fredag, maj 31, 2019

Hjææææææælp!
Da jeg var teenager, ville jeg gerne have krøller men havde muligvis verdens fladeste hår. Så jeg tyede til det man gjorde dengang, i de gode 80’er: permanenter! Som forventet fik jeg ikke ligefrem krøller ud af det, nærmere noget lidt bølget. Siden da har jeg mange år efter kun én gang prøvet det igen og lovede aldrig mere at gøre det: jeg ved ikke hvordan, men jeg fik så mange krøller, det lignede en afro.
Jeg tænkte ved mig selv: “fedt at permanentet ikke længere er mode og aldrig vil komme tilbage, da den ikke har efterladt gode minder!...” Jeg tog åbenbart fejl: ifølge hvad jeg har læst, er permanentet tilbage.
Hjææææææælp!

torsdag, maj 30, 2019

At hvile sig hjælper
At hvile sig, slappe af, sovne den af, sætte benene oppe hjælper til at samle kræfter.  Det er langt bedre end at give op.

onsdag, maj 29, 2019

Når dovenskaben raser 
Det er ikke kun katte som får anfald af dovenskab; jeg kan også få det sådan ind i mellem ;-)

tirsdag, maj 28, 2019


Såe…
Jeg synes nok det lugtede af at være for godt til at være sandt: så meget med de nye “biologisk nedbrydelige” kaffekapsler med “0% plast” og det er for så vidt rigtig nok, at de ikke indeholder traditionel plastik lavet fra petroleum, men det blev forleden dag afsløret, at hovedingrediensen i Deltas nye kapsler er en bioplast, som kun kan nedbrydes industrielt. Med andre ord: hvis de havner i naturen, er det hip som hap, om det er den ene eller den anden slags plast. 
Jeg er virkelig skuffet.

mandag, maj 27, 2019


Brasilien, altså!...
Dem der kender mig ved, jeg ikke ligefrem elsker Brasilien. Jeg voksede op med telenovelaerne, som viste mig hvor overfladisk deres kultur er. Og de nyheder vi får derfra i ny og næ bekræfter det med ganske få undtagelser: plastikkirurgi er hverdagen, folk af tvivlsom karakter ligeså. Og i dag læste jeg, at de har modelopvisninger som ikke rigtig er modelopvisninger: ”modellerne” er mindreårige forældreløse børn og unge i alderen 4 til 17 år registreret til adoption og som håber nogen fra publikum, som ser dem gå på catwalken adopterer dem.
I gamle dage tog folk hen til dyrskue for at få et tættere syn på dyrenes kvalitet…  
Det er så dårlig men smag, en desværre ikke overraskende perversitet uden lige! ☹

søndag, maj 26, 2019


Herberg
Apropos katte har man i flere kommuner i Portugal skabt herberge til kattekolonier. For at sikre den bedst mulige omgang mellem kattene og menneskene i området ved at kontrollere kattepopulationen, så det passer ind i det omliggende samfund. Med andre ord: der er nogen til at tage sig af kattene, da de steriliserer kattene, vil der ikke være for mange katte som irriterer visse typer mennesker, som kunne føle sig fristet til at mishandle dyrene. Forestiller jeg mig.

lørdag, maj 25, 2019

Elskværdige
Ja, de fleste katte er ret elskværdige ❤ 😊

fredag, maj 24, 2019


Igen igen
I dag er det jf. hvad jeg har hørt igen indkaldt til studenterstrejke verden over for klimaet. Hvilket begynder at give mig kvalme: hvad gør disse unge mennesker som nu pjækker fra skolen i tide og utide for at demonstrere for den vigtige sag klimaet jo er udover at larme? Holder de op med at tage 3 bade om dagen? Vil de ikke længere på ferie i udlandet? Har de opgivet at plage deres forældre for den nyeste smartphone eller tablet? Boykotter de måltiderne på McDnonald’s? Er de begyndt at gå hid og did fremfor at forvente at blive kørt i bil af deres forældre? Og tøj kun fra genbrug og så lidt som muligt, ikke sandt? Og de har vel ikke hoppet med på el-løbehjuldillen, som jo bruger energi, i stedet for at gå eller cykle? 😉 
Lad mig så være i fred, med mindre de svarer bekræftende på alle de spørgsmål ovenover.

torsdag, maj 23, 2019


Alternativer 
I en tidsalder, hvor man dæmoniserer stort forbrug og brugen af plastik har jeg været overrasket over, der har været så stort salg af de kaffemaskiner med kapsler, da de jo efterlader en hel del plastikaffald. Delta Q har imidlertid som foregangsmanden i Portugal løst problemet: om lidt lancerer de biologisk nedbrydelige kapsler med 90 dages varighed lavet på maniok, majs og sukkerrør! Og selv printningen bliver med biologisk blæk. 
Sådan skal det gøres 😊

onsdag, maj 22, 2019


Spisebestik 
Det lyder måske dumt, men åbenbart er det sådan, at hvis man gerne vil tabe sig, er det bedre at spise med en gaffel fremfor med en ske. Fordi hjernen tilsyneladende opfatter det man spiser med en gaffel som mere kalorieholdigt, så man holder igen, mens det som spises med ske, virker som en mindre portion, da man er længere om at smage på det. Så hvis du vil tabe dig hold dig fra skeen. 
… 
At spise med hænderne må være helt hen i skoven så, fordi man får en endnu mere diffus idé om portionens størrelse, ikke…? Uha, den pizza!…

tirsdag, maj 21, 2019

Solen gør mere godt end skidt 
Nu efter dermatologerne i årevis har tudet vore ører fulde med skrappe solråd om at være dækket til og helst indendørs mellem tov og tre, er der jf. hvad jeg har læst flere eksperter, som siger, at vi er helt på overdrev, og at det er langt farligere ikke at få nok sol og få D-vitaminmangel; for ikke at tale om andre sunhedsrisici grundet for lidt sol, som højt blodtryk, hjerteproblemer og sukkersyge. For solen sænker blodtrykket. Det er selvfølgelig vigtigt at undgå at blive solskoldet men det er nødvendigt at få tilpas meget med sol. 
Haffor en hat? 😉

mandag, maj 20, 2019

At fortælle en historie
Når jeg fortæller en historie, prøver jeg på at fatte mig i korthed, men sommetider fortaber jeg mig i detaljer, alle selvfølgelig relevante, men alligevel... nå ja: for meget og for lidt.

søndag, maj 19, 2019


Besøgshunde 
Sommetider er dyr den bedste medicin. Og TrygFonden har taget konsekvensen af det og tilbyder besøgshunde, fx til de mere ensomme ældre. Hundene lånes ud af private personer. Og sik’en glæde de bringer!

lørdag, maj 18, 2019

Flere fejringer
Og apropos fejringer, er der lige været Mors Dag, som jeg aldrig har fejret (eller, ok, kun nødtvunget som barn, fordi lærerne ville have det). Men jeg har hørt, at der er Mors Dags gaver som er mere kærkommen end andre, og de mest kærkomne handler om lidt tid til sig selv i fred og ro 😉

fredag, maj 17, 2019


Kærestedag ♥ 
Valentines dag i februar er dejlig. Men dagen i dag er endnu bedre: vi fejrer 28 års kærestedag, stadig med en anelse uoverensstemmende minder om, hvordan det skete, men det gør ikke noget ♥ Og vi har en fridag til at lave præcis hvasd vi har lyst til; det kunne ikke være bedre 😉

torsdag, maj 16, 2019

Kaffe  
Jeg kan godt li' en espresso med dobbelt shot. Og hvis det er på Starbucks en Venti, som er den største kop. Nogen kan li' endnu mere kaffe 😉

onsdag, maj 15, 2019


Mere rum
Efter Teslas administrerende direktør Elon Musks planer om kommercielle rejser til rummet blev det nu den administrerende direktør for Amazon, Jeff Benzos tur til at præsentere sine planer: han påtænker at sende folk til Månen allerede fra 2024 i et ikke bemandet rumskib, Blue Moon.
Jeg ville ikke engang begive mig ombord et bemandet rumskib, så… 😱

tirsdag, maj 14, 2019


Gråbjørnen
Gråbjørnen har været udryddet i Portugal i næsten to århundreder. Derfor blev jeg glad, da jeg hørte nyheden om, at en var blevet set fornylig. Ligesom jeg blev glad, da jeg hørte, ulven var tilbage i Danmark og allerede havde hvalpe. Bidrag til biodiversiteten uden menneskelig indgriben, tværtimod. Men begge har givet anledning til protester: i Danmark er det landmændene som beklager sig over de dræbte får, og i Portugal er det biavlerne, som brokker sig over at miste indtægter, da bjørnen gik efter honningen i deres bikuber.

Vi ved hvordan det vil ende: dårligt som sædvanlig med pengeinteresserne som dominerer dagsordenen. Men ikke kom bagefter og græd over biodiversiteten og klimaet, fordi det lyder hult at vælge at beskytte kun de arter, som ikke umiddelbart giver lommeproblemer; isbjørnen er ikke mere bevaringsværdig end gråbjørnen.

mandag, maj 13, 2019


Sukkeret
Har I hørt den med at børnene bliver hyperaktive af at spise sukker? Det er åbenbart alligevel ikke sandt: det kan skabe huller i tænderne og overvægt, selvfølgelig, men der er ikke videnskabelige beviser på, at det gør dem hyperaktive. Hvilket fornylig blev undersøgt ved Lancaster University, University of Warwick og Humboldt University Berlin. Hvis de kommer fra en fødselsdagsfest efter at spise kager og slik og er hyperaktive, skyldes det legen og larmen fra festen.

søndag, maj 12, 2019


Dust Girls
Har I hørt om Dust Girls? Fem portugisiske veninder, som godt kan li’ at køre rundt omkring på motorcykler. Denne gang tager de fra Lissabon til Marokko og vil rejse rundt i landet i 11 dage. Fordi de kan og vil.

lørdag, maj 11, 2019

At dele
Jeg kan godt li' at dele. Se hvad jeg delte med vore gæster i går: hjemmelavede klipfiskekager. De tager timevis at lave, derfor laver jeg dem kun sjældent, men jeg fik lige lyst til at lave dem til i går 😋
(fotos: vida de praia)

fredag, maj 10, 2019


At dele
Der er folk som godt kan li’ at dele og andre der ikke kan 😉

torsdag, maj 09, 2019


Vigtighed
Det er ikke kun menneskene som er vigtige og beundringsværdige; også figurerne fra tegnefilm og andre børneprogrammer har en vis betydning. Og det blev understreget i New York fornylig, da Sesame Street, den serie med Ernie og Bernie, The Cookie Monster etc., som påvirkede børnene i min alder og yngre så meget, for ar fejre seriens 50 års fødselsdag fik en gade opkaldt efter sig: Sesame Street! :-D

onsdag, maj 08, 2019

Min fuchsia!
Min fuchsia, close up! :-)
(foto: vida de praia)

tirsdag, maj 07, 2019


Den anden altan 
Og nu at vi er ved det her får I min anden altan, som er sydvendt :-)
(foto: vida de praia)

mandag, maj 06, 2019

Min dahlia
Min dahlia, close up!
(foto: vida de praia)

søndag, maj 05, 2019

Min balkon mod nord
Se bare her min altan mod nord: foråret er ankommet! Foran en hortensier, ved siden af en pelargonie og bagerst en dahlia! 
(foto: vida de praia)

lørdag, maj 04, 2019


Musik med tvang

Da jeg var yngre, blev jeg ”massakreret” af mine yngre søskendes forsøg på at lære at spille fløjten til musikundervisningen. Derfor forstår jeg udmærket reaktionen, hvis nu koncerten af en eller anden grund blev forhindret (jubiiiii!) 😉

fredag, maj 03, 2019


Plantestress
Vidste I, at planterne også kan blive stresset? Det er sandt: jeg læste forleden, at efter en tørkeperiode i haven bliver de for eksempel stresset af at blive sjatvandet. Fordi de så tror, der kommer mere vand, hvilket ikke er tilfældet. Hvilket kan få dem til at udvikle mere overfladiske rødder fremfor de dybere rødder som muliggør længere perioder uden regn eller vanding, da de søger efter andre dybere vandkilder. Det samme kan siges om planter i vaser: de foretrækker at få en ordentlig vanding om aften eller tidligt om morgen, inden det bliver varmt eller at blive dyppet i vand i 10-15 minutter, hvis jorden er nået at tørre ind.
Og vi vil ikke have stressede planter, vel? 😉
 

torsdag, maj 02, 2019


Nedbrydelig eller…?

Jeg læste forleden, at man har fundet angiveligt nedbrydelige plastikposer i perfekt stand til at tage indkøb selv efter at have været i vand eller begravet i mere end 3 år

Så…?

Ville det ikke være bedre at satse på genanvendelse af plastik?

onsdag, maj 01, 2019

 
1.maj
Og solidarisk med det arbejdende folk, vil jeg selv, mens de marcherer osv. (osv. værende at tølle øl i sig) tage på arbejdet ;-)