Minislange
Og apropos opdagelser læste jeg engang, at man har fundet den hidtil mindste slange i verden (på billedet) på Barbados i Caribien: den er 10 cm lang og er så tynd, at den minder om spaghetti. Det var biologen Blair Hedges fra Pennsylvania State University, som fik øje på det lille ikke giftige og angiveligt blinde dyr af brunlig farve og med to gule striber, som han opkaldte “Leptotyphlops Carlae” (I gættede det: hans kone hedder nemlig Carla, så…). Herren må være ekstremt belæst og klog, for havde det været mig, ville jeg sikkert straks have tænkt, at det måtte være bare en slangeunge og ikke en ny art. Og en minutiøs fyr med perfekt syn, for tilsyneladende var det også ham, der opdagede det mindste firben i verden i den Dominikanske Republik… og den mindste frø i verden på Cuba…

… nåååå: jeg begynder at ane et tema her… :-)

Zzzzzzzz
Der er mindst fem ting hos teenagerne, som gør deres forældre desperate og rasende: den emotionelle ustabilitet, impulsiviteten og den manglende omtanke i forhold til risici og konsekvenser, tilbøjeligheden til at svare igen og opsøge konflikter og skænderier, den passende korte hukommelse – og tendensen til at sove længe. Dem, der har forsøgt det, ved, at det stort set er umuligt at vække en teenager tidligt om morgen, hvilket nemt bliver en anledning til frustrationer og frugtløse klammerier. Og jeg gentager: frugtløse klammerier! For der er intet at stille op: ifølge en australsk undersøgelse foretaget af forskeren Greg Murray ved Swimburne University of Technology i Victoria og offentliggjort i Journal of Adolescence er der ikke tale om dovenskab, ej heller ond vilje og ikke engang fordi, der er sent oppe og spiller på computer heller. Det skyldes ganske enkelt hjernen, som i teenageårene er programmeret til en anden døgnrytme med at gå sent i seng og stå sent op, hvilket slet ikke passer sammen med skoleårets skema.

Ren og skær biologi, så… giv dem lidt plads, ok?

Og stadig apropos stress...
Beklager at jeg gentager mig selv, men i går glemte jeg at nævne en anden vigtig aspekt om stress: det ser ud til at kvinder er mere modstandsdygtige overfor stress end mænd (surprise, surprise... NOT!) selvom kvinder ofte har en betydelig mere krævende hverdag. Det var hvad en gruppe britiske forskere ledet af professor Cary Copper fra Lancaster University, som studerede adfærdsmønstre overfor stress hos 2.200 britiske mænd fandt ud af. Dette skyldes muligvis ganske enkelt, ar mænd har det med at give den som de stærke og undgår at udstråle ethvert tegn på svaghed, hvilket forhindrer dem i at gå til lægen eller be’ om hjælp i tide. I stedet for vil mange (1 ud af 3 i denne undersøgelse) drukne deres sorger i bunden af en flaske brandy, hvorved der skabes stadig større problemer som depressioner og aggressive udbrud.
Med andre ord: kvinderne taler og græder og bliver lettet, og mændene drikker som bare pokker og ender med ikke at løse det store. Sik’ et stress!…
(foto: Helen King/Corbis)

Mere stress eller mindre stress
Vi har talt utallige gange om stress, som muligvis er det mest alvorlige helbredsproblem i vore dage, og som sikkert – fejlagtigt eller ej – er den mest anvendte betegnelse til at beskrive manges arbejdssituation.
Efter at have fulgt 10.000 offentligt ansatte gennem en årrække har en gruppe britiske forskere offentliggjort resultaterne af deres undersøgelse i European Heart Journal. De fandt nemlig ud af, at sand stress er en farlig tilstand, idet den påvirker det endokrine system ansvarligt for at udløse diverse hormoner i blodstrømmen og de centre i hjernen, som kontrollerer hjertet, og at forebyggelse derfor er altafgørende. For mig at se er nøgleordene i denne kontekst: realisme omkring ambitioner og prioriteter, personlig, arbejdsmæssig og økonomisk stabilitet, mange pauser, at be’ om hjælp, hvis det er nødvendigt, at lære at sige nej, at prioritere søvnen, at dyrke sport og den slags – med andre ord: intet nyt, vel?

Udnyt ferien godt – helst uden stress og med meeeeegen hvile! :-)

Fødselsdag!
I dag er der Strandkurvens 3. fødselsdag
Hurra hurra hurra!!!

Tak til alle de søde, venlige folk, som kommer jævnligt forbi dette skøre hjørne, og som også efterlader fabelagtige kommentarer i ny og næ! I er altid velkommen! :-)

De forfængelige
Jeg kender få virkelig forfængelige mænd, men til gengæld er dem jeg så kender betydelig mere forfængelige end enhver kvinde i min bekendtskabskreds! Det er flere bade om dagen, deodorant og hårgelé i semiindustrielle doser, en større garderobe end min; og de går rundt med kam altid tæt ved hånden og er ude af stand til at modstå at kigge efter deres spejlbillede på de butiksruder, de går forbi.

Det er imidlertid intet i sammenligning med de hollandske mænd, der har ry for at være de mest forfængelige i Europa og for at tilbringe meget mere tid foran spejlet end kvinderne. I gennemsnit et kvarter hver dag, hvilket er 2 minutter mere end kvinderne. Nøj, de metroseksuelle hollandske fyre!…

Myter
Nå, det måtte jo ske: her en måned efter Michael Jacksons pludselige død er der allerede flere teorier og myter i cirkulation. En af de mere fantasifulde er, at han angiveligt ikke døde af en naturlig død men blev likvideret af CIA (hvorfor?????). Men der er også dem, der påstår, at han stadig lever i bedste velgående (hvor har jeg hørt det før? Ah… det må have været på den årlige Elvis Presley-kongres ;-D) og at han er blevet set i lufthavnen i Manchester, mens han ventede på et fly til Dubai gemt bag et slør, mens han sikkert læste i avisen om sin egen bortgang få dage efter sin angivelige sortie. Og ikke kun det: der er endda en hjemmeside, Michaeljacksonsightings.com, hvor der er andre, der holder på at have set King of Pop i New Zealand og andre i Las Vegas. Og endnu andre er overbevist om, at han skjuler sig i en hemmelig hule under Graceland sammen med Elvis, der angiveligt også stadig er i livet. Teorien bag disse beretninger er tilsyneladende, at det var en anden plastiskopereret til at ligne Michael Jackson på punkt og prikke, som indtog den rigtige Jacksons plads, så denne kunne flygte fra en milliongæld.
…

Lige om lidt er der nogen, der stiller sig frem for at sige, at det er bevist, at Julemanden findes og lever samme sted som Påskeharen… hvor er der bare mange skøre folk, mand!…

At spare er at tjene?...
Selvom jeg savner mere komfort og service ombord i vore dage, synes jeg, at det er fint, at markedet for flyvninger er blevet liberaliseret, så der skabes mere konkurrence og heraf følgende prisfald. Men på den anden side synes jeg, at der burde være grænser for, hvad det er tilladt at spare på ombord. Jeg hørte eksempelvis forleden, at et eller andet flyselskab (jeg husker ikke hvilken på stående fod) havde overvejet at opkræve penge for at gå på toilettet ombord – hvilket uanset hvor lidt jeg bryder mig om flytoiletter jeg finder latterligt!

Og for nylig læste jeg i avisen, at lavprisselskabet Ryanair angiveligt som en måde at spare penge ville foreslå at skabe gratis billetter for dem, der gerne vil stå – eller rettere læne sig op af en slags barstole – under flyveturen. Som en måde at spare penge kan jeg imidlertid ikke se, hvad selskabet har at vinde ved det, når det nu er gratis – kun klienterne… dvs. hvis nogen kunne finde på at gå ombord i noget så skørt, ikke sandt?... X-S

Skolegang og helbredet
Der er tusinde og en teorier om, hvad der bidrager mest til et langt, sundt liv: motion, en velafbalanceret kost, et liv uden stress, et minimum af uvaner, et tilfredsstillende familieliv og socialt liv, osv., osv., osv. Men tilsyneladende er det ultimative svar: mere skolegang! Udover at bedre levestandarden materielt, at gøre os bevidste om at udføre vores borgerpligt at stemme og at beskytte os fra en kriminel livsstil, ser det ifølge en undersøgelse fra Århus universitet ud til, at det at gå i skole lidt flere år påvirker helbredet positivt.
Jeg har imidlertid spekuleret og brudt hjernen og har endnu ikke forstået, hvilken forbindelse der er mellem antal skoleår og den enkeltes helbredstilstand… mon at studere mere forebygger at vi gør alt for mange dumme ting? Eller får os til at tage træningstøjet og tennisskoene på og tage ud og løbe? Mon at studere gør os mindre dovne?... ;-)

Gravides hukommelse
Dem af jer, som har prøvet at være gravide eller kender nogen, der er det, har måske bemærket deres manglende mentale tilstedeværelse og hukommelse i denne periode af deres liv især – og endda i de år, der følger efter. Ifølge psykologen Julie Henry ved New South Wales University i Sydney i Australien og hukommelsesforskeren ved Australian Catholic University i Melbourne, Henry Rendell, som gennemførte en stor undersøgelse, det vides ikke hvorfor, men kvinders hukommelse mens de venter barn og de efterfølgende år svarer til en 60-årigs. Efter det jeg ser på mine veninder, forestiller jeg mig at det kunne skyldes søvnmangel og det tab af rutiner, der kommer af at være vordende mor…
… uanset hvad det bedste er ikke at stole på, at de husker alt som før og give dem en lille hånd i ny og næ, indtil den a “forbigående demens” er forbi ;-)

Virtuelle mønstre... men ikke kun

Selvom vi lever i 2009 og man taler stolpe op og stolpe ned om kvindefrigørelsen og ligestilling, er der visse mønstre, som forbliver dominerende i vore dage – selv i de digitale og interaktive og såkaldte moderne medier som internettet. Vidste I, at i dette – eksempelvis på datingsites ser det ud til, at mændene er betydelig mere aktive end kvinderne? Eksempelvis på sitet Beautifulpeople.dk er 75 % af alle første kontakter taget på mændenes initiativ – blandt andet fordi kvinderne i overensstemmelse med de traditionelle kønsroller fortsat foretrækker, at mændene tager initiativ… hvilket også passer fint i tråd med mændenes ønsker og præferencer. Dette – paradoksalt nok – især blandt de højtuddannede… mystisk ikke? Hvorfor det mon er sådan?

Venstrehåndsdag
Selvom jeg er højrehåndet har jeg sagt det før og gentager min store respekt for de venstrehåndede, som generelt virker mere følsomme, kreative og intelligente end de fleste. Jeg har en lillesøster, der er venstrehåndet, og hun er et godt eksempel på netop det! Men indtil for nylig blev venstrehåndethed ikke betragtet som grund til at føle sig stolt, og jeg kender folk som nærmest blev tvunget til at bruge højrehånd i skolen, idet deres naturlige tilbøjelighed til at bruge venstre blev betragtet som en ulempe eller handicap.
Heldigvis er sådanne fordomme mere og mere gammeldags. Der er endda butikker, som sælger redskaber specielt til venstre hånd, og man fejrer den Internationale Venstrehåndsdag – d. 13. august – organiseret for 18. år i træk af Left Handers Club.
Så ikke glem det d. 13. august!

“Jubiii – så er ferien forbi!”???
Med den første ferieuge allerede afsluttet og den anden klar til at forsvinde igennem fingrene på mig med lysets hastighed, har jeg en overhængende fornemmelse af, at al ferie er for lidt. Jeg indrømmer, at jeg derfor slet ikke fatter dem, der altid går og længes efter ferieafslutningen, så de kan starte på arbejdet igen. Hvilket tilsyneladende er et udbredt fænomen, i hvert fald i Danmark, hvor hver 3. (eller 29 %), og især mænd, ifølge flere meningsmålinger udtrykker præcis denne… psykotiske mening. Som eksperterne forklarer ud fra en teori om, at vores personlighed mere og mere knytter sig til arbejde, og at ferien har været så fantastisk, at man er helt klar til at starte igen. For ikke at tale om, at mænd synes at foretrække arbejdsmæssige krav frem for de familiemæssige, som jo stiger i en ferie tilbragt i familiens skød.
…
Nå, jeg ser kun to muligheder: enten er der kun en forsvindende lille del af min personlighed, der knytter sig til jobbet – uanset hvor meget jeg kan li’ det, og det kan jeg – eller så har jeg aldrig haft så fantastisk en ferie, at jeg har følt mig parat til at starte igen – hvilket er tvivlsomt… det mest sandsynlige er således, at der går en del skøre mennesker rundt, som ikke kan nyde sand afslapning :-)

Antirygerkampagner
Jeg synes at have bemærket, man normalt tyr til advarsler og forbud indenfor antirygerkampagner – og flere afgifter på tobak. Ikke spørg mig, om det har de ønskede resultater, det ved jeg faktisk ikke. Men når jeg tænker mig om, tvivler jeg på, at det virker: ifølge de love, der styrer enhver form for adfærdsændring opnår man hurtigere og mere effektive resultater vha. systemer, der bygger på opfordringer og belønninger.
Måske med det i mente lancerede man i Saudi Arabien en ret anderledes antirygerkampagne (nå, man kunne jo sige det samme om alt, der kommer fra Saudi Arabien, men ok… ;-D): under sloganet “Kicking the habit is on you, and marriage is on us.”, vil kampagnedeltagerne som lykkes i at blive afvænnet have mulighed for at deltage i en konkurrence om at vinde en fabelagtig bryllupsfest med alt betalt, som der bliver trukket lod om 6. august. Og 20 nummer toer vinder et helt møblement.
Kampagnen er allerede blevet kritiseret for at være sexistisk, da opmuntringen kun kan bruges af mænd, da de plejer at være dem, som et bryllups omkostninger hænger på (der er imidlertid ingen, som er kommet i tanke om at finde dette faktum i sig selv særlig sexistisk – feministerne, altså!…).
Hvordan kan man mon bevise, man virkelig er ophørt med at ryge og/eller ikke får tilbagefald? Nå, det må kampagne-konkurrencens organisatorer bryde hovederne med – jeg vil blot lykønske dem med kreativiteten :-)

Hunde og ejere
Jeg har altid hørt at hunde i særdeleshed er tilbøjelige til at få visse lighedspunkter med deres ejere – at hunde med godmodige ejere selv bliver godmodige, og de mere aggressive tilsvarende har aggressive ejere. Det sides at hunde og ejere endda nærmer sig hinanden udseendemæssigt, men det må være en overdrivelse. Og man siger jo så meget, at jeg gik ud fra, at der var tale om gamle myter. Men tilsyneladende er det sandt: ifølge avisen Daily Mail har en gruppe østrigske forskere ledet af dr. Friederike Range fra universitetet i Wien for nylig konkluderet, at hunde indtager ejernes såvel intelligens som moralske værdier.
Eksempelvis retfærdighedssansen og jalousi: da de bragte to hunde sammen og behandlede dem forskelligt mht. at give kiks til den ene men ikke til den anden som belønning for forskellige tricks, bortvendte den “forsmåede” hun snuden (som på billedet) og holdt op med at gennemføre trickene – som om den sagde: “nå, men er I uretfærdige overfor mig? Så gider jeg heller ikke lege mere. Ha!
…
Eller er denne såkaldte videnskabelige konklusion mon endnu et eksempel på tendensen til at personificere kæledyrene? Jeg har aldrig selv haft kæledyr, så jeg vil helst ikke udtale mig om det…

Ferien og helbredet
Pyyyyha... det er godt jeg har ferie lige nu! Om end den tilsyneladende – for mit helbredsskyld – er en uge for kort: ifølge en svensk undersøgelse netop gennemført og offentliggjort af en gruppe kardiologer ved Karolinska Instittutet ledet af professor Karin Schenck-Gustafsson er den ideelle ferie, som beskytter organismen mod stress og en for tidlig død på 4 uger i træk mindst en gang om året. Fire uger??????? Hvornår vil jeg nogensinde have mulighed for at tage 4 ugers ferie? :-S
…
Kan 3 uger uden at lave noget slet ikke bruges?... ;-)

Sal uden popcorn
Der er en især en biograf i København – Palads – som jeg hader og forsøger at undgå for enhver pris, fordi da de viser samtlige børne- og ungdomssfilm, så bærer salene tydeligt præg af de yngres besøg: der er popcorn og vingummier alle vegne ved enhver visning :-P Imidlertid er der godt nyt for dem, der som jeg afskyr denne form for forurenende manifestering: i Storbritannien, mere præcist i biografkæden Picturehouse Cinema – og vi håber, det vil brede sig til resten af Europa – har man startet en ny trend: man kan nemlig vælge mellem sale med eller uden popcorn, a la ryger- og ikke-ryger pladser på restauranterne. Dette for at tilfredsstille flest mulige kunders ønsker og behov.
…
Nå men nu vi er i gang… “to billetter til klokken 18 uden popcorn og med ret til pedicure og massage i mørket, tak!” ;-D

Bytteøkonomi
For længe længe siden, hvor der endnu ikke var penge eller der kun var få, der havde adgang til den gældende valuta var økonomien baseret på at kunne bytte naturalier, a la: jeg giver dig en høns i bytte for en pose kartofler eller lignende. Med de vestlige samfunds udvikling blev denne måde at organisere økonomien på yt og blev erstattet af det vi kender i dag, hvor man betaler for sine indkøb med penge. Nå, i hvert fald de fleste steder; for i pubben The Pigs i Edgefield i Storbritannien består – eller rettere: har man for ca. 2 år siden genindført byttehandlernes tradition, og kunderne har mulighed for at bytte dyr og grøntsager og lignende for deres pints. Dette muligvis for at sikre sig kunder under finanskrisen. Siden krisen tog fart er det i al fald blevet tiltagende almindeligt for kunderne at komme med fasaner, harer, æg, kartofler og den slags som betalingsmidler. Udover at holde på kunderne vinder pubben også ved at kunne servere friske kvalitetsråvarer til de måltider de tilbereder.

Det gælder jo om at være kreativ :-)

Europæiske gniere
Jeg tror, at alle kulturer, i hvert fald de europæiske, har deres fordom om, hvilken del af landet har den mest nærige befolkning – og hvis I, ligesom jeg, udover skotterne og jyderne, ikke aner hvem de er og ikke har andet at lave og kan forstå en lille smule svensk, kan I kigge på artiklen med “kortet over Europas største fedthase” på den svenske hjemmeside Di.se. Der kan I se dokumenteret (spørg mig ikke hvordan…), at der udover skotterne og jyderne har også hollænderne ry for at være for påholdende med pengene – deraf udtrykket “go Dutch”, som betyder, at man giver lige penge og ikke tipper. I Frankrig siges befolkningen i Auvergne at være dem, der mindst bryder sig om at skille sig af med penge. I Italien er folk i Ligurien berygtet for at være fedtsyle – udtrykket til at beskrive det er jf. hvad jeg har læst, at deres pengepung er lavet af muldvarpeskin (altså glat? Eller sjælden at se?) :-D og i Tyskland bor fedtemiklerne med deres devise “hauptsache billig” (overs.: “så længe det er billigt”) i Baden-Würtenberg.

Det sjove er, at det tilsyneladende er os de ikke-pengepugere som har et problem med dem, der er ude af stand til at udøve generøsitet, for de er angiveligt stolte af og værner om denne facet hos dem selv og som de har fået helt og aldeles vederlagsfrit :-D

Farvel ambivalens! :-)
Kender I den situation, hvor man ikke ved, om man skal vælge A eller B? Skal jeg bestille en rejse til Grækenland her til sommer, eller ville det være federe at lære Rom at kende? Køber jeg jordbær eller kirsebær – eller en skøn vandmelon? Mon jeg virkelig har brug for det her? Ville det være bedst at skifte bil nu eller at vente? Aaaargh! Jeg ser i hvert fald mig selv i sådanne situationer med patologisk ubeslutsomhed, som jeg hader, rigtig ofte.

Men takket være Hunch.com, en ny hjemmeside, er det slut med de forfærdelige øjeblikke af fortvivlende, lammende ambivalens. Det virker som følgende: man besvarer en masse spørgsmål (som man forhåbentlig kan give klare og utvetydige svar på…?) og får med det samme svar på uafklarede spørgsmål indenfor et hav af kategorier. Det er nemt, det er billigt – men det skaffer ikke en formue… eller hvem ved…? :-)

Dødsrygter
Da det sidst i juni kom på forsiderne, at Michael Jackson pludseligt var død var der mange mennesker, som tvivlede og troede, det måtte være en fejltagelse. Og det undrer ikke, da klogeågerne i medierne ikke er så ufejlbarlige, som de vil gøre sig til og engang i mellem (for ikke at sige med jævn mellemrum) klokker i det og får nogle mærkværdige tanker på hjernen som fx at en eller anden VIP faldt bort.

Jeg ved ikke om I ved, hvem Miley Cyrus er… hun er stjernen som spiller Hannah Montana i ungdomsserien af samme navn; nå men i september sidste år udbredte Reuters, at hun var omkommet i en tragisk bilulykke – hvilket senere måtte dementeres af den enkle grund, at slet ikke var sandt. Ifølge hjemmesiden RegretTheError.com skete der noget lignende i Sydafrika ang. den dengang præsident George W. Bush (wishful thinking?... ;-D), og Paven Johannes Paul den Anden “døde” op til flere gange jf. medierne. For ikke at tale om Fidel Castro, Nelson Mandela, Britney Spears og hendes ex, Justin Timberlake for bare at nævne nogen…

... underligt, ikke? Mon de ikke verificerer, hvad de offentliggør?...

Næsten

Jeg får lyst til at synge! Jeg får lyst til at dance og spille høj musik! Jeg får lyst til at holde en fest for at fejre, at jeg starter min ferie om præcist 5 timer og 55 minutter! Yeeeees, yeeeees, yeeeeeeeeeeees!

Chefer
Her på min næstsidste arbejdsdag inden sommerferien så jeg mig nødsaget til at referere til chefernes egenskaber eller karaktertræk. For det er åbenbart slet ikke tilfældigt hvem der bliver chef, og hvem der forbliver ansat: det er et spørgsmål om personlighed. Det var i hvert fald det en undersøgelse af rollerne på en arbejdsplads for nylig foretaget ved University of Western Sydney i Australien afslørede (muligvis inspireret i deres chefer, he he he?…) Lad os se: hvis man er tilbøjelig til at være aggressiv og uden skrupler – med andre ord en stodder – er der stor sandsynlighed for at man opnår en lederpost, mens hvis man er mere indadvendt, konfliktsky og samvittighedsfuld, er det meget mere sandsynligt man er blandt de ansatte. Der er imidlertid undtagelser: hvis der er tale om en sælger, selv ansat hos nogen, har man tendens til at være mere udadvendt og temperamentsfuld, hvilket giver god mening, hvis vi tager i betragtning at sælgerne lever af at overbevise de øvrige.
…

Med afstumpede chefer og konfliktsky ansatte, der ikke tør modsige dem er det selvfølgelig ikke overraskende, at arbejdsmarkedet ser ud som det gør, vel?… :-S

Hvilket chok!
Og vi bliver i Asien – de er jo længe siden, vi har vi har bagtalt asiaterne og deres anderledes vaner – jeg læste den anden dag om en lidet traditionel metode brugt i Kina (ellers ville det ikke være Kina, he he he…) til at helbrede den indgroede uvane eller afhængighed af internettet hos unge: elektrochok! Ifølge avisen China Daily har hidtil 3.000 unge blevet sendt af sted (af hvem? Af deres desperate forældre?) på et afvænningsprogram på 4 måneder ledet af Dr. Yang Yongxin. Programmet består i sin enkelthed i at gøre brug af elektrochok, hvis den unge overtræder afvænningscentrets regler – hovedreglen er selvfølgelig at man ikke må gå på nettet. Andre regler man heller ikke bør overtræde, hvis ikke man vil få elektrochok er: ikke at indtage chokolade, ikke at låse toiletdøren (???) og ikke at sætte sig på Dr. Yangs stol uden at have fået lov.
…
Der er imidlertid ingen meldinger om, hvorvidt behandlingen virker (ellers var det ikke Kina, vel? ;-D), men der bruger helt sikkert alt for megen strøm, ja det gør de, he he he ;-)

Miljøgyser
Der er folk, som tager tingene så bogstaveligt, at de på et eller andet tidspunkt kommer ud i nogle underlige situationer. Som det er tilfældet for den japanske forfatter Koji Suzuki (på billedet), der tager det at redde miljøet temmelig alvorligt. I en sådan grad, at ifølge hvad jeg har hørt, så har han besluttet sig for at sin seneste gysernovelle, med titlen “Drop”, og hvis handling finder sted på et offentligt toilet beboet af en ond spøgelse, der bor i en af toiletkummerne, skal printes – meget apropos endda – på toiletpapir. Han allierede sig med et papirfabrik og sådan: historien på 9 kapitler fylder 90 cm toiletpapir og efter gennemlæsningen kan den “genbruges”, med andre ord: det kan bruges til dets originale formål…
… noget siger mig, at denne forfatter ikke har som ambition at efterlade sig et permanent eftermæle af sine værker… ;-)

Sunde tårer
Hvis at grine er den bedste medicin, som vi har set tidligere, er det at græde ikke spor værre: ifølge hvad jeg har læst bedrer gråden humøret og letter for stress, da det mindsker manganindholdet, som er et substans, der kan give stress, angst og træthed; det gavner synet ved at tårerne forhindrer øjnene i at tørre helt ud; det renser organismen for undertrykte følelser; det fremmer intimitet med de venner, hvis skulder vi vælger at græde ved; og det dræber bakterier, da tårerne indeholder lysozym, et stof med desinficerende egenskaber der dræber 90 % af alle bakterierne på kun 5-10 minutter.
…

Så: … snøft snøft… i gang med at tude, om ikke andet så mens I skralder løg til aftensmaden ;-)

«Ikke rør ved mig!»
De stakkels filmstjerner og popmusikstjerner har ikke et øjebliks fred: hvis ikke det er paparazzierne, som snager, er det deres fans eller journalisterne fra de mere etablerede og acceptable medier, som går dem på nerverne. Og problemet i forhold til sidstnævnte har fået et sådant omfang, at den smukke Brad Pitt, jf. hvad jeg har læst, var nødt til at gribe til drastiske metoder: hver gang han accepterer at give et interview gør han det kun på den betingelse – aftalt på forhånd og nedskrevet som en klausul i en kontrakt underskrevet af begge parter – at den pågældende journalist ikke rører ved ham under interviewet (om vedkommende må gøre det før eller efter, fortæller historien ikke noget om, he he he ;-D). Dette efter (endnu) en journalist fra NBC for nylig under et interview gav ham et lige lovlig tæt knus, som irriterede ham grusomt (så pas nu på, Oprah!...).
…
Stakkels stjerner!…

Dyrevenlig turist
Med ferien lige ved døren har alle aviser flere siders supplementer om drømme feriedestinationer osv. Imidlertid er der altid dem, der kommer helt på overdrev og det politisk korrekte selv angående sommerferien: forleden var der i avisen en lille liste med råd fra WSPA (World Society for the Protection of Animals). De rådede eksempelvis til ikke at deltage i aktiviteter, hvor dyr blev udnyttet eller mishandlet. Ok, jeg kunne aldrig drømme om at gå til tyrefægtning, som jeg finder yderst barbarisk, men de frarådede endda at tage på aquapark, hvor der er delfinshows, da de stakler bliver skamløst “udnyttet”…? Duh! Og det undrer de ikke fik nævnt zoologiske haver, da de jo agiterede til protester, hvis der var vilde dyr udstillet på ens hotel, til at man under ingen omstændigheder betalte for at få taget et billede med vilde dyr og til at man boykottede ethvert hotel, hvis projektører forstyrrede de vilde dyrs liv. Andre “interessante” forslag var eksempelvis at filme eller tage billeder af eksempler på dyremishandling – intet som at have beviser – at støtte de lokale dyreværnsorganisationer, og i tilfælde af at man bevidnede enhver form for dyremishandling at rette klager til myndighederne, turistbureauet, de lokale dyreværnsorganisationer, rejseselskabet og WSPA.
Det har imidlertid glemt en lille detalje: at bekæmpe kriminaliteten “lugter” ikke ligefrem af ferie, vel?

Fremtid
Jeg elsker at læse om fremtidsvisioner og desto mere bizarre og fantasifulde jo bedre. En af de mest bizarre og fantasifulde var den, jeg læste i avisen forleden: ifølge fremtidsforskere – som fylder mig med forundring alene ved genstanden for deres forskning… og hvad er mon forskellen mellem fremtidsforskning og science fiction?… – vil de virksomheder, hvor vi er ansat, om nogle år tage sig af alt det praktiske derhjemme fra rengøring og tøjvask til strygning, indkøb, madlavning, børnepasning osv. Hvorfor? Fordi det siges, at der vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft, og alle metoderne vil blive taget i brug for at rekruttere den der er; og da vi alle sammen har det så travlt, er løsningen tilsyneladende en rengøringshjælp direkte finansieret af arbejdspladsen. Ved at lette medarbejdernes dagligdag håber virksomheden at vinde goodwill og fleksibilitet fra medarbejdernes side, hvorved alle vinder.

Hmmm… jeg hader at pudse vinduer, så… ;-)

Hvad spiser du...?
Hvad jeg ved af, var der indtil for nogle få år siden af dem der ikke spiste kød vegetarerne, og af dem der ikke spiste animalske produkter veganerne. Så vidt så godt, nemt nok at skelne. Som i alting er der imidlertid sket en udvikling og en specialisering, listen over mulighederne er blevet længere: der er lakto-ovo-vegetarerne, som i deres diæt udover alskens grøntsager og fisk også inkluderer mælk og æg, lakto-vegetarerne, som også spiser fisk og mælkeprodukter men ikke rører æg, veganerne, som kun spiser planteprodukter. Og nogle rører ikke engang produkter, der stammer fra “udnyttede” dyr som honning, uld, silke og læder. Og fruitanerne, hvis diæt består primært af frugt – med andre ord produkter, hvor planten ikke er blevet dræbt, og som fx spiser pærer, hvilket ikke slår pæretræet ihjel, men som ikke spiser gulerødder, da planten bliver rykket op og “slået ihjel”.
…
Sik’en forvirring, hva’? Mon de selv kan finde ud af og huske, hvad de er og hvorfor?

Tra la la la la la... (melodi: “Happy Birthday”)
I dag er det min elskede bedre halvdels fødselsdag. Og jeg som elsker at overraske folk – shhhhh… mellem os sagt – har forberedt to:
*gaven: han plejer jo at sige, at han gerne vil prøve radikale sports, mens han stadig er forholdsvis ung. Nå, vil han det? Så lad os gøre det: jeg har købt ham en såkaldt Adventure Smartbox, som er en pakke, der giver ret til en udfoldelse – man kan fx vælge mellem tandem-paragliding eller tre tandemture i en hangglider/drageflyver (ham og en erfaren instruktør), en prøvedyk eller surftime eller et gokart race for to (og den ene bliver altså ikke mig!)
* gæsterne: uden at fortælle fødselaren om det har jeg inviteret hans lillebror, min svigerinde og vores nevø til at komme og spise hos os til aften.
…
Jeg håber så sandelig, han bliver overrasket… ;-D

Tillykke med fødselsdagen, amor!