fredag, januar 31, 2020

Tulipanens historie 

Jeg elsker tulipaner og få denne årstid køber jeg en buket næsten hver weekend. Jeg kendte imidlertid intet til den dramatiske historie bag tulipanens ankomst til Europa. Vidste I, at de første tulipaner – eller løgene – ankom til Europa i 1500-tallet og blev så interessante især i Holland, at landet næsten gik fallit med spøgen? For med den øgede efterspørgsel bevirkede, at et tulipanløg steg og steg i prisen, så det til sidst kom til at koste så meget som 20 fede okser og folk solgte deres dyr, jord og endda huse for at anskaffe sig de dyrebare tulipanløg. Heldigvis bristede “tulipanboblen”; det efterlod Holland i en mindre økonomisk krise, men det var slut med spekulationen, og i dag koster en buket tulipaner ikke mere end 30-40 kr. 🌷 🌷 🌷

torsdag, januar 30, 2020


Borgerforslag nr. 16/XIV/I 
Nogen i Portugal har åbenbart fundet på at indgive et borgerforslag for et forbud af al parfume i offentlig transport samt i det hele taget det offentlige rum og sammenlignet parfume med cigaretter og brugt diskrimination som argument for forslaget - “når man nu forbød tobak, må de også forbyde parfume, fordi det generer mig”. Eller man kunne citere vedkommende: “At ryge i offentlig transport og offentlige steder er forbudt” (1. grund), fordi røg giver vejrtrækningsproblemer (2. grund), indledes det med. “Men kemikalierne i parfume er meget mere skadelige, ligesom dem i rengøringsmiddel, kemikalier altså (3. grund), som ammoniak (4. grund), de forurener luften og gør det komplet umuligt at rejse med offentlig transport eller vente på offentlige steder (5. grund). Eksempelvis jeg begynder a hoste og kvæles (6. grund). Ikke engang en maske eller lommetørklæde eller andet hjælpemiddel bringer hosten til ophør (7. grund). Hvis man tager i betragtning hvor mange mennesker i Portugal der har vejrtrækningsproblemer, astma, allergi, bronkitis og lignende (8. grund), kræver jeg, at man bruger samme lovgivning fra tobakken i forhold til parfume, rengøringsmidler og kemikalier de samme steder (9. grund) og forbyder deres brug (10. grund).”
Parfume er ikke tobak. Så vidt vides fremkalder den ikke cancer hos den passive “lugter”. Og grund 10 er ikke engang en grund men et krav. Hvis det bliver vedtaget, vil jeg straks indgive et borgerforslag for et forbud at folk der lugter dårligt i offentlig transport, fordi det generer mig, og skidt som bekendt kan være farligt for helbredet.

onsdag, januar 29, 2020


Smukke folk spiser grim frugt
Jeg elsker ethvert initiativ som bekæmper madspild. Sammenslutningen Fruta Feia (red.:”Grim Frugt”) i Portugal, samarbejder med 235 landmænd og er et glimrende eksempel. De sidste 6 år har de bidraget til at en tredjedel, eller to tusind tons frugt og grønt undgår at havne i skraldespanden blot på baggrund af deres udseende, som ikke lige passer i farve og størrelse i forhold til det nødvendige for at kunne blive solgt i supermarkederne og derfor blev smidt ud. Det skaber jobs og forsyner et hav af mennesker, som får kurve i Lissabon, Porto, Coimbra og Braga. For 3,5€ køber de 3-4 kg. 4-7 slags frugt og grønt, som varierer med årstiden.

tirsdag, januar 28, 2020

Pas på leguanerne! 
Det var den advarsel, de gav i Vejrudsigten forleden: pga. kulde i Florida, falder leguanernes kropstemperatur, og de falder ned fra træerne. 
... 
Tænk at få sådan et 9 kg. tungt dyr lige i knolden! 😩

mandag, januar 27, 2020


Kunstværk
Lad mig præsentere briten Simon Beck. Han er uddannet som korttegner. Som ikke kun er glad for at gå ture i sneen men for at tegne komplekse mønstre i denne og mange andre på hans hjemmeside med hans skridt. Han startede med “fri fod” i 2004, men det har med tiden udviklet sig og nu er alt planlagt og på forhånd tegnet på papir og han bruger endda kompas og målebånd for at få figurerne gået så perfekt som muligt i sin ”snekunst”. Hvert stykke kunst er en 10 timers gåtur.

søndag, januar 26, 2020


Med eller uden skæg? 
Der er kvinder der foretrækker mænd med skæg, andre uden. Og ved I hvordan deres præferencer er forskellige? Jf. hvad jeg har læst refereret fra en ny undersøgelse offentliggjort af universiteterne i Queensland og Sterling i tidsskriftet Royal Society Open Science i, hvorvidt de væmmes ved skidt og levende ting som lus, lopper og andet utøj, de forventer at finde i dem 😉

lørdag, januar 25, 2020


En anden klapsalve 
Doktor José Manuel In-Uba fra Guinea-Bissau må lykønskes: med en del af den løn han tjener på hospitalerne i Aveiro, Feira e S. João da Madeira, i Portugal betaler han løn til 10 lærere i sin fødeby i Guinea-Bissau, og har dermed sikret undervisning for hundredvis af børn. 
I 2017 startede han en Foundation i sit navn, som finansierer udover skoler at der sendes mad regelmæssigt, og nu at der skal bygges et gymnasium i hans fødeby, Bindoro. Sidste år lykkedes det ham at samle et frivilligt lægeteam, som i løbet af 2 uger med 12-13 timers arbejdsdage forestod 150 operationer på hospital Simão Mendes, i Bissau. Og i dag er der et nyt på vej 😊

fredag, januar 24, 2020


Kreativitet 
Man kan undre sig over, der ikke er mere kreativitet i flydesign, hverken indvendigt eller udvendigt. Det vil sige, indtil vi fik Flying-V fra KLM, som jeg tidligere har omtalt, og nu BelugaXL, som er formet som en hval, og som kun er til fragt af større ting. En skam det ikke er et passagerfly – det er så kært!

torsdag, januar 23, 2020


På abevis
Det er sjovt at folk, der tror på evolution, påstår, vi stammer fra aberne. Hvis det var tilfældet, hvordan forklarer de, at aberne på flere områder er lige så eller mere intelligente end mennesker? Eksempelvis er det tilstrækkeligt for dem at røre lidt ved et materiale (træ, reb eller plastik) for at beslutte, hvilket er det bedste værktøj til at fiske et stykke banan op. De kender til naturmedicin og giver den viden videre fra generation til generation – som at bruge trækul for at neutralisere substanser de har indtaget, som potentielt er giftige, bitter saft til at slå bændelorme ihjel, gift fra tusindben, som de ikke bliver påvirket af, til at få myggene på flugt osv. De slår universitetsstuderende, når det gælder at huske talrækker – chimpanser svarer korrekt 80% af gangene mod kun halvdelen af af gangene for universitetsstuderende. De kan lære flere end 3.000 ord- de opfinder nye teknikker for at få fat i mad, som orangutangen som brugte en plastik kabel som sugerør, da sugerøret tilgængelig havde for stor en hældning, osv. osv. 
(foto: Héctor Marín Manrique og Noemi Spagnoletti)

onsdag, januar 22, 2020


Film eller motion?
Hvis de er sandt, det man har vist i en ny undersøgelse fra University College i London om, at det at gå i biografen og se en film er så gavnligt for hjertet som en dag i motionscenter og for den mentale sundhed, da vi slukker for alt der i mørket, må jeg virkelig være i god form 😁

tirsdag, januar 21, 2020


Endnu en interessant restaurant 
Der er åbenbart åbnet flere nye interessante restauranter i Lissabon de senere år. En anden er Selllva med tre “l”, på Rua Mouzinho da Silveira, som serverer sund, økologisk mad uden at blive radikal. Dekoreret med junglescener for at give stemning. De serverer udover almindelige måltider også morgenmad. Blot en skam at menuen er på engelsk, møntet på turisterne.

mandag, januar 20, 2020


Geographia 
For dem der rejser meget, anbefaler jeg en ny restaurant i Lissabon kaldet Geographia. Ved at vise passet (eller andet der dokumenterer antal rejser, forestiller jeg mig, for har man rejst i Europa, giver det ingen stempler) i januar og februar giver det rabat på måltidet svarende til antal stempler og jo mere man har rejst, desto større rabatten er – 20 rejser, 20% rabat. Menuen er også inspireret i rejseånden: restauranten har specialiseret sig i retter fra portugisktalende lande verden over fra S. Tome til Macau.

søndag, januar 19, 2020

International Popcorndag 
I dag er det den Internationale Popcorndag  og som medlem af Biografklubben kan jeg få en ordentlig dosis pocorn ganske gratis, hvis jeg tager i biffen!

lørdag, januar 18, 2020

Ærligheden altså 
Sådan er jeg også: jeg kan ikke lade som om jeg føler ting, jeg ikke føler :-)


fredag, januar 17, 2020


Forældre  
Der er forældre og der er forældre. Mia Khan er en helte-far. Mia Khan er 63 år gammel, er patriarken i en familie på 12, hvoraf 7 er piger. Han bor i en landsby i Afghanistan, og da der ikke er en skole i landsbyen, tager han en 24 km. lang tur, 12 km. tur frem og 12 km. tilbage, for at tage døtrene i skole og dermed sikre de uddanner sig. Og han venter på skoledagen er slut for at tage dem hjem igen. 
En klapsalve for denne far i et land, hvor analfabetismen grænser de 60% og for pigernes vedkommende 75%, for at gå imod de lokale overbevisninger, da han tror, det er vigtigt for piger også at gå i skole, at det er en ret, de har, som er værd at kæmpe for! En stor klapsalve for Mia Khan!

torsdag, januar 16, 2020


Korkmani
Jeg har endnu ikke forstået, hvorfor Portugal er blevet så skudt i kork. Jeg siger ikke, at det ikke er et fedt materiale – smukt, vandafvisende, naturligt, måske endda relativt billigt og sådan og nationalt – men det har også begrænsninger: det er ikke så stærkt, så det egner sig til alt muligt som gulve – eller sæder i offentlige transportmidler. Også fordi det nemt bliver beskidt og ikke er særlig nemt at rense. Alligevel har Lissabons Metro i en årrække haft enkelte vogne med sæder polstret med kork, og de vil gradvist øge antal vogne med disse sæder. De siger, at de varer længere end det almindelige stof, der bruges som standard nu, hvilket jeg tvivler på.
Initiativet falder sammen med, at Lissabon er blevet valgt ud som EU’s Grønne Hovedstad i år, og det er helt klart en “grøn” satsning, men der er gode, mindre gode og helt elendige satsninger.

onsdag, januar 15, 2020


Arbejdstimer 
Hvis det er blevet videnskabeligt bevist, at den gennemsnitlige arbejders produktivitet daler betragteligt efter 6 timer, og periodisk efter 50 minutter, hvorefter der er brug for 15 minutters pause til lige at komme op på dupperne igen koncentrationsmæssigt, kan jeg ikke fatte, hvorfor man bliver ved med at insistere på en 8 timers arbejdsdag… på samme måde som jeg ikke forstår, hvorfor man insisterer på en 5 dags arbejdsuge, når nu det er blevet demonstreret i flere nordiske virksomheder, at produktiviteten kun er øget ved at give folk en 3 dags weekend.

tirsdag, januar 14, 2020

Konsekvenser  
At bøje sig for Kina har konsekvenser: i stedet for at fordømme brud på menneskerettigheder derover, låner Danmark dem Den Lille Havfrue og vi låner pandaer af dem og se her: det er Den Lille Havfrue der betaler prisen...
... og pandaerne i Københavns Zoo må se sig for. 

mandag, januar 13, 2020


Veganseksuelle 
Hvis der er vise ting, er der også temmelig tåbelige ting også. Eksempelvis veganseksualiteten.
Nå, det havde I ikke hørt om? For nogle vegans er det jo ubehageligt, eller endda vammelt at kysse eller involvere sig emotionelt med en, som lige har spist en lækker bøf. Derfor søger de mage med samme orientering. Og der er endda specifikke datingapps, hvor de kan møde andre med de samme madpræferencer eller etisk og miljøsamvittighed.
Det var den newzealandske forsker Annie Potts, som studerer vegetarsubkulturer, som opfandt termen “vegan seksualitet” i 2007, da hun opdagede, at der er en subgruppe vegans, som udelukkende involverer sig seksuelt og emotionelt med andre vegans.
Hvis jeg kun kom sammen med nogen, jeg var 100% enig med…

søndag, januar 12, 2020


Flere gode nyheder
Tomar, en by i Midtportugal, skal også lykønskes: jeg har altid hadet plakater på gaden, de ”støjer” visuelt, forurener sanserne. Og kommunen i Tomar, som jo kommunikerer digitalt med borgerne har besluttet – med rette – at lade være med at printe og hænge plakater op og forbyde at plakater med kommercielt indhold bliver hængt op på gaden i centrum og omegn.
En skam at det (endnu) ikke må gælde for politisk propaganda…

lørdag, januar 11, 2020


Træets dag
Idag er det ikke Træets Dag, den afholdes i marts. Men på en måde er det træets dag i hvert fald i Lissabon, hvor man vil plante 20.000 træer på en dag som et af initiativerne under Lissabon Grænt Europæisk Hovedstad 2020, som man tog hul på i går. Man vil plante alle de træer i fire forskellige parker: 9.000  træer i Parque Urbano do Vale da Montanha (Areeiro/Marvila), 6.000 træer i Parque Urbano do Vale da Ameixoeira (Santa Clara), 4.000 træer i Parque Urbano do Rio Seco (no Alto da Ajuda) og 1.000 træer i Corredor Verde de Monsanto. 
Enhver kan deltage gratis i at få plantet træerne, man skal bare melde sig på hjemmesiden og dukke op ved 9:30-10 tiden, hvor det går i gang.
Fantastisk initiativ!

fredag, januar 10, 2020

Mysterier 
Jeg elsker "mysterier" ("det var ikke mig", "nå, nej, det er klart") 😁

torsdag, januar 09, 2020

Januar gør ondt 
Øj, hvor er januar bare vanskelig at komme igang med!... 😩

onsdag, januar 08, 2020

Partnerskaber
Tomme pakker, tøj du vil give væk, genbrug af kasserne. Projektet er enkelt: Amazon og andre online firmaer har etableret partnerskaber med genbrugsbutikker. Forestil dig, du køber en kasse fyldt med bøger gennem Amazon. Du tager bøgerne ud og fjerner labelen med din adresse. Du fylder kassen op igen med tøj du ikke længere bruger og vil give væk. Du afleverer kassen i en genbrugsbutik nær dig, eksempelvis Røde Kors. Tøjet vil hjælpe nogen, der trænger, og kassen vender tilbage til Amazon som kan genanvende den til en ny forsendelse.
For flere detaljer læs mere på GiveBackBox.com.

tirsdag, januar 07, 2020


Læsning 
Hvordan kan man lære børnene at læse og at få smag for litteratur? Forældre: så vidt jeg ved kun ved at læse sammen med dem! 

mandag, januar 06, 2020

Og Kongerne også 
Glædelig Hellig Trekongers Dag! I dag spiser jeg den sidste skive af hjemmelavet julekage 😋

søndag, januar 05, 2020

De Introvertes Verdensdag 
Og hurra for de introverte, som nu også har fået en dag helt deres egen  😀

lørdag, januar 04, 2020


Tyverier 
Hver gang jeg tror, intet vil kunne overraske mig, kommer der noget der får mig til at tabe kæben. Eksempelvis er det ikke spor overraskende, at folk stjæler ting under hotelophold, fx håndklæder og badekåber; men hvem ville have troet, at der også stjæles hårtørrere, kaffemaskiner, lamper, diverse pyntegenstande, fjernbetjeninger og fjernsynsapparater– og endda sengemadrasser??? Og det endda fra 4 og 5-stjernede hoteller. 
… 
Hvordan kan man stjæle noget så stort som en madras uden personalet opdager det? 

fredag, januar 03, 2020

Fejringer 
I går fejrede man den Internationale Pizzadag. Troede I, det handlede om nytårsaftensfestlighederne? 😁

torsdag, januar 02, 2020


Please 
Psykologen spørger Ånden i lampen:
”Lad os tale om det at være en ´please´. Hvor tror du dit patologiske behov for at give folk det de vil have, stammer fra?”
Yep: jeg er tilbage til arbejdet

onsdag, januar 01, 2020


Godt Nytår!
Jeg ønsker jer et godt nytår med det bedste for 2020!