oprindelse – og man undersøger, hvilke navne er modenavne og diskuterer om man skal vælge et almindeligt navn som Peter eller et lidt mere specielt navn som Mattias. Og hvad nu hvis det bliver en pige? Marie eller Mathilde?
Jf. en britisk rundspørge bruger de vordende mødre og fædre i Storbritannien i alt 30 millioner timer om året på at overveje og drøfte deres ufødte barns navn. Tredive millioner!
Hvorfor? Fordi man vil kun det bedste for sit barn og mange kommende forældre er overbevist om, at det rigtige navn stimulerer barnets selvtillid og giver det de bedste muligheder fra starten. Inklusiv karrieremuligheder – for man kan næppe have ambitioner om at blive direktør eller premierminister, hvis man er så uheldig at hedde Åge, vel? ;-)

Velgennemtænkt fødeindtag
I øjeblikket er der flere af mine veninder og kollegaer - og nu også min svigerinde - der er gravide, og man opfanger lidt og andet om, hvad de bekymrer sig om – eksempelvis om det er godt eller ej at spise visse typer ost, om sushi virkelig kan være skadelig, hvad de skal gøre for ikke at få endnu en dårlig nat med fornemmelsen af at være klemt mellem maven og madrassen; den slags ting.
Hvad få sikkert ved – og måske er det bedre ikke at nævne det, for ikke at give dem endnu en ting at tænke på, de stakler – er, at der p.t. cirkulerer en mere eller mindre videnskabelig teori om, hvordan kalorieindtaget kan påvirke barnets køn. Ifølge BBC har en gruppe forskere ved Exeter og Oxford universiteterne fulgt 740 førstegangsgravide og fremført denne lidt anderledes hypotese – nemlig at hvis kvinderne indtager mange kalorier i tiden op til undfangelsen, så skulle de højne chancerne for, at babyen bliver af det maskuline køn. Hvordan og hvorfor melder historien ikke noget om... men det lyder lidt a la de almuehistorier, der ellers verserer om temaet.
Jeg forstår mig ikke på temaet, men jeg får indtryk af, at gravide generelt spiser meget, og det at spise meget akkumulerer vel kalorier, så hvordan er det muligt, at der praktisk talt fødes ligeså mange børn af hvert køn?... Mystisk...

Mandlig panik
Det mandlige univers er absolut fascinerende. Forleden hylede jeg af grin med en nyhed fra Congo, hvor et temmelig særpræget fænomen fandt sted. Det congolesiske politi arresterede 13 formodede heksedoktorer, der skabte udbredt panik blandt den mandlige del af befolkningen i hovedstanden Kinshasa, hvor jeg forestiller mig (?) bor den mest veluddannede elite i landet. Fordi de truede med at bruge sort magi til at kidnappe mændenes penisser. Angivelige ofre påstår, de blev ufrivilligt berørt af de såkaldte heksedoktorer, som angiveligt skulle have gjort det med henblik på at få deres genitalier til at skrumpe ind og visne. Antageligt for efterfølgende at tjene penge med at skabe mirakuløse kur mod problemet.Efter sigende er virtuelle peniskidnapninger almindelige i Vestafrika. Ikke spørg mig hvordan, men politiet i Kinshasa har nu et hyre med at overbevise de mere overtroiske om, at deres penisser stadig fungerer (det stod i nyheden, som blev refereret af Reuters – det er rigtigt!); de erklærede ofre for denne såkaldte ”forbandelse” fastholder, at deres respektive er blevet mindre og at de er blevet impotente takket være den sorte magi. Og så kan politichefen, Jean-Dieudonne Oleko, forsøge nok så meget at åbne deres øjne med kommentarer a la ”den hr. Borger, hvordan kan De vide, at den ikke længere virker, når de endnu ikke har været hjemme for at prøve den af?” Han kæmper forgæves mod øjenvidneberetninger fra gadesælgere, som påstår at have set en eller anden mand, der var blevet ramt at heksedoktorernes forbandelse, hvor det der var tilbage at se i de nedre regioner rent faktisk var meget småt.
…
Man kan kun grine altså!… :-D
(fotos: Colourbox og AFP)

Kærestedag
Der er nogen som fejrer kærestedagen på Valentines dag i februar – hvilket vi heller ikke går glip af, må jeg indrømme (man må tage enhver lejlighed til at fejre :-D).
Men vores store dag er i dag, d. 17. maj. Det er i dag præcist 17 år siden min husbond og jeg blev kærester. Beretningerne om, hvordan det gik for sig er en anelse forskellige – han siger, det var mig der startede; jeg husker klart, at det var ham, og min hukommelse fejler mig aldrig… ok, næsten aldrig… ø… kun engang i mellem… ;-)
Vi skal selvfølgelig fejre hele dagen mellem gåture og frokost ude; og om aften skal vi, meget apropos, til en fest, hvis tema er Portugal, vores oprindelige træfpunkt.
(foto: vida de praia)

Lejes: hund
Ah, og i går glemte jeg at nævne, at det ikke kun er luksusprodukter, man nu kan leje for at give et vist indtryk eller opretholde en bestemt livsstil: nu kan man også leje kæledyr, eller rettere, hunde. Indtil videre er det et fænomen, man udelukkende ser i storbyerne i USA; men det kommer nok hertil, ligesom alt andet; faktisk er det allerede så småt kommet til London og er godt på vej til Paris. Butikken, som lejer dem ud hedder Flexpetz og henvender sig til dem, der godt kan li’ hunde men ikke har mulighed for at være fuldtidshundeejere – enten fordi man ikke må have hund i lejligheden, eller fordi man rejser rigtig meget og ikke ville have nogen til at passe hunden, eller fordi man arbejder dag og nat og synes, det ville være synd for hunden med de vilkår.
For at kunne leje en hund må man være medlem i butikken og betale 1.300 kr. om måneden i USA, og af en eller anden grund det dobbelte i London., hvilket berettiger til, hvad svarer til 4 hele dage (eller 96 timer) sammen med en hund efter eget valg. Også efter eget valg er, hvordan man fordeler det – om man foretrækker samvær hele dage eller en time hist og her, eksempelvis som selskab, når man vil en tur i skoven eller vil ud at løbe.
Selvfølgelig har man mulighed for at købe hunden til en fordelagtig pris, skulle man komme til at knytte sig til den.
Nu at vi er i gang: kan man ikke leje familier? ;-D
(foto: biofoto.com)

Lejes: liv
Hvad kan man gøre, hvis man gerne vil leve et luksuriøst liv, eller se sådan ud, men ikke har midler til at finansiere det? Enten køber man på afbetaling. Eller man køber billigere kopier lavet i Kina. Eller så stjæler man.
Eller man lejer!…
Jævnfør hvad jeg har læst forleden, så er det at leje luksusvarer den nyeste trend, i hvert fald i Danmark. Og jeg får indtryk af, at der ikke foreligger grænser for, hvad man kan leje i en periode: eksklusive tasker fra Prada, Fendi, Gucci, Marc Jacobs, Dior eller Versace; Ferrarier; kunstværker; tøj; flygler; yachter; you name it.

Men hvad nu hvis man mister tasken, eller smadrer Ferrarien, eller får en plet på balkjolen, eller synker skuddet? Næ, næ, næ… det ville give mig for mange nerver.

Desuden har jeg det problem, at jeg altid har hadet at dele og kan derfor bedst li’, at mine ting virkelig tilhører mig; bilen var vi nødt til at købe på afbetaling, så det var det, det var. Men derudover har jeg ikke temperament til at kaste mig over denne min/din/vores-bølge.

Læserbrev til Amagerbladet: ”Sik’ et svineri!…”
I sidste uge strejkede renovationsmedarbejderne (de tidligere skraldemand, som åbenbart ikke længere må hedde det...) i Århus, for at påpege hvor meget borgerne i Smilets By sviner. Det flød med affald på gader og stræder i dagevis, og det så ikke kønt ud.
Jeg er imidlertid glad for, at de kommunale renovationsmedarbejdere i København ikke har fundet på noget lignende, for så var vi nødt til at konfronteres med københavnernes svineri – som jeg kortvarigt blev udsat for 2. Pinsedag, da jeg ville cykle en tur i det gode vejr langs stierne ved Amagerstrand. Til trods for at man har opsat flere skraldespande, der endda står ret tæt, blev jeg mødt med overfyldte skraldespande, som flød over med bægre, pizzabakker, engangsgrillbakker, paptallerkener og lignende, der dækkede hele det grønne område overfor Kastrup Søbad (se billederne). Og på gang- og cykelstien smadrede flasker og glasskår, som gjorde det farligt at færdes frit omkring.
Jeg under folk at tage madkurven og nyde maden ude i det fri i det gode vejr. Men jeg fatter slet ikke, hvad der får dem til at efterlade deres affald overalt. Hvis skraldespandene eventuelt er fyldt op, hvorfor i alverden tager man ikke skraldet med sig igen til udsmidning et sted, hvor der er plads – om ikke andet i skraldespanden derhjemme?! Jeg tvivler i hvert fald på, de finder det en acceptabel standard hjemme og savner mere ansvarlighed, når folk færdes i det offentlige rum.
Mine damer og mine herrer, hvis Danmark skal gøre sig nogen forhåbninger om at gøre sig gældende indenfor miljøspørgsmålet internationalt, bliver man altså nødt til at starte med at være civiliseret herhjemme.
Fy for den!… :-P
(fotos: vida de praia)

Som ejerne så dyrene
Stadig i forlængelse af snakken fra i går, og som vi har været inde på før, er det nu meget in at personificere kæledyrene, så udover modetøjet, designermøblerne og den slags, begynder de nu også at have ret til kropsudsmykninger. Til stor forargelse hos Dyreværnet er der nogen, der kan finde på at udsætte de stakkels katter for tatoveringer og de stakkels hunde for piercinger.
Hvorfor spørger jeg bare? Er der nogen, der tror at hunden har attitude og et oprørsbudskab at meddele verden i den bedste punkerstil?!… A la: ”det er for at vise, hvor meget jeg lider i dette dybt konservative samfund, hvor bourgeoisen dominerer, og som ikke vil have mig og ikke giver mig andre muligheder end reaktionær uforståenhed og at gå på bistand”?
Nu mangler det bare at sende dem ud for at arbejde, så de kan begynde at skrive selvangivelser og betale skat som ejerne, ikke?…

Kropsudsmykning

Vi lever i en tid, hvor intet kan være som det er men bliver nødt til at blive costumized – forvandlet og tilpasset med henblik på at skabe vores egen personlige stil og manifestere vores smag og særegen personlighed. Dette gælder ikke kun for vores valg af indendørs indretning eksempelvis men også vores udseende: for nogle år siden blev det almindeligt at have en tatovering et eller andet synligt sted på kroppen og piercinger. Og vi har før omtalt Botoxindsprøjtningerne og ansigtsløftningerne. Men lad os ikke blive ved det...

... vidste I, at det er blevet populært at lade tæerne operere, så de ser bedre ud i højhælede sko? Det indebærer at fjerne en del af knoglen i tåen

... og har I hørt om permanent makeup? I stedet for at spilde tiden ved at fjerne den og lægge den på, tatoverer man makeuppen. Det må dog være træls, hvis man i mellemtiden vil skifte fra rød læbestift til en der er lysere…

… og hvad med hudafblegninger? Eller tandafblegninger for den sags syld?

… der er intet nyt ved fedtsugningerne

… ej heller plastikkirurgi for at forstørre brysterne/formindske brysterne/korrigere næser/forstørre læberne med silikone

… ej heller penisforlængelsesoperationerne, selvom der kan opstå komplikationer og det kan volde alvorlige problemer.

Hvis denne tendens bliver ved, bliver det efterhånden umuligt at genkende folk:- ”kan du ikke genkende mig? Jeg fatter det ikke: bortset fra den nye næse… og permanentet… og de mere sensuelle læber… og rougen… og de smallere baller… og de mere beskedne bryster ligenr jeg altså mig selv fuldstændig!”

Løfter
Hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om – afskyr – hader – er det, når man lover mig noget og ender med ikke at holde sit løfte. Jeg bliver hamrende rasende og skuffet – man har jo ikke sydlandsk temperament for ingenting, vel?… ;-) Manner, jeg ville hellere, man ikke lovede mig noget.
Og så er der ting, som er nemme at love og komme til at leve op til og overholde, og der er andre ting, der er fuldstændig op til tilfældigheder eller skæbnen eller naturlovene og derfor helt udenfor almindelige dødeliges rækkevidde og indflydelse. Som det er tilfældet med vejret, selvfølgelig. Derfor har det overrasket mig, at DMI de senere år har fundet på den unode at love, hvilket vejr det bliver i morgen eller om nogle måneder, typisk hvilken slags sommer, vi får. Sidste år havde de lovet en kanonvarm sommer, og det blev der ikke: det pøsede så meget ned, at gummistøvlerne blev udsolgt; og hvor blev sommeren af?… Tilsyneladende har de dog ikke lært noget: jeg har allerede læst i avisen forleden, at DMI igen i år lover en varm sommer.
Ikke sært, at alle hader meteorologer som pesten, når det bliver dårligt vejr – når de altså tillader sig at afgive løfter, må de få skraldet, nå tingene ikke lige går, som de havde lovet.
(foto: avisen.dk)

Fest
I dag vågnede jeg med en ny og mærkelig fornemmelse: ondt i fodsålerne. Grunden er såre enkel: jeg dansede barfodet i timevis i går aftes. Vi var ude at spise hos et vennepar og efter at have spist og drukket, mens mændene smagte på forskellige slags whisky og talte om fodbold og jeg ved ikke hvad ellers, satte vi piger musik på anlægget og gik i gang med at danse. Vi startede med Duran Duran, selvfølgelig, for at fejre, at jeg havde fået fat i billetter, så vi alle fire kan gå til den koncert, de giver i København d. 22. juni – en af mine drømme gennem årtier, skal det lige siges (øj, jeg er ved at blive gammel!…) – og bagefter spillede vi og dansede til lidt af hvert; selv Iron Maiden kunne bruges. Vi kom først hjem over klokken 2 i nat.
Så i dag har jeg ondt i fødderne, men jeg er i strålende humør!
Tak, venner, for den fedeste improviseret festnat! :-) Knus xx
(foto: vida de praia)

De gode, de dårlige og de helt forfærdelige – for de små grå
Ligesom der er hjertevenlig mad, er der madvarer som vores hjerne ynder særlig meget, eksempelvis fisk, som siges at være enormt god for hukommelsen. Men det er ikke kun det, vi indtager, som kan gavne hjernen. Ifølge eksperterne er motion også gavnlig for hjernen. Dette synspunkt bliver forsvaret i en ny bog, “The Revolutionary New Science of Exercise and Brain”, som udgives senere på året i USA. I et interview til den britiske avis, The Independent, påstår forfatteren, John Ratey, som er en anerkendt professor i psykiatri ved Harvard Medical School i Boston, nemlig, at motion styrker hukommelsen, øger intelligensen og mindsker stressniveauet. Han kalder den et mirakelmiddel for hjernen og anbefaler en halvtimers gåtur 4 gange om ugen.
Til gengæld har en anden gruppe forskere for nylig offentliggjort en artikel i tidsskriftet Nature, hvor de antyder, at Botox, den toksin, som filmstjernerne bliver sprøjtet i huden med for at lamme ansigtsnerverne og –musklerne og derved bekæmpe rynkerne, muligvis spreder sig til hjernen også. Og hvis den lammer musklerne…
… så hvis man ikke vil have rynker men vil endnu mindre, at hjernen degenererer, enten må man holde op med Botox,… eller så må man gå lange, lange ture dagligt?…

Reserveret for genier
Kærligheden har ingen grænser og er et så basalt behov, at vi ikke kan leve uden. Og netdating hjemmesiderne spiller i en stadig større rolle på området, hvilket vi har talt om her flere gange tidligere. Det er ikke en verden jeg kender særlig godt – eller rettere jeg kender den slet ikke. Alt det jeg ved om netdating kommer fra hvad jeg hører og læser rundt omkring; og på et tidspunkt blev jeg klar over, at det er et område, hvor der er mere og mere specialisering med hjemmesider for folk med særlige interesser eller karakteristika.
3. april lancerede man en datingsite for genier eller i hvert fald de rigtig kloge, IntelligentPeople.com – for selv genier har brug for kærlighed. Før man kan gøre sig forhåbninger om at blive optaget som medlem, skal man bestå en IQ test, en slags port til sitet, som kun lader de allerklogeste passere, dvs. 15% af befolkningen. For at optimere selektionen, har man kun to forsøg.
Ideen til sitet kom fra det faktum, at intelligente mennesker taler bedre med hinanden end med folk, der er mindre intelligente end dem, og de har brug for en partner, de kan tale med.
Det sjove er, at samme dag kort efter lanceringen gik hjemmesiden ned… hvilket får mig til at tænke, at webmasteren i hvert fald ikke er medlem af klubben for velbegavede amorinramte ;-)
(fotos: Mart1n © stock.xchange og Colourbox)

A match made in heaven… or close enough
Og har man fundet sin drømmemand eller drømmekvinde, kan man nu, i hvert fald i Sverige, blive viet ikke i kirken eller på rådhuset – hvilket jo er det gængse og endda lidt ukreative – men af selveste Julemanden. Som tilsyneladende har et navn: Sivert Svensson, fra Gällivare, en flække et eller andet sted i Sverige, er den Julemand, der er blevet autoriseret til at foretage vielser. Der var åbenbart nogen, der betvivlede hans habilitet vedrørende de to rollers forenelighed; og Julemanden svarede, at det er de samme værdier, han står for i begge egenskaber: navnlig livslang ansvar for hinanden, familien og børnene.
?…
Hmmm... og jeg som troede, at den værdi, der dominerede ”julemanderiet” mere gik i retning af noget med ”giv mig gaver, fordi jeg har været artig”…
Nå… jeg har aldrig hørt nogen sige: ”bare vi kunne blive viet af Julemanden”. Men der er nok en eller anden barnlig sjæl, der gav ham ideen og nok skal udnytte muligheden, når den nu er der :-)

Drømmemeningsmåling
I kender mig og ved, at der ikke er noget, der gør mig i så godt humør som em meningsmåling om ditten og datten vedrørende dagligdagen. Jeg fandt en meget fascinerende en af slagsen forleden. Den blev gennemført af datingsiderne love.dk og hot.dk blandt 10.000 af deres medlemmer over 25 år. Den omhandlede hvordan de ville beskrive deres drømmemand eller drømmekvinde på en lang række parametre. Meningsmålingen frembød nogle overraskelser og en del banaliteter.
For at starte med kvinderne, så siger de, de foretrækker mænd som George Clooney eller Brad Pitt: høje (1,80-1,90 m), hverken for tynde eller for vel i stand (80-90 kg), helst heteroseksuelle, (bogstaveligt) med hår på brystet (yeuch, det er jeg helst fri for :-S), hverken for mandchauvinistiske eller for bløde (noget midt i mellem, altså), som nyder at tilbringe tid med familien og børnene, som drikker med måde og går i afslappet, pænt tøj og helst arbejder som mekanikere, snedkere, altså håndværkere af en slags (det overraskede mig; jeg troede nemlig, at læger, advokater og fodboldspillere var dem, der var i højst kurs...). Og åbenbart er den med at være... ø... lad os sige ”veludrustet” en skrøne (så mange timer tilbragt i omklædningsrummet med et målebånd har været forgæves og tidsspilde, mine herrer ;-D).
Mændene beskriver deres drømmekvinde som værende også heteroseksuel, middelhøj (1,60-1,70 m – og jeg forestiller mig helst lidt lavere end dem, he he he), middelvægtige (60-70 kg – ha: at være anorektisk er altså ikke i særlig høj kurs), med blå øjne (hvis jeg var single var jeg altså på den…), velklædt men uden at overdrive, med sunde vaner i forhold til alkoholindtag og sekretær af profession (hvad med skuespillerinderne, undertøjsmodellerne og lignende?…). Bortset fra de blå øjne en profil a la JLO, hvis hun ellers kunne stenografere.

Økonomisk analyse
Engang i mellem når jeg lytter mere indgående til nyhederne – eller er så uheldig at sidde og se CNN, fanger jeg en reference til finansmarkederne. Og hvis vi samtidig tænker på, at jeg kommer fra en familie af bankfolk, skulle man næsten tro, at jeg efterhånden havde forstået nogle af de mest grundlæggende økonomiske principper; men åbenbart ikke.
For eksempel: jeg var overbevist om, at problemerne på Børsen var knyttet til den amerikanske økonomikrise eller de asiatiske markeders tilstand og sådan noget, der i den grad konkurrer med de klassiske vestlige markeder. Men jeg tog fejl. Ved I, hvad problemet er?… Testosteron. I kid you not! – Ifølge hvad jeg har læst er det takket være den mandlige kønshormon testosteron, at aktiemarkedet er så uforudsigeligt. Jeg forklarer: Børsen er et af de prototypiske mandlige miljøer – mandlige, mænd – mænd, testosteron. Og jf. en amerikansk undersøgelse er testosteron en farlig ting indenfor køb og salg af aktier, idet testosteron gør mænd for selvsikre. Og når de er selvsikre, er de mere risikovillige. Hvis man er heldig og gør en god investering, fint så; men hvis man løb en unødvendig eller overdreven chance, får man ballade og kan miste masser af penge.
For mig at se er løsningen ganske ligefor: vil I have stabilitet på Børsen?… Så må I se at hyre kvinder! ;-)

6 af mine ting
Da jeg blev udfordret af et par med-bloggere til at skrive 6 ting om mig selv, det første jeg kom i tanke om var den deprimerende "Kære lille mormor"-sang - da flere af mine særheder har en musikalsk dimension. Ellers se bare her:

~ Hvis jeg er glad og fornøjet, før jeg ser mig om (og normalt opdager jeg det ikke selv; det er andre, som bemærker det) er jeg igang med at synge
~ Hvis jeg hørte en sang i radioen, hænger den fast i hjernen resten af dagen; jeg kan ikke "slukke" den og fra tid til anden kommer jeg til at synge den til stor irritation for mig selv - og for mine omgivelser, i hvert fald dem der tilbringer flere timer sammen med mig
~ Hvis jeg er i en gruppe og det pludselig bliver stille, er jeg tilbøjelig til at tænke, det er min skyld for ikke at have noget at sige, og for at kompensere for nervøsiteten og undgå pinligheden begynder jeg at plapre løs og er ikke til at standse igen
~ Da min hukommelse sommetider er som en schweizisk ost, når jeg kommer i tanke om noget skriver jeg det på en seddel for ikke at glemme det; det kan blive til rigtig mange sedler, klistret til skabslågene
~ Det er umuligt for mig at køre fremmede steder - jeg er enormt bange for at fare vild og kan ikke med kort, uanset hvor gode de er, når jeg selv er bag rattet (men når jeg sidder ved siden af chaufføren er jeg en ørn til at læse kort, er det ikke utroligt?)
~ Jeg kan have tendens til at være opfindsom i køkkenet - jeg blander de ingredienser, jeg lige har ved hånden og kommer på originale sammensætninger. Af og til, mens min bedre halvdel smager på "herlighederne", spørger han så: "øøø, har du monstro fulgt en opskrift?... "

Og nu giver jeg udfordringen videre til dem af læserne, der skulle føle sig tilskyndet til at afsløre lidt om dem selv. Kom nu... jeg er næppe den eneste eksentriker heromkring... ;-)

Nyheder
Normalt nyder jeg at sove længe i weekenderne, og ingen ser mig oppe inden klokken otte, halv ni. Men hvad laver jeg så her stort set midt om natten på en lørdag? Ja, igår fik jeg en nyhed, som holdt mig vågen: JEG SKAL VÆRE FASTER! Jeg har i forvejen flere nevøer og niecer fra min mands side og er rigtig glad for dem; men denne er den første fra min side. Det var min lillebror, der kontaktede mig for at meddele den store nyhed, at han og konen venter barn og jeg skal have en nevø eller niece til efterår.
Jeg er så glad!!! Men samtidig blev jeg fuldstændig paf. For selvom min bror nu har været gift i snart 5 år, er det med at være vordende far noget meget større. Men meget større! Det er jo trods alt min lillebror, man, og han har altid været yngre og mindre end mig, selvfølgelig, og det har altid været mig som storsøsteren og den mest fremmelige i alt, som lærte ham ting. Og nu er han på vej til at være far?! Ubegribeligt! Resultat: jeg blev så berørt, at jeg havde næsten ingen ord, da jeg så ringede ham op for at ønske dem tillykke - hvilket ikke ligner mig overhovedet.
Tillykke og de bedste ønsker fra den kommende totalt stolte faster! :-D Knus.

Dårlig søvn
Dem der har prøvet at ligge søvnløse nat efter nat har en fornemmelse af, hvordan det påvirker os ikke at have fået vores “skønhedssøvn”: man mister koncentrationen og bliver nemt forvirret og irritabel og er konstant nedkørt. Vi har også talt om konsekvenserne på hormonniveau, nemlig hvad angår den forøgede risiko for at udvikle fedme.
Men for nylig læste jeg, at det er langt fra alt, der sker: ifølge eksperter på søvncentret ved Loughborough University påvirker søvnmanglen også udskillelsen af sexhormonerne testosteron og østrogen, hvorved sexlysten mindskes og man bliver mindre frugtbar. Når hjernen ikke får den nødvendige hvile, processerer den heller ikke de tusindvis af informationer, vi modtager dagligt, hvorved hukommelsen kan påvirkes betydeligt. Immunsystemet lider også meget ved søvnmanglen. Og der er tilsyneladende en stærk forbindelse mellem søvnen og skønheden: det er omkring klokken et om natten, mens vi befinder os i den dybeste søvn, at huden regenererer sig selv mest intensivt (300% mere end på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet eller en hvilken som helst anden bevidsthedstilstand).
Uhaaa, det virker altså så tilpas alvorligt, at jeg overvejer seriøst fremover at gå mere op i min skønhedssøvn.
(foto: Colourbox)

1. maj

ARBEJDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG

(og hvad bedre end fejre den ved at blive hjemme og slappe af? Ja, ja, jeg ved det godt… nogen nævnte sidste år, at jeg skulle ud og demonstrere… så i dag demonstrerer jeg for, hvordan man lever livet ;-D)