mandag, februar 29, 2016

Forskning
Forskning er fantastisk; den ene dag finder de ud af, det ene, næste dag konkluderer det modsatte. Jeg har set undersøgelser, som klart viser de førstefødtes overlegenhed (selvfølgelig!) – de er de mest ansvarlige i søskendeflokken og de er de fødte ledere; andre taler om det potentiale for naturligt lederskab blandt de yngste søskende, da de er glimrende til at sno folk, startende med forældrene, om deres lillefinger. Nu blev det de mellemste søskendes tur til at blive fremhævet som de mest succesfulde, da de er klemt mellem deres søskende og derfor søger ud, får masser af venner udenfor familiekredsen og bliver eminente mæglere i konflikter med deres utrolig store empati og selvstændighed osv. og de derfor så sandelig er de fødte ledere…
… det tvivler jeg på… det er slet ikke min erfaring. Og det er ikke muligt for alle at være de fødte ledere ;-)
Og sådan slutter vi en ekstraordinært lang februar.

søndag, februar 28, 2016

Flere farver
Så har vi den igen: en diskussion på de sociale medier om, hvilken farve denne adidas sportsjakke her. Men er det ikke åbenlyst den er sort og brun? Åbenbart ikke; nogen siger den e grøn og guld, eller bare grøn eller bare brun. Hvordan er det muligt???

lørdag, februar 27, 2016

Farver
Jeg elsker farveblyanter! :-)

fredag, februar 26, 2016


Fejl

Natalia Mindru, en moldavisk fotograf ser det som sin mission at dokumentere, der stadig er lykkelige par. Til formålet er hun i gang med at fotografere unge forelskede par. De sortr hvide billeder ovenover er nogle af hendes.

For mig at se vil det ikke hjælpe hende til at fuldføre sin mission; hun burde i stedet fotografere ældre stadig forelskede par ;-)
 
 
 

torsdag, februar 25, 2016


Gode ideer
I Frankrig er det ilegalt at spilde mad. Derfor må supermarkederne give de fødevarer de har i overskud – fordi de er ved at nærme sig sidste salgsdato eller fordi emballagen har fået en bule – til velgørenhedsorganisationer.
I Danmark prøver vi med de gode først og prøver at tale til samfundssindet og den sociale bevidsthed og det er endnu ikke blevet lovgivet. Men jeg blev helt glad, da der i mandags tæt på hvor jeg bor åbnede den første supermarked med udelukkende overskudsvarer fra andre supermarkeder til lavere priser og hvis indtægter går 100% til velgørenhed.

onsdag, februar 24, 2016


Smilehul
Der er folk, som bliver endnu mere charmerende når de smiler pga. smilehuller i kinderne. Men har I nogensinde tænkt på, hvorfor de smilehuller opstår? Jf. hvad jeg har læst skyldes de en komplet ufarlig genetisk mutation, som gør ansigtsmusklerne en anelse kortere end hos dem, der ikke får smilehuller. Genet er dominant, hvilket betyder at det er tilstrækkeligt for en af forældrene at have det, så vil barnet arve det og få smilehul.
Hvis jeg husker ret har min mor smilehul, når hun smiler.
Ses: jeg husker ikke, om jeg får smilehul, når jeg smiler, så jeg tager lige over og ser mig i spejlet :-)

tirsdag, februar 23, 2016


Mirakelopfindelse 
Glem alt om ungsomskilden eller den alkymi der kunne få ting til at forvandle sig til guld; der er en endnu mere genial opfindelse på vej: en metode til at slette dårlige minder. Ifølge de forskerede involverede er det muligt at manipulere og redigere i hukommelsen og få til at forsvinde det, vi ikke bryder os om. Det vil blive vist på en amerikansk dokumentar kaldet Memory Hackers på kanalen PBS America og måske en kanal tættere på dig senere.
Jeg bliver selvfølgelig arbejdsløs, men det er en lille pris at betale for så fantastisk et fremskridt; og jeg kan jo glemme det ;-D

mandag, februar 22, 2016

Alternativt hvilested
For dem der gerne vil brændes, hvad er den ideelle urne for en kaffebryggers expert…? En kaffebrygger, selvfølgelig. Renato Bialetti, som forvandlede Moka Express til en klassisk fejret kaffebrygger, døde for et par uger siden 93 år gammel. Og hans aske er kommet i en XL kaffebrygger.

søndag, februar 21, 2016


Sneen er hvid
Alle ved at sneen er hvid. Selv dem der aldrig har set sne eller været tæt på sne. Spørgsmålet – som ethvert 4-årigt barn kan stille jer hvert øjeblik der skal være – er: hvorfor er sneen hvid? Og her er svaret: hvert fnug består af 100 eller flere iskrystaller, som, med den takkede form de har, får lyset til at spredes i alle retninger, når det bliver reflekteret tilbage. Og det får dem til at fremstå hvide.

lørdag, februar 20, 2016


Forbud

Først var det tobakken (totalt acceptabelt skridt). Så ammende kvinder (totalt uacceptabelt skridt). Og nu vi flere cafeer indføre forbud mod at deres gæster sidder med en bærbar pc. Fordi de sidder der i timevis uden at konsummere tilsvarende.

Jeg kunne godt tænke mig at se det udfordret ved en domstol for at se, hvor langt man kan gå med forbud.

Og hvad bliver mon det næste? At forbyde intens venindesnak, for mens de snakker, drikker de ikke kaffe…?

fredag, februar 19, 2016


Mariekiksen 
Siden jeg var barn har jeg elsket Mariekiks. Den en enkel og har ikke brug for yderligere, men der er dem der bruger smør. Og den er den centrale ingrediens i den meget klassiske kikskage. Med et navn som Marie har jeg altid troet, det var en portugisisk kage, men så opdagede jeg den også var i Danmark og måske så var en dansk kiks. Det er den heller ikke, fandt jeg ud af fornylig: Mariekiks er oprindeligt engelsk! Den blev skabt på bage fabrikken Peek Frean til ære for den russiske zar Alexander IIs datter, Maria eller Marie, for at fejre hendes bryllup med et medlem af det britiske kongehus i 1874. Den er således 142 år gammel. Og den findes overalt!

torsdag, februar 18, 2016


Diagnose: kræsenhed 
Der er flere diagnoser indenfor spiseforstyrrelserne. De mest kendte er anoreksi og bulimi. Nyere og derfor mindre kendt er ortoreksi, som er en tvangsmæssig optagethed af at få en muskuløs krop vha. træning og en restriktiv diæt. Og fornylig læste jeg om en ny: Selektiv Spiseforstyrrelse (“Selective Eating Disorder”, eller forkortet SED), som oversat handler om kræsenhed, ikke at kunne li’ ditten og datten og hint. Andre symptomer er angstanfald og opkastninger ved udsigten til at skulle spise det man ikke bryder sig om og tvangstanker om kun at spise madvarer med en bestemt farve. Og selvfølgelig underernæring.
Jeg kan ikke li’ majroer ej heller hestebønner og undgår dem, men hvis jeg absolut skal spise dem kaster jeg ikke op. Så det går :-)

onsdag, februar 17, 2016


Mere om aben
Kan I huske jeg fortalte at der var en abe på flugt i Jylland fra en zoo? Hvor lang tid er det siden? Flere uger! Og aben er stadig på fri fod! Den har gemt sig og ikke givet livstegn i længere tid, men forleden blev den atter set. Og jeg fatter det ikke: det er koldt for tiden med minusgrader. Og vi har hverken bananpalmer eller peanutbuske. Så hvordan overlever den i det hele taget?

tirsdag, februar 16, 2016


Fobier

Fobi: sygelig frygt eller afsky for bestemte situationer, genstande, dyr eller personer.

Arbejder man med psykiske problemer støder man ind i mellem på overraskende spørgsmål. Og få mig ikke i gang om fobierne: der er alskens fobier, hundrevis af dem. Ok, fobier overfor edderkopper og klovne, to frygtelige ting, forstår jeg godt. Men forleden læste jeg om en fobi, jeg ikke kendte til: kagefobi. Der er folk, som ville have godt f at have kagefobi, da det ville gavne taljen ;-) Men kan nogen forklare mig, hvad angstmomentet er? Kager kommer ikke pludselig kravlende langs gulvet og kaster sig ikkepludselig over dig, de bider ikke og forskrækker ikke nogen…
… eller næsten ikke nogen: den britiske Rachel Lee på 27 år er dødbange for kage, issær de svampede slags. Seriøst. Hun siger at det skyldes en traume i barndommen, hvor hun allered da hun var 9 måneder gammel skulle være blevet syg efter at have spist kage (som om nogen kan huske noget fra da man var 9 måneder gammel…) Og hun har nu et kæmpeproblem, da hun snart skal giftes, og der skal være den obligatoriske brudekage.

mandag, februar 15, 2016


Kulden
En gang for alle: vi bliver ikke syge, fordi det er koldt, men vi ændrer vaner, når det er koldt og derfor bliver vi oftere syge om vinteren. “Hvad mener du med, at vi ændrer vaner?” Det er enkelt: om vinteren tilbringer vi mere tid indendørs og er mere sammen med folk der; og om vinteren kan dem der ellers plejer at tage cyklen på arbejde finde på at tage det offentlige for at undgå kulden, og dem der tager det offentlige ved også, at står der som silde i en tønde og det er sandsynligt, nogen nyser eller hoster på en. Eller at vi rører ved en stang fyldt med bakterier og vira, at vi glemmer at vaske hænder, tager hænderne på til næsen, øjnene eller munden, og så er smitten sket.
Så gentag efter mig: vi bliver ikke syge, fordi det er koldt. vi bliver ikke syge, fordi det er koldt, vi bliver ikke syge, fordi det er koldt, vi bliver ikke syge, fordi det er koldt.

søndag, februar 14, 2016


Valentinesdag
God Valentinesdag! Jeg håber I har en svært romantisk dag fyldt med overraskelser og kys

lørdag, februar 13, 2016


Søges

Hvis du er over 22, kan li’ at tage billeder af dyr og kigger efter job og kan li’ at nusse, er det måske jobbet for dig: der søges en til at nusse med små baby-pandaer ved The Giant Panda Protection and Research Center, i Kina. Årslønnen er heller ikk ringe: 210.000 kroner om året.

fredag, februar 12, 2016


Anderledes lejlighed

For dem der er trætte af traditionelle løsninger og savner leg i hverdagen, præsenterer jeg en lejlighed med en sjov løsning mellem etagerne: en rutjebane der forbinder 1. sal med stueetagen.

torsdag, februar 11, 2016


Vække-app

I må tænke, der er noget med mig og snooze, men der er der ikke. Jeg finder bare fascinerende, hvordan nogen kan have så svært med at stå op om morgen. Anyway, jeg har læst om en ny opfindelse – et nyt vækkeur til mobilen, som først holder op med at larme og plage, når man tager en selfie. App’en hedder The Mimicker Alarm, og den kræver en smule hjerneaktivitet, da den anmoder om et bestemt ansigtsudtryk – overrasket, sur, glad, osv. – til selfien. Man må max sætte den til at snooze i 5 minutter, hvorefter den hyller igen, indtil man tager en selfie. Hvis ikke man bryder sig om morgentrætte selfies, kan den i stedet indstilles til at tage billeder af ting, og i så fald får man besked på at tage et billede af noget i en bestemt farve. Alternativt igen kan man blive bedt om at sige en svær sætning a la ”ti røde roser roder så rasende meget” :-D

onsdag, februar 10, 2016


Spørgsmål

Det er en sand historie: en mand spurgte sin kone, hvad hun tænkte på. Og hun tegnede det her – den typiske kvindelige hjerne, hvor der tænkes og associeres til tusinde ting på en og samme tid :-D

tirsdag, februar 09, 2016

Studie
Det udvalg universitetsuddannelser og fag man kan vælge imellem bliver bredere og bredere, og nu om dage er der få grænser; jeg tror det kun er fantasien der sætter grænsen. I ved godt hvad tacos er, ikke sandt, de der traditionelle mexicanske hårde pandekager med fyld…? Jeg har aldrig spist det, men jeg gætter på de må være særlig svære at spise, da University of Kentucky nu tilbyder et fag i, hvordan man spiser tacos. På pensum er en masse litteratur om delikatessen og de lærer at bedømme og anmelde restauranter.

mandag, februar 08, 2016


Realistisk Lego
Og åbenbart ville Lego ikke stå af for Barbien: de vil nu lancere en handicappet figur i kørestol… nå, ja, også i en politisk korrekt stil som svar på en kampagne, som opmuntrede til, at gode historier blev fortalt om handicappede mennesker.

Jeg venter bare på at de finder på at lancere en overvægtig Lego-mand eller en Lego-mand med depression...


søndag, februar 07, 2016


Mere virkelighedsnær Barbie

Efter års kritik af Barbies lidet realistiske krop, som havde hun været et menneske, ville hun med de proportioner ikke engang kunne stå oprejst, for ikke at tale om at kunne være dyrlæge, stå på ski og hvad ved jeg, har Mattel nu langt om længe besluttet sig for at lave en Barbie med kurver med bredere hofter, en lille mave og lidt mere naturlige lavere ben.

Min Barbie :-D
 

lørdag, februar 06, 2016


3D

Man kan sommetider overraskes af, hvad folk finder på at forske i. Eksempelvis har nogen fra Newcastle University i Storbritannien fundet på at interessere sig for insekternes type syn og opdaget, at de ser i 3D. Og forestil jer, hvordan det blev undersøgt: de puttede de der 3D-briller (selvfølgelig i miniformat) på en knæler og viste den film enten i 3D eller 2D af et andet insket, som plejer at være dens bytte; knæleren reagerede kun på filmen i 3D ved at prøve på at fange byttet.

fredag, februar 05, 2016


Vennerne

Det er ikke så længe siden, vi talte om det faktum, at gode venskaber bidrog til at leve et sundere liv. Men jf. hvad jeg har læst, bidrager de ligeledes til et langt og lykkeligt liv, mens ensomhed dræber os lidt efter lidt. Det er i hvert fald den ikke så overraskende konklusion amerikanske forskere ved Massachussetts General Hospital og Harvard nåede frem til efter at følge 724 drenge de seneste 75 år. Det sidste – at følge en population så længe – er til gengæld utroligt!

torsdag, februar 04, 2016


Junkfood
Vi ved jo godt, at junkfood (burgere, pomfritter, nå ja, den typiske menu fra McDonald’s) er dårligt for helbredet, når det indtages ofte: det bidrager til overvægt, det har alt det dårlige fra frituremad og for dem som ikke kan tåle det giver det bumser. Men vidste I, at blot en dags indtagelse af junkfood også kan bidrage til søvnløshed? Ifølge forskere ved Columbia University sker det på baggrund af den mængde mættet fedt og sukker. Fiber kan derimod forlænge den dybe søvn.

onsdag, februar 03, 2016

Romantisk konkurrence

Med S. Valentins dag nærmere og nærmere synes jeg det var sjovt med den konkurrence restauranten Köd i København har sat i gang: dem der går ned på knæ og frier til deres udkårne kan vinde en 3 retters luksusmiddag med vin og champagne til de to i et velpyntet privatrum til en værdi af 5.000 kr.

Det skulle ikke være så svært :-)

tirsdag, februar 02, 2016


Stemmeberettiget

Man har hørt om afdøde, som endnu ikke er blevet slettet af vælgerlister. Men aldrig før var det gået op for mig, at andre ikke-mennesker kunne inkluderes på vælgerlisterne. Jeg læste imidlertid om Chairman Meow (Formand Miaw, en joke i forhold til Mao, forestiller jeg mig), en newzealandsk kat, som havde modtaget et officielt brev, hvor han blev inviteret til at registrere sig som vælger. Ejeren synes, det var mærkværdigt… :-D

mandag, februar 01, 2016


Rubiks terning

Og apropos opfindelser, kan I huske den djævleskabsopfindelse kaldet Rubiks Terning eller Professorterning, som blev så populær i 80’erne? Jeg kalder den djævleskab, da jeg ikke ejer matematisk ånd og trods megen træning aldrig lykkedes i at samle alle sider uden at snyde. Nå, nu har man opfundet en robot som kan løse den på 1,019 sekunder!

1,019 sekunder!

Det demoraliserer.