Transplant

Jeg har flere gange skældt ud på videnskaben, men ret skal være ret, når de virkelig opper sig og finder på noget nyttigt og prisværdigt, der fortjener en klapsalve. Jeg læste eksempelvis forleden, at det lykkedes for Tamos Kothay (på billederne), en ungarsk tandprotesespecialist, at transplantere et kunstigt næb fremstillet af kunstharpiks på en forulykket stork på Hortobagys Fuglehospital i Ungarn. En rigtig god gerning, for hvad er en stork uden dens kæmpestore næb, ikke sandt? :-)

(fotos: AP)

Errare humanum est…
Som jeg tidligere har nævnt her er jeg ikke særlig god til tal – jeg husker dem ikke, at regne undgår jeg, hvis jeg kan, og jeg falder til enhver tid for den med x9,99 kr. og runder prisen ned, som det var tiltænkt (jeg ser fx kun de 200 i 299,99 kr., mens min mand, som ikke er dum automatisk runder op og ser de 300 kr.). Jeg er bevidst om denne begrænsning og kunne derfor aldrig drømme om at arbejde med tal eller penge.
Så jeg kunne ikke lade være med at få kuldegysninger, da jeg forleden hørte i nyhederne om en stakkels newzealandsk bankansat, der havde begået en lillebitte fejl: en klient havde anmodet om at få øget sin kassekredit til 33.000 kr., men takket være en tastefejl satte man 33.000.000 kr. til rådighed på hans konto… ooooops. Og da fejlen blev opdaget og de så skulle finde kunden, var han over alle bjerge og havde stort set tømt kontoen.
…
Nogen må da have en kæmpe hovedpine…

Typer
Jeg elsker at spille Trivial Pursuit og lignende brætspil, der udfordrer almenviden; Matador er jeg knap så vild med, da jeg i den som i det virkelige liv ikke er noget finansgeni og enten taber jeg stort og går bankerot, eller – endnu værre – så vinder jeg og får dårlig samvittighed over at ruinere de øvrige deltagere med mine hoteller. Generelt betragter jeg mig selv som en god taber, undtagen i Ludo, som jeg hader, fordi jeg bliver stiktosset, når jeg bliver sendt hjem nu at jeg var næsten ved at nå i mål.
Imidlertid finder jeg det sjovere end at spille at observere de medspillernes adfærd (man er jo ikke psykolog for ingenting, he he he), og igennem årevis af erfaring som spildeltager er jeg kommet frem til, at der er vidt forskellige typer eller stil. Der er eksempelvis de dårlige vindere, som har med at prale og være kæphøje, hvis de er ved at vinde og de andre er ved at tabe eller svarer forkert; og i den modsatte pol finder vi de dårlige tabere, der klager og siger spillet er dumt eller spørgsmålene er latterlige, og som ikke kan lade vær med at sprede dårligt humør. Men der er flere kategorier ind i mellem ekstremerne, eksempelvis dem, der spiller for sjov, og som har det glimrende uanset om de svarer korrekt eller ej, hvis motto er “tab og vind med samme sind”, og som derfor er villige til at give hints a la “det starter med t…” til dem, der er ved at tabe. Eller dem der holder øje med, om der er nogen der snyder.
Næste gang I tager et brætspil prøv at lægge mærke til, om ikke jeg har ret!…

Tvunget dovenskab
Man laver mange barbariske ting i videnskabens navn, men jeg lover at jeg aldrig har hørt noget så dumt, som det jeg vil nævne i det følgende: nogen har nemlig fundet på at undersøge inaktivitetens konsekvenser – så vidt så godt, da det er er relevant tema i en tid hvor vi ikke bevæger os nok – ved at udsætte 12 “forsøgskaniner”, 12 unge mænd i relativt god fysisk form for at blive sengeliggende og ikke anstrenge sig spor i en hel uge. De måtte kun bevæge overkroppen, ellers sad de på sengen eller i en kørestol. Meningen var som sagt at undersøge inaktivitetens konsekvenser især i forhold til muskelmassen og sukkerniveauet i blodet. Og – akkurat som forventet – mistede de selvfølgelig en del muskelmasse; og da de fik en sukkervandsindsprøjtning, blev sukkeret ikke optaget i blodet akkurat som når man har sukkersyge.
…
Ok, ok, dovenskab er dårligt, at drive den af udgør en helbredsrisiko, ikke røre en finger betaler sig ikke, bla bla bla. Men er det kun mig, eller var dette eksperiment fuldkommen unødvendigt for at bevise et faktum, vi i forvejen alle vidste?…
(foto: Teitur Jónasson)

Gumle gumle gumle
Imidlertid har jeg fundet ud af, at at tygge er et ekstremt potent våben mod stress. Og jeg taler ikke om at tygge sig igennem kæmpe mængder af kalorierig mad men ganske enkelt om at tygge tyggegummi. Dette fordi ifølge den australske professor i adfærds- og hjerneforskning ved Swinburne University i Melbourne, Andrew Scholey, at gnaske skærper opmærksomheden og hjælper os samtidig med at hvile hjernen. Han testede 40 individer først ved at stresse dem og så måle deres kortisolniveau før og efter de tyggede løs på tyggegummi med liv og sjæl. Og han demonstrerede, at gummityggerne blev 16 % mindre stresset og anspændte, mens de tyggede samtidigt med, at de virkede mere koncentrerede og således fik bedre testresultater. Dette muligvis fordi at tygge stimulerer blodcirkulationen og får mere ilt op til hjernen. Eller måske fordi når man tygger tyggegummi snyder man maven til at tro, den skal fordøje noget og fordøjelsen som bekendt får os til at slappe af.
…
Fra nu af ser I mig aldrig mere uden tyggegummi i munden – og jeg vil konstant være helt zen :-D

Stress feder
I modsætning til hvad man kunne forvente, har jeg hørt at stress gør os tykkere og tykkere. Hvorfor? Måske fordi stress gør os sultne og får os til at vælge alt muligt dårligt – sødesager, fede sager og saltede sager. Det var i hvert fald hvad en gruppe forskere ved Ball State University har fundet ud af. En og halvfems procent af de adspurgte i undersøgelsen havde den intention at spise sundt i særlig stressede perioder – men som man siger er helvedet fuld af gode intentioner, så af disse var der kun 51 %, der rent faktisk formåede at træffe de sunde valg, når de var stressede.
Så det må betyde, at afslapning er en fantastisk slankekur, ikke?... Stod det op til mig, ville jeg tage ferie allerede, he he he, for helbredet – og vægten – er ikke til at spøge med :-)

Chauvinismen kan betale sig :-(
På den ene side vidste man det godt, men på den anden side så jeg forleden bekræftet, at det at være sexistisk og chauvinistisk har sine fordele… ikke mindst pengemæssige: i en amerikansk undersøgelse udført sidste år af en gruppe forskere ved universitetet i Florida med udgangspunkt i tusindvis af interviews af mænd og kvinder og offentliggjort i Journal of Applied Psychology konkluderede man, at mange mænd i denne såkaldte ligestillingsalder stadig synes, at kvindens plads er i hjemmet ved børnene – og at denne gruppe med disse ekstremt gammeldags holdninger var den, der havde de højeste lønninger, mere præcist 17.000 kr. mere om året end gennemsnittet. Paradoksalt nok tjente de kvinder med et mere traditionelt syn af kvinde- og manderoller også 7.500 kr. mere om året end gennemsnittet.
Så tilsyneladende kan chauvinismen betale sig… hvilket for mig at se er en rigtig, rigtig dårlig morale… :-P

Farvel vinkefedt!
Med alderen begynder kroppen at vise tegn på brug – eksempelvis grå hår, rynker og det slappe skind under armene (på billedet ovenover). Disse forandringer er temmelig svære at kapere for det moderne menneske, hvilket det kæmpemarked for anti-rynke cremer og tiltagende antal plastisk operationer, Botox-indsprøjtninger og andre lignende skønhedsbehandlinger, hvis formål er at forlænge det unge udseende, vidner om.
Til dem der som mig på den ene side ikke tør at gå under kniven og gruer for de potentielle postoperative komplikationer, og på den anden synes det er et kæmpespild at bruge så mange penge på at prøve på at undgå det uundgåelige, er der også mindre… radikale løsninger som at farve håret, prøve på at være i form ved daglig træning og en sund kost uden at blive ekstrem – og nu Flabuless, en ”overarmkorset” (på billedet nedenunder), som får overarmene til at se veltrænede ud uden man behøver at tilbringe en eneste minut i fitnesscentret.
??? NOT!
Dette – angiveligt – mirakelprodukt koster kun hhv. 60 dollars (ca. 300 kr.) for den kortærmede udgave og 65 dollars (ca. 330 kr.) for den langærmede, og i deres sortiment har de fra XS til 4XL, det vil sige, at overarmens størrelse praktisk talt ikke bliver et problem.
…
En skam de ikke har en helkropskorset… ;-)

Morgenforskrækkelse
Kan i huske “The A Team”, hvor teamet fik et sæt instrukser til næste mission i en optagelse i en attachétaske? Ved instruksafslutningen hørte man en “this briefcase will self-destruct in x seconds” og kabum!: alle beviser om dens eksistens gik op i røg.
Nå, i går morges var det min tur til at få et af disse “selvdestruktionsøjeblikke” – for ikke at sige noget af en forskrækkelse: her kom jeg klar til at skrive dagens indlæg, jeg logger mig på og uventet kommer følgende besked frem i rødt (rødt = fare!!!): “Denne blog er låst, fordi den muligvis krænker Bloggers servicevilkår. Du kan ikke udgive nye indlæg, før bloggen er blevet gennemgået og låst op. Denne blog bliver slettet inden for 20 dage, medmindre du anmoder om et gennemsyn.”
- “Whaaaaaat? Hvor trykker jeg for at anmode om et gennemsyn????” Panik, panik.
- “Ah, man klikker her.”
Hvilket tog mig til et vindue, der forklarede følgende: “Bloggers spamforebyggelsesrobotter har registreret, at din blog har ligheder med en spam-blog. Da du er en virkelig person, der læser dette (“sik’en logik… selvfølgelig er jeg en virkelig person!!!… Duh!”), er din blog sandsynligvis ikke en spam-blog. Automatiseret spamregistrering er forbundet med uvished (“tell me about it x-p!...”), og vi beklager oprigtigt denne falske positiv på vegne af robotterne”.
- “Hvad???… På vegne af robotterne? På vegne af robotterne??? Forbandede robotter! Hm... der er et eller andet her...”
De vil imidlertid lige kigge min blog igennem for at sikre sig, at den altså ikke er spam; og jeg håber kun, at de ikke tager fejl denne gang… ellers: puff!... Buaaaaaaah! :-S

I kan selv regne det ud
Matematikerne er geniale (og jeg har en medblogger der vil labbe dette kompliment i sig ;-D). Jeg læste forleden, at de har formået at sætte kærligheden ind i en ufejlbarlig formel. Det er sandt: en gruppe nordiske forskere udviklede med udgangspunkt i en masse undersøgelser om parforhold og menneskelig adfærd akkumuleret gennem mere end et halvt århundrede et computerprogram, som afslører den sandsynlighed der for, at to mennesker har fundet denne eneste ene hos hinanden. Hvilket har gjort det muligt at åbne en videnskabelig kærlighedsportal, Q500. Hvert medlem svarer på et elektronisk spørgeskema på 400 spørgsmål om emner som personligheden, værdier, seksualitet, interesser, kommunikation osv., en såkaldt relationel test. Programmet regner svarene sammen og påpeger, hvem de mest kompatible potentiale partnere på databasen er (med kompatibilitetsprocenttal eller sandsynlighed for at det er for livet), hvilke områder man især er kompatibel på samt hvilke største udfordringer denne potentielle relation ville stå overfor.
Hvis man indenfor 6 måneder endnu ikke har fundet den eneste ene, har man ret til yderligere seks måneders medlemskab til en værdi af 1.300-1.400 kr. helt gratis.
…
Sikrere end i det virkelige liv uden den “tekniske hjælp”?... Hvem ved, hvem ved?... De siger, at det virker…

Boykot mod svineinfluenzaen
Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til, at denne blog hidtil bevidst har ignoreret det tema, der er på alles læber… rettere: på alle mediernes læber – svineinfluenzaen, som nu teknisk betegnes som influenza type A H1N1, da det tilsyneladende var ved at opstå panik, og folk var holdt op med at spise svinekød og den slags. Ja: mediernes hysteri har i den grad irriteret mig, så jeg havde lovet mig selv slet ikke at nævne her sygdommen, der i løbet af… minutter gik fra at være en sølle influenza til at være en trussel om pandemi (dvs. global epidemi) – i hvert fald jf. aviserne og tv-kanalerne, som heller ikke har tabt noget – seertal, købere – ved at gentage de samme “nyheder” og billeder i alle tv-aviserne, udgaver osv.
Imidlertid eksploderede jeg forleden: der var en ny rubrik i avisen: dagens influenza-status (underforstået denne særlige form for influenza). Den afslørede dødstal på 59 og lidt over 3.000 smittede. Stakkels mennesker og deres familier, og jeg beklager for den hårde tone: men hvad med status for HIV-smitten og ofrene, eller hepatitis, eller gul feberen, eller tuberkulosen, eller de andre sygdomme der hvert år breder sig og slår tusinder ihjel??? Ah… jeg har fattet det: det er så dagligdags, at det ikke øger omsætningen hos journalistfaget :-S Helt ærligt, det er bare for meget!...
Og om dette emne regner jeg ikke med at sige mere.

Makaber lov
Fornylig refererede jeg nogle love, som for mig virkede skøre. Imidlertid var jeg ved at falde ned af den billedlige stol (hvis jeg havde siddet ned), da jeg allerede på forsiden af avisen læste, at det er lovligt i Frankrig at gifte sig med en død person… forudsat man kan bevise, at de havde intentionen om at gifte sig før han eller hun gik bort. Og nogen har endda gjort det (som fx damen på billedet)!
…
Whaaaat????
Hvad med… hvad med… brudevalsen? Og hvordan er det mon at være gæst eller vidne på sådant et ceremoni? Og... og... og…?
Dette giver en hel ny mening til den med “til døden jer skiller”…
(foto: AFP)

Ressourcer

Og apropos Australien... man plejer at sige, at der er to typer mennesker: dem der ser glasset halvtomt og dem der ser det halvfyldt. Og på en måde er der måske noget om snakken; der er i hvert fald dem, der kun har øje for problemerne, mens andre fokuserer på muligheder, ressourcer og løsninger.

Eksempelvis i forhold til kænguruerne: jeg læste for nylig, at australierne er dødtrætte af kænguruerne og vil se dem tilintetgjort, da de ser dem som en plage og bla bla bla. Men briterne synes at være mere kreative og jf. avisen The Times har flere og flere besluttet sig for at importere kænguruer som et eksotisk, sødt alternativ til plæneklippere :-)

Der er værre jobs...
Jeg læste forleden, om en ekstremt heldig fyr som, ligesom mindst 34.000 andre, læste i avisen en jobannonce a la: “Søges: person til at snorkle, nyde det gode vejr, blive venner med de lokale og blogge lidt i 6 måneder. Sted: Hamiltons Island i Australien, tæt ved Great Barrier Reef. Salær: i alt 620.000 kr.”. Ben Southall (på billedet nederst), en 34-årig brite bosat i Hampshire i Storbritannien svarede på annoncen – og blev valgt foran 33.999 andre kandidater og 16 andre finalister, som konkurrerede i kategorierne svømning, grillaftner ude i det fri og skønhedsbehandlinger på en spa. Med hans kvalifikationer som turistguide, globetrotter og svømmer er han tilsyneladende den bedste person til dette job skabt af turistmyndighederne i Queensland med det formål at promovere turismen i Australien.
…
Seks måneder med svømning, snorkling, at leve livet og at blogge om disse sommerferieagtige oplevelser?... Hmmm… der er helt afgjort værre jobs… :-)
God mandag!

Kærestedag
I dag har vi 18 års kærestedag – ai ai (smilende suk): 18 fantastisk dejlige år! :-) Traditionen tro vil vi selvfølgelig debattere, hvem, der startede (jeg husker lige så godt og tydeligt, at det var ham, selvfølgelig, det er ikke engang værd at diskutere ;-D). Under alle omstændigheder forestiller jeg mig, at vi som sædvanlig vil fejre det stort!
…

Til at starte med er der iskold champagne i køleskabet… ;-)

Mirakel!
Miraklernes tid er endnu ikke forbi! Portugal – som ellers aldrig har haft tilstrækkelig mange venlige naboer som østeuropæerne og de nordiske lande, og som derfor altid har fået ufattelig få points i Melodi Grandprix’et – er ikke kun blevet stemt videre i finalen som, jf. hvad jeg har læst, har placeret sig blandt favoritterne – mere præcist nummer 2 på top-9, i 9 europæiske eksperters “afstemning”. Disse var udelukket fra at stemme på sangen fra deres eget land. Og 2 af eksperterne valgte endda det portugisiske bidrag som deres favorit.
Nu må vi se i aften. Held og lykke Flor-de-Lis og “Todas as Ruas do Amor”!
(ok, og held og lykke til Brinck, som repræsenterer Danmark med “Believe again”, en sang skrevet af Ronan Keating, og som heller ikke er så ringe, he he he!…) Og ned med den østeuropæiske “mafia”… ;-)

Specielt besøg
Min nevø – nå... i virkelighed er han min mands nevø, men ok... – er efterhånden blevet 2½ år gammel og er blevet så stor, at forældrene har besluttet sig for at prøve på at lade ham overnatte ude for første gang. I eftermiddag vil jeg hente ham i vuggestuen, og han bliver hos os til i morgen eftermiddag. Det bliver rigtig sjovt! Han kan virkelig godt li’ os og kender os godt. Men da det er første gang han er væk fra forældrene i så lang tid, håber jeg ikke han bliver ked af det.
Det kræver en plan: der hvor vi bor er der en legeplads, og vi regner med at tage derhen med ham. Og hvad mon kan en lille purk i hans alder ellers ønske sig?… At sove til middag, spise i ny og næ, lege med os og alt i alt vel en del opmærksomhed fra tanten og farbroren? Eller har I, der har mere forstand på børn, andre forslag?…

Og alligevel...
Humpf! Mon videnskaben nogensinde vil kunne enes om noget som helst??? Så sent som i går var jeg i gang med at fortælle om kaffens fantastiske egenskaber – og jeg var endda parat til at øge mit forbrug (i helbredets og forebyggelsens navn, selvfølgelig, he he he ;-D), og så åbner jeg avisen i dag og ser følgende dommedags overskrift: “Kaffen smadrer din hjerne”.
“Hvad for noget”?????
De refererede en artikel fra Daily Mail – som med den... ordrige stil og de forfærdelige illustrationer må være en sensationsavis – hvor den nyeste bog af den anerkendte neurolog og psykiater Daniel G. Amen, “Change your brain, change your life”, blev citeret navnlig for sin chokerende konklusion om, at overdrevent forbrug af kaffe og alkohol angiveligt skulle være lige så skadeligt for hjernen som forbruget af kokain og hash. Ja, jf. hvad nogle forskere siger – nemlig kun denne ene – som har studeret hjernescanninger, vil længere tids forbrug af alkohol og kaffe resultere i udviklingen af små huller i hjernen (illustreret i scanningen til højre for den normale), hvor der ikke længere er blodgennemstrømning.

…
I øjeblikket terroriserer dr. Amen skolerne i Californien, hvor han viser ungerne disse og andre skræmmende billeder af hjernescanninger med det formål at alarmere dem så meget, at de helt undgår at tillægge sig “dårlige vaner”.
Hvis I imidlertid lægger godt mærke til det, er der tale om en scanning af de skadelige effekter af koffein og nikotin. Et spørgsmål til “klogeågen”: hvordan kan det egentlig være, at han ikke viser en scanning af koffeinens effekter alene?...

Hjerneomsorg
Og da man ikke kan passe nok på hjernen, som vi kun har en af, her er nogle videnskabeligt dokumenterede råd for at forkæle den mest muligt:

* Drik meget vand
Hjernen består af 80 % vand og kan ikke tåle at blive dehydreret. Derfor er det tilrådeligt at drikke 1½-2 liter (omtrent 7 glas) vand om dagen.
* Spis meget fisk
Som enhver “maskine” har hjernen brug for at blive smurt igennem, og den foretrækker umættede fedtstoffer som dem i de fede fisk (eksempelvis laks, makrel, sardin og sild) rige på omega-3 fedtsyrer.
* Spis nødder
Valnødder, mandler, hasselnødder osv. indeholder meget E-vitamin, som er en antioxidant, der beskytter mod de frie radikaler. En vis mådehold er selvfølgelig nødvendig, da de indeholder en del fedt.
* En type kosttilskud er tilstrækkelig
En afvekslende kost sikrer den nødvendige mængde omega-6 og omega-9 fedtsyrer, mens vores behov for omega-3 fedtsyrer er sværere at dække vha. kosten alene, så man har kun brug for fiskeoliekapsler beriget med omega-3.
* Spis fibre
Fiberholdige madvarer har meget B-vitamin, som bedrer hukommelsen og beskytter hjernen mod aldringen. Især kornprodukter består af “langsomme” kulhydrater, som forsyner hjernen med brændstof, hvorved blodsukkeret holdes stabilt.
* Undgå slankekure og overdrivelser
For meget fedt men også fedtfrie kure, sukker, kunstige sødemidler og alkohol sløver hjernen.
* Indtag bær
Bær er rige på såkaldte anthocyaniner – antioxidanter der som sagt bekæmper de frie radikaler. Jo mørkere bærret er, desto større indhold af anthocyaniner.
* Aktivitet, aktivitet, aktivitet!
Hjernen er ligesom resten af organismen: den forbliver stærk og i form, hvis den bliver brugt og udfordret. Og motion styrker den også.
* Ikke glem morgenmaden
Morgenmaden er det vigtigste måltid for hjernen efter 11-12 timers faste. Og hvilken bedre måde at få den i gang på end med kornprodukter, frugt og vand?
* Kaffe hjælper ligeledes
Det er blevet videnskabeligt bevist, at 3-5 kopper kaffe om dagen mindsker risikoen for udvikling af demens. Dette muligvis på grund af de høje mængder af antioxidanter i kaffe – og også i te. Derudover hjælper et skud koffein at få hjernen i gang.
* Ditto avokadoerne
Takket være enorme mængder af E-vitamin og umættede fedtsyrer hjælper avokadoen med at øge blodcirkulationen og sænke blodtrykket, hvilket ilter hjernen.
* For ikke at tale om æggene
Æg indeholder en B-vitamin som hedder cholin i store mængder, og cholin fremmer koncentrationen, bedrer reaktionstiden og mindsker stressens effekter....
Og til frokost... Guacamooooole! :-)

Ikke rør ved min hjerne!
Jeg læste en frygtindgydende nyhed forleden: om en stakkel fra Yorkshire i England, som vågnede efter en hjerneoperation og lige pludselig talte engelsk med en tyk irsk accent og sang irske schlagere – med andre ord lydende som en fuld irer. Han kom sig efter operationen, og dialekten forsvandt og alt vendte tilbage til normalen, og han mistede endda al erindring om denne begivenhed.
…
Men forestil jer forskrækkelsen, hva’? Tænk at vågne fra en lillebitte operation og have “Barbie girl” på læben – eller værre: pludselig at kunne li’ den X-P

Skrækscenarie
Forestil jer en gruppe i sagens natur uansvarlige børn proppet ind i en lukket kreds, eksempelvis et hus, med forældrenes tilladelse men uden den mindste voksensupervision i 2 uger. Børnene må lave mad selv, selv stå for rengøringen, for at bestemme sengetider og hvornår de skal op og selv løse deres indbyrdes konflikter. Noget a la Peter Pans Ønskeøen, men i det virkelige liv og som fjernsynsunderholdning.
Dette sande mareridt (!) var den nyeste opfindelse indenfor genren reality tv på den britiske kanal Channel 4. I programmet “Boys and Girls Alone”, som efter sigende var meningen skulle være et sociologieksperiment in vivo om hvordan verden ville være, hvis børnene bestemte, og hvor forsøgskaninerne var børn, 10 drenge og 10 piger imellem 8 og 11 år, var der ikke andet end grusomme straf, dødstrusler, eksempler på perfid mobning og sadisme, ukogt makaroni og mange, mange tårer. Og tv-kameraerne rullede videre.
Efter 48 timer så forældrene sig nødsaget til at gribe ind: de kom forbi og gjorde huset rent, lavede noget mad til dem, fik dem til at gå i bad og gav dem moralsk støtte… så deres børn blev i stand til at overleve i det føromtalte hus i de 2 uger, det var planlagt fra starten.
…
Det er det, jeg siger: alle er blevet forrykte!... Stakkels børn, altså!... X-P

Endnu engang... navne
Vi har tidligere været inde på den kæmpe betydning navnet har for en persons fremtid og lykke. Men da det er et tema man kan tale meget om, er vi så tilbage.
Som om der var mangel på navne er den nyeste trend at navngive børn efter amerikanske popstjerner og filmstjerner. For at være anderledes, skille sig ud og skabe en særlig identitet. Så belav jer på at se en bølge af Britneyer, Angelinaer, Shakiraer, Scarletter, Pariser, Brader, Justiner og Akoner.

Med andre ord: de vil så gerne skille sig ud, at de vil ende med at være ens alle sammen ;-)

Den ultimative hemmelighed
Men jeg skulle måske ikke være så afstandstagende overfor hindbær, for jf. hvad jeg har læst er hindbær vores venner – og fjender af den lokaliserede fedt. Det er sandt, det er nu det kommer: jeg har fundet ud af den ideelle måde til at få forbrændingen op på 1000 km i timen og dermed tabe de overflødige kilo. Ifølge en svensk ernæringsfysiolog er hemmeligheden ikke at anstrenge sig mere fysisk men i hvad man indtager, og han har foreslået 12 madvarer, der skulle være særdeles gode til formålet: udover de berømte hindbær taler vi om radiser, chili, kanel, ingefær, hvidløg, laks, kokos, vandmelon, grøn te, kaffe og sennep. På grund af diverse enzymer indeholdt i disse produkter, som ikke kun frigør fedt fra cellerne som stimulerer forbrændingen.
…
Nå men det bliver da lidt af en udfordring at lave en velsmagende ret ud af ovennævnte ingredienser… :-/

Frugtsmag
Jeg elsker alle mulige slags frugt som jordbær og kirsebær, som er de absolut favoritter, ananas, kiwier, bananer, ferskener, æbler, pærer, appelsiner, mandariner, klementiner, figner, melon, honningmelon, vandmelon, brombær, blåbær, nå ja… listen kunne fortsættenæsten i det uendelige. Uheldigvis er en af de få frugter udover sharon jeg ikke bryder mig om hindbær… for en gruppe tyske astronomer har for nylig opdaget, at Mælkevejen, hvis den overhovedet smager af mælk, er det af hindbærmælk!
I spørger måske jer selv, hvordan disse brillante forskere har fundet ud af netop så bemærkelsesværdig en ting, om de stak tungen ud af rumskibet og slikkede på Mælkevejen, men det ville selvfølgelig være tåbeligt og kun værdig til tegneserier, ikke sandt? Næ nej: ifølge avisen The Guardian fandt de ude på Mælkevejen præcis samme molekyle som giver hindbær sin hindbærsmag, den såkaldte ethyl format-molekyle, som består af den kemiske reaktion af ethanol med myresyre (der trods navnet intet hat med myrer at gøre… tror jeg nok…).
…
Men hvordan har molekyler med hindbærsmag mon kommet ud i Rummet??? Og hvorfor lige hindbær? Se det er så sandelig et mysterium… ;-)

Job humor
Der er intet tungere end mangel på humoristisk sans hos dem, man omgås allermest. Og da vi tilbringer så mange timer på arbejdet, er humor på arbejdspladsen afgørende, og cheferne burde gå forrest og give eksemplet. Hvad det angår kan jeg slet ikke klage, da min chef har god humor; men desværre er der chefer derude, som endnu ikke har fattet betydningen af dette og som måske tænker, at deres medarbejdere vil give deres bedste, hvis man opretholder et seriøst, hyperprofessionelt arbejdsmiljø. Faglig tilfredsstillelse og produktiviteten afhænger imidlertid også af en vis lethed, hvortil nøglen er et godt grin i ny og næ, især i krisetider som nu.
For at tage temperaturen på jeres arbejdsplads får I nu en lille test, som jeg fandt på nettet:

1. I løbet af arbejdsdagen griner eller fniser jeg:
a) en gang eller slet ikke
b) to eller tre gange
c) i hvert fald en gang i timen
d) konstant – det må være noget, jeg har røget :-)

2. Når jeg er alene og læser, ser, hører eller tænker på noget sjovt, så:
a) smiler jeg ved mig selv
b) griner jeg højlydt men kigger mig omkring for at tjekke om nogen så mig
c) griner jeg højlydt og finder nogen, med hvem jeg kan dele det, der morede mig
d) tager et koldt brusebad :-)

3. I det forløbne år kan jeg huske:
a) mindst en gang, hvor jeg har grinet i et minut i træk
b) mindst to til fem gange hvor jeg har grinet i et minut i træk
c) mere end fem gange hvor jeg har grinet i et minut i træk
d) jeg kan ikke huske det… hvad var spørgsmålet? :-)

4. Når jeg er sammen med andre mennesker griner de og siger sjove ting:
a) aldrig
b) sommetider
c) tit
d) jeg er aldrig sammen med mennesker… for at undgå de griner af mig :-)

5. Når jeg møder små daglige kriser (eksempelvis at vælte kaffen) prøver jeg at se det sjove ved situationen:
a) aldrig
b) sommetider
c) tit
d) kun hvis det er en andens kaffe :-)

6. Når jeg hører kollegaerne le, tænker jeg:
a) jeg ville ønske jeg fik løn for at have det sjovt (det var da bittert, hva’?!...)
b) jeg ville ønske, jeg vidste hvad der er så sjovt
c) det lyder som om de har det sjovt – jeg tror jeg går derover for at se, hvad de griner af
d) det må være lørdag, så jeg burde slet ikke være på arbejde :-)

7. Jeg gør ting med vilje for at komme til at le:
a) aldrig
b) sommetider
c) tit
d) jeg kan ikke se formålet :-)

8. De mennesker jeg bruger mest tid sammen med:
a) tager min energi og gør mig trist
b) har ikke rigtig nogen indflydelse på mit humør
c) får mig ofte til at grine
d) er som regel bare ude på at låne penge af mig :-)

9. Jeg kan sætte navn på:
a) en ting som næsten altid får mig til at le
b) to ting som næsten altid får mig til at le
c) mindst tre ting som næsten altid får mig til at le
d) min nærmeste familie :-)

10. Jeg griner af mig selv:
a) aldrig
b) sommetider
c) tit
d) kun når det ikke handler om mig :-)

Resultater: især
a) sik’ en mangel på humoristisk sans!... En god træning kunne være at se komedier eller læse tegneserier
b) du griner ved festlige lejligheder men næppe til daglig…
c) humoristisk set er du i glimrende form – husk at give men også at modtage
d) man behøver heller ikke at overdrive klovneriet, vel? ;-D

Franske løsninger
Hvis der er nogen, der virkelig kan finde ud af at leve er det franskmændene: god mad, gode vine, en mentalitet, der taler for at lade vente til i morgen med det, som ikke behøver at blive lavet i dag, osv. Og det kommer til at være denne egenskab, som vil redde dem ud af finanskrisen, vil I se. For den franske regering har implementeret en genial idé: fra 1. juli vil de sænke momsen på café- og restaurationsbesøg fra 19,6% ned til 5,5%. Staten mister nogle indtægter (mere præcist 22,5 milliarder euro årligt), men til gengæld regner de med at det vil stimulere klientellet til at spise frokost og aftensmad ude og skabe 40.000 nye jobs.
For mig at se – jeg som elsker at spise på restaurant – er det et fantastisk initiativ! Men regn ikke med billig vin, idet alkohol af åbenlyse grunde bliver fritaget for dette fald i moms.

Skøre love
Kan I huske at jeg på et tidspunkt nævnte en tilsyneladende debil lov, som nogen åbenbart havde glemt at revidere, og som fra tidernes morgen har været gældende for døende britiske parlamentsmedlemmer, som forbyder dem på det højeste at dø i parlamentet? Nå, det har vist sig ikke at være den eneste lov, der vækker undren. Her er andre eksempler:
- vidste I eksempelvis at i San Salvadors hovedstad, El Salvador, man kan risikere dødsstraf ved skydning, hvis man kører med promille?
- eller at det i Frankrig er forbudt at navngive svin Napoleon?
- i Storbritannien har gravide lov til at tisse hvor som helst… uden undtagelse
- indenfor murene af den britiske by York er det fortsat lovligt at slå en skotte ihjel forudsat han er bevæbnet med bue og pil
- og i London er det forbudt at praje en taxi hvis man er smittet med pesten
- og vi slutter af i USA, hvor det i staten Ohio er strengt forbudt at drikke en fisk fuld
- og i staten Vermont skal en kvinde stadig have skriftligt tilladelse fra hendes mand for at kunne få gebis.
…
Og kom så ikke her og påstå, at lovgivere ikke laver noget eller ikke interesserer sig for de mest centrale sager… ;-D

Særlig afgang
Ikke engang krisen har mindsket al den luksus man i dag giver kæledyrene, som i tiltagende grad er en del af familien og får alt fra designermøbler til 5 stjernede hoteller. Og ifølge hvad jeg har læst er det nu også åbnet et luftfartsselskab med speciale i at transportere kæledyr – som ikke rejser i lastrummet, næ nej, men rejser som konger. Den første afgang fra Pet Airways, som ikke transporterer mennesker men kun hunde og katte, afgår fra New York i juli; en billet tur retur koster omtrent 2.000 kr. Indtil videre flyver de kun indenrigs og har plads til 50 firbenede passagerer. Disse efterlades af deres ejere i Pet Lounge, hvor der er personale til at gå med dem og sørge for dem indtil de kommer ombord. Dyrene har en limousine (Pet Limo’en) til rådighed til at tage dem til flyet, og i kabinen har de en rumlig transportkasse, hvor de forbliver under rejsen. Hvert kvarter kommer der nogen forbi med madvognen. Og ved ankomsten er der nogen til igen at lufte dem. Efterfølgende venter de på deres respektive ejere i Pet Lounge. Hvis deres fly imidlertid skulle være forsinket, eller de af en eller anden grund først ankommer næste dag, kan dyrene overnatte på Paws Lodge, og de mere bekymrede ejere kan følge alle deres skridt via en pet tracker på luftfartsselskabets hjemmeside.
Imponerede…?
(foto: Scanpix)

Budskaber
Jeg har tidligere kommet ind på her om de forskellige typer af Facebookprofiler. Og jeg synes stadig, at det er sjovt at lægge mærke til alle de mangeartede stil, alle har, når de eksempelvis udfylder rubrikken hvad har du på hjerte?”. Min seneste update omhandlede for eksempel, at jeg lige havde set den første svale og at sommeren derfor ikke kunne så langt væk. Og det var præcist det, der var sket af interessante ting den dag. Men der er dem, som bruger “taletiden” til at skabe et bestemt image af sig selv – som personen med overskud til at bage fuldkornsbrød eller med den eller den politisk observans.

Ifølge hvad jeg har læst er der 9 stilarter på Facebook:

1. Dagligadagen: dem der skriver, at de er ved at bage og får gæster lige om lidt.
2. Se mit interessante liv: som skriver fra Bali og fortæller om deres igangværende fabelagtige ferie.
3. De politiske holdninger: Som eksempelvis siger, de er forarget over Israels behandling af befolkningen i Gaza.
4. Ren nostalgi: dem som ikke kan lade være med at oplyse om, at de nu er kommet i kontakt med deres folkeskolekammerater og lige nu er ved at lede efter fotoalbummer fra dengang.
5. Den der har brug for hjælp: som vil sælge lejligheden eller sin brugte bil.
6. Lommefilosofen: der ynder at citere berømte udsagn fra de store tænkere.
7. Forretningsmanden: som bruger lejligheden til at reklamere for den nye butik, de lige har åbnet.
8. Den selvironiske: som beskriver dagligdagens små tragedier i ironiske vendinger.
9. Den som intet siger: som i stedet for at skrive noget, der er bare lidt oplysende kun efterlader hos læserne et spørgsmålstegn eller prik prik prik.

Hmmm… jeg tror, jeg bedst passer ind i første kategori… eller hvis jeg er på ferie i anden kategori… eller…

(foto: acroamatic @flickr.com)

Finito!...
Gode nyheder for dem af jer piger – ok, ok, og mænd, men på dette område tror jeg, det stadig er kvinderne, som er hårdest ramt – som hele tiden er på mere eller mindre effektive slankekur, som sulter sig, og hvis ikke de gør det, så plages de af dårlig samvittighed, som forbander tyngdeloven, fjenden nummer et, der afslører sig på badevægten langt væk, og som har prøvet alt uden at opnå de ønskede resultater: jeg læste forleden i avisen, at inden længe vil slankekure være yt! I stedet for at tænke på målebånd og overflødige kilo i fremtiden vil fokus være på en sund livsstil…
… vent lige lidt: det er akkurat det samme: mon jeg spiser nok grøntsager? Indeholder dette kolesterol eller ej? Mon jeg dyrker lige så meget sport som jeg burde? Husker jeg at drikke vand? Og… og… og…? Jeg tænkte nok, det var for godt til at være sandt… :-/

Arbejdernes Internationale Kampdag
Hmmm... at tage til demonstration eller tage til stranden? At tage til demonstration eller tage til stranden? Det er så sandelig et svært valg… NOT!!! ;-D
Jeg vil ønske jer en fantastisk… fridag :-)
…
(Nå men jeg må hellere få alibiet i orden: “Folket står sammen! Folket står sammen!” … Hvor har jeg klipklapperne og håndklædet? ;-D)

(foto: vida de praia)