lørdag, juli 31, 2021

Ubekymret
I løbet af ferien har dagligdagsbekymringer med at dale.
Og som man siger er det at bekymre sig at meditere på lort.
(foto: vida de praia)

fredag, juli 30, 2021

Mere frugt
Det er det, jeg siger: med varmen har jeg kun lyst til frugt.
(foto: vida de praia)

torsdag, juli 29, 2021

Dukkerter
Dukkerter kan man ikke gå glip af. Vandet er efterhånden rigtig indbydende!
(foto: vida de praia)

onsdag, juli 28, 2021

Solnedgang

Med dagene stille og roligt ved at blive lidt kortere, kan der ses dejlige solnedgange.
(foto: vida de praia)

tirsdag, juli 27, 2021

Piquenique

O Verão também é a época alta dos piqueniques. E qualquer farnel serve.
(foto: vida de praia)

mandag, juli 26, 2021

Roser

Sommeren er rosernes højtid.
(foto: vida de praia)

søndag, juli 25, 2021

Takeaway

Sommetider er det dejligt ikke at skulle lave mad. Og sushi smager så godt!
(foto: vida de praia)

lørdag, juli 24, 2021

Svaler
For mig har det en særlig værdi de små ting, som varer kort. Ligesom årstidens frugt er det kun begrænset tid, vi har svalerne her hos os. Og de er så skønne at observere i flugt.
(foto: vida de praia)

fredag, juli 23, 2021

Besøg

Alle somre får vi dagligt besøg af humlebierne, som forelsker sig i vore blomster
(foto: vida de praia)

torsdag, juli 22, 2021

Kølige bobler

Prosecco smager altid godt. Men bedst om sommeren, helt kølig
(foto: vida de praia)

onsdag, juli 21, 2021

Flere vilde blomster

Det er det, jeg siger: de vilde blomster ses allevegne. De vokser endda mellem brostenene og ved kantstenene.
(foto: vida de praia)

tirsdag, juli 20, 2021

Frugt

Om sommeren spiser jeg næsten ikke andet end årstidens frugt 🍓🍓🍓
(foto: vida de praia)

mandag, juli 19, 2021

Klipklapper

Hvad er sommeren uden klipklapper? Og strandhåndklædder?
(foto: vida de praia)

søndag, juli 18, 2021

Dukkert

Og en god dukkert kommer altid belejligt.
(foto: vida de praia)

lørdag, juli 17, 2021

Vilde blomster

En af de ting jeg nyder allermest i løbet af sommeren, er de vilde blomster. Der er så mange, og bierne sværmer om dem.
(foto: vida de praia)

fredag, juli 16, 2021

Næsten ferie!

Om lidt under 6 timer har jeg ferie. Endelig! Hvor trængte jeg efterhånden til at koble fra og slappe af, efter måneders intensivt arbejde. Det bliver 4 fantastiske uger alene af den grund. Og fordi jeg tilbringer dem i min bedre halvdels fremragende selskab.
Som sædvanlig vil jeg kigge forbi med ”feriepostkort”

torsdag, juli 15, 2021

Pindsvin
Vidste I, at der er rehabiliteringscentre til pindsvin? Fx i Nordportugal er der siden juni det eneste af slagsen i Det Iberiske Halvø. Og den blev etableret af en forening, som hedder Piggede Venner (Jeg driller ikke. Det hedder den altså). I Rehabiliteringscentret modtager de og behandler de de tilskadekomne svagelige dyr og sætter dem ud i naturen igen.

onsdag, juli 14, 2021

Kunst
Kunst bidrager til børnenes udvikling. Det uafhængigt af om den er pæn eller grim, om der males endda med fingrene, tegnes, laves kollager, tegnes kruseduller med kridt, laves “smykker”: det stimulerer deres kreativitet og planlægningsevner (hvad skal jeg lave med de materialer, jeg har til rådighed?), deres motoriske færdigheder (hvis de bruger værktøj som pensler). Og de bliver bedre venner, da det udvikler empati og reducerer stress.

tirsdag, juli 13, 2021

Bæredygtig Lego
Vidste I, at Lego allerede laver lego af genanvendte plastflasker? Hver literflaske er nok til at lave ca. 10 brikker på 4 x 2 cm. Indtil videre er det et pilotprojekt, men lad os håbe, de fortsætter.

mandag, juli 12, 2021

Tanti auguri, azzuri!

Italien vandt finalen igår aftes i Wembley mod England, trods englændernes praleri, den utrolige store hjemmebanefordel med flere hjemmekampe og andre hjælpende forhold. Det var en velfortjent sejer: englænderne lænede sig tilbage efter at score et mål allerede i 2. minut, og italienerne viste sig overlegne, kæmpede og scorede til uafgjort. De kæmpede godt i den forlængede spilletid, og i straffesparkskonkurrencen var de suveræne, såvel i scoringerne og endnu mere i redningerne – Donnarumma er kun 22 år gammel og allerede en kanon god målmand.
England pralede af at tage fodbolden hjem og førte en uambitiøs turnering. Mine herrer, åbenbart er fodboldens hjem “Støvlelandet”.
Det var det værd at være oppe så sent og være så klatøjet i dag.
Tanti auguri, Mancini! Tanti auguri, azzuri!

søndag, juli 11, 2021

Mode

Den portugisiske tøjdesigner Ana Salazar gør sig i alt: nu vil hun klæde de kommunale arbejdere indenfor rengøring og vedligeholdelse af grønne arealer i Lissabon på. Her er nogle af de fashionable uniformer.
Mon Københavns kommune kunne lade sig inspirere?

lørdag, juli 10, 2021

Ur eller is?

Jeg læste forleden, at Swatch, den berømte schweiziske urfabrik, er gået sammen med Santini, det traditionsrige portugisiske ismejeri for at lave et ur med chokoladesmag.

Hvordan…?

fredag, juli 09, 2021

Effektiv

Slankekure er ikke spor effektive. De virker i hvert fald ikke på mig. Jeg kan tabe et sølle kilo men tager det hurtigt på igen.
Forleden læste jeg imidlertid om en anden metode, som jeg er sikker på er mere effektiv. Og I er advaret på forhånd: jeg gør ikke grin, og det er ikke 1. april. Denne nye metode til at bekæmpe overvægt og promovere vægttab er… (trommer) at lukke munden med en lås. En magnet sat på tænderne, som ikke tillader, munden åbnes mere end et par millimeter. Hvilket gør det umuligt at spise fast føde. Det er i hvert fald hvad forskere ved universitetet i Otago, i New Zealand, i samarbejde med forskere ved universitetet i Leeds, i Storbritannien. Metoden hedder DentalSlim Diet Control.

torsdag, juli 08, 2021

Flyvende bil

Mød prototypen på en flyvende bil fra det slovakiske firma Klein-Vision, som med sin kraftige BMW-motor fornylig er fløjet 35 minutter i Slovakiet, mellem Nitra og Bratislava. Fra lufthavnen kørte den videre til midtbyen.
Det er sikkert fremtiden. Men jeg er endnu ikke parat til det. Måske om et år eller to... eller ti.

onsdag, juli 07, 2021

Chokolade

Dem der imidlertid er mindre ”kræsne” end jeg kan allerede købe i Portugal chokolade med larver, diverse kiks lavet på insektmel, dehydrerede insekter med flere smage osv.
Jeg har faktisk smagt dehydrerede larver, men de gik kun ned friterede og druknet i masser af chili :-P

tirsdag, juli 06, 2021

Mindre

Vidste I, at rygningen det sidste halvandet år med pandemien og lockdown har ført til et fald i cigaretrygning på 10% sammenlignet med 2019? Ikke spørg mig hvorfor; måske fordi man ikke har været så meget i byen, der har ikke været de store middage, ingen cafébesøg, restaurationsbesøg, osv. Men hvem ville have troet, at det ville være en effektiv måde at bekæmpe den uvane?

mandag, juli 05, 2021

Astronauter

Vidste I, at der blandt de 22.000 ansøgninger ESA, det Europæiske Rum Agentur, har modtaget er 340 fra portugisere? Dette inkl. fire for parastronauter, som jeg ikke ved hvad er (handicappede astronauter?) og 61 fra kvinder.
Jeg har ikke drømt om, der gik så mange rundt med en astronaut i maven 😊

søndag, juli 04, 2021

Genanvendelse
 

Jeg bliver altid virkelig inspireret, når jeg ser et gedigent genanvendelsesprojekt! R-Coat er et firma skabt af Anna og Yasmin, to unge kreative og iværksættende studiner indenfor hhv. Klima og Bæredygtighedsstudier og Design Management i Lissabon, og de havde den geniale idé at omdanne ødelagte paraplyer til regnjakker.
Jakkerne sælges online fra 160 euro.

lørdag, juli 03, 2021

Mellemmåltid 

Med den hysteriske, dårligt overvejet snak om klimaforandringer og løsninger for dem, tales der om at ændre kosten, så man begynder at spise insekter. I Portugal, for at forberede sig til situationen, har Fødevarestyrelsen allerede godkendt syv arter af insekter til menneskelig indtagelse – to slags fårekylling, en slags bille, to slags græshopper og to slags larver.
Nu skal I høre: GLEM DET!

fredag, juli 02, 2021

Lektier fra naturen
Spørgsmål: spiser edderkopper slanger?
Svar: ... Ja! På alle kontinenter undtagen Antarktis, hvor der givetvis hverken er edderkopper eller slanger. Og ikke kun de store fugleedderkopper men selv små edderkopper; det er faktisk de små som den Sorte Enke, der løber med rekorden. De fanger dem i deres spindelvæv, injicerer dem med paralyserende gift og vikler dem til i mere spind, og så bliver de hængt op frem til aftensmaden, som, kan vare i dagevis. Og de stakkels slanger har intet at forsvare sig med, fordi ikke engang hvis de selv er giftige kan de bruge deres gift, da det kræver et lidt større bytte, de kan ramme med deres hugtænder.  
De få gange slangerne overlever er det, til min store overraskelse, fordi mennesker intervenerer og redder dem.
Og hvis I ikke tror mig, læs denne artikel fornylig offentliggjort i et fagmagasin.

torsdag, juli 01, 2021

Tillykke! 

Tillykke med min elskede på denne særlige dag! 
Vi tager lige en fridag og modtager mine svigerforældre og får måske også besøg af min svoger og familien.