tirsdag, januar 31, 2017

Pac-Mans far  
Masaya Nakamura, den store pioner indenfor videospil og “faren” til Pac-man, det spil med den altspisende kugle, der udkom i 1980 og som vi alle har spillet. En epoke er forbi.

mandag, januar 30, 2017

Analyserne  
Jeg elsker de analyser a la det betyder hint. Fx læste jeg forleden om betydningen for parforholdet  af hvordan de sover. Angiveligt skulle det at ligge med hovedet på den andens bryst af alle de måder man kan ligger ved hinanden være den der tyder på størst forelskelse… men for mig lyder det blot som noget ukomfortabelt ;-)

søndag, januar 29, 2017


Erantis

I dag vil jeg gå på jagt efter de første forårstegn – erantis! :-D

lørdag, januar 28, 2017


Misinformation

For at give jer en lille idé om det omfang af misinformation fra alle sider, der florerer alle steder, læste jeg forleden, at det australske ugeblad New Idea og Daily Mail havde afsløret, at prinsesse Mary, oprindeligt australier og gift med kronprins Frederik havde fået en ret så ekstravagant fødselsdagsgave af sin mand: en ø til 10 millioner i Tasmanien.

Kongehuset benægter det.

fredag, januar 27, 2017


En dyb vejrtræning 
Ved I hvorfor det kan være gavnligt at trække vejret dybt, når vi er anspændte eller stressede? Det er fordi det at trække vejret dybt får vejrtrækningen nulstillet og bragt ned til et mere normalt og rimeligt leje.
Aaaaaaaaaaaaaaaaah!... :-)

torsdag, januar 26, 2017


Sundhed
Forleden læste jeg det åbenlyse: at 3 ud af 4 gerne vil føre en sundere livsstil, men at det der forhindrer os i at leve det ud ikke er mangel på information om hvad man skal gøre men manglende motivation og manglende tid. Af de adspurgte havde 1 ud af 4 dog gjort en eller anden indsats for at leve sundere det seneste år, eksempelvis at gå på kur (44% af kvinderne og 30% af mændene).

onsdag, januar 25, 2017


Mirakelvirkende chokolade

Nu er den mørke chokolade vi alle har ventet på kommet: udover ikke at fede hjælper den os med at blive mindst 20 år yngre! Esthechoc, der blev udviklet af forskere ved Cambridge universitetet i Storbritannien, har få kalorier og det er tilstrækkeligt at spise 7,5 gram dagligt for at nyde den gavnlige virkning af antioxidanterne i forhold til at bremse hudens ældning – på 4 uger kan en 50-årig komme til at ligne en 30-årig.

Jeg sværger, det var det jeg læste.

tirsdag, januar 24, 2017


Interesser

Denne bil kører rundt et eller andet sted og vidner om en person med en sand passion for Nemo-filmen.

Heldigvis har personen ikke en sand passion for Pinoquio eller Jumbo eller så’n :-D

mandag, januar 23, 2017


Farvel, intelligens…

Jeg læste noget sandelig foruroligende forleden: tilsyneladende er intelligensen ved at forsvinde fra den menneskelige genpulje. I hvert fald på Island, hvor denne undersøgelse kommer fra: der er generne som disponerer for at tage lange videregående uddannelser mere og mere sjældne. En forklaring kunne være, at folk med disse gener får færre børn, hvis nogen overhovedet. Og åbenbart sker det uafhængigt af hvorvidt de egentlig tager en videregående uddannelse eller ej, så det er ikke bare fordi de venter med at få børn pga. studiet.

De islandske forskere er dog endnu ikke bekymrede og syner heller ej at der sker tilbageskridt til neandertalerne; fordi der er alligevel flere personer end nogensinde der tager en uddannelse.

søndag, januar 22, 2017


“Mariakimapeterjohannes”

I kender det sikkert, at jeres far eller mor ikke kan huske, hvad I hedder og siger alle de navne i husholdningen, indtil de finder frem til jeres navn, ikke? Jeg gør. Men ved I hvorfor det er uundgåeligt? Det er et fænomen, der har interesseret forskerne, og nu foreslår de en forklaring: det er fordi vi arkiverer folks navne i grupper – familie, venner, naboer, kollegaer. Samantha Deffler studerede 1.700 personer i forskellige aldersgrupper og næsten alle, uanset alder, glemte og byttede rundt på folks navne fra tid til anden. Men kun blandt de folk, vi “arkiverer” i samme kategori: familie, eller venner, eller kollegaer; vi blander aldrig kategorierne og fx får fat i sønnens navn, når vi refeerer til en kollega. Og hun fandt ud af, at mødre de værste i det henseende.

lørdag, januar 21, 2017


De introverte

Når vi deler folk op i kategorier, kan vi være tilbøjelige til at skabe noget reduktionistiske oversimplificerede myter. Eksempelvis at indadvendte mennesker er generte, menneskesky og ikke gode ledere. Men jf. hvad jeg har læst er det ikke rigtigt: mange indadvendte mennesker er ikke specielt generte og undgår ikke selskab; men de har brug for tid alene for at tanke op, og de foretrækker en stille snak i hjørnet end at være i centrum. Og deres behov for alenetid er ikke negativt for dem, snarere tværtimod. Og hvad dårlige lederevner angår, tja… eksempelvis Bill Gates er introvert og alligevel leder han et imperium på tusinder.

fredag, januar 20, 2017


Fremtidens biler

Hvis I husker det, så var der flyvende biler i Tilbage til Fremtiden i 2025. Jeg tvivler på, det kommer til at ske i virkeligheden, men jf. hvad jeg har læst arbejder Airbus på at udvikle en flyvende bil, og de regner med at kunne begynde at teste prototypen i slutning af i år.

(foto: © Airbus Group)

torsdag, januar 19, 2017


Avokado
Hvem kan li’ avokado? Dem der virkelig kan li’ avokado må se at bestille billetter til Holland, nærmere bestemt Amsterdam, hvor de om lidt åbner en restaurant der udelukkende serverer avokado i  alle afskygninger!
Det må kræve fantasi :-) 

onsdag, januar 18, 2017


Metoder mod falskheder 
Folk som stoler på de sociale medier for at blive oplyst om hvad der sker derude er på den, da der som bekendt cirkulerer tonsvis af falske nyheder. Man har talt meget om det, og nu har Facebook ladet sig inspirere af det sociale netværk WeChat i kampen mod falske nyheder. WeChat filtrerer simpelthen falske nyheder og rygter fra brugernes feed. 
“Cool”, tænkt jeg, “hvis der er nogen der forstår sig på falske nyheder må det være kineserne, hvor propaganda og censur mod regeringskritik florerer”.

tirsdag, januar 17, 2017


Ikke skræl 
Jeg har altid foretrukket at spise frugt med skræl på… undtagen bananer… og ananas… og kokosnød. Og kartofler spiser jeg også som regel med skræl; det har jeg vænnet mig til. Og forleden læste jeg, at det er godt, da der er flere frugter og grøntsager, som vi aldrig burde skrælle: fx kartoflerne, der har mere folinsyre, fiber og jern i skrællen end i resten; det samme gør sig gældende for gulerødder, hvis indhold af polyacetylender virker mod kræft, antibakterielt og antiinflamatorisk, er i skrællen. Og nu vi er i gang hold også op med at skrælle agurkerne (skrællen indeholder magnesium, kalium, kalk, fosfor og A- og K-vitaminer) og auberginerne (i skrællen har de flavonoider, som er gode for hjernen og for at holde vægten). Og æblerne spises også med skræl, som har pektin, der stabiliserer kolesterolet.

mandag, januar 16, 2017


Perfekte giftemål 
Jeg har i mange år interesseret mig for effekten af placeringen i søskendeflokken på den individuelle personlighed – om man er den ældste, den yngste, eller den mellemste. Og vi har tidligere været inde på emnet her. Men fornylig læste jeg om et andet interessant aspekt, navnlig placeringen i søskendeflokken i forhold til den ideelle match, når man skal giftes. Ifølge psykologiprofessor Kevin Leman bliver det en potentiel katastrofe, hvis de er to ældste – begge vil organisere og regelsætte og dominere. Men to yngste tegner heller ikke bedre med kaos og impulsivitet og ingen der vil tage ansvaret for noget. To mellemste er heller ikke tilrådeligt, da de er tilbøjelige til at være indadvendte. 
Det ideelle er således at blande en ældste med en yngste: den ældste hjælper sin yngste partner at organisere sig, og den yngste inspirerer den ældste til noget mere kreativitet og fleksibilitet. Eller en af de mellemste med en af de yngste, da de yngste generelt er bedre til at kommunikere.

søndag, januar 15, 2017


Geniale opfindelser 2 
Hvad er det mest irriterende ved tøj? At det får pletter, man ikke kan fjerne igen, ville nogle sige. At det nemt kommer til at lugte af sved, ville andre anføre. At de bliver krøllet igen allerede fem minutter efter at være blevet strøget, ville nogle mene. For at løse alle tre problemer har Kasper Brandi Petersen og Lotte Vink, to unge danskere, opfundet en særlig skjorte: den bliver ikke plettet, kommer ikke til at lugte og bliver slet ikke krøllet! Fordi de har manipuleret molekylerne i stoffet til at afvise vand, og når vandet afvises dannes der ikke bakterier, som jo giver lugten. Denne mirakelskjorte koster kun 900 kr., behøver først at blive vasket efter 10 gange og kan nøjes med at blive vasket ved 30 grader for at blive helt ren igen :-D

lørdag, januar 14, 2017

Geniale opfindelser 1 
Det bliver mere og mere almindeligt, at man tager kaffe med i en pap kop med plastik låg. Og kaffen som kommer ud af maskinen er ofte så varm, at man ender med at brænde sig. Hvorfor? Ifølge en gruppe 1. semesters danske ingeniørstuderende skyldes det, at hullet på låget er for lille og afstanden mellem kaffen og hullet så kort, at den når tungen brændende varm næsten med det samme. Derfor har de nu opfundet et alternativt låg, som skaber mere afstand mellem kaffen og koppens top, med andre ord mellem kaffen og tungen, hvorved kaffen får mulighed for at køle lidt ned undervejs. Og det virker tilsyneladende!

fredag, januar 13, 2017


Rekord
Al Blaschke, en 100-årig mand fra Texas kan prale af, at være den ældste person i USA (og muligvis i verden?), der har prøvet at skydive fra 3.000 meters højde.
Kan I se, at det ikke er alderen, der gør folk mere fornuftige? :-D

torsdag, januar 12, 2017


Der er delfin i sigte! :-D

I vore kolde farvande er det sjældent vi får eksotiske gæster, men i øjeblikket har vi en delfin, der svømmer rundt i Skagen Havn og er blevet set flere gange siden 22/12! Vi håber, “Flipper” bliver her lidt længere :-D

onsdag, januar 11, 2017


Signaler 
På et tidspunkt hvor der stadig er store landområder i civiliserede lande, hvor mobilsignalet er ekstremt svagt kan det undre, at forskerne har registreret radiosignaler fra en fjern galakse. Og de har endda fundet ud af hvilken galakse: de kommer fra et sort hul i dværggalaksen FRB 121102, som ligger milliarder af årlys væk herfra og har muligvis sendt før der var dinosaurer her. Men da det er så langt væk, er det umuligt at undersøge nærmere med den teknologi vi har til rådighed, hvem der har sendt signalerne, og om denne potentielle entitet stadig eksisterer; det gør dinosaurerne ikke længere :-) 
Men der er ikke af den grund, at forskerne undlader at kalde det et historisk gennembrud… ikke dinosaurernes tilintetgørelse men at have registreret radiosignaler fra rummet. 
(billede: GEMINI OBSERVATORY/AURA/NRC)

tirsdag, januar 10, 2017


Præmier

Hvis det superpopulære danske band Lukas Graham er blevet nomineret til 3 Grammyer var det 100% pga. musikken og ikke udseendet: forsangeren Lukas Forchhammer, er lige blevet kåret som verdens værst klædte kendis 2017 af den britiske magasin GQ. “Han voksede op i et hippiemiljø, og det kan ses. Han er så dårligt klædt, at det næsten er forfriskende”, skriver magasinet. Næsten! :-)

Blandt dommerne finder vi Elton John (der aldrig ligefrem har været velklædt) og Giorgio Armani (som ved noget om det).

mandag, januar 09, 2017


Slut med diskriminering 
Jeg ved ikke, om I havde lagt mærke til, at der er produkter og services der får et betragteligt prisnøk opad, så snart de udkommer i en kvindeudgave, som ikke er spor feminin og hvor prisforskellen slet ikke kan forsvares – de såkaldte  “lyserøde priser”. Se hårklipning eksempelvis. Eller barbergrej. Men i forhold til sidstnævnte er det slut med diskriminationen: efter store protester har den britiske supermarkedskæde Tesco besluttet sig for at harmonisere priserne, uafhængigt om de er blå eller lyserøde.

søndag, januar 08, 2017


Tåbelighed 2
En til: det sagde i avisen forleden, at de vil skabe en funktion, der gør det muligt at bruge iPhone i biografens mørke (i dag indstilles det til at slukke den eller have den i flight mode for ikke at genere folk omkring).
Seriøst: hvem tager i biffen for at hænge på mobilen???

lørdag, januar 07, 2017


Tåbelighed 1 
Jeg læste forleden, at man ikke længere behøver at besvære sig med at tage selfies. Om lidt kan man købe en drone, der tager selfies af dig og filmer dig konstant. 
… 
PA-RA-NOI-AAAAA! :-P

fredag, januar 06, 2017


Nyhed! 
Vi er i 2017 og troede, at vi allerede vidste alt om kroppens anatomi og se: professor J. Calvin Coffey og PhD-studerende D. Peter O'Leary, irske forskere fra Limerick, har lige opdaget en ny organ! De har kaldt den mesenterium, eller på dansk tarmkrøs, som er en faneformet del af bughinden, som ligger omtrent mellem spiserøret, mavesækken og tarmene. Den har en 6½ meter lang grænse med tarmene og kan ses som den gule struktur på det nederste billede. 
Jeg spørger bare, hvordan en så stor ting kan have været overset indtil nu? Nå, men hvorom alt er, så velkommen til menneskekroppen :-D

torsdag, januar 05, 2017


Flere huse 
Og stadig om alternative beboelser har NASA foreslået en sand revolution: at man bygger igloer på Mars, de såkaldte “Mars Ice Domes”. Man har bara brug for at bygge en rørkonstruktion, som dækkes af 400 kubikmeter vand, som det tager 400 dage at fryse ned – et job der snildt kan klares af robotter. Disse igloer skal beskytte astronauterne mod kosmisk stråling og støvstorme. 
(foto: NASA/Clouds AO/SEArch)

onsdag, januar 04, 2017


Mini-huse 
Der er dem der godt kan li’ palæer, mens andre foretrækker færre kvadratmeter. Til de sidste har jeg fundet nogle forslag til minihuse, som er et fænomen i Japan, hvor de kaldes 'kyosho jutaku'.

tirsdag, januar 03, 2017


Nytårsløjer
Nytårsaften er der nogen der kan li’ at lave løjer; jeg har hørt om nogen, der fandt deres havemøbler ovenpå busstoppestedet og den slags. Men i Californien gik de videre end det: for anden gang (første gang var det nytårsaften 1976) fandt nogen på at bytte o’erne i det 13 meter høje kæmpeskilt med e’er – indtil i forgårs middag, hvor myndighederne byttede bogstaverne tilbage, stod der “Hollyweed”.
På engelsk er “weed” slang for cannabis, som jo bliver frigjort i staten fra 2018.
(foto: Gene Blevins © AFP or licensors)

mandag, januar 02, 2017


God nyhed! 
Kineserne har fået den idé at de kan købe alt muligt. Men vi starter året med en fabelagtig nyhed: vores Cristiano Ronaldo har lige takket nej til et tilbud på 100 millioner Euro (743 millioner kroner) for at spille fodbold i Kina!

søndag, januar 01, 2017


Godt 2017!
Jeg håber I kom godt ind i det nye år, smilende og fulde af optimisme :-)