Nytårsaften
Champagnen er klar på køl, og der er få timer til, jeg vil stå og græde til Abbas “Happy New Year” med fyrværkeri som baggrundstæppe.Godt nyt år!!!!!!! Og ses i 2008!
(fotos: dmmaus @flickr.com og javevol2 @flickr.com)

Videnskabelige generaliseringer
Sommetider har videnskaben en ufattelig fantasi. Jeg kan til stadighed overraskes over de ting, man forsker i, men det, som overrasker mig måske endnu mere, er de konklusioner, man når frem til med udgangspunkt i diverse undersøgelser og resultater. Og hvordan de siden hen bliver refereret i diverse tidsskrifter.
Forleden læste jeg en nyhed, som vakte min opmærksomhed, om ikke andet, fordi den kom med et billede af Brad Pitt ved siden af. Overskriften sagde, at ”sexede fædre får sexede sønner”. Og teksten gik videre til at sige, at en gruppe britiske forskere en gang for alle havde fastslået det oplagte, nemlig, at tiltrækkende forældre får tiltrækkende sønner.
Og hvad så?…
Derfra blev nyheden for mig at se useriøs, da den omtalte undersøgelse gjaldt for bananfluer, hvor de hanfluer, som var hurtigst til at befrugte en hun også fik ”sønner” med selv samme tendens. Og ikke et ord om Brad Pitt.
Nå, men hvis man nu kunne generalisere dette resultat og bruge det på andre arter, eksempelvis vores, kunne man måske diskutere, om det virkelig er et spørgsmål om arvelig sex-appeal, eller om det rettere er en mentalitet som skørtejægere sønnerne ”arver” fra deres fædre…

Renlighed eller hvad?...
Nå, det er nu I bliver overbevist om, at jeg er en neurotiker med rengøringsvanvid, en kompulsiv hændevasker osv.; men det er slet ikke tilfældet: jeg har medgivet det hyppige håndvaskeri, men jeg gør kun rent én gang om ugen – eller i hvert fald har det været sådan hidtil…
… for jeg har lige læst listen over de 3 mest bakteriebefængte steder, jævnfør hjemmesiden digg.com. Og I får den her til jeres oplysning (og, hvis I bare er en lille smule som mig, ligeledes til jeres forskrækkelse):
- køkkenvasken (typisk mere end en halv million bakterier per 2,5 cm i afløbet)
- flytoilettet (hvor man jævnligt finder colibakterier på håndvasken)
- vaskemaskinen og det våde nyvaskede tøj (hvor den samme type bakterier som ovennævnt synes at overleve den almindelige vask).
…
…
Lige et øjeblik: jeg skal lige desinficere køkkenvasken og sætte det tøj, jeg vaskede ved 60 grader og jeg lige har taget ud af vaskemaskinen, over til en kogevask. Og hvis jeg havde en flybillet til en længere rejse, hvor jeg af åbenlyse grunde ikke kunne undgå at besøge toilettet, ville jeg afbestille den med det samme.

Vask hænderne!
Jeg må indrømme, at jeg muligvis er for obsessiv med hensyn til håndvask; jeg kan for eksempel ikke klare at give håndtryk uden straks at skulle vaske hænderne efterfølgende. Eller at spise uden at vide, jeg har rene hænder. Og jeg har tidligere kommet ind på betydningen af håndhygiejne, hvis man vil undgå forkølelser, hvilket er mere end videnskabeligt bevist og alle bare burde vide og følge. Men det er åbenbart ikke tilfældet: ellers ville der ikke være små instrukser på samtlige toiletter dér hvor jeg arbejder, til trods for at det jo er et hospital, og man kunne undres over nødvendigheden af dette blandt sundhedsfagligt personale (!). Og der ville heller ikke komme indslag i aviser om emnet gang på gang.
Så for at ingen forbliver i tvivlen, vil jeg gentage det igen: vask hænderne ordentligt! Fra fingerspidserne og helt til håndroden, på begge sider og uden at glemme områderne mellem fingrene. Hvis man gør det konsekvent og ordentlig (eksperterne siger, at hænderne ikke kan være ordentligt vasket, hvis det tog mindre end 15 sekunder mellem at sæbe sig ind og at skylle af), undgår man i vid udstrækning at blive smittet med ubehagelige ting som forkølelser, influenza osv.
~ Hilsen fra en, der - ufattelig nok og uden at vide hvordan - har været forkølet hele (virkelig hele!) julen :-P ~

Hukommelse som en chimpanse
Det er sjovt, hvordan visse udtryk og mundheld bliver til, går fra mund til mund og i løbet af ingen tid bliver opfattet som fælles viden, forudfattede meninger, som ingen stiller spørgsmålstegn ved og ingen er uenig i. Eksempelvis det begreb med elefantens næsten ufejlbarlige hukommelse. Hvem ved, om det er tilfældet? Og hvis det er, hvem fandt ud af det?
Jeg har ikke kontakt med elefanter til daglig, så jeg kan ikke bidrage med kvalificerede bud, som be- eller afkræfter dette dogme. Men jeg kan til gengæld fortælle, at hvad hukommelsen angår, så ser det ud til, at chimpanserne (videnskabeligt navn: Pan troglodytes) er klart overlegne. Ifølge tidsskriftet Current Biology husker chimpanseunger på 5 år betydelig bedre end mennesker endda.
Så pas nu på: vær ikke flæbede overfor chimpanserne næste gang; i er i zoologisk have, eller I risikerer en frygtelig hævn flere år efter, I var frække overfor dem og allerede har glemt såvel frækheden som det sjove, I fik ud af det dengang.
(foto: Malene Thyssen)

Julegaver!
I år fik jeg heller ikke tåbelige julegaver, som der er så mange af rundt omkring. Jeg læste eksempelvis, at den newzealandske dyreværnsforening havde udgivet en jule-cd til hunde, hvor gruppen The Underdogs spillede nummeret ”Silent Night ” i en så høj frekvens, at kun hunde kan høre det. Med cd’en følger en video, hvor man kan se 14 hunde og modeller klædt ud som julenisser.
Nej, nej, i år fik jeg som sædvanlig mange fede gaver: min yndlingsparfume - to gange :-) - den nyeste kogebog af Jamie Oliver, endnu en parfume, en film, en dvd med Duran Durans bedste videoclip, en bog og en chocoladeæske. Og gaverne fra min bror og svigerinde, der stadig er på vej, er altid rigtig fede.
Hvad med jer? Blev I tilfredse?

GLÆDELIG JUL TIL ALLE DEM, DER KIGGEDE FORBI I ÅR!

(fotos: emblita @flickr.com)

Julemiddag

Og for at åbne jeres appetit et billede af den traditionelle danske julemiddag (ovenover): steg med kartofler og brunsovs, rødkål og brunede kartofler. Selvfølgelig ved dem, der kender mig, at det jeg bedst kan li’ er desserten (foto forneden): ris a la mande med varm kirsebærsovs – nham nham! :-P(fotos: jeaneem @flickr.com og twishart @flickr.com)

Juletræet
I dag, efter en fleretimevarende morgenmad, der starter om lidt, skal vi hente juletræet. Traditionen tro skal vi afsted alle i flok og finde det blandt rækkevis, hundreder af træer i en plantage midt i skoven. Da det træ, der skal fældes og tages med hjem skal være perfekt, vil det blive håndplukket efter et sæt af strenge kriterier vedrørende grantype, størrelse, facon, grenenes tæthed og farve, osv., osv., osv; med andre ord: en proces, der for mig ville tage ganske få minutter, vil mindst tage en time med så mange forskellige meninger.
(foto: najok.dk)

Endelig ferie!
Jeg har haft brug for ferie i månedsvis og har derfor talt ned rigtig, rigtig længe :-) Traditionen tro for de sidste 16 år tilbringer vi nogle dage hos mine svigerforældre, som bor betydelig nordligere end os i et udstrakt skovklædt område, hvor temperaturerne generelt er et par grader lavere; med andre ord: vi vil blive ekstremt forkælet, vil gå nogle lange ture og med lidt held får vi sne til jul.
Det er straks mere kompliceret med “bloggeriet”, da internetadgangen her er mere begrænset, og med så mange julearrangementer og så mange mennesker herhjemme (svigerforældre, svigerbror, svigerinder, vores nevø – og en hund), vil tiden til at skrive være knap. Vi må se…
… hvis vi imidlertid ikke når at tales ved: GLÆDELIG JUL, folkens!
(foto: charlotoframboise @flickr.com)

Not to be continued…
Men impotensproblemet – eller rettere løsningen på det ser ud til at afhænge af den start, man får på livet. Jeg forklarer: en gruppe forskere har nemlig for nylig konkluderet, at den diæt moderen følger under graviditeten og amningen i høj grad kommer til at påvirke barnets smag og præferencer. Med andre ord: hvis moderen spiste meget frugt og grønt, mens hun ammede, vil den bitre smag af den type fødevarer være blevet optaget i modermælken, hvorved barnet introduceres til de smagsstoffer fra starten og således undgår at blive kræsen og bliver vant til, at frugt er en fast bestanddel af diæten. Dermed bliver det lettere at bibeholde frugt og grønt i den mad, man spiser som voksen. Kan I ikke lægge to og to sammen og se forbindelsen?…
Og hermed slutter denne lille serie af posts om mandlige seksuelle dysfunktioner.

Fisk og frugt i store mængder
Hvis nu de herrer, der bruger så mange penge på Viagra i decembermåned imidlertid havde en sundere kost, ville det slet ikke være nødvendigt, ser I…
Ja, det er nemlig blevet videnskabeligt bevist, at det at indtage fede fisk (eller i værste fald fiskeolie med omega3-fedtsyrer) og frugt ad libitum stimulerer potensen på en sund og naturlig måde, mens det samtidig må lette pengepungen og hjælpe til at undgå det pinlige i at skulle hente potensmedicin på apoteket; for det at fylde indkøbsvognen op med frugt og fisk vækker næppe nogens mistanke… ;-)

December kan alt jo sælges
Indtil for nylig var jeg overbevist om, at der kun blev solgt mere lingeri, flere skønhedsartikler, flere bøger, flere luksus gadgets, flere nye modeller af mobiltelefoner og den slags i måneden op til jul – fordi det kun er jul den ene gang om året, og gaven under træet må emme af kvalitet. Imidlertid blev jeg overrasket over at læse, at forbrugerismen også påvirker andre slags produkter i denne festlige måned, nemlig artikler til prævention og til at støtte sexlivet… med andre ord: kondomer og Viagra.
Tror I mig ikke? I forhold til sidstnævnte var det kommunikationschefen fra medicinalfirmaet Pfizer, der udtalte, at salget af Viagra øges med 15% i decembermåned. Og ifølge repræsentanter for detailhandelen, sælger supermarkederne 20% flere kondomer i december end i hvilken som helst anden måned.
Ifølge eksperterne er psykologien i sagen såre enkel: dem der er single forestiller sig at få en kæreste under juletræet… i overført betydning, selvfølgelig: med så mange fester og julefrokoster, og når vejret er så koldt ude, håber de at møde nogen, de kan hygge sig med indendørs, uden at få problemer med tyngdekraften eller en utidig graviditet.

Nu har jeg fundet den ideelle gave!
Jeg læste forleden om et amerikansk firma, Lifestyle Pets, som udviklede gaven til dem, der har alt og mange penge i lommen: en “Ashera”. En “Ashera” er en blanding mellem en afrikansk vildkat, servalen, en asiatisk leopard og en ganske almindelig huskat. Den har nogenlunde samme størrelse som sidstnævnte, har både prikker som leoparden og striber, er ekstremt kærlig og intelligent, har et godt temperament og er nem at passe. Og da den er så eksotisk og sjælden (der produceres kun 100 årligt) er den blevet enormt populær blandt amerikanerne med kontoen i orden.
Katten leveres i en katte-transport med klimaanlæg og medbringer sygesikringskort, vaccinationer, indbygget microchip til lokalisering, neglebeskyttere til de skarpe kløer og en hotline telefonforbindelse til dyrlægen.
De eneste ulemper er, at jeg ikke ligefrem er millionær, og en “Ashera” koster mellem 110.000 og 175.000 kroner. Med andre ord: endnu en ide til julegave, jeg bliver nødt til at opgive…
… hvor meget mon en almindelig huskat koster?

Bolo Rei

Var det noget med en skive? Denne portugisiske julekage, Bolo Rei, er hjemmelavet, blev bagt med kærlighed og praktisk talt uden konserverings- eller farvestoffer og en masse gode sager: valnødder, mandler, pinjekerner, diverse krystalliserede frugter og portvin efter øjemål.

Det er blevet en tradition: hvert år bager jeg fem – fire af dem til at give danskere, som har fået smag for den. En julegave på portugisisk manér :-)

(foto: vida de praia)

Pseudovidenskabelige snakke

I går benyttede vi os af det gode vejr til at gå en tur langs vandet. Vi lagde mærke til, at solen var betydelig lavere på himmelen end om sommeren. Hvilket ligesom sidst gav anledning til en del spekulationer:

- (ham): ”om seks måneder er vi derover” (peger på et sted i en vinkel på 180 grader i forhold til vores aktuelle standpunkt, på den modsatte side af solen).

- (jeg): ”ja, for Jorden går rundt om solen i en elliptisk bane, og det er så koldt i øjeblikket, fordi vi er præcist på spidsen af ellipsen og derfor længst væk fra solen; om seks måneder må vi vel være ved den modsatte spids.”

- (ham): men om seks måneder er det betydelig varmere end nu, så det kan ikke passe...”Vi ser begge to forvirrede ud og skifter emne:

- (jeg): ”er det ikke morsomt, at selvom Jorden bevæger sig rundt om solen og dens eget akse i en vældig fart, så mærker vi ingenting? Tænk hvis det var som at være på en karrusel, og man blev rundtosset… hvordan kan det egentlig være, at det ikke sker?”

Endnu engang ligner vi nogen, der ikke ligefrem er et omvandrende leksikon, og endnu engang skifter vi emne:

- (ham): ”jeg kunne godt tænke mig at komme til Månen en dag.”

- (jeg): ”fedt! Men det bliver uden mig.”

- (ham): ”hvorfor det da?”

- (jeg): ”fordi jeg ikke orker at bruge årevis på den tur.”

- (ham): ”årevis? Nej da, slet ikke: en rumraket flyver 40.000 km/timen, så vi ville være frem på 7 timer.”

- (jeg): ”syv timer?!! Hvad for noget?! Tager det ligeså lang tid at komme til Månen som at køre til Oslo? Nu driller du vel…”

- (ham): ”nej, jeg mener det.”

Det er så sjovt at filosofere om ting, man ikke ved noget om, og gange fantasien med uvidenheden.

Sommetider tænker jeg, at jeg slet ikke har lært noget i skolen…

(fotos: Wikipedia)

Grøn energi
Jeg har altid fundet solenergien noget meget forunderligt; ikke selve det, at det er muligt at opfange og akkumulere solenergi, men mest hvad man gør om vinteren, når sollyset er sparsomt, og der kan gå flere dage, hvor himmelen er så overskyet, at der knapt kan trænge solstråler igennem skydækket (forestiller jeg mig). Mon nogen anvender solenergi som eneste energikilde, eller har man brug for en back up, en nødplan, af de grunde jeg nævnte ovenover, ligesom sejlskib, der også har en motor i tilfælde af, at der ikke er nogen vind?
Jeg kom til at tænke på det igen, da jeg for nogle dage siden læste om en opfindelse fra Taiwan University of Technology: en soldreven kørestol. Ifølge opfinderne kan stolen køre 12 kilometer på en fuld tank sol, mens eldrevne kørestole kun kører 7 kilometer på et batteri. Udover denne håndgribelige fordel, koster solenergi angiveligt meget mindre.
Det er altsammen meget fint, og hurra for miljøet. Men for at vende tilbage til mit spørgsmål: hvad nu hvis der ikke er mere sol, hvis himmelen pludseligt bliver fuld af skyer, eller hvis mørket falder på lige pludseligt, og man ikke er i stand til at genoplade solbatteriet? Risikerer man ikke, at en handicappet person pludseligt stopper midt i et kryds eller et eller andet andet kedeligt sted? Det skulle da nødigt ske.

Skæld ud
Ingen er vel i tvivl om i dag, at det at slå børn påvirker dem dybt resten af livet (og hvis nogen stadig er i tvivl, kom lige og tal med mig, så skal jeg nok fortælle det…). Mindre kendt og etableret er til gengæld det faktum, at systematisk skæld ud ved selv den mindste anledning ødelægger selvværdet i ligeså høj grad. Det kunne jeg i forvejen godt forestille mig, da jeg ikke bryder mig om, hader – afskyer! – at blive kritiseret; konstruktiv kritik lad gå, men der er intet, der gør mig så usikker, frustreret og ulykkelig som, når nogen peger finger ad mig på en destruktiv, aggressiv måde.
Ifølge en undersøgelse, jeg læste for nylig, de børn der har det sværest ved at indlære er samtidig dem, der bliver mest skældt ud og straffet, og skæld ud har samtidig en dårlig effekt på indlæring, da det svækker selvtilliden, og denne er altafgørende for evnen til at lære nyt, hvorved der skabes en ond cirkel.
Derudover er der den sociale dimension: ifølge samme undersøgelse udvikler de børn, der får megen skæld ud, negative forventninger til deres omgivelser og har derfor svært ved at indlede venskaber end de børn, hvis forældre og lærere roser dem og behandler dem kærligt. Og som voksne vil de potentielt gentage mønstret overfor deres egne børn, hvorved problemet følger med fra generation til generation. Og hvornår slutter det så?!...

“Det er så nemt som at stjæle slik fra babyer”
I kender sikkert godt det udtryk, man bruger til at illustrere det nemmeste i verden: at ”det er så nemt som at stjæle slik fra babyer”. Sommetider begynder jeg at grunde over, hvordan man mon finder på sådanne mundheld – for det ville ikke falde nogen ind, især ikke en voksen, bogstaveligt at stjæle noget fra et barn – eller hvad?…
… Jeg læste nemlig forleden en nyhed, som chokerede mig noget: at en bankansat i Tyskland systematisk satte i lommen en del af de opsparede beløb, børn overleverede til hende i sparegrisene. Underslæbet blev opdaget af en mere årvågen far, der i forvejen havde talt de penge, der var i sparegrisen. Kvinden blev arresteret og fik en betinget dom på 6 måneder og skal jf. Der Spiegel betale 13.000 kr. til et godt formål.
Denne gang håber jeg, at det kommer ud af hendes lomme.

Skuffende jobs
Hvis I er som mig – og åbenbart som en stor del af befolkningen – ynder I at se tv-serier om advokater, læger og den slags, som skaber et billede af sådanne fag som værende fascinerende og glamourøse. Og da I muligvis ikke kender nogen i disse fag, hører I heller ikke beskrivelser fra virkelighedens verden, og således bliver sådanne opfattelser ikke korrigeret, og der florerer mange fantasier om de pågældende fag.
Men jf. hvad jeg for nylig har læst, benyttede US News ved kåringen af årets bedste job lejligheden til også at kåre de mest overvurderede jobs. De baserede vurderingen på 2.500 samtaler med forskellige fagfolk. På toppen af listen finder vi karrierer i reklamebranchen og jura, som jo attrås af mange, men som tilsyneladende skuffer ved nærmere bekendtskab, hvor man efterhånden opdager arbejdets virkelige indhold, samt hvor meget man egentlig må knokle.

Hmmm… mit mistænksomme sind...: enten det, eller så er det virkelig tale om kanonspændende fag, som de gerne vil beholde for dem selv ved at prøve at skabe negative rygter for at at skræmme potentielle konkurrenter. Efter at have set masser af film og serier om advokater, er der i hvert fald ingen, der kan overbevise mig om, at det ikke er rigtig fedt at tage en sag til retten!

Igen igen
Sidste år refererede jeg her en ubegribelig nyhed om en blind chauffør i Storbritanien, som blev taget for at overskride fartgrænsen. For nogle dage siden læste jeg så igen om en lignende nyhed om en lignende episode, der for nylig fandt sted igen i Storbritannien: en denne gang 83-årig svagtseende og næsten døv mand, Maurice Hollyfield, som må gå op til køreprøven igen, da han for anden gang i år blev snuppet for en overskridelse af fartgrænsen. Denne gang kørte han 135 km i timen i sin nye bil og med trailer på en 80 km i timen udstrækning. Ifølge chaufføren, som har et glasøje (forestil jer det!) var problemet, at han kom til at veksle speedometeret og omdrejningstælleren; fordi han hørte musik på fuld drøn, da han jo næsten er døv, og således blev forvirret.
Jamen er alle blevet skøre eller hva’?!...

(foto:TV2)

Farverige får
Når nu man farver ulden efter den klippes af fårene, hvad er så problemet med at foregribe begivenhederne og gøre det, inden den bliver klippet af? Dette apropos højlydte protester fra dyrerettighedsaktivister i Storbritannien i forbindelse med at Madonna for nylig tillod sig at farve sine små får lyserøde, gule, blå og grønne i anledning af en fotooptagelse, Vogue ville lave af divaen.
Idet hun er blevet anklaget for uansvarlighed og for kun at være efter publicitet på de stakkel fårs bekostning, forklarede Madonna, at hun og husbonden farvede fårene i en hyldest til den berømte fotograf Cecil Beaton, som boede i huset i 40erne.
Og det er ikke fordi jeg er fan af Madonna, det er jeg slet ikke. Men jeg spørger fortsat mig selv: hvad er problemet?!… Sommetider virker aktivisterne virkelig hysteriske...

Eau de Fido
En af grundene bag min modvilje mod hunde handler om, at jeg finder dem ekstremt ildelugtende: mange har dårlig ånde, og alle har den typiske, gennemtrængende hundelugt, som ikke er særlig behagelig, i hver fald for min sarte lille næse. Men takket være fremskridtet indenfor parfumeindustrien, kunne selv jeg – hvis ikke jeg desuden fandt hunde alt for godmodige og føjelige - i princippet fremover anskaffe mig en hund: fordi det britiske firma Mungo & Maud har lige akkurat lanceret en parfume til hunde med henblik på at neutralisere den typiske hundelugt. Som alle parfumer med respekt for sig selv, har den også fået et fransk navn, ” Petite Amande”. Fra nu af har jeres hunde mulighed for at begynde at dufte af solbær, vanille og nødder. Hundeparfumen koster ”kun” 400 kroner, og shampoen i samme serie koster 165 kr. ”Billige” tilbud og måske den ideelle gave til menneskets bedste ven – eller til dem, der som mig ikke kan tåle hundelugt.

Den ideelle julegave?
Jeg læste for nylig en annonce i avisen, der fangede min opmærksomhed. Dette fordi selvom jeg kun er 35 år gammel, så kan man begynde at ane fine linjer omkring øjnene, en diskret forløber for de smårynker, der kommer senere. I annoncen (på billedet) kunne man læse følgende: ”Bliv rynkefri - Brug MADONNA kuren – Oxygenbehandling er en meget effektiv måde at fjerne rynker og fine linjer i huden – UDEN SMERTER”, og de illustrerede det med Madonnas ansigt med et glad eller overrasket, eller set fra længere afstand et terroriseret udtryk (I kan bedømme det selv, og bemærk de lysstråler omkring, eller hvad det nu er).
Jeg tænkte med mig selv: ”Fantastisk! Den ideelle julegave! Og oxygen er slet ikke skadelig for helbredet. Den er jeg med på!”
Imidlertid er der altid noget med de små bogstaver – og de var endda ikke så små i dette tilfælde – og jeg ændrede mening med det samme, da jeg læste adressen på hjemmesiden: http://www.purelaser.dk/.
Hvordan kan man bruge ”pure” og ”laser” i samme ord, når man ikke engang ved med sikkerhed, om laser på længere sigt har bivirkninger? Og hvor kommer oxygenet ind i billedet? Bangebuks som jeg jo er, vil jeg ikke engang undersøge sagen nærmere. Nu må jeg overveje et nyt julegaveønske.

Krokodillekød? Det kunne du godt tænke dig, men!…
Det er bestemt ikke for at kritisere australierne, at jeg igen i dag taler om dem – jeg finder dem ret venlige og cool. Det vil I se om lidt…

I København er der for nogle år siden åbnet en australsk restaurant, Reef’n’Beef, som påstår at servere noget så eksotisk som kænguruskød, strudsebøffer og krokodillekød. Og måske er det virkelig det, de serverer, men man ved det jo aldrig… i hvert fald i Hong Kong er ikke alt, der siges at være krokodille virkelig det: jeg læste nemlig for nylig, at krokodillekød-elskere kan risikere at blive skuffet, da det kom frem, at det mange gange ikke drejer sig om krokodille men tørret firben eller slange. På en test i diverse supermarkeder i Hong Kong, var der kun 8 ud af 24 prøver, der virkelig var af krokodille.Den slags ”katten i sækken” for dem, der foretrækker det mere eksotiske køkken. Og det er blandt andet derfor (”blandt andet” fordi det først og fremmest handler om, at jeg finder det ulækkert at indtage den slags dyr), jeg aldrig bestiller krokodillekød, uanset hvor sød australieren, der foreslår det, end kan være.
(foto af krokodillen på landjorden, AFP)

Julemanden “Down Under” har ikke noget at grine af
Der er ikke så længe igen til juleaften, og på de store shopping centre ser man allerede Julemanden stå til rådighed for børnene med sin traditionelle “ho, ho, ho” og den obligatoriske “har du nu været sød i år, lille Nicolai?” Det vil sige… næsten alle steder… undtagen Australien. Og vil I gerne vide hvorfor? I vore politiske korrekte tider er censuren nu også kommet til den australske Julemand, som er blevet forment at sige “ho, ho, ho”, da “ho” på engelsk tilsyneladende kan betyde noget nedsættende om kvinder, a la “tøjte”. Så i stedet for “ho ho ho” vil den australske Julemand fremover sige “ha, ha, ha”. Hvilket for mig at se er endnu værre, da det kunne se ud som om den grinede af een eller af de latterlige gaver, man har udsigt til at få…
Men kan I tro på det her? Det er ekstremt idiotisk!… Lige om lidt vil der være nogen, som kommer i tanke om at fremhæve, at det er diskriminerende, at der er tale om en Julemand og ikke en Julekvinde, i kampen for ligestillingens “hellige” navn.

Et leveår
I dag bliver Knut, den berømte isbjørneunge og intern stjerne i Berlins Zoo, et år gammel; og jævnfør hvad jeg har læst, bliver den fejret med pomp og pragt med diverse festligheder og yndlingsretter: grapefrugt, fisk og kogte kartofler. Men til forskel for tidligere vil dens dyrepasser,Thomas Dörflein, ikke spille fødselsdagssangen på guitar, selvom isbjørnen fortsat er en fan af akustisk musik. Dette fordi med dens 100 kilo og ustyrlig lyst til at lege, ville man risikere, at han smadrede instrumentet.Tillykke, Knut!

På italiensk manér
Kan I huske, at vi var i Toscana i fjorten dage i marts? En strålende ferie, og i fik set en hel del, da vi havde lejet en bil. Vi passede enormt meget på med parkeringen, fordi der især i Firenze er temmelig mange trafikrestriktioner, og der mange steder kun er de lokale, som får lov til at parkere.
En af dagene, hvor i var i byen og ville besøge museer, parkerede vi i et parkeringshus for at undgå at køre rundt efter P-pladser, og vi betalte de timer, det tog, mens vi var af sted. Og vi troede, at alt var i sin skønneste orden…
… men pludseligt i går modtog vi to regninger på €91 hver for angivelige overtrædelser af den italienske færdselslov den dag, mere præcist for at have færdedes på steder med begrænset trafikadgang uden at have licens til det – den ene forseelse gældende fra 15 minutter efter vi kørte ud af P-huset, mens vi kørte på en af de store befærdede veje ud af byen; og den anden halvanden time efter, da vi allerede var udenfor Firenze. Og på de ovennævnte regninger truer de med at sagsøge jævnfør en eller anden europæisk aftale, hvis ikke vi gennemfører de krævede pengeoverførsler på de beløb.Kan I tro på det her? Hvad tænker de på?!…
Hvorfor de først har sendt os regningerne eller bøderne eller hvad pokker de er d. 30. november, ved jeg ikke, men jeg har en stærk formodning… med julen lige ved døren, skal betjentene vel også ud at købe julegaver og har måske for lidt penge på lommen… en ting er helt sikker: ikke tal om! Jeg nægter at betale! (fotos: t.loane @flickr.com e citydodgem @flickr.com)

Hvor meget man lider for skønheden
I fredags så jeg mig nødsaget til at sætte mit hoved i hænderne på en fremmed frisør. Fyren var i sig selv løjerlig, men det værste af det hele var dog, at han ikke kendte mig.
Min faste frisør er langtidssygemeldt, og det forlyder, at hun sandsynligvis ikke vender tilbage – intet mindre end en katastrofe! Efter lidt over 2 år, kendte hun efterhånden mine vaner og præferencer og var eminent til at tolke mit ”føl dig fri til at gøre, som du synes bedst” til, hvad jeg egentlig mener, nemlig ”den sædvanlige frisure og farvning, tak, og vær venlig ikke at klippe for meget af”.
Da jeg sagde til den nye, han skulle klippe 5 centimeter af, blev han hel begejstret og foreslog noget originalt: ”hvad med at jeg klipper dig til omkring skulderlængden foran, og bagved får det lov at gå i en spids, men en anderledes og original spids?”
Aaaaaaaaaaaaah!...
...
Frisuren blev ret fin (lidt for kort, men ikke desto mindre fin), og jeg nød virkelig at hvile mig på massagestolen under hårvasken og ekstra masken, men…
… jeg vil gerne have min gamle frisør tilbaaaaaaage – vræææææææææl!!!…

Bryllup uden fordomme

Denne gang er der måske nogle af jer, som vil tænke, at jeg bare finder på noget for at have et eller andet at skrive om her i strandkurven. Men jeg lover jer, det jeg har at berette altså er sandt, i hver fald ifølge det anerkendte nyhedsbureau AP (Associated Press).

Man har jo før hørt om giftermål mellem meget forskellige parter, hvad uddannelse, race, økonomisk status, socialklasse og alder angår, osv. Men hvad nu hvis jeg nævner et bryllup mellem parter af forskellige arter? Yep: for nylig har en 33-årig mand i Sydindien giftet sig med en hund. Han hedder P. Selvakumar og gennemførte det for at bryde en forbandelse, han troede han led under, efter for 15 år siden at have slået to hunde ihjel, der parrede sig. Straks efter hændelsen blev han nemlig på uforklarlig vis handicappet: lam på arm og ben, døv og stum; og det var så for at komme af med sine handicaps, han besluttede sig for at blive gift med det 10-årige gadekryds, Selvi, hvilket han blev rådet til af en astrolog som den eneste løsning i forhold til hans lidelser.

Ceremonien fulgte de traditionelle Hindu vielsesritualer: tæven blev badet og iklædt en ceremoniel orange sari og fik en blomsterkrans omkring halsen. Herefter blev den ført til templet i Tamil Nadu, hvor den blev præsenteret for gommens familie. Gommen fremsagde ægteskabsløfterne a la ”jeg vil passe på dig til døden os skiller”, hvorefter de blev erklæret for mand og hustru (eller noget lignende).

Så vidt jeg ved, var der ingen, der var ved at skraldgrine eller som antydede han var skør – sådan som jeg nok i hvert fald ville have reageret – da man i de landlige områder i Indien er så overtroisk, at det ikke er ualmindeligt at arrangere ægteskaber med diverse dyr for at forebygge eller bryde såkaldte forbandelser.

Jeg vil æde min hat (som jeg slet ikke går med, idet jeg fra en tidlig alder fik aversion mod hætter; men det er en hel anden historie, som ikke er vedkommende for sagen her. Det er et udtryk, ok?), hvis gommen lige pludseligt skulle begynde at gå rundt eller tale som et vandfald.

(foto: AP)

1. december – første pakke
Da jeg stod op i morges var jeg mere spændt end min mand; jeg formåede ikke at udsætte det længere, at han skulle pakke den første kalendergave op, så jeg gav den til ham, så snart han slog øjnene op. Ikke fordi gaven i sig selv var noget særligt, og jeg vidste endda, hvad der var i den, da det var mig, der ligesom de øvrige 23 gaver har købt den og pakket den ind. Men min forventning i forhold til hans reaktion var så stor, at jeg slet ikke kunne holde mig tilbage. Det kunne jeg virkelig ikke.
De gaver jeg anskaffer til julekalenderen er hverken store eller særlig dyre. Men i løbet af året prøver jeg på at være opmærksom og noterer mig det, hver gang min mand nævner en ting, han kunne tænke sig eller må huske at købe på et tidspunkt. Så de 24 pakker indeholder små overraskelser, genstande jeg i forvejen ved, han vil blive glad for.
En sjov måde at tælle ned til juleaften for modtageren – med så sandelig og måske endda i højere grad for giveren! :-)(foto: ONE by one @flickr.com og lululollylegs @flickr.com)