torsdag, januar 31, 2013

Alt for kvaliteten
Og mens megen svineavl minder om en fabrik, er der stadig dem der tænker på kvaliteten, dels produktets og dels i dyrenes liv og velfærd: en kinesisk landmand fra Hunan-procincen lærer således sine grise at svømme, da svømning åbenbart gør dem mere modstandsdygtige overfor sygdomme – et fremragende alternativ til antibiotika – og gør kødet mere mørt :-D

onsdag, januar 30, 2013

Mere nostalgi
Vi har tidligere talt om blandingen af en ny teknologi rytter og en nostalgiker for klassiske modeller. For dem er der nu et kabinet, en såkaldt iCade, som kan tilpasses iPad’en og samen bliver en spillemaskine a la de gamle Arcade med joysticks og det hele. To fordele: den er billig – koster kun 400 kr. og behøver ikke mønter ;-)

tirsdag, januar 29, 2013

Bøf & vin – ideelle makkere :-D
Jeg er ikke den store kødæder, men når jeg nyder en god bøf, kan jeg li’ at drikke et glas rødvin til. Hvilket åbenbart er ideelt også for helbredet: jf. hvad jeg har læst har en gruppe forskere ved universitetet i Jerusalem fundet uf af, at ophobningen af kolesterol i årene mindstes betydeligt, hvis man indtager et glas rødvin til bøffen.

mandag, januar 28, 2013

Hukommelse

Hvem har ikke prøvet at gå fra et rum til et andet for at hente et eller andet, og når man når frem, kan man slet ikke huske, hvad man egentlig skulle huske? Ifølge Gabriel Radvansky, psykologiprofessor ved University of Notre Dame i staten Indiana i USA, skyldes det at vi passerer en dør: når vi passerer fra et rum til et andet fungerer døre som en slags barriere, der adskiller episoder og arkiverer dem knyttet til det pågældende lokale. Det er vel derfor det hjælper på at genfinde den oprindelige intention at vende tilbage til udgangspunktet, tænker jeg. Men en umiddelbar konsekvens er vel, at jo flere døre, vi kommer igennem, desto mere information vi risikerer at miste, ikke...?

søndag, januar 27, 2013

Obsessioner
Der er ivrige samlere af specifikke ting – fra frimærker til porcelænsdukker til papirservietter med motiver til større ting som biler; der dem, der helliger sig lidenskabeligt til musik og få alle optagelser af en bestemt komponist eller band; der er dem der interesserer sig voldsomt for visse historiske perioder og fra tid til anden klæder sig i ud i tøj fra den tid – jeg var engang inviteret til et bryllup, hvis tema var vikingerne og bruden og gommen og flere af gæsterne kom klædt ud som viking. Hver har sin interesse, og hvis den overstiger en vis intensitet bliver den til en afhængighed eller en besættelse.
For et par dage siden læste jeg i avisen, at for Alex Pellin og hans kone Lisa Gant (af indlysende grunde var jeg i tvivl , om jeg ville kalde hende “kone” eller “brud” og valgte første betegnelse) er den store obsession at blive gift: de har allerede giftet sig med hinanden 34 gange, og jeg tvivler på det er sidste gang; da de rejser meget og ikke værdsætter museer og små kirker har de besluttet, at en sjov måde at fejre at besøge et nyt land ville være at blive gift der efter de lokale ritualer og skik. Og de har en blog, som beskriver hver ceremoni.
Der er værre souvenirs… ;-D

lørdag, januar 26, 2013

“Græsenke”
I dag tager min mand og hans lillebror, traditionen tro, på skiferie i en uge, denne gang til Bulgarien. Sidste år kom han tilbage i et stykke men med hjernerystelse og en forstuvet skulder, der tog flere uger at færdigbehandle. Forhåbentlig går det ham bedre denne gang.
Jeg kommer til at savne min bedre halvdel, mens han suser af sted på pisterne…

fredag, januar 25, 2013

To i et

Gode nyheder for rygerne, der har tendens til angst: hold op med at ryge, og ikke alene vil I høste de oplagte gevinster (I vil ophøre med at lugte grimt, lugtesansen vender tilbage, I lever et sundere liv og kan spare en masse penge... medmindre I selvfølgelig bruger det på slik for at erstatte smøgen i munden ;-D) men I vil jf. en artikel for nylig offentliggjort i British Journal of Psychiatry tilmed opleve mindre angst fremover!

torsdag, januar 24, 2013

Det er koooooldt!
Vi er stadig i januar, tiden for nattefrost og snestorme. Og til de mest kuldskære har jeg et forslag: en strikheldragt.
Var det noget? ;-)

onsdag, januar 23, 2013

Bizarre skabninger

Der er mange mærkelige dyr, men det langnæbbede myrepindsvin, Zaglossus bruijnii, er en af de underligste jeg har hørt om. Som forventet har den levet i Australien og er i familie med næbdyret, endnu et af de mest bizarre skabninger i mands minde; der er dem, der siger den er uddød, men der er fortsat forskere der tror, denne ekstremt genert natdyr stadig lever i bedste velgående.
Jeg håber ikke, den er uddød, da jeg godt kan li’ tanken om diversitet i plane- og dyreriget, men hvis den er det, er det sikkert fordi den er så ufattelig grim, at hanner og hunner ikke tiltrækkes af hinanden ;-D

tirsdag, januar 22, 2013

Kun stil ;-D
Og tilbage til teknologien, har jeg hørt, at det nu er blevet mode at genbruge gamle spillekonsoler og fjernbetjeninger: lave dem om til mus til computeren, dørklokker, endda bæltespænder; kun fantasien sætter grænsen til de utallige måder man kan bruge disse små maskiner.
Og sig ikke, det har masser af stil ;-D

mandag, januar 21, 2013

Bangles: “Just another manic Monday”
Men jeg kunne have sagt det samme om tirsdag, onsdag, torsdag… ;-)

søndag, januar 20, 2013

Teknologi
Til gengæld påvirker ungdommen alt det, der omgiver os, inkl. begravelserne: nogle steder bruger man de nye teknologier som Skype for at muliggøre det sidste farvel til ens pårørende, hvis nu man bor langt væk. I visse lande er det endda muligt at købe dvd’en ad ceremonien så man senere kan mindes, som man allerede gjorde ved bryllupper. Og nu er der de hersens QR-koder, hvor de efterladte får adgang til en audiovisuel præsentation om en afdødes levned på selve gravstenen.
Mon ikke vi er kommet på overdrev…?

lørdag, januar 19, 2013

Facade
Dem der dagligt færdes med offentlig transport bliver næppe overrasket med det her: jeg læste forleden, at hvad personlig hygiejne angår, så lader folk i aldersgruppen mellem 55 og 74 år meget tilbage at ønske, og 30% skifter ikke undertøj hver dag og kun 55% skifter strømper hver dag :-P
Ungdommen lader til gengæld meget at ønske hvad angår renligheden i hjemmet: de går i bad hele tiden og ser smarte og renlige ud med nyt tøj og håret sat; men de er nogle grisebasser, som sjældent skifter håndklæder og sengetøj derhjemme: 37% af de adspurgte mellem 18 og 34 år skiftede ikke håndklædder hver uge eller oftere, og 57% skiftede ikke sengetøj hver 14. dag eller oftere. Yeeeeew: det vrimler med bakterier!

fredag, januar 18, 2013

Fejl

Denne har ikke engang brug for de store kommentarer: hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, afskyr, HADER, så er det fejl såvel stavefejl som syntaksfejl. Jeg får myrekryb, hver gang jeg støder på dem :-P

torsdag, januar 17, 2013

Mangel på manerer
Danskerne er søde mennesker – og i visse henseender er de endda kanongode mennesker, men der er områder, hvor de får mig op i det røde felt grundet manges mangel på pli og opdragelse; det er måske kulturen. Der er eksempelvis mange, der ikke respekterer køer. Og ting der ville være utænkelige i Portugal så som at sætte de beskidte sko på sæderne i toget og metro ses dagligt her. Og hvis nogen sender dem et surt blik eller siger noget (jeg sagde “hvis”, da mange enten ikke ser det eller lader som om og i hvert fald ikke reagerer) kan de endda finde på at blive ubehagelige. Derfor min overraskelse og vellyst, da jeg forleden så dette lille skilte i metroen! Åbenbart har det irriteret nogen tilpas meget til, man endda er gået i gang med en kampagne :-D Lad os håbe, det virker…
(foto: vida de praia)

onsdag, januar 16, 2013

Pladen bliver ikke engang vendt…
Fornylig belønnede UEFA igen den bedste fodboldspiller i verden. Og selvom dehavde vores Cristiano at vælge imellem, pegede de for fjerde gang i træk på Messi til at modtage prisen, Messi som ikke engang kan finde ud af at klæde sig: han dukkede opved ceremonien med en prikket smoking som syntes at have mæslinger. Manner, UEFAer allerede under mistanke ... for at være en ridset plade:"den bedste i verden er Messi, den bedste iverden er Messi, den bedste i verden erMessi, det ...":-P

tirsdag, januar 15, 2013

Lucky Luke
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: forældre der giver deres børn mærkelige navne inviterer til ballade: de gør deres børn til nemme ofre for mobning i skolen! Loven tillader, man giver dem underlige og “kreative”navne, men vær så artige ikke at gøre det! Tænk på børnenes ve og vel! For lille Lucky Luke kommer altid til at være den der får tæsk i frikvartererne.

mandag, januar 14, 2013



Skandale
Nu med julen veloverstået kan jeg komme her med dagens sladder, en skandale af proportioner: Julemandens berømte rensdyr Rudolf er ikke en dreng, den er en pige! Og den er gravid!!! Chokerende, det ved jeg godt. Men hvordan ved jeg det? Det er de detaljeryttere af nogle forskere ved Århus Universitet, der kom frem til den konklusion: i de fleste billeder, man ser af Julemandens rensdyr har Rudolf gevir; men i virkeligheden har rensdyr slet ikke gevir om vinteren, medmindre de er gravide, hvilket giver dem den fordel at stige i hierarkiet i forhold til adgang til maden. Og så kommer der straks et problem: kan det virkelig være rigtigt, at Julemanden sætter en gravid rensdyr til at trække slæden??? En anden mulighed er at Julemanden bruger kastrerede rensdyr, da rensdyr hanner kun har gevir om vinteren, hvis de er kastrerede…
Kun de detaljeryttere af nogle forskere til at lægge mærke til den slags petitesser ;-D

søndag, januar 13, 2013

Tomme ord
Reklamebranchen er forfærdelig dygtig til at lokke os med små behagelige betryggende ord. I kremer fx får “dermatologisk testet”, “ikke testet på dyr”, “skånsom for huden” og “økologisk” os til at købe, selvom ingen af betegnelserne siger en disse om produktets allergipotentialet, for bare at tage et eksempel. Og mærkets navn hjælper også på tilliden: “Dr. Hauschka” får det til at lyde næsten som om en doktor sikrer produktets kvalitet og “Origins” inspirerer til associationer om rene ting, ikke sandt?
Snydepelse, altså!

lørdag, januar 12, 2013

Dumhed
Lige for tiden synes jeg, min mailkonto bliver oversvømmet af falske mails der foregiver at være fra offentlige myndigheder, banker o.l., som lover ditten og anmoder om datten. Og for de bedragere, der er deres afsendere har jeg et par hints: for det første ville Skat næppe nogensinde (!) tiltale en skatteyder som “kære skatteyder”. For det andet ville Skat ikke finde på at sende korrespondance behæftet med stavefejl og grammatikfejl. Og for det tredje tvivler jeg på, Skat gad at skrive ud bare for at tilbagebetale et mikrobeløb på 950 kr.
Duh!

fredag, januar 11, 2013

Japanskeheder
Jeg læste forleden at japanerne har gjort dt igen: nu har de opfundet en metode til at affotografere den enkelte i 3D for så med udgangspunkt deri at lave dukker, en slags fuldkommen miniature af den enkelte. Det er selvfølgelig ikke billigt: en sådan miniature på 10 til 20 cm koster 1.500 kr.

torsdag, januar 10, 2013

Tårer
Har I nogensinde tænkt på, hvorfor vi græder? Hermed antyder jeg ikke til motiverne, da der ind i mellem kan være god grund til at fælde tårer – at miste nogen, en prekær situation, en melankolsk film. Men hvad er grådens funktion? Der er forskere, der påstår, at gråden er et urinstinkt, der eksisterede allerede før mennesket havde et sprog at kommunikere med hinanden med, og at det tjente det formål at signalere frygt eller fare overfor hinanden – hvem ved? Det vi med sikkerhed ved er, at gråd letter for stress på en ekstremt effektiv måde. Hvem har ikke prøvet at græde sig i søvn? ;-)

onsdag, januar 09, 2013

Pas nu på, Cristiano!
Og apropos intellektuelt niveau blev jeg bekymret, da jeg forleden læste, at hovedstød giver hjerneskader. Forskere ved Harvard University Ludwig-Maximilian universitetet i München skannede hjernen af 12 fodboldspillereog fandt talrige om end små hjernerystelser og -skader.
Så pas nu på, Cristiano!

tirsdag, januar 08, 2013

Energidiæt
Apropos bacon er januar en måned, hvor der ikke er for megenenergi. Derfor lod jeg mig inspirere af en artikel, der talte om en kost, derskaber mental energi, hvorved koncentration og det intellektuelle niveau forbedres:sunde fedtstoffer fra fiskeolie, nødder, bær, oliven, mindre sukker og megetvand. Og som er afgørende supplement: at grine for enhver grund, da detbekæmper det stress, som slider os ned!

mandag, januar 07, 2013

Kødfyldt kunst
Det er en iboende, selvfølgelig ting, at kunstnere og kunst provokerer: Picasso provokerede, og jeg forestiller mig mange andre før og efter ham ligeså. Alligevel blev jeg overrasket da jeg læste om Jason Meciers kunst: han laver protrætter af bacon! Han har allerede lavet et af Kevin Bacon, det var oplagt, men også at offentlige personligheder som “Meat” Romney og Barack “Obameat” :-) Hvis de går over holdbarhedsdatoen får han dog nok Fødevarestyrelsen på nakken ;-D
(foto: Jason Mecier)

søndag, januar 06, 2013

I stilhed
I dag er det den dag, jeg slet ikke bryder mig om... :-/

lørdag, januar 05, 2013

Balance
Jeg benytter lejligheden til at lave en balance af min første uge på mit nye arbejde, der pga. Nytåret faktisk kun var en halv uge: jeg blev godt modtaget på afdelingen af søde kollegaer. Heldigvis kendte jeg flere i forvejen, hvilket gjorte det nemmere at falde til. Og det var en uge, der gik fint, da den jo var så kort og meget introduktionsagtig. Men de har endnu ikke et kontor eller en telefon til mig, og jeg er ikke nomade af natur ;-) De har allerede givet mig en bunke opgaver, og næste uge begynder jeg med de nye opgaver under min nye chefs tætte supervision.

fredag, januar 04, 2013

På Månen
Vores seneste ferie var på Kreta. Og de næste bliver måske på Månen!: Golden Spike, et selskab, der tidligere tilhørte NASA, siger, de vil begynde at sælge rejser til Månen fra 2020. For “blot” 8,8 milliarder kroner garanterer de en fredelig ferie og en skyfri himmel ;-D

torsdag, januar 03, 2013

Supplement
Med tiden sker der ind i mellem uheld, mens vi vasker op eller tager porcelænet ud af skabet, og på den måde har vi mistet flere desserttallerkener. Heldigvis fik min mand den brillante idé at prøve at finde nogle brugte; jeg slåede op på dba.dk et voilà: ikke så langt herfra havde nogen sat til salg præcis det, vi kiggede efter. Så nu kommer vores stel til at leve lidt længere! :-D

onsdag, januar 02, 2013

Nyt år, nye funktioner
I dag begynder jeg i min nye stilling i nye funktioner, som jeg kommer til at bestride det næste halve år. Jeg er lidt nervøs, så ønsk mig held og lykke...

tirsdag, januar 01, 2013

Godt nytår!
Og de bedste ønsker for 2013!