onsdag, marts 31, 2021

Plads

Læg mærke til detaljerne på dette billede. Det viser en samling træer, som er klart adskilt med plads imellem dem. Jeg læste forleden, at dette velkendte fænomen åbenbart hedder ”skyhed mellem træer: grenene i toppen rører ikke hinanden. En træadfærd muligvis udviklet for at forhindre at prædatoriske larver nemt kunne gå fra træ til træ. Eller måske for at gøre det muligt for buskene nedenunder at få lys, hvilket ikke ville ske, hvis grenene overlappede hinanden. Noget intelligent.
Et spørgsmål: når selv træer kan finde ud af at holde afstand, hvorfor har mennesker tendens til t klumpe sig sammen???

tirsdag, marts 30, 2021

Alternativer

Når man ikke kan gå i skole, som de har været og stadig er i flere lande, må man tilpasse sig omstændighederne og finde alternativer, og bedre endnu hvis de er behagelige. Tiårige Fiammetta Melis i Caldes i Nordvestitalien, hvor skolerne stadig holder lukket, gik op på bjergene med sine bøger og den bærbare computer og hun følger timerne online via en hotspot derfra blandt gedeflokken. Og når hun har “frikvarter”, kan hun passe gederne om nødvendigt.

mandag, marts 29, 2021

Ræv
Jeg havde godt hørt denne historie, som ligner en fabel blot uden de talende dyr, fra min mor. Den omhandler en begivenhed, som fandt sted et eller andet sted i Nordportugal. En dag i november kørte hr. Fernando Almeida i sin bil og på afstand så han en ræv liggende på vejbanen, formentlig efter at have fået et lettere gok af en bil. Han standsede, tog den op og tog den hjem, hvor han gav den mad og plejede den. Da den efter nogle dage fik det godt, stak den af. Men… den kom tilbage efter 14 dage og nu kommer den hver dag på klokkeslæt til aftensmadstid! Undtagen denne opførsel, at spise fra hans hånd og kattenes skål og at have fået navnet “Linda”, er den stadig vild.

søndag, marts 28, 2021

Neeeeeeeeeej!!!!!!!!!
Jeg har lige læst, at Imperial, Portugals mest traditionsrige chokoladefabrik grundlagt i 1932 bliver solgt til et spansk konsortium. Neeeeeeeeeej!!!!!!!!!: Jeg vil ikke spise klassisk chokolade med spanske navne

lørdag, marts 27, 2021

Ferie
Jeg har påskeferie! Og det kommer til at være SÅ dejligt! Det ville selvfølgelig være dejligere endnu, hvis jeg kunne tilbringe dem hos familien i Portugal, men det tillader den aktuelle situation fortsat ikke. Så jeg vil prøve at få det meste ud af det. Og ikke spise for mange sukkermandler 😉

fredag, marts 26, 2021

Størst
Der var engang en britisk maler, som malede verdens største billede. Det startede med, Sacha Jafri (den pågældende) bad børn om at sende ham tegninger af deres følelser i forhold til Coronapandemien.  Og det var i disse, han lod sig inspirere til at male. Otte måneder senere stod hans enorme maleri på 1.600 kvadratmeter, som han kaldte 'The Journey of Humanity' (”Menneskehedens Vandring”) færdig. Efter at blive godkendt til Guinness Rekordbogen som det største maleri på lærred i hele verden, blev den skåret op i 70 stykker og solgt for det svimlende beløb af 45 millioner pund (400 millioner kroner) og alt overskud går til at støtte diverse godkendte organisationer, som Unicef, som hjælper handicappede børn i Brasilien, Sydafrika, Indien og Indonesien.
Godt gået!
(fotos: Giuseppe Cacace og Luke Hamlin)

torsdag, marts 25, 2021

Belønning 

Jeg tror på, belønninger er en glimrende motivationsfaktor. Og jeg tager hatten af for Krispy Kreme, en amerikansk kæde, som frem til slutningen af 2021 kører en kampagne, hvor de vil tilbyde en doughnut om dagen til enhver klient, som er vaccineret mod COVID-19. Derudover tilbyder firmaet 4 betalte fritimer til deres medarbejdere, så de kan tage hen og blive vaccineret, de vil de distribuere gratis doughnuts til medarbejdere og frivillige på vaccinecentrene, og hver mandag frem til 24. maj vil de give en kop kaffe og en doughnut uden omkostninger til dem der vil for at hæve amerikanernes humør i denne svære tid.  

onsdag, marts 24, 2021

To i et

Jeg læste forleden om en genial opfindelse fra de Videnskabelige Fakultet ved Universitetet i Porto… tror jeg nok den er: en T-shirt som samtidig er et solpanel og et batteri. Du er påklædt og producerer og oplagrer energi.
Der findes allerede tøj lavet af fordærvet mælk og en jakke som varmes op af solenergi, så hvorfor ikke?

tirsdag, marts 23, 2021

Nyheder

Jeg læste forleden, at Lissabon kommer til at få en frugttræ plantage-udkigspost på Monsantos fængselsområdet. Dette nye grønne område kommer til at få omtrent 660 frugttræer – citrontræer, mandarintræer, ferskentræer, figentræer og pæretræer – og vil blive passet i samarbejde med fangerne. Ifølge kommunen bliver en del af det producerede solgt og den anden del givet bort. Og derudover vil man genskabe en olivenlund og en mandellund og skabe et dyrkningsområde på 10.000 kvadratmeter, som bliver delt mellem befolkningen, som kan lave køkkenhaver. Det bliver den første kommunal landbrugspark i Monsanto Parken.
Fremragende initiativer til rehabilitering af landskab og mennesker.

mandag, marts 22, 2021

En radioaktiv opgave
Der er folk som er meget modige, eller så elsker de dyr rigtig meget: forleden læste jeg om Sakar Kato, som ser det som sin mission at redde de katte, der blev efterladt, da folk for 10 år siden flygtede fra den radioaktive sky ved udslippet i Fukushima. I øjeblikket passer han 41 dyr.
(fotos: Fukusjima Kyung-Hoon)

søndag, marts 21, 2021

Alger
Jeg forstår ikke, hvorfor køerne er blevet dæmoniseret og man gør sig til fortaler for veganismen i hele denne snak om klimaændringer. Og hvorfor det ikke oplyses mere om, at forskere ved Californien universitetet har fundet ud af, at ved at tilsætte alger, specifikt Asparagopsis taxiformis, til køernes føde reduceres deres metan udledninger med 82%.
Problem løst. 

lørdag, marts 20, 2021

Forår
Foråret er kommet! Eeeeeeeeeeeendelig! 🌸🌸🌸🌸🌸 😃

fredag, marts 19, 2021

Flere aberstreger

Eller i hvert fald flere dyr. Mens alle folk beklager sig og er ved at være trætte af virtuelle møder, eksempelvis på Zoom, vil aberne i de Tjekkiske zoologiske haver, efter hvad jeg har hørt, ikke have andet :-D For de zoologiske haver pga. restriktionerne har været lukket i månedsvis og der er ingen interaktion med besøgende. De elsker at se hinandens billeder live på storskærm. For dem må det være som at se tv.

torsdag, marts 18, 2021

Flere dyr
Og stadig på dyrbølgen, om end til den triste side, læste jeg forleden, at en at bydelene i Lissabon havde en kat, Calvin Esparguete (på billederne), som maskot. Berømt for sine eventyr, som endda fandt vej til en bog publiceret i 2018.
Katten døde i tirsdags, 18 år gammel, efter et godt katteliv. En firsårig i katteår.

onsdag, marts 17, 2021

Får

Hvis man savner menneskelig kontakt og det virker for voldsomt at omfavne en ko, er det også muligt at omfavne et får. I hvert fald i Tyskland. Det kræver tidsbestilling. Krammesessionerne er gratis, men pengegaver til gårdens drift er velkomne.

tirsdag, marts 16, 2021

Lange navne
Jeg har i forvejen besvær med at huske folks navne og navne på steder, og værre bliver det, når de er lange som Jászfelsőszentgyörgy, en ungarsk landsby. Eller Saaranpaskantamasaari og Äteritsiputeritsipuolilautatsijänkä i Finland. For ikke at tale om Yamagawaokachiyogamizu i Japan. Og i Irland har de eksempelvis Muckanaghederdauhaulia og Bullaunancheathrairaluinn. Kuchistiniwamiskahikan er en ø i Quebec, i Canadá og et andet sted i landet, i Manitoba har de sø Pekwachnamaykoskwaskwaypinwanik. I Australien har de Mamungkukumpurangkuntjunya bakke og i Alaska har de Nunathloogagamiutbingoi strand. Værre er Chargoggagoggmanchauggagoggchaubunagungamaugg sø i Massachussets. Og vinderen, på billedet, er Taumatawhakatangi­hangakoauauotamatea­turipukakapikimaunga­horonukupokaiwhen­uakitanatahu, i New Zealand.
Jamen til hvilket formål...???

mandag, marts 15, 2021

Verdens kålsuppe

Åbenbart kan man ikke længere beholde noget for sig selv: nu har CNN opdaget og begyndt at promovere den banale portugisiske kålsuppe på CNN Travel. Om lidt vil der være uendelige køer af turister i gang med at bestille kålsuppen, og når portugiserne kommer til, er der intet tilbage.

søndag, marts 14, 2021

Det er ikke forbudt

Under nedlukningen pga. Pandemien har man frarådet at omfavne andre mennesker og rådet til at holde fysisk afstand. Efter et år er folk imidlertid ved at være trængende, og ingen har sagt det er forbudt at kramme dyr, så flere dyrherberg i USA stiller deres køer til rådighed, som man kan kramme alt det man vil.
Ikke sig, at folk ikke er kreative :-D
(foto: Jeannie Whalen med Moothias, af Tina Karalekas)

lørdag, marts 13, 2021

Farvel, normal… 

Politisk korrektheden har angrebet Unilever, der producerer shampoo og creme, bl.a. af mærkerne Dove, Lux og Sunsilk. Hidtil havde de shampoo til ”normalt hår” og ”normal hud”. Men åbenbart har nogen følt sig ekskluderet… så derfor ophører de produkter med at hedde ”normale”.
Gad vidst, hvad de så vil kalde det… 

fredag, marts 12, 2021

Hvil i fred – og tak

Jeg plejer ikke at lave nekrologer, men denne var jeg nødt til at give mig i kast med. Jeg er sikker på, I aldrig har hørt om Lou Ottens. Han døde fornylig i sin hjemby, Duizel, i Holland, 94 år gammel. Han var ingeniør, og vi skylder ham en af de største opfindelser nogensinde: kassettebåndet. Og han var endda involveret i at opfinde CD’en.
Hvil i fred – og mange tak!

torsdag, marts 11, 2021

Årets foto
I år gik folkets pris i rejsekonkurrencen Travel Photographer of the Year til en portugisisk omfavnelse. Billedet blev taget på landet ved Aveiro af dyrelæge-fotografen Jorge Bacelar.
(foto: Jorge Bacelar)

onsdag, marts 10, 2021

Mareridt
Jeg læste forleden, at forskere havde formået at gå ind i folks drømme og kommunikere med den sovende, hvorved deres spørgsmål kom til at indgå i drømmen, og drømmere kunne reagere på dem direkte.
Og så fik jeg ikke lyst til at læse mere om disse “interaktive” drømme. Det er skræmmende!

tirsdag, marts 09, 2021

Moderne Barbie 

Når jeg tænker på Barbie, associerer jeg stadig den traditionelle gammeldags dukke med urealistiske kropsproportioner og for smuk til at være en god rollemodel for dem, der leger med den. Men som jeg tidligere har nævnt her, har Mattel, som producerer den, fulgt med tiden og, som I kan se på billedet, findes de nu i alskens former, endda handicappede.

mandag, marts 08, 2021

Mere teknologi
Jeg læste forleden, at tidligere studerende ved Aveiro Universitetet i Portugal fornylig havde lanceret Book it, en boglåneplatform, hvor man kan stille til rådighed brugte bøger, man ikke længere har brug for og kun samler støv i reolen. Hvis nogen har brug for den, kan man bestille den pågældende bog, betale en lille procentdel af dens værdi (mellem 2 og 11€), gennemføre bestillingen, og bogen bliver sendt med posten eller bragt ud personligt, hvis en af Book it medarbejderne har tid. Og man har en måneds udlån, hvorefter man returnerer den ved blot at gå på postkontoret og sende den til ejeren.
Supernemt.

Teknologi Flok+
På Alvão bjergene i Portugal bruger man teknologi til at passe dyreflokke: mobiltelefonen. Gennem den kan de følge flokkenes bevægelser på afstand via GPS og studere, hvordan de påvirker det landskab, hvori de færdes. Smart når man tænker, at en af grundene til disse flokke er til er brandforebyggelse ved at de spiser græsset. Og hvis et af dyrene farer vild, kan de hurtigt lokalisere det frem for at spilde en masse tid på at lede efter det.

søndag, marts 07, 2021

 

Banana Glamping

Glamping: Luksusturisme.

En af Madeiras kendetegn er bananproduktionen. Og de er endda begyndt at udnytte den i turistisk øjemed: de har lavet en turistisk landsby omkring plantagerne, hvor de prøver at genanvende bananpalmernes affaldsprodukter som byggematerialer til husene. Og bananen er i det centrale tema i foredrag om bananproduktion, bananpalmens livscyklus, guidede ture i plantagerne, og der bruges produkter lavet af banan i massager, og der er selvfølgelig banan på menuen til måltiderne. Og de siger det tydeligt: “Hvis du ikke kan li’ bananer, er det ikke det værd at komme”.

lørdag, marts 06, 2021

Mirakel 
Der var engang fire katte på et skib ved den thailandske kyst. Så brød der en brand ud, og mandskabet forlod skibet lige inden det forliste ved øen Koh Adang og med det også kattene, efterladt til deres skæbne. Og mirakler fandt sted: en sømand, sim skulls undersøge eventuelt olieudspil dukkede op lige i tide til at redde dem fra flammerne og druknedøden.
(Fotos: Reuters)

fredag, marts 05, 2021

Intelligens 
Vidste I at blæksprutter er intelligente? Nå, i hvert fald ligeså intelligente som børn. En gruppe blæksprutter blev udsat for det berømte Stanford eksperiment, som gives som selvbeherskelses- og intelligenstest for børn. Og blæksprutterne, ligesom børn, formåede at udsætte et måltid, hvis de fik at vide, de fik noget endnu lækrere af den grund. 
Jeg springer også gerne hovedmåltidet over, hvis jeg aner, der kommer min yndlingsdessert 😄

torsdag, marts 04, 2021

Mannequiner

Med en genåbning på kun 35% er restauranterne i New York praktisk talt tomme. For at give deres en hyggeligere atmosfære har Peter Luger Steak House allieret sig med Madame Tousseauds voksmuseum og lånt nogle af de mest glamourøse kendisfigurer som Audrey Hepburn, for at fylde nogle af de tomme pladser op. En sjov idé.

onsdag, marts 03, 2021

Is
Og det er for længe siden, jeg sidst har været ude for at få en is. Men det må vente på varmee vejr og et mindre behov for at nedlukning 🍧

tirsdag, marts 02, 2021

Strikke 

Det er også så længe siden, jeg sidst har strikket, og det er jo så hyggeligt! 

mandag, marts 01, 2021

Brød
Hvor er det længe siden, jeg sidst har bagt brød. Og Jamie Oliver har inspireret mig 🍞 😊
(foto: Jamie Oliver)