Hjemmelavet reaktor

Og så er der dem også med en alternativ opfattelse af tingene, der udover at være generende ligefrem bliver farlige. Som det er tilfældet for den svenske Richard Handl, der forleden er blevet anholdt, da han, af uransagelige årsager, kom på at bygge en mini-atomreaktor i sit eget køkken. Angiveligt for at se, om han kunne det…ja, hvorfor ikke...?! X-S

Gåde: hvad er forskel på en cykelkurv og en skraldespand?

Hvis der er noget, jeg kan hidse mig op over er manglen på almindelig høflighed, som jeg allerede har nævnt her flere gange. Et godt eksempel er den måde nogle mennesker håndterer det skrald de selv laver: som om det var ikke nok at genere andre ved at smide skrald på gaden, i naturen og sådan, har nogen den frækhed at efterlade affald på fremmedes cykelkurve. Og problemet har fået et sådant omfang i Danmark, hvor cykling er et meget anvendt transportmiddel, at en person allerede har taget initiativ til at oprette en Facebook-gruppe, der hedder: “Vær nu sød ikke at bruge min cykelkurv som skraldespand, tak!”

 ...

 Er det mon svært at se forskel på en cykel og en skraldespand? Duh!

Forhistorisk Ipad

Der er ingen grund til bekymring: jeg er ikke på nippet til at tale om hulemalerier eller lignende. Vi er virkelig i år 2011, hvor det, den nylige fratræden af Steve Jobs, Apples Administrerende direktør, til trods går ekstremt godt for Apples produkter; inkl. iPad, som allerede findes i sin anden udgave. Med andre ord: man ser efterhånden en del folk, så lufter iPad’en, hvilket til gengæld gør den mindre eksklusiv, end nogen kunne ønske. Men hvis man gerne vil bevare det eksklusive og ikke ved, hvad man skal bruge sine penge på, er iPad Gold History lige udkommet. Den koster 40 millioner kroner, da bagsiden består af 2 kg 24 karat guld og fronten har en kant af opalagtige halvædelsten, knogle fra Tyrannosaurus Rex (deraf det forhistoriske), 16,5 karat diamanter og en lille 8,5 karat diamant.

I rummet, den sidste grænse

Der er nyheder, der ligner vittigheder, men jeg sværger, at den jeg vil nævne her er ingen joke eller en af mine fantasier, selvom det absolut kunne se sådan ud. I begyndelsen af ​​august blev Juno-rumfartøjet opsendt ud i rummet. Planen er at den når Jupiter i 2016, hvor den så vil indsamle data om Jupiter, dens måner og atmosfære. Med sin besætning på tre danskere. Tre små Lego figurer!

 ....

 Ja, I hørte rigtigt: tre Lego figurer der forestiller guden Jupiter, Juno, dennes søster, og astronomen Galilei, der opdagede flere af planetens måner. Ikke de traditionelle plastikfigurer men lavet af aluminium for ikke at forstyrre de elektroniske instrumenter. Efter at have været i kredsløb om planeten i et år (ca. 33 gange) vil NASA lade Juno og dets besætning lide en brutal skæbne: Juno er planlagt til at falde på overfladen af ​​Jupiter.

Og hvem ved, årtusinder fra nu, om en astronaut vil finde spor af Lego på Jupiter og få den forkerte idé ...? ;-D

Igen…

Jeg må indrømme, at der ikke er megen rap, jeg godt kan li’, derfor er der kun få navne indenfor genren, jeg kender. Men der er en rapper, jeg altid har været forvirret over, fordi jeg ikke kunne få fat i hans navn. Og det var først for et par dage siden, jeg fandt ud af grunden til det: fyren tager navneforandring i tide og utide: jeg taler selvfølgelig om Swag. «Hvem i alverden er Swag?», spørger I måske, da han i mellemtiden sikkert har skiftet navn igen, he he he. Det drejer sig indlysende nok om P.Diddy, aka Puff Daddy, aka Diddy, der i virkeligheden hedder Sean Combs… vist nok :-D

Can’t fight this feeling 
I dag er jeg noget melanskolsk, derfor satte jeg en sentimental sang til at spille I Jukeboksen: Can’t fight this feeling med REO Speedwagon.
God romantisk fredag! ;-)

De er tilbage!

Men videre til noget knapt så trist, læste jeg forleden, at The Muppets vender tilbage efter mere end 10 år væk fra lærredet! De er ved at lave en film om en stor fan af The Muppets, som prøver på at samle hele gruppen, som ikke har set hinanden i årevis – og de vil bruge de oprindelige hånddukker i stedet for de underlige animationsdukker, man har nu!

Iupiiiiiiiiiiiiiiiiiii: jeg kan ikke vente! :-D

Nanananana

Jeg ved ikke, om I kan huske, at de danske fødevaremyndigheder for nylig har forbudt salget af Marmite, den brune temmelig saltede substans lavet på gær, som briterne ynder at smøre på brødet, her i landet, da den angiveligt har for mange tilsætningsstoffer. Og nu vil briterne, eller rettere avisen The Guardian, ikke stå tilbage: de opfordrer deres læsere til at boykotte Lego og danske designermøbler.

Oversat: «nanananana!» og så rækkes der tunge... en adfærd, jeg selv har lagt bag mig, da jeg var 5-6 år gammel ;-D

Det er magi! :-)

Jeg har hverken læst eller set Harry Potter, men hans fans vil måske sætte pris på referencen. Jeg lader mig fortælle, at i Harry Potter er der en tryllestav med ufattelige kræfter, og at hvis det var nødvendigt kunne den endda slukke en brand, ikke sandt? Hidtil var det dog bare special effects (og Harry Potter fans må undskylde mig for at briste illusionen ;-D). Men nu har forskere fra Harvard fundet ud af, at ved at koble en 600 watts forstærker til en “tryllestav” formåede de at slukke en mellemstor brand udelukkende ved hjælp af elektricitet. Det fordi elektriciteten spreder gas og andre brændbare partikler, hvorved de kemiske reaktioner, der holder flammen i gang formindskes.

Fysik og kemi er yderst spændende… en skam at jeg farede vildt i lodder og trisser i niende klasse og derfor opgav fagene, ellers ville I have set mig i gang i laboratoriet ;-D

(foto: Jabulani Barber og Ludovico Cademartiri)

Feriedestinationer

I dag begynder jeg på arbejdet igen efter 4 ekstremt veltilbragte uger. Undtagen den weekend hvor vi tog til Bergen i Norge for at fejre min højskoleklasses 20 års jubilæum, var det en ferie med vores hjem som udgangspunkt. Vi havde et par besøg men var for det meste kun os to og fulgte vejret og lysten: vi gik en del ture, læste, gik ned til stranden, lyttede til en hel del musik, spiste og drak godt. Resultat: jeg er virkelig afslappet og endda klar til at genoptage arbejdet! :-)

Hvis ikke vi var blevet hjemme, kunne vi have gjort som mange og valfartet til Island for at se Eyjafjallajökull, den forfærdelige vulkan, der lammede den halve af verden med dens aske sidste år. Den er åbenbart blevet en turistattraktion, og landmanden Olafur Eggertsson, som har sin gård ved siden af, og idet han så den invaderet af turister, benyttede chancen til at åbne et museum om det berygtede vulkanudbrud. Men han begynder så småt at udnytte sine gæsters gode tro ved at sælge (angiveligt) askens parfume og vulkanformet chokolade.

Do the right thing
Og stadig I feststemning kan jeg også godt li’ at lytte til Do the right thing med Simply Red, som får fødderne til at bevæge sig voldsomt :-D
Denne måned har været en fest, og med ferien ved at lakke mod enden får jeg lyst til at fortsætte festen lidt endnu… så de næste fredage tænder jeg for Jukeboksen :-)

It’s my life
En anden festsang per definition er It’s my life med Bon Jovi.

Friday I’m in love
Denne er min absolut yndlings fredagssang, som er min yndlings ugedag: The Cure med Friday I’m in love! En fremragende måde at starte weekenden på :-D

Shackles
En sang om sand frihed: Mary Mary opfører Shackles.

Não sou o único

Xutos e Pontapés er en af de få portugisiske rockbands, jeg var glad for som teenager. Não sou o único (oversat: Jeg er ikke den eneste) var en af deres sange, som jeg blev mest optaget af.

Look into my eyes
Jeg opdagede Outlandish, denne multietniske gruppe med base I Danmark, ret tilfældigt, da de i en periode spillede dem i radioen hele tiden. En af favoritterne med dem er Look into my eyes.

Karma Chameleon
Sommerferien er en sand fest, og der er ingen festmusik som Karma Chameleon med Culture Club!

Å Vestland, Vestland
Fordi jeg har været, hvor jeg har været denne fantastiske weekend… min elskede Bergen! Å Vestland, Vestland, en ode til den vestlige Norge med Sissel Kyrkjebø :-D

Don't leave me this way
En sang der er meget anderledes i stil om end ikke indholdsmæssigt, som som får mig straks til at hoppe rundt: The Communards med Don't leave me this way :-)

Please don't leave me  

Jeg ved ikke, om I har bemærket, at jeg er tilbøjelig til at foretrække mandlige sangere i forhold til de kvindelige ;-) Men jeg kunne ikke lade være med at holde af Pink, som kommer her med en sang fyldt med ironi, især hvis man følger videoen: Please don't leave me.

Shadow of the Day
I same koncert opdagede vi en endnu hårdere band, Linkin Park, der som mange hard rock bands er fabelagtig, når de indleder sig på ballader. Mine damer og herrer: Shadow of the Day med Linkin Park!

Muse: Starlight

Og så videre til min mere rockende side efterlader jeg jer med Muse, som vi først opdagede, de vi var så heldige at vinde billetter til koncerten Reock in Rio i Lissabon for 3 år siden. En af mine yndlingssange med dem er Starlight.

Here comes the sun

Denne sommer har været yderst regnfuld. Derfor får I en soldans: Here comes the sun med ex-Beatle George Harrison :-D

The Lazy Song

En samtidig af Mraz, som spilles constant I radioen er Bruno Mars, der I øjeblikket har dette sjove indslag i toppen: The Lazy Song. Den har alt med ferie at gøre ;-D

I’m Yours

Og apropos I’m Yours, er en anden kunstner jeg fik øjnene op for de seneste år med sangen netop med denne titel Jason Mraz.

Signed, sealed delivered, I'm yours 

Og jeg er også temmelig glad for Motown. Her får I en af deres største hits: Signed, sealed delivered, I'm yours med Stevie Wonder.

No Woman No Cry

Men jeg kan også godt li’ reggae. Og her er en af favoritterne: No Woman No Cry opført af Marley & The Wailers.

That’s right, mán! :-D

If I could then I would

Som I nok har lagt mærke til er der flere romantiske ballader blandt mine yndlingssange. Denne er en af de mere nylige: The Calling med If I could Then I would.

Slave to Love

Og fra kærlighedsballade til kærlighedsballade, har Slave to Love med Roxy Music ikke engang behov for introduktion, da det er åbenlyst, hvorfor jeg godt kan li’ den… ;-D

This Love

Og endnu et hop tilbage til nutiden med en sang, der fik mig til at opdage Maroon 5: This Love. Den er fantastisk!

I won’t let the sun go down on me

En af mine yndlings popkunstnere, da jeg var teenager var Nik Kershaw, som jeg var så heldig at se live i koncert i København for nogle år siden. Blandt de sange, han opførte helt fantastisk var denne hit uden sidestykke: I won’t let the sun go down on me.