Ikke endnu!…

Sidste dag i august. I forgårs hørte jeg allerede nogen sige, vi har efteråret ved døren. Og jeg er endnu ikke forberedt på det, slet ikke :-S
(foto, taget sidste år i oktober: vida de praia)

Kattehotel
Jeg kender flere som ikke bryder sig om og helst undgår at sætte deres kæledyr på såkaldte pensionater, da der er mange dyr, som ikke falder særlig godt til. Mon de dog ville falde bedre til på et hotel indrettet til formålet? For nylig åbnede der Longcroft, et kattehotel i Hertfordshire i England med unikt dekorerede individuelle værelser og med løbegård, så misserne kan motionere i deres egne private gemakker. Maden – a la carte selvfølgelig – kommer på sølvfade. Og det koster ikke mere end 200 kr. per døgn.
Det er bare pokkers hvis kattene kommer forvænt derfra…

Gode venskaber

Alle ved, at det er godt at have venner, og at det ikke at have dem ikke er det. Men vidste I tilfældigvis, at gode venskaber og et godt familieliv holder os sunde? Ja: en gruppe forskere ved Brigham Young University i Utah har gransket al den forskning, der har været på området i de seneste årtier og har konkluderet, at ensomhed er farligere for helbredet end rygning, overvægt og for lidt motion; og at folk med stærke sociale tilknytninger generelt passer bedre på sig selv… fordi der altid er nogen, der holder øje med eventuelle dårlige vaner…? ;-D

Journalistik anno 2010
Forleden var det i avisen – angiveligt som en nyhed - at Madonna var blevet overrasket af en kraftig byge, og at hun var blevet så gennemblødt, at hun lignede en almindelig person, en husmor, en af os, og ikke en stor stjerne en VIP. I samme avisudgave dækkede man de altødelæggende oversvømmelser i Pakistan.
…
I kan godt se den mangel på proportioner, ikke? En sangerinde som bliver dyngvåd får næsten så megen opmærksomhed som en naturkatastrofe, der rammer tusinder af mennesker. Og det er det, som irriterer mig ved moderne journalistik: sensationalismen, at man tillægger bagateller betydning, at man forsøger at forvandle underholdning til nyhedsstof. Hvis jeg gerne ville underholdes ville jeg næppe læse avisen; jeg ville åbne en bog eller et ugeblad, ikke?
Det bliver nok ikke sidste gang Madonna eller en eller anden kendis bliver drivende våd; men jeg håber jeg aldrig kommer til at læse om det igen i avisen…

Mååååååååååååål!
Det var en sand fest i går på stadion: tilhængere af Benfica, af Sporting og andre portugisere støttede løverne. Som trods den svære start med 2 mål i undertal fra den forrige kamp og selvom de blev bestjålet et mål vandt over hjemmeholdet Brøndby 0-3. Jeg dansede, sang og skrålede så meget (og det kan min stakkels stemme bevidne… ;-D)
Den kedelige del var, at de konfiskere min vuvuzela ved indgangen, angiveligt fordi den var et våben... et våben? Ligner jeg mon en ballademager? Og det må være pga. alle de decibel, den udsender, den er et potent “våben” ;-) Og så er der visse asociale elementer fra det andet hold, som er dårlige tabere (og tabere!) kun dukker op til sådanne events for at forstyrre freden og være voldelige, hvorfor vi Sporting fans praktisk talt måtte eskorteres ud af stadion med politiet :-(
♫♫♫♫ Sporting allez sempre contigo allez! ♫♫♫♫ (en af de mange hymner til klubben; den siger «Kom nu Sporting, altid med dig, Sporting!»)
(fotos: vida de praia)

Jeg skal med! Jeg skal med! :-)
Jeg nævnte her forleden, at TAP var så venlige at forære 75 billetter til 2. play-off kampen i Europa League mellem Brøndby og Sporting i aften til herboende portugisere; der var en lodtrækning, og jeg var den lykkelige vinder af en af dem. Og da jeg hentede billetten på TAPs kontor i København forærede de mig oven i købet to andre essentielle tilbehør: et ægte Sportingflag (hvilket jeg endnu ikke ejede) og en vuvuzela (som jeg endnu ikke ved, hvorvidt den bliver nødvendig, da jeg i forvejen er god nok til at skråle og larme, når der skal være ;-D).Uanset hvordan det går, vil i aften være en fest! Men det ville selvfølgelig bidrage til den, hvis Brøndby tabte stort ;-)

Til salg
Hvad angår at købe brugte ting er jeg noget kræsen, må jeg indrømme. Jeg kan finde på at købe visse genstande, redskaber og endda beklædningsdele; bøger køber jeg uden at tænke mig om. Men undertøj kunne jeg ikke drømme om at købe på genbrug, uanset hvor rent og desinficeret det er. Og John Lennons toilet fra da han boede på Tittenhurst Park i årene 1969 til 1972, og som kommer på auktion nu på lørdag ditto :-P

Humorens “hemmelighed”
Videnskabsfolk kan man sige meget godt om, men sommetider vikrker de altså noget fremmedgjort fra virkeligheden – især dem med psykoanalytisk baggrund, tror jeg. Jeg læste eksempelvis forleden, at en gruppe psykoanalytikere tilknyttet University of Colorado havde knækket humorens kode, det som får os til at grine af en joke… eller rettere: det troede de, at de havde, da det er mere end velkendt for de fleste, at vi griner, når vi på en godartet facon overskrider den måde, tingene burde være på; at det vi finder morsomt er det, som ikke respekterer normerne, så længe det ikke skader nogen.
Nå, det var den banale konklusion de kom til udefra deres undersøgelse, som endda gjorde sig fortjent til at blive offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science.
Hvordan dette stykke common sense endnu ikke havde nået det pågældende forskningsmiljø giver mig til gengæld virkelig lyst til at grine ;-D

Saltet løsning
Er tilbage på arbejde efter ferien på snart fjerde uge i træk, og det er ikke til at forstå, hvor hurtigt den sindsro, jeg ankom med veg plads for den sædvanlige trvlhed; med andre ord: jeg kunne godt bruge lide ferie allerede ;-) Tilsyneladende er der dog ikke brug for så meget: det er angiveligt tilstrækkeligt med at bade i havet. Eller rettere: i en bassin. Ifølge undersøgelser foretaget ved Karlstad Universitet i Sverige kan det at flyde i en lyd- og lystæt bassin fyldt med lunt saltvand hjælpe os til at slappe af. Blodtrykket falder og niveauet for kortisol (stresshormon) ligeså. Søvnen bedres. Og dem, der var stresset bliver mere optimistiske og mindre angste. Det var hvad en undersøgelse med 140 klinisk stressede deltagere konkluderede efter de havde modtaget 12 saltvandsbehandlinger i bassinet.
Man kan selvfølgelig ikke være i bassinet hele tiden, så det er bedst jeg begynder at organisere mig selv…

Flere bizarre
Forleden talte vi om drikke med underlige smag, og jeg kom ikke engang i tanke om, at sommetider er emballagen endnu mere underlig. His ikke I tror mig, så tjek lige denne skotske øl fra mikrobryggeriet BrewDog, som kun er brygget i 11 eksemplarer: udover at være verdens dyreste, mest sjældne og stærkeste med en pris på omkring 5.000 kr. per flaske og en alkoholprocent på 55, kommer flasken i et udstoppet dyr :-P

Grrrrraaaaaau! (løvebrøl)
Før jeg var født var jeg allerede Sporting-tilhænger, familiens fodboldklub. Det er ikke verdens bedste klub (sommetider tværtimod, beklageligvis; udover nogle Portugals Pokaler og et eneste Mesterskab, har de ikke givet mig andet end en lang række skuffelser…). Nå, jeg havde aldrig haft lejlighed til at se dem spille på et stadion indtil for en måned siden, da de kom til Danmark for at spille mod FC Nordsjælland. Og det var så vildt! Jeg skrålede og sang og gik derfra næsten uden stemme; men glad pga. oplevelsen og den sejr, de tog med hjem.
Og nu kommer de tilbage på torsdag, denne gag for at spille mod Brøndby! Og jeg har vundet en billet sponsoreret af Portugals luftfartsselskab, TAP, til kampen!! Jeg håber de formår at tage revanche for nederlaget hjemme forleden. Jeg kan ikke vente med at tilslutte mig løvernes herboende tilhængere og heppe for dem ;-D Sporting! Sporting! Sporting! :-D

Smage
Jeg kan godt li’ vand, som smager af vand – eller max har en strejf af citrus; men når vandet begynder at få andre smag, bliver jeg forstyrret. Det samme gør sig gældende i forhold til læskedrikke: jeg er meget konservativ på det punkt. Derfor blev jeg noget utilpas, da jeg læste om et amerikansk bryggeri, Jones Soda Company, som da de fra tid til anden bliver trætte af at lave de sædvanlige sodavande, går i gang med at finde på noget mere for mig at se bizarre drikke – deres såkaldte special editions: læskedrikke med svedsmag, jordsmag, tyggegummismag, juletræssmag, æggesnapssmag, og ved Thanksgiving kalkunsmag og endda skinkesmag :-P
Hvis I bliver nysgerrige og gerne vil se hjemmesiden, er I velkommen til det. Men heldigvis kan disse sodavande kun bestilles til USA og Canada ;-)

Formel
Sommetider forestiller jeg mig, at matematikkerne tænker, at matematikken har løsninger for alt, og at der er formler til alt. Forleden læste jeg fx, at en gruppe amerikanske forskere ved Fuqua Business School på Duke University havde udviklet en formel til moderskabet – eller rettere til at udregne hvornår det er bedst at få børn. Udefra variabler som personlige mål, karriereplaner og sociale interesser kan de angiveligt regne ud den ideelle alder for at gøre det. Meningen er at hjælpe til at skabe balance mellem arbejdslivet og familielivet med udgangspunkt i en formodning om, at sandsynligheden for at denne balance opstår er størst, hvis man er parat til at blive gravid og få børn.
…
Og jeg om altid har hørt, at man aldrig er fuldstændig parat til at blive gravid og få børn… nå, men så må man åbenbart lykønske matematikken ;-D

Flere “eksklusiviteter”
Og apropos London og eksklusive oplevelser har jeg hørt at West End natklubben Movida, som er udelukkende for medlemmer og frekventeres af velhavere og kendisser har skabt en ekstremt dyr drink – efter sigende verdens dyreste. Denne angiveligt perfekte drink hedder så passende “Flawless” (red.: “Fejlfri”). Ifølge The Telegraph består den i Louis XII-cognac, brun farin, Angostura (bitter) og en halv flaske af luksus-champagnen Cristal. Når drinken er blandet op strøs den med 24 karat guldflager, og på glassets bund finder man en ring med 11 karat diamanter. Den koster det nette sum af 35.000£ (365.000 kr.) og udover selve drinken inkluderes i prisen oplevelsen af at se den blive til foran alle (så man bagefter kan prale af, forestiller jeg mig…) og at blive bevogtet af to sikkerhedsvagter indtil den sidste dråbe. Og man må bestille den mindst 24 timer i forvejen, selvfølgelig, så alt kan arrangeres.
Lidt amoralsk, når vi har en finanskrise, og der er folk, som sulter rundt omkring… hvilket jeg nok alligevel ville kalde en fejl; eller som minimum excentrisk…

Oplevelser
Jeg ved det godt: som kvinde forventes det af mig, at jeg elsker at shoppe. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har tålmodighed til at shoppe, så oftest jeg søger målrettet efter det, jeg gerne vil købe og prøver på at holde indkøbsturen så kort som mulig. Derfor er jeg ikke den helt store kender eller særlig erfaren på området. Jeg har imidlertid læst, at en shoppetur i tiltagende grad bliver mere end bare en shoppetur; det må være en eksklusiv oplevelse, der passer til den enkeltes livsstil. Eksempelvis ved at kombinere en rejse med indkøbet – en taske købt i London er mere særlig end den samme artikel købt i Shopping Centret rundt om hjørnet, og dem, der gør deres indkøb, mens de alligevel venter på at borde deres fly har til rådighed flere velrenommerede butikker.
…
Sjovt nok ikke engang ventetiden i lufthavnen gør det for mig: frem for at kigge i butikkerne ender jeg altid med at foretrække at få en god kop kaffe eller lignende.

Pas på!…
Vidste I at der statistisk sker flere arbejdsulykker mellem klokken 10 og 12? Ifølge hvad jeg har læst 25 % af dem! Og hvorfor der mon er en større tilbøjelighed til at få noget over sig eller for at snuble over noget eller lignende? Jeg forestiller mig, at svaret må være i vores vaner vedrørende måltider: idet de fleste af os spiser morgenmad tidligt og ikke udvikler smagen for mellemmåltider, er vi allerede skrupsultne klokken 10; med andre ord: i stedet for at være opmærksomme på det, vi laver, mentalt er vi allerede ved frokostbordet på det tidspunkt ;-D

At grine er den bedste medicin
Det blev for nylig videnskabeligt bevist, at dette ordsprog er temmelig sandt: i en omfattende undersøgelse fra Norges Teknisk-Naturvidenksbelige Universitet i Trondheim som indeholdt 70.000 deltagere blev der nemlig demonstreret for nylig, at humoren ikke kun forbedrer helbredet men også forlænger livet, muligvis fordi mennesker med humor formår at holde sig mindre stresset og bliver sjældnere syge end gennemsnittet. Deres immunforsvar er tilsyneladende mere robust, og de evner at løse kriser rimelig nemt.
Konklusion: man skal se at komme i gang med at se Monty Python ad libitum ;-D

Ciao, Pisatårn
Typisk!: de asiatiske og de mellemøstlige lande prøver konstant på at overhale os arkitektonisk med de største og mest pompøse og fantasifulde bygningsværker i verden. Hidtil var der ingen skævere bygninger end Pisatårnet og kirketårnet i Suurhausen i Tyskland med deres hhv. 3,97 e 5,19 hældningsgrader. Der var ikke… men nu er der: ørkenstaten Abu Dhabi blev for nylig færdig med at bygge den mest skæve bygning i verden: den 160 meter høje The Capital Gate har en hældning på 18 grader. Atten grader! Og de byggede den allerede sådan fra grunden for at kunne komme ind i Guiness Rekordbogen.
...
Tsk tsk tsk...

Take 2
Og apropos genforeninger og 80’er nostalgi, husker I den sjove serie “The A-Team”, hvor et uofficielt team påtog sig at løse diverse problemer for regeringen med temmelig uortodokse metoder? Og kendesætningen “This case will self-destruct in 5 seconds”, efterfulgt af eksplosionen af en attachémappe med instrukser til opgaven for ikke at efterlade beviser? Den havde en del succes, og jeg gik ikke glip af en eneste episode.
Nå: 20 år senere var Joe Carnahan modig nok til at forsøge at gentage succesen i biograffilmformat og med andre skuespillere – blandt andre Liam Neeson som coronel Hannibal Smith og som forklædningsmesteren “Faceman” Bradley Cooper, og “The A-Team” havde biografpremiere i starten af sommeren.
Med ferien har jeg endnu ikke haft lejlighed til at se den, så jeg kan ikke udtale mig; men mon den når den oprindelige version til sokkeholderne?… Jeg er meget spændt!…

Genforening
Da jeg var teenager enten kunne man li’ Duran Duran eller Spandau Ballet, aldrig begge bands. Jeg var åbenlyst fan af det første og var lykkelig, da jeg fik mulighed til at gå til en af deres koncerter, da de kom til København for 2 år siden. Men i smug og selvom jeg skulle mene om Spandau Ballet, at der var for “pæne” (for det var jo den holdning Duran Duran fans mere eller mindre officielt havde til dem, ikke sandt?) kunne jeg faktisk godt li’ nogle af deres sange og kan stadig blive revet med af “True” og “Gold” eksempelvis.
Nå, omkring 1990 gik Steve Norman, Tony Hadley, John Keeble og de søde brødre Gary e Martin Kemps band imidlertid i opløsning, og de gik hver til sit. Og man troede at det var for bestandig…
… men… i 2009, 19 år senere, besluttede de sig for at samle bandet igen og give koncerter og de indspillede endda en plade med to nye sange og nye versioner af 11 af deres største hits og en titel meget apropos, “Once More”; og i 2010 er de på europæisk turné. En af koncerterne var endda i København i Tivoli, i juni, men desværre blev jeg klar over det alt for sent og det var en skam at gå glip af den.
Jeg håber de har succes, og at lejligheden gentager sig; jeg skal nok holde mig orienteret.

Naturens vidundere
Jeg bliver glad når naturen fr overtaget – ikke på en aggressiv eller voldsom måde som ved naturkatastroferne men på en stille facon uden den store dramatik. Som det skete for nylig i Vietnam, hvor en gruppe vildtforvaltere knyttet til Yok Don Nationalparken pludselig fandt den største elefanthjord nogensinde set i landet: 32 elefanter, blandt dem 5-6 voksne hanner. En fantastisk nyhed for naturbevarelsen, idet bestanden af vilde elefanter bare har dalet og dalet takket være illegal handel med vilde dyr, krybskytteri samt skovens tilbagegang i Vietnam.
Hvis det havde været mig, der havde fundet en hjord af disse storslåede dyr – eller blot en – ville jeg have festet. Men desværre har det hidtil kun affødt uenighed mellem Vietnam og nabolandet Cambodja angående hvem hjorden tilhører.
…
Den tilhører ingen! Eller den tilhører da i hvert fald kun naturen! :-(

Dårlige vaner
Hvad der imidlertid er afvigende eller dårlig opførsel på et tidspunkt er det ikke nødvendigvis på et andet, så alt er jo relativt. Da mobiltelefonerne fx først kom frem var det utænkeligt at tage dem midt i maden eller midt i en samtale. Men efterhånden kan jeg se og læse, at mobiltelefonerne kom og tilintetgjorde al basal takt og tone: det er almindeligt at blive “tvangsindlagt” til at høre andres mest personlige samtaler alle vegne i det offentlige rum eller opleve, at ens samtale bliver afbrudt, fordi en mobiltelefon lige ringer og absolut må tages dér og da eller der kommer en sms, som tilsyneladende ikke kan vente med at blive læst. At tage telefonen mens man spiser på restaurant er mere reglen end undtagelsen. Og man kan aldrig vide, om personen på den anden side af linjen taler med dig i telefonen, mens vedkommende er på toilettet, osv.

Det er som om disse førhen faste ubrydelige grænser er forsvundet ganske ubemærket, uden at man blev klar over det, og fjernkontakten har antaget betragtelig større betydning end samværet med dem, der sidder overfor os. Og det værste er, at selvom jeg godt ved det, så glemmer jeg det alligevel engang i mellem og gør præcis det samme…

Hunde og ejere
Man plejer at sige, at hunde med årene bliver mere og mere som deres ejere hvad temperamentet angår. Men hvad nu hvis det modsatte var tilfældet? For jeg ved ikke, om I har lagt mærke til den iøjnefaldende forbindelse mellem personlighedstype og den type hund folk vælger. Mere milde folk kan være tilbøjelige til at vælge hunde med den slags temperament så som Golden Retriever eller Sankt Bernard hunde. De mere tvangsprægede vælder stædige, besværlige hunde som gravhundene. Og nu er det blevet videnskabeligt bevist, at ejere af aggressive hunde a la Rottweiler og Pitbull Terrier o.l. generelt udviser flere sociopatiske træk og kriminel adfærd end befolkningens gennemsnit.
Å ja, jeg elsker når videnskaben bekræfter mine fordomme, he he he ;-D

Ferieaktiviteter
Jeg har ikke en fobi overfor edderkopper eller overfor andre insekter, men man kan heller ikke ligefrem sige, jeg er glad for dem heller. Jeg kan selvfølgelig ikke forvente eller kræve, at alle er som mig, og der er således folk med en anden smag end min. Og for at bevise det skal I lige høre: jeg har hørt, at den nyeste dille indenfor turismen i Cambodja i øjeblikket er edderkoppejagt i junglen, hvor de lokale tager turisterne på sådanne ekspeditioner. Til hvilket formål? Det er såre enkelt: store behårede edderkopper a la fugleedderkopper betragtes som en stor lokal kulinarisk delikatesse, og nogen må vel fange dem, ikke? ;-)
…
Jeg må notere mig bag øret ikke at sætte Cambodja på listen over lande, jeg må besøge :-P

Kabuuum!
Jeg spiller meget lidt på computer, og det er ligeledes sjældent jeg har mareridt. Hvis det ene har noget med det andet at gøre ved jeg faktisk ikke, men jeg læste en interessant artikel forleden om computerspils påvirkning af de mareridt hos dem der spiller meget: den canadiske psykolog Jayne Gackenbach har nemlig i sin forskning vist, at dem der tilbringer megen tid med at spille på computer formår at overvælde de mørke figurer i deres mareridt på samme måde når de sover som når de er vågne, nemlig ved at plaffe deres sindsfremkaldte natlige forfølgere ned med pumpguns og lignende frem for at lade sig forskrække.
Interessant… men det kunne være værd at undersøge, om meget computerspil fremmer udvikling af de mareridt, som man så… ;-)
(og Sponge Bob-fans må altså undskylde mig, men jeg synes den er lidt af et mareridt i sig selv og derfor den perfekte illustration, he he he :-D)

Hvad for noget??? Del 3
Og så er der de ting, der virkelig, virkelig overrasker i et civiliseret land som Danmark angiveligt er. Jeg har set med mine egne øjne og endda refereret affaldsproblemet her tidligere; det er værst om sommeren, hvor man ofte spiser ude i det fri. Forleden læste jeg så igen i avisen, at danskerne er temmelig uforskammet og efterlader deres affald alle vegne: ifølge en meningsmåling indrømmede 41 % at have smidt ispinden fra sig i sandet, når de er ved stranden, og 45 % af rygerne (selvom jeg er overbevist om, at procenttallet er betydelig højere) at have efterladt cigaretskoddene også på sandet. Hvorfor? «Nå, fordi der ikke var nogen affaldsspand i nærheden» (læs: klods op ad strandhåndklædet). Og hvis skraldespandene er fyldt op er det typiske at efterlade sit skrald ved siden af på jorden frem for at tage det med sig igen til udsmidning i en anden container eller affaldsspand eventuelt tættere på hjemmet.
Nå, men jeg har et glimrende forslag til disse lidet civiliserede personer (som ikke involverer at sætte flere affaldsspande til rådighed for offentligheden, for det hjælper ikke spor): lad være med at spise ude i det offentlige rum, og lad være med at tage til stranden… i hvert fald min strand! ;-)

Hvad for noget??? Del 2
Og det er ikke kun de voksne danskere, der udviser en anderledes smag; tilsyneladende gør de danske børn det også: jeg læste forleden et eller andet sted, at danske børn angiveligt foretrækker sunde mellemmåltider (a la rå gulerødder og frugt) frem for slik.
Hvad for noget??? Kan det nu også passe...?! Og hvad med de scener, jeg regelmæssigt overværer i supermarkedet, hvor børn skaber sig lige præcis i slikkepindeafdelingen? Jeg tvivler på, der er tale om uviljesmanifestationer i forhold til disse, altså…

Hvad for noget???
Der er de folk, som kun har det godt når de arbejder. Det er ikke tilfældet for mig, heldigvis, og jeg kender kun få og må indrømme, at det er så tilpas langt fra mig, at jeg ikke forstår dem så godt, men ok… det går dem dårligt, når de går på pension pga. statustab og det at de ikke ved, hvad de ellers skal give sig til; og i ferien er de utålmodige og kan ikke vente med at komme i gang med at arbejde igen. Jeg hørte forleden i nyhederne at en stor procentdel af danskerne for hvem familieferien er en lidelse pga. de store forventninger, der skabes omkring ferien: man skal hygge sig, man skal opleve noget nyt og spændende osv.
Og som sagt har jeg vanskeligt ved at forstå det helt, og som Obelix ville have sagt: “de er skøre, de romere”... eller i dette tilfælde, danskerne. Det var ikke spor svært for mig at komme igang igen i forgårs, og jeg elsker mit arbejde og de fleste kollegaer, men jeg har aldrig ønsket at arbejde igen fremfor at nyde ferien og føler at al den tid, man har er for sparsom til at være sammen dem, der betyder endnu mere for mig og til at nå at lave alle de ting, jeg holder måske endnu mere af end at arbejde.
...
Er det mon bare mig?

Hævn
Der er ting, man ikke engang ønsker for sine fjender, hvis man havde sådanne nogle. Et godt eksempel var det, der skete til en norsk lærer på sidste skoledag inden sommerferien, hvor han fandt sin vogn tapetseret med post-it lapper. En joke fra eleverne, jf. hvad jeg har læst. Og nogle efterlod endda beskeder i bedste L’Oreal stil: “fordi du fortjente det” ;-D
…
For en der fortjente det kunne det selvfølgelig have været meeeeeget værre…

Tilbage til det absurde
Og idet jeg er vendt tilbage på arbejdet, skifter denne strandkurv fra sommer mode til det absurde hjørne igen, hvor den også føler sig tilpas :-) Jeg læste forleden i avisen om en temmelig anderledes festival: hvert får finder der sted i Tokyo en babygråd-festival for babyer af Sumo-brydere. Det er en gammel festival, en firehundrede år gammel tradition, og efter hvad de siger, skulle den bidrage enormt til de smås gode helbred. Selvfølgelig er vinderen den baby der skråler højst og længst. Hvordan man får dem til det melder historien intet om...
…
Uha: hvilket mareridt... det hele! :-S

Musik
Ja, og lige om lidt – rettere i morgen – er ferien forbi og jeg vender tilbage til arbejdet. Men jeg ville ikke lade være med at kigge forbi en sidste gang i denne sommerrejse for at nævne musikken. Sommeren er det tidspunkt på året, hvor man lytter til allermest glad musik: de forskellige udendørs rockfestivaler, Copenhagen Jazzfestival som udspiller sig på udendørs scener i hele byen, en plade med dansemusik, om ikke andet så med Ricky Martin, bare fordi det bibringer god stemning og har alt med varme og frihed at gøre.
Jeg har haft en fabelagtig ferie, hjemme, ved “min” strand, på cykelture, i Portugal med familie og venner – 4 hele fantastiske uger; jeg ville ikke være ked af at forlænge dem lidt, og jeg kommer til at savne alt det, jeg har nævnt her gennem den seneste måned på daglig basis, men jeg kan bestemt ikke klage. Og så længe det bliver ved med at være sommer, vil jeg prøve at få det meste ud af timerne efter arbejdet og i weekenderne.