Stavefejl
En sjælden gang i mellem bliver jeg klar over, eller nogen henleder min opmærksomhed på, at jeg har stavet et ord forkert, hvilket er ret nemt, hvis man ulejliger sig med at genlæse teksten i fred og ro. Og da jeg hader stavefejl, plejer jeg at være forsigtig og gå igennem, hvad jeg har skrevet. Imidlertid har jeg fundet ud af, at der er nogen, som er endnu mere pedantiske end jeg… meeeeeeget mere: for nogen har lagt mærke til, at der var to fejl på de skilte til Lake Chargoggagoggmanchauggagoggchaubunagungamaugg (Lake Webster for vennerne, da ingen kan sige det dér ;-D) i Massachusetts, USA.
“Chargoggagoggmanchauggagoggchaubunagungamaugg” er et indianernavn og betyder “Fiskestedet ved grænsen, det neutrale mødested”. Og den, der har lavet skiltene havde stavet med et o i stedet for et u som den 20. bogstav og med et h i stedet for et n som den 38. ...
… utilgiveligt, ikke sandt?! ;-)

Fabelagtig præmie
Jeg takker en sød medblogger for denne fabelagtige præmie-udfordring – og det var den takketale ;-)

Punkt 1 (mine obsessioner):
- Cristiano Ronaldo (surprise, surprise ;-D)
- strand
- internet – især blog, mail og Facebook
- musik – og sidste år opdagede jeg en ny forkærlighed: koncerter
- kaffe

Punkt 2: og så kommer reglerne:
1. optegne 5 obsessioner, ting man elsker eller manier;
2. poste udfordringens regler; og
3.optegne 5 blogs som man gerne ser svarer på denne udfordring

Punkt 3:
Da jeg som bekendt er en rebel, springer jeg nomineringerne over, da jeg foretrækker at lade udfordringen stå til dem af læserne, som ikke kan leve uden en god udfordring, og det er sikkert flere end de “lovlige” 5 ;-)

Lidt luksus
Forleden var jeg til frisøren. Og endnu engang blev jeg overrasket over, hvor fornøjeligt det var fra start til slut: to timer med for høj baggrundsmusik, som man ikke engang hører, masser af te, farverige modeblade med tøj, jeg aldrig kunne finde på at gå i, massage ad libitum i vaskestolen, en lang hovedbundsmassage også (men denne manuel) mellem farvningen og vasken, en lang række velduftende hårprodukter i fortryllende flasker, snak om løst og fast og først og fremmest tid, megen tid til mig og kun mig! :-)

Drive-in
Som man siger, hvis ikke Mohammed går til bjerget, må bjerget komme til Mohammed. Eller med andre ord: hvis man vil nå nogen steder med mænd, bliver man sommetider nødt til at hjælpe dem lidt… og andre gange meget. For nogle år siden tog Havecenteret Planteriget konsekvensen og åbnede en drive-in afdeling – da der er så mange mænd, der aldrig har sat fod indenfor en blomsterhandler for at købe blomster til kvinden i deres liv. Og de behøver ikke engang at stige af bilen – mens de venter et øjeblik, sætter personalet en flot buket sammen klar til at tage med hjem. Og det har været en succes!
Og hvor for ikke? Det er altid dejligt at modtage blomster ;-)
(foto: LCL @flickr.com)

Hyperopia
Forleden dag talte vi om det kompulsive shoppegen, der i de mest ekstreme tilfælde kaldes shopaholisme. Men har I nogensinde hørt om det modsatte? Heller ikke jeg. Imidlertid læste jeg forleden, at der også findes dem, der lider enormt meget under og fortryder bittert at have undgået at shoppe og at have sparet for meget. De amerikanske forskere dr. Ran Kivetz fra Columbia University og kollegaen Anat Keinan fra Harvard studerede og har endda fundet på et navn for dette fænomen karakteriseret ved overdreven fornuft, som får os til at spare op for fremtiden og derved ikke nyde nutiden tilstrækkeligt: “hyperopia”. Nå, fundet på og fundet på, så meget er sagt: de huggede begrebet fra optikerverdenen, hvor termen bruges til at definere en tilstand modsat kortsynethed, hvor folk bedst kan se ting, der er langt væk; med andre ord: langt udover næsetippet og i dette tilfælde i overført betydning, at de tilbringer livet med fornuftigt at planlægge fremtiden og derved glemmer at udnytte nutiden mest muligt.
…

Kan I ikke allerede se reklamebranchen bruge og misbruge det?: “Køb nu, eller du kommer til at fortryde det!!!” :-)

25 de Abril (d. 25. April)
I dag er simpelthen Portugals mest nationale dag og den eneste dag, hvor jeg føler mig helt igennem patriotisk – hvis vi undtager, når Portugals landshold spiller, selvfølgelig ;-) – og selv så langt væk kan jeg ikke lade være med at blive noget berørt, især når jeg tænker på alle de mænd og kvinder, der var nødt til at ofre sig, kæmpe og lide repressalier for at opnå, at det lille land ved havet fik ytringsfrihed.
Dem, der, som mig, voksede op da denne rettighed allerede var sikret i forfatningen (selvom den ikke ligefrem var anvendelig for os børn derhjemme… ;-D) er måske tilbøjelige til at glemme betydningen og værdien af den begivenhed, vi fejrer i dag. Men vi kan ikke og må ikke glemme. Derfor efterlader jeg jer med en nellike (1974-revolutionens symbol) og en hymne.

God 25. April!

Shhhhhh!…
Og nu at vi er i gang med at tale om arbejde, og hvad det er tilrådeligt, og hvad det ikke er, kom jeg i tanke om en nyhed, jeg læste på et tidspunkt om emner, som er bedst helt at undgå at dele med kollegaerne. Ifølge hjemmesiden Careerbuilder.com er det således at foretrække ikke at tale om:

1. Sygdomme: hvis du begynder at tale om sygdomme, vil dine kollegaer være tilbøjelige til at behandle dig på en anden måde, som en patient, og enten bliver de lidt nedladende som overfor et barn, eller så som et råddent æg og undgår dig.
2. Fortrolig arbejdsinformation: “pssst, har du hørt, hvem der skal fyres?” Hvis ikke du kan tie stille med den slags informationer, før eller siden bliver det dig!…
3. Planer og at sige op: hvis det kommer din chef for ørene risikerer du enten, at han kommer dig i forkøbet, eller at han begynder at behandle dig som om, du ikke længere var der, så alle de andre får de interessante projekter.
4. Hjertekvaler: sæbeoperaer er sove på tv, men ikke særlig sjove, når man er tvangsindlagt til at følge dem på tæt hold. Og du risikerer at miste din troværdighed, hvis der er melodrama den ene uge og tale om evig kærlighed den næste.
5. Politik: det bringer det mest intolerante op i folk og giver kun ballade.
6. Religion: af samme grund.
7. Løn: de fleste bryder sig ikke om at debattere om emnet, og det kan give anledning til spekulationer om, hvorfor du tjener så meget – eller så lidt…
8. Dit liv i overhalingsbanen: dit jet set liv skaber kun misundelse.
9. Terapi: det er stadig tabu, og du risikerer at gøre det akavet for andre og at de undgår dig eller taler om dig bag din ryg.
10. Dagligdagsproblemer: “åh, jeg ved slet ikke, hvordan jeg kan få det til at fungere med fuldtidsjob og også nå at gå til aerobics, hente børnene på institution, lave aftensmad, få dem i bad og have tid til mig selv”. Et råd: shhhhhh!
11. Sladder: før eller siden bliver du selv målet.

Og pas endelig på med at skrive om personlige eller arbejdsmæssige frustrationer i blogs eller andre offentlige hjemmesider – hvem ved om dine kollegaer eller, hvad det er værre, din chef også læser dem?… Også at undgå er at være kontorets komiker, som gør grin på andres bekostning.
…

Så det er bedst ikke at nævne frustrationer i bloggen…? ;-)

Chefens mening
Selvfølgelig kan det at fedte for chefen på den ene eller den anden måde altid hjælpe lidt til at sikre sig noget ros, he he he. Ifølge hjemmesiden traineeguide.no er nogle af de ting, chefer godt kan li’, følgende:

1. Positive medarbejdere: en positiv holdning til jobbet og kollegaerne. Med syn for muligheder frem for forhindringer, og som tager imod opgaver, udfordringer og forandringer med entusiasme.
2. Flittige medarbejdere: som gerne giver en ekstra skalle i stedet for kun at kræve noget.
3. Humoristiske medarbejdere: fordi de skaber et let og behageligt arbejdsmiljø.
4. Holdspillere: som godt kan li’ at hjælpe og rose kollegaerne og bidrager til at alle udvikler deres potentiale.
5. Fleksible medarbejdere: værdifulde når der opstår uventede situationer.
6. Loyale medarbejdere: som yder brillante præstationer selv ved rutineopgaver.
7. Engagerede medarbejdere: som sætter fingeren i vejret og melder sig frivilligt, når der dukker nye projekter op.
8. Åbne, ærlige, retfærdige medarbejdere: som siger tingene som de er for at undgå misforståelser.
9. Ansvarsfulde medarbejdere: overfor såvel arbejdsgiveren som opgaverne.
10. Kreative medarbejdere: som løser problemer og udvikler nye ideer.
11. Medarbejdere med en høj stresstærskel: som tåler et rimelig højt presniveau uden at miste overblikket og altid bevarer hovedet koldt selv i storme.
12. Vindere: med gåpåmod, initiativrige og med lyst til at skabe resultater. En vindermentalitet motiverer og skaber gode præstationer.
…
O-ho… det virker noget svært det her, man… hvad med et velpoleret, saftigt rødt æble? ;-D

Arbejdsros
Og apropos arbejde læste jeg for nylig, at det at modtage rosende ord på arbejdet er afgørende for såvel det fysiske som det psykiske helbred. Dette jf. en norsk undersøgelse. Forklaringen virker såre enkel: mangel på ros, anerkendelse og belønning for en arbejdsmæssig indsats opleves præcis på samme måde og har akkurat samme effekt som en masse skældud: det er rigtig belastende.
Så chefer: kom i gang med at udvise beundring for de medarbejdere, der fortjener det… mindst én gang om ugen! :-)

(foto: Svein Erik Furulund)

Øget produktivitet
Jeg har tidligere talt her om de gavnlige effekter overfor stress af brugen af internet og Facebook i arbejdstiden. Og forleden læste jeg at det ikke er dens eneste fordel: ifølge en ny australsk undersøgelse gennemført af dr. Brent Coker ved universitetet i Melbourne, kan det at tilbringe nogle minutter på nettet fra tid til anden med personlige ting øge produktiviteten med 9 %. Ni procent!!!
Desværre er der arbejdsgivere – heldigvis ikke min – som er dårligt informeret og derfor blokerer deres medarbejderes adgang til netop hjemmesider som Facebook, youtube og lignende for at undgå at de tilbringer timevis på nettet…
… utrolig dumt!…

(foto: www.colourbox.com)

Det vi griner af
Som bekendt er at grine den bedste medicin. Overfor alt! Det er kun godt for helbredet, det letter social anspændthed og bringer folk tættere sammen. Men har I nogensinde overvejet, hvilke typer situationer får os til at grine? Alastair Clarke, en forsker og studerende af emnet er lige ved at offentliggøre resultatet af omfattende undersøgelser i en enormt lang afhandling på 1.500 sider om humor, “The Complete Edition of the Pattern Recognition Theory of Humour”, hvor han taler om otte forskellige kategorier af ting, som får os til at grine. Den indeholder ikke ret mange vitser men har til gengæld en del teori om emnet.

De nominerede kategorier er:
1. Sarkasme: hvis noget er klart ironisk er det automatisk grinagtigt.
2. Sandheder: når de siges ordentligt er det befriende og kan sætte gang i et grineflip eller to.
3. Overdrivelser: udtryk a la ”den største idiot i verden” er sjove, fordi de helt klart ikke passer.
4. Dobbelte meninger: tvetydigheder får os til at le.
5. Direkte humor: et eksempel herpå er klassikeren med, at nogen glider i en bananskræl. Ha ha ha ha ha.
6. Mimik: komiske ansigtsudtryk og kropssprog a la Charlie Chaplin eller Gøg og Gokke garanterer latter.
7. At afslutte en historie: (måske et kvindeligt speciale?) Man har knapt nok åbnet munden og den anden har allerede gættet og sagt, hvad man selv ville sige.
8. At tage ting ud af konteksten: en anden komisk succes består i at tage detaljer ud af en historie og bruge dem i en anden.
…
Jeg tror, at denne blog er kandidat til otte nomineringer, he he he ;-D

“Ooooops… beklager: jeg glemte det!...”
Der er forglemmelser uden særlige konsekvenser som at glemme at købe smør, og der er umulige forglemmelser som for en kirurg at glemme at tage skalpellen med til en operation. Eller, som det var tilfældet i Vejen forleden, da brandværnet tog af sted til en brand og glemte at tage tankvognen, dvs. vandet, med! (I kid you not!) Så en af dem var nødt til at få kørelejlighed tilbage brandstationen. Heldigvis lykkedes det dem at slukke branden alligevel til sidst.
…
???
En brandmand uden vand er som… nå, jeg kan ikke engang komme på metaforen, man!... :-)

Med et smil...?

En af de planer, som det ikke lykkedes mig at gennemføre i påskeferien var at pudse vinduer. Jeg havde simpelthen ikke mod til det 1) fordi jeg er rigtig dårlig til det – jeg efterlader altid de dér trælse mærker efter opvaskemidlet, og så er så meget arbejde bare spildt – og 2) derfor hader jeg at pudse vinduer, og det er altid det, som ender med at blive udsat på ubestemt tid. Derfor var det med en blanding af håb og skepsis, jeg læste i avisen, at det er muligt at se på enhver huslig pligt med et smil. “Hmmm... så en hvilken som helst huslig pligt?...” Ideen var at omfordele pligterne parret imellem, så hver blev ansvarlig for dem, de er glade nok for og slap for det, de ikke bryder sig om at lave… samt gøre de huslige pligter så hyggelige som muligt ved at lytte til musik samtidig…
… hvilket er nemt nok eksempelvis hvad bilvask angår, da 32 % af kvinderne men kun 14 % af mændene hader det. Eller tøjvask, som 25 % af mændene men kun 12 % af kvinderne ikke kan holde ud.
Men det hjælper mig ikke spor i forhold til vinduerne, da 53 % af kvinderne og 39 % af mændene haver at pudse vinduer…
… jeg tror at den eneste farbar og realistisk løsning vil være at betale nogen for at gøre det for os… for ikke engang med baggrundsmusik og café latte ville jeg kunne tage mig sammen.

Det biologiske ur og pengepungen
I dag besluttede jeg mig for at nævne det (angiveligt) typisk feminine shoppe-gen. For jeg læste en artikel om emnet, der, som i al videnskab, forsøgte at komme med en biologisk forklaring på de (angivelige) impulskøb; ja i en undersøgelse ledet af professor Karen Pine og udført af psykologer ved Hertfordshire University blandt 443 kvinder i alderen 18 til 50 år, observerede de kvinders (angivelige) tilbøjelighed til (angivelige) impulskøb og (angiveligt) overforbrug, og de siger at have fundet en forbindelse mellem det og kvinders cyklus: to tredjedele af de adspurgte svarede, at de havde foretaget impulskøb i anden halvdel af deres cyklus. Så kvinder går tilsyneladende (angiveligt) bananas med kreditkortet 10 dage før deres menstruation. De foreslog, at den (angivelige) tendens til overforbrug kunne være en reaktion overfor visse emotioner som stress og tristhed, idet at shoppe frigiver dopamin i hjernen, og dopamin gør os glade og tilfredse.
…

Det må betyde at hvis man i forvejen er lykkelig, føler man ikke trang til at shoppe, er det det? Ah… så det er derfor, at denne (angiveligt) feminine tilbøjelighed ikke passer på mig… :-)

Blondiner og lykkelige
Man taler meget om blondiner, men jeg vil vædde på, I ikke vidste, at blondinerne er de lykkeligste – og dette gælder især for dem, der har farvet håret blondt. De føler sig mere sexede og selvsikre og føler, det bliver lagt mærke til dem. Det var i hvert fald konklusionen på en undersøgelse fra Nottingham Trent University i Storbritannien. Forskerne interviewede hundredvis af kvinder før og efter, de blev afbleget (kvinderne, ikke forskerne, selvfølgelig ;-D) og bemærkede en kæmpe forskel i kvindernes selvtillid efter de var blevet farvet.
Men… det er ikke lutter lagkage: for kvinderne som ikke bliver afbleget har til gengæld tendens til at tjene mere, og de falske blondiner har sværere ved at få rige ægtemænd.
…

Hvad med at blive rødhåret…?

Misserne, altså!...
Som bekendt bliver Miss Land/World/Universe ikke ligefrem valgt på grund af deres høje IQ eller ekstremt ærefulde moralske vædier – selvom de ellers prøver på at give den som de gode og omsorgsfulde, der gerne vil redde verden, overfor publikum og dommerne ;-) Imidlertid er det bedre at lukke den slags ud end at åbne munden for at sige utilgivelige dumheder...
... som det var tilfældet for nylig med den 22-årige venezuelanske Miss Universe 2008, Dayana Mendoza, som roste det amerikanske Guantánamo base-fængsel, hvor hun aflagde besøg i 5 dage i marts, til skyerne. “Nøj, sik’et smukt, roligt og afslappende sted! Sik’en utrolig oplevelse! Det var så sjovt, så sjovt, at jeg ikke engang ville væk derfra igen!”
…
Det kan helt sikkert arrangeres, smukke… hel ærlig!... :-(

Pseudo-geografi
Det er det som at have for megen tid mellem hænderne – som det har været tilfældet her i påskeferien – fører med sig: min bedre halvdel og jeg fandt igen inspiration til en af vore typiske pseudovidenskabelige snakke. Det hele startede, da en eller anden ø blev nævnt:

- (ham): “Men hvad er en ø egentlig?”
-(jeg): “Et stykke jord omgivet af vand på alle sider.” Og jeg tilføjede: “det lærte jeg i skole.”
- (ham): “Når stedet er så tilpas lille, at man kan spadsere den fra side til anden rimelig hurtigt, kan jeg godt forstå det. Men Grønland er enorm. For ikke at tale om Australien!... Mon Australien er en ø?”
-(jeg): “Nej. Selvom den er omgivet af vand på alle sider, er Australien et kontinent.”
- (ham): “Hvorfor det?”
-(jeg): “Enkelt: fordi den er gigantisk stor.”
- (ham): “Hvorfor er Grønland så ikke et kontinent? Og Madagaskar som er tre gange større end Spanien? ”
-(jeg): “Hvad for noget? Den er ikke engang dobbelt så stor…”
- (ham): “Og apropos Spanien: Spanien og Portugal udgør en halvø.”
-(jeg): “Ja, den Iberiske Halvø.”
- (ham): “Men der er halvøer, der mere klart er halvøer end andre, og den Iberiske Halvø er ikke en af dem, da de er en masse land, der forbinder Spanien og Frankrig.”
-(jeg): “Ikke tale om!”
- (ham): “Jo der er der. Mellem Danmark og Tyskland er der til gengæld kun en lille bitte tang. Så ingen kan bilde mig ind, de begge er halvøer.”
-(jeg): “Men om noget helt andet så siger man, at 2/3 af Jordkloden er dækket af vand. Men mon ikke der også er vand under alle kontinenterne og øerne?”
- (ham): “???”
-(jeg): “Ja: vi har ikke ubåde, der kan tåle trykket; men hvis vi havde, og de dykkede vertikalt så dybt som de kunne komme og så ligeud, ville de sikkert finde vand under kontinenterne.”
- (ham): “Nå men… hvis man graver dybt nok, finder man varmt vand…”
-(jeg): “Præcis! Hvilket beviser, at det vand har været tæt på Jordens centrum, der som bekendt er ekstremt varmt… kan du se det, kan du se det? Hele kloden er dækket af vand, men nogle steder er der land over overfladen, og andre steder er der ikke!...”
- (ham): “???”
…
Det, der redder os er, at vi begynder at arbejde igen i dag… ;-)

Anemoner
Hvert år sidst i april dækkes skovbundene over hele landet fra den ene dag til den anden af tæppevis af anemoner, som kun varer i 3-4 dage. Hemmeligheden er at fange dem på det rigtige tidspunkt, som varierer en smule fra år til år.

I år fangede vi dem helt tilfældigt: da vi stadig har ferie fik vi i går lyst til at gå en tur i skoven. Og vi blev temmelig overraskede, da vi stod ansigt til ansigt med tusindvis af anemoner overalt. I år, muligvis grundet det fantastiske vejr vi har haft den seneste halvanden uge (læs: hele vores påskeferie ;-D) kom anemonerne frem tidligere end de plejer. Og hvilket fabelagtigt syn! Se for jer selv!
(fotos: vida de praia)

God påske!

Jeg vil ønske jer alle en fabelagtig påske med masser af sol, påskeliljer og chokoladeæg :-)

Knus.

Støvsugeren????
Langt fra mig at dømme folks seksuelle vaner, men engang i mellem kan man ikke helt lade være med at blive overrasket. Som det var tilfældet forleden, da jeg læste i avisen, at Jason Leroy Savage, en amerikansk fyr havde fået 90 dage bag tremmer for at have haft seksuel omgang med en støvsuger på en bilvaskehal nær Detroit, hvilket gjorde ham til grin i hele landet. Nogen alarmerede politiet for “mistænkelige aktiviteter” i hallen. Og da myndighederne kom til, fangede de ham på fersk gerning midt i ovennævnte seksuelle akt med den pågældende støvsuger.
…
Men… hvordan?????… Nå, det er måske bedst at glemme det.
Den anklagede udtalte sig til pressen: “ja, det har været forfærdeligt. Folk glor på mig, jeg tør ikke gå udenfor en dør, og med alt dette får jeg aldrig nogensinde arbejde igen”.
…

Sikkert ikke i en bilvaskehal i hvert fald ;-D

Pizza ad libitum
Pizza er dronningen af fast food, kejserinden blandt hurtige måltider men alligevel er det sådan, at mens sandwicher kan købes alle vegne, har pizzaen hidtil haft yderst begrænset tilgængelighed: enten måtte man hente den i pizzeriaet, eller i dem med lidt mere service kunne man få den bragt hjem. Og når pizza tilfældigvis er den eneste fast food, man kan li’, er det irriterende ikke at have den til rådighed når og hvor som helst… det er jo den rene diskrimination!
Nogen, muligvis en med samme forkærlighed som mig for en veltilberedt pizza, har fundet en løsning på dette problem: en opfinder ved universitetet i Bologna har nemlig udviklet en automat a la de automater, der er på stationerne, hvor man kan putte mønter i og købe sandwicher (!), diverse vande og slik; og begyndende i Italien, selvfølgelig, vil der i de nærmeste uger dukke flere af disse særlige automater op. De virker vha. infrarød lys. Man putter pengene i og ganske få minutter efter kommer en nybagt pizza ud.

Nham nham.

Ikke tale om!
Den... ø... lad os sige “civile” befolkning har med at efterligne stjernerne; alt det, som er mode i Hollywood ender før eller siden med at smitte af på den almindelige mand og kvinde. Derfor blev jeg noget betænkelig, da jeg forleden læste, at den nye tendens i Hollywood er blevet den med nøgne dage. Som siges allerede at blive praktiseret af Jim Carrey og kæresten og af Christina Aguilera og gemalen. På disse dage ordner de de huslige ting og alt muligt andet med bar r**. Angiveligt for at tilsætte relationen krydderi.
…

No way! Ikke tale om! Ikke engang i ferien vil man finde mig som jeg kom til verden med en støvkost i hånden! :-S

Mikroskopiske farer
De mindste skabninger er de værste – de mest giftige, dem som reproducerer sig hurtigst, dem som er allersværeste at få øje på. Edderkopper, tæger, myg, vira, osv., osv., osv. Sådan er det i dag, og sådan var det åbenbart allerede i urtiden. Jeg læste forleden, at en gruppe forskere i Nordamerika for nylig havde fundet en Hesperonychus elizabethae, en mini-dinosaur, der minder om en halv meter høj egern på 2 kg og levede for 75 millioner år siden – og som heldigvis er udryddet! Jeg ved ikke, om I kan huske de dér Velociraptors i Jurassic Park, som var små dinossaurer, der kastede sig over en og… farveller; Hesperonychus elizabethae er en mini-udgave af dem og spiste alt, muligvis selv dinosaurunger… creep! Som forventet lille og arrig!… X-P
(tegning: af palæontolog ved University of Calgary, Nick Longrich)

Endnu flere opfindelser
Og hvis nogle opfindelser ser ud til at ville slå de to berømte fluer med et smæk, fokuserer andre på i hvert fald at gøre livet nemmere for mange folk. Har I eksempelvis nogensinde tænkte på, hvordan astronauterne klarer sig, mens de er på mission i rummet i månedsvis? Mon de tager tøj med til al den tid? Eller mon de har en vaskemaskine ombord? Uanset hvad behøver de fremover måske hverken det ene eller det andet: for jeg har nemlig hørt, at den japanske astronaut Koichi Wakata p.t. afprøver lugtfrit undertøj designet af en gruppe japanske forskere (selvfølgelig! ;-D) på Den Internationale Rumstation, ISS.
Det siges, at Koichi har haft de samme underbukser på i mere end en uge nu uden den mindste ulempe, da de angiveligt automatisk dræber bakterier, opsuger væsker, isolerer kroppen og er hurtigttørrende.
…
Ja, ja… X-P

Flere opfindelser
Og for dem der mangler en finger her er et forslag: en USB-nøgle, som er tilpasset det sted, hvor fingeren mangler i bedste protesestil.
…
Jeg tager ikke fis på jer: jeg læste i avisen forleden, at Jerry Jalava, en finsk computerentusiast, som havde mistet en finger i en motorcykkelulykke, havde erstattet den med en 2GB lagringsnøgle. Den ligner en rigtig finger og er nem at tage af og sætte i computerens USB-stik.
I øjeblikket undersøger Jerry, hvordan han kan putte mere it-teknologi i fingeren.
...
X-P
(foto: Jerry Jalava @flickr.com)

Børnesikret
Børn holder aldrig op med at overraske os, og for det meste tror jeg, det skyldes på den ene side deres naturlige nysgerrighed og på den anden deres grænseløse fantasi og mangel på erfaring med konsekvenser. De kaster sig ud i frygtløse eventyr, de må prøve alt. Og lægerne på Skadestuen kan om nogen bevidne det – de ser vore små patienter med alt muligt – ærter, popcorn, you name it – proppet oppe i næsen eller fastsiddende i halsen; med brækkede hoveder, ben og arme fra dristige fald; med ondt i maven efter at have slugt rengøringsmidler; med buler i hovedet fra pludselige møder med skuffer, der er faldet på dem ved at blive hivet ud, osv., osv.
Producenterne forsøger at afhjælpe situationen ved at skabe “børnesikrede” løsninger – eksempelvis låge der er så svære at skrue af, at selv voksne kæmper med det; ekstra lås til bagsædet af bilen, til ovnen osv.
Og nu plysbjørne der kan kapere en tur i mikrobølgeovnen! ;-) Ret skal være ret, og disse Junior Warmhearts, som de hedder, er ikke rigtig tænkt som legetøj; de er mere a la varmedunke bare uden vandet, og de kan holde sig varme i mere end 20 minutter efter et par minutter i mikrobølgeovnen. Så hvis ethvert nysgerrigt, fantasifuldt barn tilfældigvis skulle finde på at smide denne bjørn i mikrobølgeovnen, sker der ikke noget ved det.
…
En idé: siden børnene ikke er børnesikret, hvad med i hvert fald at lave alt legetøj børnesikret? ;-)

Hittegods
Hvis det regner i dag kan vi gå i biografen eller på udstilling. Det åbnede for nylig eksempelvis en anderledes udstilling i København: 253 tabte handsker tilfældigvis fundet af fotografen Michael Nybrandt på gaden, i toget, på café, ved busstoppestedet, osv., osv. hele sidste år.
Og hvis man imidlertid kan genkende den handske, man har tabt blandt de udstillede, er man velkommen til at tage den med hjem – hele ideen med udstillingen er netop den :-)
…
Hvordan kan man mon bevise det? Ved at vise den anden medbragte handske i parret?
Nogen skulle finde på at gøre det samme med paraplyer…
(foto: Michael Nybrandt)

6…5…4…

Tra lalai! Om 6 timer har jeg påskeferie :-D (bemærk lige det kæmpegrin, he he he) Vi har endnu ikke veldefinerede planer – hvis vi kan få fat i et godt pakketilbud, tager vi måske af sted på en afbudsrejse til et eller andet varmt sted. Hvis ikke har vi i hvert fald 10 dage til rådighed, som vi kan nyde, hvor vi kan få sovet ud og snakket ud og være lidt sammen med venner; hvis vejret arter sig, kan vi gå nogle lange ture og spise ude som om det var sommer allerede. Jubiiiiiiii :-)

Kvinder, altså!...

Og det, som jeg vil tale om i dag er heller ikke løgn, da det også var i avisen. Og det fangede min opmærksomhed allerede i overskriften: “Kvinder er komplekse” (det var velkendt, men ok; videre…). Og man gik videre med at referere en undersøgelse gennemført blandt 2.000 amerikanske kvinder i alderen 18 til 24 år. Som tilsyneladende afslørede, at hvis en kvinde selv kunne vælge, ville hun foretrække at være topmodellen Heidi Klum (i billedet t.h.) frem for den kenyanske miljøaktivist og Nobelfredsprisvinder Wangari Muta Maatha (i billedet t.v.). Og de ville være parate til at gøre alt for at få deres bedste veninde til at tage på i vægt, hvis de til gengæld fik lovning på at forblive slanke hele livet (et temmelig sadistisk spørgsmål, ikke?) Imidlertid ser udseendet til at tælle mindre for dem i deres kommende mand, hvis han ellers er velhavende. Men til gengæld ville 88 % skille sig af med deres mobil, makeup og smykker for at redde et venskab, og 75 % ville være klar til at lade sig klippe skaldede, hvis det reddede en fremmedes liv. Materialisme, altruisme. Forfængelighed og mangel på samme. Materialisme, altruisme. Forfængelighed og mangel på samme…
… pyhada: jeg er det ikke, men amerikanske kvinder er så sandelig komplekse! :-)

(foto t.v.: getty images)

Opppps...
Til trods for det er 1. april i dag og for temaet for denne post, er det jeg vil berette om sandt… det var i hvert fald i avisen forleden; det fandt sted i Sønderjylland, og det der skete var følgende: en 29-årig fyr dukkede ikke op, da han skulle påbegynde afsoningen af sin straf 2. december. Politiet ledte og ledte efter ham men fandt ham ikke; indtil forleden dag, da de fik et tip om, hvor han befandt sig. De tog derhen og stadig intet... i hvert fald indledningsvis... for lige pludselig blev en af betjentene opmærksom på en fæl lugt kommende fra klædeskabet. Og da de åbnede døren dertil fandt de den eftersøgte under en bunke tøj. Spændingen må have været så stor, at den stakkel slap en “vind”.
…

Sig mig, om ikke det simpelthen er for grundkomisk til at det kunne være et påfund!... Hvad skal man med løgne 1. april, når virkeligheden er så grinagtig? :-D