torsdag, september 30, 2021

Caviar

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har smagt rigtig caviar, af den gode. Men det, jeg har smagt, har ikke imponeret synderligt. Derfor er jeg forbavset over, flere kokke synes, at det er det bedste i verden.
For mig kommer rogn aldrig til at være det bedste i verden. Måske chokoladeæg, men rogn… 😉

onsdag, september 29, 2021

Legende

At lege er vigtigt for børnene. Det skaber motorveje i hjernen, de kaldte synapser, som er vigtige for udviklingen og som med de rette stimuli bliver mangfoldiggjort med en utrolig hastighed i de tre første leveår. Legende vokser babyens hjerne fra 25% til 80% af den voksne hjernes størrelse.
Det er derfor jeg altid giver didaktisk legetøj til babyer.

tirsdag, september 28, 2021

Genbrug

Som I ved, er jeg fascineret af genanvendelse. Og i princippet kan alt jo genanvendes. Denne gang fandt jeg ud af, at man i Nanyang Teknologisk Universitet i Singapore har formået at genanvende skrald fra en bestemt frugt, durian, og omdanne dem til antibakteriel plaster. Og de undersøger, hvordan samme teknologi kan anvendes til at omdanne madaffald til hydrogel. Forskerne har afsløret, at det at bruge gær og affaldsprodukter til at lave antimikrobielle midler er langt billigere og mere bæredygtigt end at lave de konventionelle plastre på basis af sølv og kobber.
Da man spiser ekstremt mange durianer i Singapore – noget i nærheden af 12 millioner hvert år – mangler de ikke råstoffer.

mandag, september 27, 2021

Køkkenhaver

I Thailand bevirkede pandemien, at der var mindre efterspørgsel efter taxier, da der ikke var turister. Og hvad kan man gøre med en taxi, som der ikke er brug for samt tjene lidt penge? De fik den idé at plante køkkenhaver ovenpå dem. Og hvorfor ikke?

søndag, september 26, 2021

Valg og ære

Apropos Tysklands valg her i weekenden og bølgen af ærefulde markeringer af magtfuld stærke kvinder har Teddybärenfabrikation, en mere end hundrede år gammel plysfabrik i Cobourg lavet en plysbjørn inspireret af kansler Angela Merkel, som siger farvel til det politiske liv efter 16 år ved magten.
Lagde I mærke til de karakteristiske detaljer med håret, den røde jakke og sorte bukser, smykkerne og hvordan hænderne står?
Den koster 180€ og er udsolgt.
Mon de nåede at sende et eksemplar til fru kansler?

lørdag, september 25, 2021

Kæmpefaner

Jeg elsker intelligente løsninger. Eksempelvis at genere alle ved at tvinge til at skifte bilen ud for at løse den såkaldte klimakrise er ekstremt dumt. Orca (det islandske ord for energi) er til gengæld en genial opfindelse: verdens største fabrik til at fjerne CO2 direkte fra luften med kapacitet til at samle fire tusinde tons CO2 om året, som lagres i jorden!

fredag, september 24, 2021

Gode gerninger
Jeg beundrer virkelig de altruistiske folk, som ser nogens behov og prøver at møde det. Som det er tilfældet for spanierne Gonzalo Perales, Pablo García og Miguel Jiménez, som satte sig for at hjælpe de hjemløse i Madrid: det er praktisk talt umuligt at finde arbejde uden at have et hjem – hvordan skal ansøgningen skrives uden en PC? Hvilken adresse skal man angive? Hvordan kan man møde frem soigneret til et interview uden at have et badeværelse? Osv. Men takket være en Instagramprofil, de oprettede til formålet, er det lykkedes dem på 3 måneder at skaffe jobs til 10 hjemløse borgere ved at lave deres CV’er online.

torsdag, september 23, 2021

Brille

Mød fremtidens solbrille, Ray-ban Stories lanceret i samarbejde med Facebook. Gode hvis man i hvert fald kunne tænke sig en spionkarriere. Når man har dem på, er det tilstrækkeligt med et klik på en knap for at de optager film og fotograferer diskret, tager imod opkald og spiller musik – med andre ord erstatter de mobiltelefonen, og det er ikke længere nødvendigt at tage den frem for at gøre ditten og datten, så øjeblikket bliver ikke forstyrret. Medmindre når man med dem på be’r brillerne direkte om at tage et billede vha. smartassistenten. Der er plads til at lagre 30 videoer og 500 billeder, som kan uploades via en app.
Ah… glem så det med spionagen: når den er aktiv filmende eller fotograferende, tændes et lys i stangen mhp. at beskytte de andres privatliv ved at gøre det tydeligt, det er ved at ske.
For nu lanceres de ikke i Danmark. I USA, Canada, Storbritannien, Irland og Italien kommer de til at koste 299 dollars (250€).
Mark Zuckerberg er overbevist om, at det er kun begyndelsen, og at man i en ikke så fjern fremtid vil brillerne bidrage til en oplevelse af udvidet virkelighed, hvor man med dem på kan opleve at interagere med nogen der er langt væk.

onsdag, september 22, 2021

Efterårsjævndøgn

Nå: så har man ændret datoen for efterårsjævndøgnet fra den sædvanlige 23 september til i dag. I så fald: velkommen til efteråret, som også har sine pæne sider 😊

tirsdag, september 21, 2021

Laura
Mød Laura Lorenzo. Hun er landbrugsingeniør, catalonier men bor i Lissabon, Og hun elsker træer i bymiljøet. Hun er begyndt borgerbevægelsen Green City Makers for at prøve på at få alle borgere til at tage ejerskab og vande og beskytte træerne.
Godt initiativ!

mandag, september 20, 2021

Airpaws

Mød AirPaws (overs.: flyvepoter), et hundekorps på Southend lufthavn i London, som hjælper med at berolige dem, der er angste for at flyve.

Jeg håber, at de, der er angste for at flyve, ikke også er angste for hunde 😉

søndag, september 19, 2021

 

Kaffe
Har I lagt mærke til, kaffen har fået alle mulige fancy navn?
Det er bare kaffe 😊

lørdag, september 18, 2021

Ressourcer og spild – historien om klimaforansdringerne
Iphone 11 blev lanceret i 2019. Iphone 12 blev lanceret i 2020. Iphone 13 bliver lanceret lige om lidt, og jeg får så mange reklamer om det. Der er folk som skifter smartphone hver gang der kommer en ny. Jeg vilblive ved med at bruge min iPhone 7, som fungerer perfekt, indtil den ikke længere dur, eller, som det skete med min iPhone 4, når de holder op med at opdatere apps til den, for at tvinge mig til at købe en nyere model.
På dette tidspunkt, hvor man ikke snakker om andet end klimaforandringer, under det mig enormt, at det overhovedet er tilladt at lancere en ny smartphonemodel om året. Tænk på hvad det kræver af ressourcer og hvor meget det bidrager til spild af selvsamme, til belastning for vores planet…! 😟

fredag, september 17, 2021

Ami
Apresento-vos o Citröen Ami, um carro que por não ser bem um carro e não poder atingir altas velocidades pode ser conduzido a partir dos 16 anos de idade. Perfeito para o meio urbano. É querido, não é?

torsdag, september 16, 2021

Sommerens afslutning - 2
Som sagt vil jeg prøve at holde så meget fast i hvad der resterer af sommeren som overhjovedet muligt. Selv i kagerne  🌻🍰 😁
(foto: vida de praia)

onsdag, september 15, 2021


Sommerens afslutning
Jeg prøver mest muligt på at holde fast i, hvad der resterer af sommeren 🌻
(foto: vida de praia)

tirsdag, september 14, 2021

Poser
I dette moderne liv er stort set alt relativt, og propagandaabsolutterne som “prædikes” om klimaet og den slags må tages med en vis skepsis. Jeg læste eksempelvis forleden, at bomuldsposer lavet af økologisk bomuld eller papirsposer, jf. flere videnskabelige studier ikke nødvendigvis er bedre for klimaet end de konventionelle alternativer: alene for at kompensere for klimaaftrykket ved deres produktion, skal man anvende den økologiske bomuldspose mindst 130-149 gange i forhold til en genanvendelig plastik pose. Og papirsposerne varer jo ikke så længe.

mandag, september 13, 2021

Teater

Jeg ved ikke hvorfor, men det er aldrig lykkedes mig at gøre det til en vane at gå i teatret. Jeg har været i teatret flere gange, men der går år imellem. Og hver gang, jeg går i teateret, lover jeg mig selv at gøre det noget mere, da det er så fedt.
Forleden var vi i teatret for at se forpremieren af musicalen Atlantis. Og jeg lovede mig selv at at gøre det noget mere 😉
(foto: vida de praia)

søndag, september 12, 2021

Glo

Der er få ting, som får mig til at slappe så meget af som at stå og glo ind i et fiskeakvarium. Forleden fik jeg lejlighed til det.
(foto: vida de praia)

lørdag, september 11, 2021

Fænomen
Det var længe siden, vi havde haft hawaiblomster hjemme. Vi købte en fornylig. Og jeg må bare vise jer det fænomen: 3-4 kæmpestore blomster ad gangen! Det er som at have sommeren indendørs 😊
(foto: vida de praia)

fredag, september 10, 2021

Ære
Det er ikke kun med Barbier, man kan ære store kvinder:  Budapest har man lavet et murmaleri for at ære Katalin Karikó, den ungarske forsker og pioner, som er næstformand i firmaet BioNTech, som i samarbejde med Pfizer lavede grundlaget for de mRNA-vacciner mod COVID-19.
Selvfølgelig kunne lidt propaganda ikke undgås: til portrættet tilføjes sloganet: “Fremtiden skrives af ungarerne”.
(fotos: Reuters/ Kristyna Fenyo)

torsdag, september 09, 2021

Genanvendelse
Jeg bliver fascineret over den fantasi mennesket udviser, eksempelvis indenfor genanvendelse af materialer. Jeg har tidligere givet flere eksempler. Endnu et: i Thailand har man plastaffald i massevis og mangler til gengæld dragter til personlig beskyttelse, så de fandt ud af hvordan de kan genanvende plasten fra millioner af flasker til at lave de dragter, som kan beskytte hospitalsansatte og ”gravere” (de munke som har kremeret ofrene) mod covid-infektioner. Flaskerne laves om til tråde, som væves til ”stof, som frivillige syr om til dragter.

onsdag, september 08, 2021

Mere brød... eller i dette tilfælde mindre…

Og stadig apropos brød, læste jeg forleden, at et lækkeri fra min skoletid kommer til at få en enden på skolekantinerne i Portugal, efter lovgivning fra Folketinget, med det formål at begrænse i skolesammenhæng salget af produkter skadelige for helbredet: det lækre chorizobrød. Også mellemmadder og andre produkter med chorizo, pølse, som hotdogs, mortadel, lufttørret skinke og bacon bliver forbudt, og det samme gør sig gældende for produkter indeholdende ketchup, mayonnaise og sennep. Pizza og lasagne. Kiks, croissanter og alle kager med butterdej og/ eller creme og/ eller dækket med sukker såsom doughnuts, friterede madkager, pomfritter, franske kartofler og juice med tilsat sukker ligeså. Is og søde desserter bliver erstattet af frisk frugt. Listen med forbudte produkter indeholder flere end 50.
At regeringen gerne vil tilbyde skolerne sunde måltider, sætter jeg pris på og accepterer. Og det er fint at komme af med sodavand og i stedet tilbyde gratis vand. Men jeg bryder mig ikke om ekstremer og kan ikke se for mig, børnene vil gå glip af alle de ting, de kan li’ at spise for at spise mellemmadder med mager ost, tunfisk eller vegetabilske smørbare produkter lavet af bønner og nødder. Som om mellemmadder med peanut butter, som de spiser i stor til i skolerne i USA skulle være sunde… For ikke at tale om at give dem salater, som max mætter i en halv time.

tirsdag, september 07, 2021

Brød

Jeg har et problem: jeg elsker brød. Men jeg lever i det land i EU hvor det sælges allerdyrest, en kedelig rekord. Efterfulgt af Østrig, Luxemburg, Finland og Sverige. Portugal har til gengæld står lidt under det europæiske gennemsnit og er på en 10. plads. Og i Polen, Bulgarien og Rumænien, med den sidste med de laveste brødpriser, kan brød købes til overkommelige priser. Heldige kartofler!

mandag, september 06, 2021

Rensning

Olieforurening fra tankerskibene er en evigt tilbagevendende katastrofe. Forleden læste jeg imidlertid om en nem, billig, utømmelig og effektiv løsning til at rense havene: hår! Vidste I, at hår absorberer fedt enormt godt? Og hvis vi smider hår i havet, absorberer det alt olie i farvandet. Og hvem fandt på den løsning? En frisør i Alabama, USA. Det måtte være en frisør 😊

søndag, september 05, 2021


Turisme
Jeg hader turisme og turister. De ødelægger alt originalt og lokalt, som tilpasser sig for at please dem og tiltrække endnu flere turister. Et fantastisk eksempel er, at flere turister i Asturierne, i Spanien, har klaget over hanernes gallen tidligt om morgen, kokasserne, æslernes lyde, kirkeklokkerne. Heldigvis har de lokale myndigheder ikke ladet sig intimidere og svarer: «landsbyer er ikke byen; hvis du ikke kan tage landet, lad være med at komme.»

lørdag, september 04, 2021

Ære

På grund af nedlukningen i New South Wales, i Australien, kunne farmeren Ben Jackson ikke deltage i sin yndlingstantes begravelse. Så for at ære hendes minde lavede han et hjerte tegnet af en flok får. Som ikke nødvendigvis er ret medgørlige: det var først i fjerde forsøg det lykkedes at få dem til at stå perfekt ved at lokke dem med mad placeret på jorden. Han filmede hjertet med en drone og sendte videoen til familien i Brisbane, som så den sammen til begravelsen.
Kunst med får.

fredag, september 03, 2021

Kunst
Mød James Cook, en 24-årig engelsk arkitekt, samler af gammeldags skrivemaskiner – han har 30 allerede – og kunstner, som siden 17-års alderen har brugt de akkumulerede skrivemaskiner til at tegne landskaber og portrætter. Fantastisk!
Han tager imod bestillinger. De bestilte værker, afhængigt af størrelse og kompleksitet koster mellem 260 til 700€, hvor de største er i A2 format.

torsdag, september 02, 2021





Grådighed, ren og skær
I kende sikkert det ikoniske albumcover fra Nirvana-albummet ‘Nevermind’ fra 1991 (det øverste billede), hvor man ser en baby svømme under vand i et svømmebassin efter en dollarseddel. Babyen, Spencer Elden, er jo voksen nu og i dag, i en alder af 30 år, har han besluttet sig for at føle sig udnyttet, endda seksuelt, fordi hans babybillede blev brugt på coveret, og han vil sagsøge bandet. Han lægger op til 150.000 i erstatning fra hvert medlem, de to overlevende og boet efter Kurt Cobain. Han påstår de med billedet overtrådte loven om børneporno og, at han er offer for livslange traumer, da han blev udnyttet kommercielt og seksuelt fra han var baby til i dag.
I 2016 syntes han imidlertid, det kunne være sjovt at genskabe billedet med ham som voksen (nederst) i anledning af albummets 25-års jubilæum, hvor han virker alt andet end traumatiseret.
Jeg tror, han lugtede, at albummet solgte 30 millioner eksemplarer.