Det var butleren
Hvis I, ligesom mig, ser detektivserier, har I sikkert bemærket, at synderen ofte er butleren. Det er en nem kliché: medarbejderen med adgang til alt, den næsten usynlige og meget diskrete og betroede tjener, som viser sig at være alt andet end tillidsvækkende. Men denne gang var han det virkelig ikke: jeg læste for et par dage siden om tyveriet af uvurderlige kunstværker af Miró, Picasso og mange andre, som efter deres firsårige ejers, en ivrig samlers, død var blevet overladt til hans arvinger. Det viste sig dog, at den halvfjerdsårige butler havde tilegnet sig dem og planlagde at sælge dem. I alt 278 værker blev opdaget af rigspolitiet i Penalva do Castelo, Portugal, og deres ægthed er allerede blevet bekræftet. Og så vidt jeg forstår, var ejeren (jeg mener: den afdøde) heller ikke ligefrem troværdig, men han var muligvis forbundet med international hvidvaskning af penge. Og som man siger: en tyv, der stjæler fra en tyv, får 100 års tilgivelse. Eller hvad...?