tirsdag, maj 31, 2016


Gode grunde til at gå amok i jordbær 
Som I ved, elsker jeg jordbær. Det er kun en skam, at deres sæson er så kort. Hvis ikke I er store fans af jordbær, her er nogle fordele, som måske kan få jer til at ændre mening. Udover at være så lækre og indbegrebet af sommersmag, er de gavnlige for helbredet, da de indeholder masser af C-vitamin, antioxidanter og fibre, meget lidt sukker, få kalorier og ellagsyre, som forebygger mod kræft.
Jeg har endnu ikke smagt jordbær i år, men det bliver i dag! :-D

mandag, maj 30, 2016


Droner 
Forleden mens jeg gik en tur hørte jeg en larm, som lød som en hel bisværm. Jeg kiggede op og fik øje på en drone som fløj noget usikkert, kontrolleret af en purk. Udover den irriterende larm (som havde det været en bisværm, ville også have været skræmmende), tænkte jeg: “jeg håber, han kan kontrollere den, så jeg ikke pludselig får den i knolden”.
Som med alting har kineserne nu lanceret en billig drone, som endda kan skilles ad. De siger det er for at “demokratisere” droner ved at gøre dem mere tilgængelig til enhver uafhængigt af pengepungen. Men som med alt billigt kinesisk, forestiller jeg mig, at den ikke er af god kvalitet. Så fra nu af vil jeg begynde at kigge mig op, så jeg ikke pludselig får en i knolden.
(fotos: © Xiaomi) 

søndag, maj 29, 2016


Straf
Man kan sige meget om Indonesien, men hatten af i forhold til den nye lov, som har øget straffen for voldtægt og pædofili til at være verdens hårdeste faktisk: 14 års fængsel som den maksimale straf for voldtægt; 20 års fængsel, dødsstraf eller kemisk kastration for pædofili og overgreb, som har ført til ofrets død, mental sygdom eller barnløshed. Og muligheden for fodlænke også efter afsonet straf. Og nu håber jeg bare ikke menneskerettighedsorganisationerne kommer med protester!

lørdag, maj 28, 2016


Gode kollegaer 
En ting der får mig til at blive på samme job trods irritationer over ledelsens komplet tåbelige beslutninger er det at have gode kollegaer, som jeg også prøver at blive en god kollega for. Men hvad er det? For mig er det et sympatisk, gensidigt hjælpsomt ånd og masser af humor.
Jeg så forleden refereret et interview, hvor man spurgte 2.015 respondenter, hvad det for dem var en god kollega. Og her er resultaterne i top 5: 94% satte pris på, at en kollega gjode noget ekstraordinært for at afslutte en opgave. 92% satte pris på at kollegaerne spurgte dem, om de havde brug for hjælp og tilbød deres ditto. 90% satte pris på at kollegaerne takkede dem for hjælpen. Et smil og/eller rosende ord om det udførte arbejde blev værdsat af 86%. Og 84% % satte pris på en hilsen ved ankomsten og afgangen.
Alle disse midler er ganske gratis.

fredag, maj 27, 2016


Svineri 
Randers kommune havde den brillante idé at lade være med at samle skrald fra gaden hver dag. De siger det er for at øge borgernes opmærksomhed på det svineri de efterlader, så de holder op med at efterlade den og i stedet tager det med sig.
Måske burde jeg egentlig have sat brillante i parentes, for hvis folk havde den mindste borgerfølelse, ville de ikke smide skrald om sig på gaden. Og det bliver ikke det synlige afflad der vil øge deres opmærksomhed :-P
(foto: DR København@dr)

torsdag, maj 26, 2016


Konservative 
Jeg var ikke klar over, at fast food spiserem som jo spiser en masse skidt, var så konservative; men jeg læste forleden, at der havde været protester, da McDonald’s introducerede en grøn burger med svinekød, æg, salat og grøn chilidressing for at fejre udgivelsen af Angry Birds-filmen i Kina.
Der havde været den samme slags kontroverser, Burger King i Japan lavdde en sort burger og en rød burger.

onsdag, maj 25, 2016


Miljøkorrekt opfindelse 
Vi har talt om det kæmpeproblem det er for dyrene og i sidste ende også for os, at så meget plastik havner ude i havet. Den opfindelse jeg vil fortælle jer om prøver at løse problemet: i stedet for de plastiknet, som holder en six-pac sammen har Saltwater Brewery, et bryggeri i Florida USA opfundet et net af bygmalt og hvede, som er lige så stærk som det af plastik men som dyrene endda sagtens kan spise :-D 
(fotos: webelievers)

tirsdag, maj 24, 2016


Diamant 
En anden ting jeg godt kunne tænke mig nogen kunne forklare mig er, hvad er det sjove ved at købe en ekstremt dyr diamant, man ikke kan bruge omkring halsen og sikkert vil forblive låst inde i en bankboks permanent?
“Oppenheimer Blue”, verdens dyreste diamant på 16,62 karat er lige blev solgt på auktion til 335 millioner kroner på Christie’s i geneva, i Schweiz!
(foto: Fabrice Coffrini©Scanpix)

mandag, maj 23, 2016


Elefanterne

Vi er jo i Danmark, hvor vintrene som bekendt ikke er specielt ekstreme men mere lange og somrene er ret korte. Så forklar mig lige, om det giver mening at forskerne påtænker at genindføre elefanter ud i naturen i Danmark og omkring i Europa for at bedre økosystemet og fordi det kunne være sjovt at have store vilde dyr igen…?

søndag, maj 22, 2016

Slankekure

Det er ikke første gang at vi taler her om slankekure. Normalt er det om de mest skøre eller om fordelene. Men i dag er emnet ulemperne. Fordi jeg læste fornylig, at slankekure, i hvert fald de strengeste, har med at ændre stofskiftet og nedsætte det betragteligt og endda i flere år, hvilket gør det næsten umuligt at tabe sig, da kroppen mest muligt holder fast i kalorierne selv efter slankekuren er forbi, som om den forventede fortsat mangel. Og ydermere: kroppen vil kæmpe hårdt for at få de tabte kilo igen.

Jeg tror derfor, den eneste måde at tabe sig og bevare vægttabet er totalt at omlægge spisevaner.

lørdag, maj 21, 2016


Ofre
I naturdokumentar ser man altid mødrene, som beskytter deres unger ret aggressivt mod truende rovdyr. Men forleden læste jeg om en fugl i Florida, USA, som ofrer nogle af ungerne til krokodillerne, som til gengæld beskytter deres reder mod andre rovdyr.
Et makabert samarbejde...

fredag, maj 20, 2016


Stress
Man taler meget om stress og hvordan den skal bekæmpes på bedst mulig vis. Hidtil har man tilrådet sygemelding, men jf. "Tag på arbejde - fra sygemelding til samarbejde", en bog der netop er udkommet skrevet af to af mine bekendte, som er psykiatere, er løsningen ikke at forlade arbejdspladsen for en stund men snarere det modsatte: at blive og lave det, man kan magte. Fordi en sygemelding ender med at gøre os mere syge, da man bliver isoleret fra kollegaerne og risikerer at blive deprimeret og i sidste ende at miste sit job, hvis sygemeldingen forlænges. Mens at blive ved med at få passende udfordringer, selvfølgelig, i det omfang man magter dem, hjælper os til hurtigere at blive raske. Desuden er stress ikke individets problem men arbejdspladsens som helhed, og derfor må den løses kollektivt ved at lave relevante ændringer på arbejdspladsen.

torsdag, maj 19, 2016


Rengøring
Vi har tidligere talt om hvordan der samler sig urenheder i tastaturen. Jeg læste imidlertid forleden, at en fabelagtig måde at få den ren på er at bruge post it papirets klæbende side. Jeg har lige prøvet det og se resultatet: virkelig effektivt!
(foto: vida de praia)

onsdag, maj 18, 2016


De følsomme

Vidste I, at forskerne har fundet ud af, at folk der græder meget er de stærkeste? Og ved I hvorfor? Fordi de ikke undertrykker deres følelser, og at undertrykke dem ikke er sundt for helbredet. Fordi at græde er trøstende og hjælper os til at komme af med en masse stresshormoner og det letter åbenbart sindet, så vi kan begynde at tænke klart. Fordi de er ligeglade med hvad andre tænker. Og fordi, når det kommer til alt, så knytter tårerne os til dem der ser os græde.

Der er så meget håb for mig :-D

tirsdag, maj 17, 2016

Tillykke til os!
I dag er det en stor dag: vi fejrer 25 års kærlighed 💞 - og mine
absolut bedste!

mandag, maj 16, 2016


Skål!
(Det siger: det er underordnet om glasset er halv tomt eller halv fyldt. Der er tydeligvis plads til mere vin 🍷😉)

søndag, maj 15, 2016


Mere fra rummet

Stort tillykke til Andreas Mogensen, som efter sin succes med at blive den første danske astronaut til at tage ud i rummet for den europæiske rumorganisation ESA, nu er blevet udpeget af sin arbejdsgiver til at repræsentere dem hos NASA de næste 2-3 år! I september tager han familien med til Houston i Texas, hvorfra han også skal forberede sig til den næste rummission.

Det kan kun være en drengedrøm, der kom i opfyldelse :-D

lørdag, maj 14, 2016


Fantasien

… eller manglen på samme. Kendisserne har som bekendt med at finde på helt særlige navne til deres børn, men de plejer jo at have lidt for megen fantasi og finder ofte på for mig at se ret fjollede navne. Men forleden læste jeg om Hollywood-parretRyan Gosling og Eva Mendes, som navngav deres første datter Esmeralda Amada Gosling (“Amada” betyder elsket på spansk, som er Eva Mendes modersmål) og venter nu en ny, som de overvejer at navngive Amada Lee Gosling. Ok, ok, vi har fattet at de elsker begge piger, men kunne de ikke have formidlet det på en anden måde? I stedet for “Amada” kunne de fx navngive deres anden datter “Værdifuld” eller “Skat” eller “Perle” for at variere det lidt :-D

fredag, maj 13, 2016


Huset fra Friends

Alle kender lejligheden, hvor de fleste episoder af serien Friends udspillede sig. Og lad mig fortælle med det samme, jeg har altid troet det var en kulisse. Men åbenbart ikke: den eksisterer i New York, eller i hvert fald en der ligner i det kvarter. Og åbenbart koster den mindst 30.000 kr. om måneden. Hvilket nok ville kræve mere end de to gennemsnitsløn Monica og Chandler kørte hjem på deres jobs… ;-)

torsdag, maj 12, 2016


Fejring

I dag fejrer jeg 25 år i Danmark. Tillykke til mig! :-D

onsdag, maj 11, 2016


Osten

Ved I hvorfor osten bliver så ildelugtende samtidig med at den får smag? Odøren skyldes bakterierne, der nedbryder osten, hvorved ammoniak og andre gode sager frigives fx smørsyrer i skimmelostene, som lugter akkurat som fodsved :-P

tirsdag, maj 10, 2016


Merkur

Kan I se den lille mørke plet? Det er planeten Merkur, som for første gang i 13 år i går krydsede foran solen, hvilket kun sker 13 gange på et århundrede. Sidste gang havde det været i 2003.

Det var en skam jeg ikke fik set det; jeg var på arbejde.

mandag, maj 09, 2016

Bøg
I går gik vi en tur for at se den nyudsprungne bøg. Det ligner salat! :-D
(fotos: vida de praia) 
 

søndag, maj 08, 2016


Fejltagelser

“MariaJohannaGustav!” Navnene er fiktive, men det skete jævnligt derhjemme, da jeg var mindre, hver anden gang: at mine forældre kludrede rundt i deres børns navne og endte med at sige dem alle inden de hittede det rigtige. Ifølge en undersøgelse fra Duke University i North Karolina, USA, skyldes dette i øvrigt ganske almindelige fænomen, at vi “lagrer” navnene på de folk, vi er tættest på i kasser – børn, søskende, gymnastikvenner, osv. Så normalt bytter vi kun rundt på det eme barns navn for det andets eller den ene vens navn for en anden vens navn. Udover navnene på de tætteste venner og familiemedlemmer, sker det kun i forhold til hundens navn – men ikke kattens, måske da man er nærmere på hunde end på katte, som ikke reagerer på deres navn.

lørdag, maj 07, 2016



De rødhårede

I den senere tid har man sagt mange positive ting om de rødhårede, og de takler fortjener det egentlig, da de altid har haft det svært. Men ikke alt er en dans på roser: jf. hvad jeg har læst har man fornylig opdaget at et variant af genet MC1R, som blandt andet gør håret rødt, også påvirker aldringsprocesserne, hvorved rødhårede kan komme til at se ældre ud – godt når man er 15 men måske knap så godt når man er 30 og opefter…? ;-)

fredag, maj 06, 2016


Tan’en

Gæt hvad det er… det er hvad der sker, hvis man græder lige efter at have fået lavet en spray tan. I sidste uge fik den 17-årige amerikaner Skyler Davis lavet en spray tan inden skoleballet. Indledningsvis var hun tilfreds med behandlingen. Men 10 minutter efter skændtes hun med kæresten og kom til at græde. Og da spray tan’en endnu ikke var tør blev den sådan her med tårestriber. Og da hun var ude at køre og ikke havde papir på sig og kunne se sig selv i spejlet begyndte hun at græde endnu mere. Det endte med at hun

1)      blev venner med kæresten igen

2)      måtte vaske tan’en af igen i badet

3)      måtte vende tilbage til skønhedssalonen for at lave en ny tan, så hun kunne se lidt bedre ud til ballet.

Konklusion: græd ikke (ej heller gå ud i regnvejr, gætter jeg på) hvis I får lavet en spray tan. Og for alt i verden og det I holder helligst undgå allerhelst at få lavet falske spray tans :-D

torsdag, maj 05, 2016


Sådan

Og det behøver ikke flere kommentarer.

[Det står: at diskutere med en idiot er som at cykle på motionscykel: du kan anstrenge dig, du bliver træt men du bevæger dig ikke af stedet.]

onsdag, maj 04, 2016


Post 

Året er 1650... beklager 2016, men jeg tog næsten fejl, da det fra i dag vil tage så lang tid at få et brev leveret som i 1650. Dette takket være en ny aftale mellem regeringen og Post Danmark, som tillader dem at være 5 dage om at levere et brev. De siger at denne prekære situation skyldes, at vi skriver langt færre breve og postkort. Ja, vi skriver langt færre breve og postkort, men til gengæld bestiller vi masser af ting på nettet. Og hvos de tror, at det at forringe servicen på en eller anden måde vil bidrage til, nogen begynder at skrive mere, glem det. Og lad os nu se, om ikke også nethandlen vil lide…

tirsdag, maj 03, 2016


Retssag

Som bekendt sagsøger amerikanerne enhver person eller virksomhed for et godt ord. Alligevel blev jeg overrasket over at læse, at Stacy Pincus fra Illinois var i gang med at sagsøge kaffekæden Starbucks for 32 millioner kroner. Det første jeg tænkte var: “mon hun blev forbrændt og ikke synes hun fik advarsler nok om , at kaffen var brandvarm?” – det ville nemlig ikke være første gang nogen prøvede at sagsøge en café på den i øvrigt laaaaatterlige grund: er der virkelig nogen der ikke ved, at kaffen er varm??? Og hvis den kom lunken var det måske det, de ville beklage sig over. Duh!

Men det ser ud til at det hun brokker sig over er at iskaffen i Starbucks har for meget is og for lidt kaffe. Hun har imidlertid kunnet leve med at indtage deres iskaffe i 10 år uden protester og det er først nu, hun kommer i tanke om at klage for alle de iskaffer hun har fået i den pågældende periode…?

Og så kunne man fristes til at tænke, at is er en ret væsentlig ingrediens i en iskaffe, eller er det bare mig…?

mandag, maj 02, 2016

Det kommer!
De siger det bliver godt vejr til Kristi Himmelfartsferien! :-D

søndag, maj 01, 2016

1. maj
God Arbejdernes Internationale dag, folkens! Jeg vil fejre den med at slappe helt af :-D