tirsdag, april 30, 2013

GPS
Jeg må få fat i en GPS, da jeg ikke har orienteringssans – ikke spor af den, nada – og desværre heller ikke er en sommerfugl: jeg læste forleden, at Danaus plexippus, de enorme sommerfugle også kaldet Monarker, som tager på en 3.500 km lang tur fra Canada og USA hvert år helt til Mexixo for at overvintre orienterer sig ved hjælp af en slags indre solkompas, som fører dem sydvestover, samtidig med at de bruger en lad os kalde det geografisk tragt bestående af Rocky Mountais i vest og Den Mexikanske Golf i øst, hvorved de lander akkurat samme sted og ennda samme træer som deres forgængere året før. Imponerende! Jeg farer til gengæld vildt i en rundkørsel...
(foto: Joel Sartore/getty)

mandag, april 29, 2013

Fiskeolie
For dem der ikke kan li’ fisk har jeg en dårlig nyhed… eller jeg har en god nyhed til dem, der kan: forskerne har fundet ud af, at folk der spiser meget fisk lever i gennemsnit to år længere end dem, der ikke spiser det. Fordi fisk, især de federe af slagsen der er rige på olier, gavner hjertet. I en artikel offentliggjort i Annals of Internal Medicine beskrev de at omega 3 olierne sænker blodtrykket, stabiliserer hjerterytmen og beskytter mod blodpropper i karrene. Og nej, det er ikke tilstrækkeligt at indtage kapsler: fisken i sig selv indeholder udover disse olier protein, D-vitamin, jod og selen, som kroppen også har brug for.
(fotos: vida de praia)

søndag, april 28, 2013

Snart
Med åbningen af vores nonprofit café få dage fra nu er der stadig en megalang liste af ting vi skal nå, inden vi kan slå dørene op, hvis alt går vel 1. maj om eftermiddag
en, da ombygningen af lokalet var ret omfattende og påhvilede mestendels bare os, en gruppe på ca. 10 mennesker i gennemsnit. Og vi har i forvejen arbejdet alle aftenerne og alle lørdage siden februar. Nu mangler det bare, vi tager nætterne i brug også til at arbejde i…
Hvis I tilfældigvis er i København kig forbi d. 1. eller siden :-)

lørdag, april 27, 2013

Der er liv
Hvor træls: danske forskere har netop meddelt på en NASA-konference og i en artikel i magasinet Science, at de har opdaget, der muligvis er liv på planeterne med de lidet kreative navne Kepler-62e og Kepler-62f, der i deres atmosfæriske sammensætning minder om Jorden og har temperaturer mellem 32 og 30ºC. Det trælse er, man ikke engang kan rejse dertil, da de er 1200 lysår væk (1200 x 9,5 billioner kilometer); ellers ville de kunne blive gode feriekolonier som alternativ til Costa del Sol :-D

fredag, april 26, 2013

Heligdag
I går tog jeg på arbejdet, mens folk i Portugal nød helligdagen (så længe de har den og Troika’en ikke finder på at afskaffe den som en del af besparelsesplanen…), men i dag er det mig, der skal nyde en helligdag :-D Jeg har endnu ikke planer som så og ville foretrække at slappe helt af, men med caféens åbning rundt om hjørnet er der flere opgaver der skal nås endnu…
(fotos: Katie Fitch)

torsdag, april 25, 2013

D. 25. april 
Endnu en 25. april (Portugals revolutions dag) at fejre. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvilken påvirkning krisen – eller al den beklagelse om krisen – og hvad jeg har fornemmet som en generel desilusionering med nutidens politikere må have på portugisernes demokratiske sindelag. Jeg forestiller mig, der er dem, der lovpriser diktaturen, hvor der angiveligt ikke forekom kriser eller skandaler (AN-GI-VE-LIGT og kun AN-GI-VE-LIGT, da når alt censureres og pakkes ind kan man aldrig vide, hvad der egentlig foregår, ikke sandt?!). Men, mine venner, I må ikke falde for denne fejltagelse: hvis demokratiet ikke fungerer, lad os forbedre den og ændre den lade mentalitet meget typisk for portugiserne med vennetjenester og at vente på nem fortjeneste. Og kom så igang med at vælge værdige, visionære folk i regeringen (som minimum folk uden straffeaatest eller sager i retten!). Uden seriøsitet, arbejdsindsats og en indviet holdning kommer vi ikke videre.
Diktatur aldrig mere!

onsdag, april 24, 2013

Drømmetydning
Jeg må indrømme at selvom jeg er psykolog og trods hvad man derfor ville forvente, så forstår jeg mig ikke på drømme. Hvis nogen insisterer på at fortælle mig, hvad de har drømt for at se, om jeg kan fremkomme med en ulødig tolkning, har de ikke heldet med sig. Fordi for mig kommunikerer drømme men hverken mere eller mindre end det, vores sind er optaget af i vågen tilstand. Så jeg plejer at spørge, om drømmens tema minder om noget fra dagliglivet, der forstyrrer, bekymrer, osv. – en pragmatisk måde at håndtere det.
Jeg læste imidlertid forleden, at japanske forskere ved Advanced Telecomunications  Institute International havde formået at udvikle en metode til at se de genstande folk ser i deres drømme ved at sammenligne hjerneaktiviteten under drømmene med den, når folk er vågne og ser på bestemte genstande. Et skridt hen imod at gøre drømmetydning mere videnskabelig eller blot et kuriosum?

tirsdag, april 23, 2013

Trafiksikkerhed
Jeg har endnu ikke opdaget dem, men jeg har hørt, der er nogen, der har hygget sig med at “pynte” trafiklysene i København: i stedet for den sædvanlige kugle har nogen et ølglas, et hjerte, osv. Det er fint nok med mig, og det er sjovt; jeg ved hvor det grønne, gule og røde skal være, så det ville ikke genere mig. Men angiveligt er det farligt for trafikken... fordi det kan forstyrre og aflede bilisterne. Med andre ord: dem som ikke i forvejen er afledt af at tale i mobiltelefon eller skrive sms’er, ikke?

mandag, april 22, 2013

Æg
Det er en 1. majtradition, at Statsministeren holder tale i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag i Fælledparken, hvor mange samles for at drikke og have det sjovt i denne dag, hvor mange har fri. Men for nylig har Helle Thorning (på billedet), som ikke ligefrem er populær i øjeblikket, har bekendtgjort, at hun i år ikke holder tale til majfesten i København, angiveligt for at give plads til Borgmesteren, nu der nu er kommunevalg i år. Hun skyndte sig imidlertid at sige til aviserne, det ikke var pga. frygt for (den muligvis utilfredse) folkemængdes reaktion, og at hun aldrig har fået et æg i hovedet og derfor ikke er bange for at få et æg i hovedet.
Jeg er ikke overbevist ;-D
(foto fra sidste års 1. majfest, Dressling Jens)

søndag, april 21, 2013

Fantasiløshed 
Så megen fantasi forskerne har i valget af forskningsemner, når de så kommer frem til at skulle navngive de ting, de har opdaget, er denne forsvundet; måske er den brugt op: hvad er lige pointen med eksempelvis at opkalde det mørke stof der menes at udgøre 25% af universet for “mørkt stof”? Nå, videre! Alt dette apropos at have læst en artikel, hvor dette mystiske stof og forskernes besvær med at samle det for at analysere det blev omtalt. Men åbenbart vil der takket være undersøgelser gennemført af rumstationen ISS (der deler navn med det berømte rengøringsfirma ;-D), hvor de åbenbart formåede at identificere nogle små positroner, der muligvis stammer fra det mørke stof, snart være muligt at lave de analyser.

lørdag, april 20, 2013

Blærerøve
Jeg ved en del om vikingerne, da jeg finder temmelig interessant den periode europæisk historie (og verdens historie, da de så vid vides endda var på det territorium, der i dag er kendt som USA langt før Columbus og Vespurcio, som I sikkert kan regne ud!). Men jeg var ikke klar over, de var blærerøve. Jeg læste forleden, at et norsk ph.d. projekt havde afsløret, at vikingerne havde med at pynte sig med almindelige brugsting, de bragte fra udlandet, som disse beslag. Det gav status.

fredag, april 19, 2013

Skræmmekampagne
I øjeblikket kører DR en kampagne mod antidepressiv medicin. I de første programer var de ekstremt manipulerende og fremsatte udelukkende meninger, som støttede deres synspunkt. Indtil en af de førende eksperter på området, en af landets mest anerkendte psykiatere Paul Videbech talte ud og anklagede dem for at manipulere opinionen: de havde brugt tid på et interviewe ham, man da det han havde at sige ikke bekræftede det budskab, de gerne ville udbrede – navnlig, at disse medikamenter ikke har spor gavnlig effekt og derudover gør folk afhængige og mere suicidale – viste de ikke engang interviewet. I stedet viste de en sag, hvor en ung mor “på grund af behandlingen” havde hængt sig.
Jeg arbejder dagligt med folk, der er indlagt med depression, og jeg kan altså heller ikke bekræfte beskrivelsen. Jeg vil endda ligefrem sige, der er flere patienter, der ikke ville være modtagelige for psykoterapi, hvis ikke de var medicineret. Og bekymret for faren for, at de ophørte med medicinen som følge af de forbandede programmer, hvor journalister giver den som eksperter, skrev jeg en mail til DR, hvor jeg fremlagde, jeg følte med det nævnte selvmord, men at det var noget vås at sige, det var en følge af behandlingen, da depressionen i sig selv – med eller uden behandling – har som en af de hyppigste symptomer selvmordstanker. Og at det mange gange er nemmere for de efterladte at bebrejde medicineringen for en sådan tragedie end at forsøge at forstå og acceptere, at deres kære “valgte” at ende livet. En ting er dog, at familien til den unge mor er følelsesmæssigt berørt og tænker sådan, men at en public service tv-kanal giver sig hen til hysteriske fortællinger er for mig uacceptabelt, og det, ja, kan være med til at sætte mange patienters liv i fare, hvis det får dem til at stoppe med behandlingen.
Nå, jeg fremlagde mine argumenter. Og i forgårs modtog jeg en automatisk mail med bla bla bla ditten og bla bla bla datten “og hvis jeg havde en depression, hvor jeg kunne ringe, hvis jeg havde selvmordstanker, og at jeg for alt i verden ikke skulle stoppe med behandlingen men tale med en læge, hvis programmerne havde gjort mig utryg, da jeg ville risikere et tilbagefald”. Først blev jeg irriteret: der er intet værre end automatiske mails. Efterfølgende grinede jeg lidt: de blev alligevel bange for konsekvenserne af det bavl, de lukkede ud.

torsdag, april 18, 2013

Lufthavne
Og nås man taler om hoteller bliver man uundgåeligt nødt til at komme ind på lufthavne. Og der er lufthavne og lufthavne: jeg har været i lufthavne med lounges hvor man som passager kan få gratis te og kaffe og kedelige lufthavne hvor der er for lidt at se og næsten ingen butikker. De har det tilfælles, at der reelt (jeg siger reelt, fordi der er dem, der reklamerer med det som den i København, men niksen biksen, når det kommer til stykket) ikke engang er gratis wifi for at holde passagererne underholdt på nettet uden at skulle bruge en formue. Og jf. Hvad jeg har læst, er der en tredje kategori af lufthavne, som jeg ville kalde luksusslagsen.
Eksempelvis den i München, hvor der tilbydes ølsmagning, meget apropos deres hovedattraktion, Oktoberfesten, bedre kendt som Ølfesten.
I Changi-lufthavnen i Singapore har de gratis wifi til rådighed. Og i hvert fald de sidste 20 år haft swimmingpools og boblebad, og mere for nylig fået rutsjebaner til de små og til de store eksotiske haver med orkideer, kaktusser, sommerfugle mm., biografer – også gratis!, og guidede sightseeingture i Singapore, hvis mellemlandingen er på mere end 5 timer.
I S. Franciscos er der kunstgallerier med en dele at byde på og skiftende udstillinger. Og i den i Nashville, country-musikkens hovedstad, har de altid levende musik.
I den i Seul, som har været kåret som verdens bedste, har de endda skøjtebane, golf og spa. Og i Hong Kong lufthavnens biograf viser man de nyeste 3 D filme.
Som sagt er der lufthavne og lufthavne!…
(foto: Changi Airport Group)

onsdag, april 17, 2013

Farvel til minibaren
Jeg læste forleden, at en institution er ved at forsvinde: minibaren på hotelværelserne, da de tilsyneladende er for svære at administrere og en dårlig forretning. Jeg må indrømme, jeg aldrig har brugt minibaren på et hotelværelse, da priserne plejer at være latterligt høje, så jeg kommer ikke til at savne den. Men mon det vil gøre det mere træls for folk der rejser meget, fx salgsfolk, som, forestiller jeg mig, kommer sent fra et møde og får lyst til et glas og en nøddesnack for at geare ned inden sengetid? Efter nærmere eftertanke kan det være, de fleste er som mig og har aldrig brugt dem og kommer derfor ikke til at savne dem. Men de hører med at undre sig over, hvor dyre varerne er og vçlge den fra!… :-)

tirsdag, april 16, 2013

Glad
Det er længe siden, jeg sidst har lavet en lille liste. Denne er om, hvad der bibringer glæde, og jeg “huggede” den fra en venindes profil på Facebook. Men da listen havde 41 punkter om ting, der gør folk glade, var jeg nødt til at vælge lidt ud:

1. At tage på ferie (bemærk det er det første! ;-D)

2. At lægge sig i en seng med rent sengetøj

3. At står op til en solrig dag

4. At vide der er stadig er en masse sider tilbage i den gode bog man er ved at læse

5. Den dag du opdager, du kan køre bil

6. Når man åbner endnu en kasse i supermarkedet

7. Den sidste skoledag/arbejdsdag (ferie igen :-D)

8. At strege det sidste punkt af din liste (det er aldrig sket for mig, da der imidlertid er kommet en masse tilføjelser, men det kan jeg sagtens forestille mig…)

9. Officielt at være kærester

10. At reparere et elektronisk apparat ved at banke på det (jeg lover, den var på listen! :-D)

11. Når nogen vurderer dig yngre end du er

12. Indforståede jokes

13. At ligge i en solstråle, der kommer ind af vinduet (for mig især om vinteren!)

14. Når en deadline uventet bliver forlænget

15. At grine af en fremmed sammen med en anden fremmed

16. At trække ukrudt op med rødden

17. At være oppe til at sent, at alt virker morsomt

18. At afslutte sidste eksamen

19. At grine så meget, man begynder at græde

Kan I genkende disse ting?

mandag, april 15, 2013

Overdrivelser altså!
Jeg fordømmer de islamister, der har det med at undertrykke kvinderne, mens mændene kan gøre som det passer dem. Men jeg er heller ikke enig i de overdrivelser fra visse feminister, der synes man for at være fri må gøre andre ekstreme ting. Som det har været tilfældet for nylig, da en gruppe feminister kaldet Femen demonstrerede angiveligt i solidaritet med den 19-årige tunesisk kvinde Amina Tyler, der i protest mod sit lands islamister besluttede sig for at lægge to billeder af sig selv på nettet, hvor hun er topløs og har skrevet ”fuck jeres morale” osv. på sin bare overkrop og nu risikerer stening eller piskning.
Hvorfor må man dog altid overdrive? Og hvilken frihed er der i at smide tøjet?

søndag, april 14, 2013

Rode-coach
Vores tid er fantastisk, ikke mindst hvad kronisk tåbelighed angår: jeg læste for nylig, at der udover de coaches der i forvejen er, der tager sig at karriereproblemer og parforholdsproblemer nu også er opfundet en slags coach der tager sig af rod i hjemmet og hjælper folk med at smide ud, rydde op og udvikle et system til at undgå fremtidig rod - en såkaldt oprydningskonsulent.
Er der ingen, der kan klare sig uden såkaldte eksperters hjælp læn
gere???

lørdag, april 13, 2013

Hvad er spam?
Som om det ikke var nok med de tvivlsomme mails, der tilbyder mig arv, fra tid til anden kommer der også beskeder fra fremmede på Facebook. Jeg samlede nogle (på billedet), hvoraf jeg kan konkludere følgende: at jeg har et flot profilbillede og er supersmuk (“og har nogen nogensinde sagt det til mig?”) og har et uimodståeligt charmerende smil, og at det derfor er det værd at tale med mig og lære mig at kende. Og at folk, der skriver sådan noget ikke forstår sig på gramatik!…
Hvem er mon disse folk? Eller hvem mon er bag al den debile spam? Jeg er så taknemlig for antispam programmer, som får fat i det meste af den slags ligesom et fiskenet!
(foto: vida de praia)

fredag, april 12, 2013

Motion eller ej, det er spørgsmålet
Da jeg har et rimelig stillesiddende job prøver jeg på at gennemføre mit motionscykelprogram – 45 minutters intensiv træning – mindst 3 gange om ugen. Det giver mig velvære og holder de ekstra kiloer på afstand, troede jeg. Fordi jeg altid har hørt, at vejen til et slankt liv er især motion. Forleden læste jeg imidlertid, at en undersøgelse foretaget af dr. Herman Pontzer fra Hunter College i New York blandt jægerstammer i Tanzania og for nylig offentliggjort i tidsskriftet Plos One har afsløret, at disse forbliver åleslanke ikke ved at være mere fysisk aktive (læs: forbrænde flere kalorier) end den vestlige befolkning i gennemsnit ,en ved at spise mindre end denne.
Konklusion: motion er godt for helbredet, men hvis du vil forblive tynd må du låse køleskabet og undgå omfangsrige snacks ;-)

torsdag, april 11, 2013

Mirakelpille
Der er ingen tvivl om, at medicinalindustrien har en særlig evne til at opfinde medikamenter med en bred vifte af anvendelsesmuligheder. Jeg har fx hørt, at den berømte Viagra, et stof udviklet til at løse erektile problemer hos mænd, udover at afhjælpe dette samt hjertefejl hos såvel voksne som ørn, nu også er et middel mod fedme. I hvert fald hos laboratoriemus mindsker det drastisk antallet af hvide fedtceller, mænd det tilsvarende øger de brune, der hjælper med at øge forbrændingen.
Hvad med bivirkninger…? ;-)

onsdag, april 10, 2013

Basale værdier

Med fare for at lyde gammeldags synes jeg, at man lidt har glemt basale værdier som respekten for andre mennesker trods forskellige meninger i den tid vi lever i. Jeg har aldrig været vild med den forhenværende britiske konservative premierminister, Margaret Thatcher, der døde i forgårs. Hun har altid gjort mig bange. Og jeg kan heller ikke li’ den tendens til at idyllisere de døde, hvor man aldrig må omtale den nyligt afdøde i negative vendinger. Men jeg blev virkelig chokeret med den mangel på pli og respekt udvist af de mange demonstranter i London, Leeds, Sheffield, Liverpool, Belfast, Glasgow og andre storbyer, der med T-shirts på med påskrift a la “Hurra! Heksen er død” angiveligt spontant fandt på at fejre begivenheden på gader og stræder.
Skam jer! :-(
(foto af jublende demonstranter foran St. Paul’s Katedralen, Sang Tan/AP)

tirsdag, april 09, 2013

En god bøf
Jeg overvejer fra nu af at indlede dagen med en god bøf. Nej: jeg er ikke en ædedolk. Men jeg læste forleden, at en undersøgelse fra Missouri University i USA havde afsløret, at det at indtage en kæmpe dosis animalsk protein (eksempelvis æg og/ eller kød) om morgen mindskede trangen til søde sager og fedt om aften ;-)

mandag, april 08, 2013


Mandag
Det er mandag og det er nok… ingen yderlige kommentarer er nødvendige. Jeg efterlader jeg, meget apropos, med Manic Monday fra Bangles.

søndag, april 07, 2013

Såååååå!
Gør mig altså ikke dummere, end jeg er! Ja: der er kommet endnu en af de mails, denne gang angiveligt fra en Mrs. Sara Chow, angiveligt en ældre kinesisk dame på 95 år bosiddende på Honolulu, som indleder med at spørge mig, om jeg kan stole på hende (selvfølgelig: spørgsmålet er om jeg kan stole på hende). Så fortsætter hun med at sige, at pga. hendes skrøbelige helbredstilstand har hun besluttet at lade mig arve hendes afdøde mands til at blive uddelt til de fattige. Jeg skal bare sende mine data til hendes advokat, som har fået instruktioner og bla bla bla.
Er der nogen der tror på det her???

lørdag, april 06, 2013

Grådighed uden grænser... eller tåbelighed uden selvsamme
Uundgåeligt: efter den “fantasi” flere luftfartsselskaber har udvist i de takster de opkræver deres kunder, der er nu en, der fandt på at opkræve efter vægten: hos Samoa Air vil billetprisen fremover afhænge af kropsvægten, 6 kr. per kilo for indenrigsflyvninger og op til 25 kr. per kilo for langdistanceflyvninger. Når man bestiller, skal man udfylde sin vægt i et af rubrikkerne, hvilket vil blive kontrolleret, når man checker in. På bagagevægten eller hvad???

fredag, april 05, 2013

Parallelparkering

Efter års øvelse er jeg, beskedenheden til side, efterhånden rigtig god til parallelparkering – en rimelig kompleks manøvre. Derfor finder jeg det, de to her har præsteret, UMULIGT!

torsdag, april 04, 2013

Opfindelser
1. april er overstået, hvis nogen skulle komme i tvivl efter det følgende: forleden læste jeg, at en gruppe amerikanske forskere ved University of Texas lige havde opfundet en usynlighedskappe ikke så anderledes end Harry Potters! I en artikel i det velrenommerede tidsskrift 'New Journal of Physics' beskriver de en ultratynd kappe på 0,15 millimeters tykkelse. Der er kun et men: den virker kun i mikrobølgelys. Ah!: jeg synes nu det var for godt til at være sandt...

onsdag, april 03, 2013

Tilbage
Sådan: i dag vender jeg tilbage til arbejdet, udhvilet, veloplagt og klar på hvad der måtte komme :-D Og foråret er endelig meldt sin ankomst i Danmark – niiiiice!
(fotos ved søerne i København, Rune Gissing Frantzen)

tirsdag, april 02, 2013

Det er forbi
Alt der er godt er hurtigt forbi. Og denne fantastiske påskeferie er ingen undtagelse. Vi hvilede en del, var sammen med familien og nogle venner, spiste og drak godt, gik på lidt udflugter, og det var fantastisk at nyde det lidt lunere vejr.
På gensyn! :-D
(foto: vida de praia)

mandag, april 01, 2013

Aprilsnar
Jeg er ikke vild med aprilsnar, derfor vil jeg hellere fortælle jer om noget, der selvom det er så utroligt, det virker som løgn, så skulle det efter sigende være sandt: der er folk, der har oplevet at have det lige så godt, og lige pludselig falder der et dyr op fra himlen: eksempelvis en golfspiller i Californien fik en haj (på billedet) i hovedet; der var skrammer på dyret, der indikerede, det var blevet taget af en rovfugl, som så havde tabt det. Nogenlunde det samme skete for en dreng og hans bedstemor også i Californien: de hyggede sig i haven og pludselig faldt der en hund fra himlen, som muligvis var blevet taget af en høg eller lignende. Og der er et brudepar, som var mindre heldigt: en ko på flere tons faldt lige ovenpå bilens køler, som blev totaltskadet; den var faldet fra et klippeudspring lige ovenover vejen, de kørte på.
Som sagt bizart men sandt!...