søndag, juli 31, 2011

My Way
Hvis der er en sag, der virkelig gør mig i godt humør er det My Way opført af Frank Sinatra :-D

lørdag, juli 30, 2011

Hotel California
Jeg har aldrig været en fan af Eagles og af deres sange kender jeg kun denne, tror jeg, men jeg finder den til gengæld en af de bedste sange til alle tider!: Hotel California.

fredag, juli 29, 2011

Volta pra mim!
Og apropos brasilianske kærlighedssange, fik denne alrid tårerne frem, da jeg spillede den på replay: Volta pra mim, som oversat betyder Vend tilbage til mig, med Roupa Nova. Jeg får stadig en klump i halsen…

torsdag, juli 28, 2011

Fogo e Paixão (meu iá-iá meu iô io)
Så I ikke tænker, jeg kun kan li’ musik på engelsk, får i en sang, som har været i min bevidsthed altid. Ikke spørg, helt hvad den betyder – det er ikke al brasiliansk jeg begriber – men i store træk er den en kærlighedserklæring ♥: Wando med Fogo e Paixão(overs.: Ild og Passion)  ;-)

onsdag, juli 27, 2011

Goodbye, my lover
Og fra 80ernes dansemusik hopper vi frem til en nyere og mere melankolsk sang, som giver mig kuldegysninger, hver gang jeg lytter til den: Goodbye, my lover med James Blunt!

tirsdag, juli 26, 2011

The Reflex
Og The Reflex, med Duran Duran, kunne selvfølgelig ikke undgås. Det er en af deres bedste sange, det var virkelig fedt at se den live for nogle år siden, og jeg håber, den er på repertoiret i september, når de kommer igen for at give koncert i København ;-)

mandag, juli 25, 2011

Angels
Og fra dansegulvet går vi videre til en smuk ballade: Angels med Robbie Williams.  

søndag, juli 24, 2011

Feriemusik
Men hvis jeg nu skal prøve at fremme feriefølelsen, efter gårsdagens chok og smerte, en fast bestanddel af sommerferien for mig er at lytte til musik, der gør mig i godt humør. Og da godt humør er til for at blive delt, bliver dette lille hjørne de næste 4 uger forvandlet til en jukeboks med noget af min yndlingsmusik.
Jeg starter med Dancing Queen ved Abba, en sang jeg identificerer mig temmelig meget med :-D

lørdag, juli 23, 2011

Sorg
Jeg har boet i Norge og har mange venner dér, så det har et særligt sted i mit hjerte. I dag sørger jeg med Norge for den  modbydelige bombesprængning og det bestialske massakre, der er fundet sted i Oslo og Utøya i går. Og jeg fordømmer og tager afstand fra alle former :-(

fredag, juli 22, 2011

Ferieaktiviteter
I dag går jeg fra på ferie – ENDELIG! I år tager vi igen 4 ugers ren afslapning, men denne gang, udover en weekend i Norge, planlægger vi ikke at rejse men i stedet tage en dag ad gangen. Alligevel ville jeg efterlade her et ferieforslag, hvis man har tænkt sig at blive i eller tage til Portugal og gerne vil se noget anderledes: i Azorerne er det muligt at se i deres naturlige habitat kaskelothvaler, disse fascinerende kæmpepattedyr, der elsker de dybe farvande, som næsten har været udryddet og hvis kalve følger mødrene i 10 år!
God sommer! :-D

torsdag, juli 21, 2011

Av, kærligheden!
Der er næsten intet, der gør så meget ondt som kærestesorg.. Og indtil for nylig troede jeg, det var emotionelt og mere i overført betydning. Men det er ikke kun: en gruppe forskere fra universitetet i Michigan,  i USA, ledet af psykologiprofessor Ethan Kross, fandt ud af forbindelsen mellem kærestesorg og fysiske smerter, og ar hjernen reagerer på lignende måde, når man tænker på eller ser et billede af eks’en og når man rører ved eksempelvis en kop varm kaffe, at begge erfaringer fremmer fysisk smerte.
Aaaaah: nu forstår jeg det bedre... ;-)
(video af Nazareth: Love Hurts, 1975)

onsdag, juli 20, 2011

Amatører
Der er meget modige mennesker (og jeg er bestemt ikke en af dem, må jeg indrømme ;-D). Som den gruppe danske amatørfysikere, som kalder sig Copenhagen Suborbitals, selvfølgelig, som – igen! – denne sommer satte sig for at demonstrere, de imellem dem var i stand til at bygge en rumraket, der kunne komme ud i rummet. Sidste sommer efter flere forsøg, udledte rumrakketten  Tycho Brahe Heat-1X, opkaldt efter den danske renæssanceastronom, lidt røg men tog ingen steder hen. Men i år, d. 3. juni var de vellykket: Tycho Brahe Heat-1X lettede med dukken Rescue Randy ombord og kom op i stratosfæren i 15 kilometers højde.
Næste skridt bliver at bemande den med et menneske…
… men hvem tør sætte sit liv i hænderne på amatører? X-P

tirsdag, juli 19, 2011

Kineserier
Frem til 80’erne var plastikkirurgi forbudt i Kina; dem der gerne ville have bittesmå fødder måtte maltraktere dem derhjemme. Med den demokratiseringsproces de siges at have i gang derover, er dørene bl.a. blevet åbnet op for bl.a. kosmetisk kirurgi, og udbredelsen på det område har været så enorm, at der i øjeblikket er klinikker alle vegne, og Kina har fået en tredje plads i antal plastikoperationer, kun overgået af Brasilien og USA (selvfølgelig!). Mange kinesiske kommer ud af universitetet og føler behov for at få en plastikoperation, ikke kun for at få det bedre med sig selv, men også fordi de tror, det forbedrer deres mulighed for at få jobs. For en forkert næse eller en forkert højde kan angiveligt ruinere en karriere. En tanke der ikke er helt ude i luften, for det er vel kun i Kina, nogen kan finde på at skrive i at skrive i en jobannonce til en advokatstilling, at man søger en tiltrækkende person på mindst 1,70m!…

mandag, juli 18, 2011

Kongres udenfor sæson
Jeg har ikke noget imod at spise is om vinteren eller nyde en dejlig varm tchai om sommeren, selvom det er udenfor sæson. Der er til gengæld andre ting, jeg fortrækker, dér hvor de hører hjemme. Som for eksempel at støde på Julemanden… eller rettere Julemænd. Det siger jeg på baggrund af, at Julemændenes Verdenskongres starter i dag og af en eller anden årsag ikke afholdes på Nordpolen, eller i Finland ej heller i Grønland, som man ellers ville forvente, men i selveste København. I de næste 3 dage kommer 120 Julemænd fra flere lande og kontinenter til at drøfte… Julemoden for Julemanden 2011? De forfærdelige stigninger i priser for at afsende pakker? Rensdyrs rettigheder? Hvilket nyt legetøj man kunne opfinde til den næstkommende jul…? For hvad i alverden har Julemænd at tale om i 3 hele dage???

søndag, juli 17, 2011

Middag
Vi har inviteret en gruppe herboende portugisere og deres danske mænd til at komme og spise hos os her til middag. På menuen planlægger jeg at servere diverse tapaslignende forretter, som hovedret Bacalhau à Gomes de Sá, altså klipfisk (som jeg havde med fra Portugal og fik frosset ned) med kartofler, æg, persille og oliven og hertil en god salat og til dessert arroz doce (en særlig portugisisk risbudding), gelé, sorbet og frugt. Og jeg ved, en af gæsterne medbringer hjemmebagt brød.
Jeg elsker disse portugiser middage, hvor maden blot er en undskyldning til at få tungen på gled! ;-D
I skal alle være velkomne! :-)

lørdag, juli 16, 2011

Eufori
Der er folk, som bliver pirrelige, når de får for lidt søvn. Jeg bliver til gengæld mere euforisk; som om jeg havde drukket 3 eller 4 kopper kaffe lige efter hinanden, så meget energi får jeg ;-) Og tilsyneladende er det en almindelig reaktion. Jf. hvad jeg har læst har en ny undersøgelse fra University of California Berkeley i samarbejde med Harvard Medical School afsløret, at en nat tilbragt uden at lukke et øje sætter gang i det hjernecenter, som producerer dopamin, den neurotransmitter ansvarlig for følelsen af lykke og tilfredshed.
Den anden side af medaljen er selvfølgelig, at eufori kan forårsage dårligere dømmekraft, da i hvert fald længere tids søvnmangel påvirker kroppen svarende til at have en alkoholpromille på 0,9%, hvilket får mig til at tænke, at det måske er en smule farligt at have folk i nattevagt på et hospital eksempelvis…

fredag, juli 15, 2011

Dagbog
Jeg har skrevet dagbog siden jeg var teenager, og jeg er mere eller mindre ærlig og mere eller mindre detaljeret, afhængig af hvad det drejer sig om. Lad os bare sige, den kan tåle dagens lys, hvis nogen tilfældigvis får fat i den og kommer på at læse den. Der er således visse ting jeg aldrig kunne finde på at skrive i min dagbog.
 Og en 21-årig britisk tyv fra byen Dagenham burde have tænkt på det samme: for ifølge avisen The Telegraph gik dumrianen i gang med at berette om sine kriminelle “bedrifter” i dagbogen, bl.a. at have medvirket i et bevæbnet røveri. Da politiet imidlertid afhørte ham om røveriet begået af en af hans venner, påstod han at have været hjemme hele den pågældende nat og at have set fodbold i fjernsynet; det var selvfølgelig løgn, og det var praleriet i dagbogen, der fældede hans alibi ;-D

torsdag, juli 14, 2011

Bon apetit! :-)
Ferie tid er når vi prøver nye og anderledes ting, eksempelvis restauranter. Jeg har tidligere omtalt temmelig anderledes restauranter, som den i Sneslottet i Finland, hvor temperaturerne konstant er under 0, den restaurant i Taiwan, der er dekoreret omkring det latrinære tema, restauranten i Pisa inde i et fængsel og betjent udelukkende af fanger og de sushi restauranter i Japan, hvor lækkerierne bliver serveret på en nøgen kvindekrop. 
Men der er mere for dem, der efterhånden finder ovennævnte trivielle: i Tyskland er der eksempelvis en restaurant, Unsicht-Bar, som tilbyder muligheden for at erfare at være blind for en aften, mens de øvrige sanser udnyttes maksimalt, og hvor man kan bestille en surprise-menu, hvor man ikke på forhånd aner, hvad der bliver serveret. Og har man ikke fået nok af det bizarre, er der for eksempel  Ithaa, det eksklusive restaurant i Hilton på Maldiverne (på billedet), 5 meter under vandet, med plads til kun 14 mennesker og en kæmpe gennemsigtig glaskuppel som loft, som må minde om at være inde i et akvarium.

onsdag, juli 13, 2011

Boooooooring!
Jeg har flere gange påstået her, at jeg elsker det liv, jeg har. Min dagligdag består af en god blanding planlagte aktiviteter og mere spontane ting som en tur til stranden, hvis vejret er godt, eller så tager vi ud at spise, hvis lysten kommer over os, og det er hændt, at vi aftaler at gå i biffen med venner først dagen i forvejen. Og jeg føler ikke, jeg mangler noget. Hvilket i Danmark tilsyneladende er et sjældent tilfælde. Jf. en meningsmåling savner 37% af danskerne mere spontaneitet i tilværelsen, 29% ville ønske de gjorde noget mere drastisk, og 14 % (hver sjette) synes livet er for kedeligt og forudsigeligt. Især blandt de yngre.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at dette er et lille luksusproblem, præcis et tegn på, at man har er godt liv uden de store uheld, og hvis nu man sultede eller ikke havde et tag over hovedet, ville kedsomheden straks ophøre ;-D

tirsdag, juli 12, 2011

Mobilt liv
Min bil er forholdsvis primitiv: den har radio og Cd-afspiller og det er det hele: hverken GPS (endnu, men med min stedsans er det bare et spørgsmål om tid… ;-D), eller aircondition, eller Dvd-afspiller eller andet udstyr. Hvilket åbenbart er en sjældenhed: jf. hvad jeg har læst, er det at være alene blevet en luksus og bliver det endnu mere fremover, og derfor er bilen blevet vores individuelle rum, vores hjem udenfor hjemmet, det eneste sted hvor vi kan tilbringe nogen tid i vores eget selskab på en afslappet, komfortabel måde og vælge underholdningen uden at skulle kæmpe om fjernbetjeningen. Derfor kommer de med mere og mere udstyr og fine detaljer.
Nå, men så længe vi kun er to derhjemme – og det er planen – og jeg bliver ved med at have mit eget kontor og har mulighed for at lukke døren om nødvendigt, kommer min lille bil ikke til at have brug for ekstraudstyr… udover GPS’en, selvfølgelig :-)

mandag, juli 11, 2011

Hvad er lige det sjove???
Er der nogen, som kan forklare mig på en pædagogisk måde, hvad det sjove er ved de videoer, der er kommet på YouTube, hvor babyer laver banale ting som at grine løs, at småsynge eller at sige gu-gu-da-da til en anden baby? Det er trods alt det babyer gør… hele tiden… i hele verden!…
Jeg forstår simpelthen ikke, hvad sensationen er ved det, som får millioner af mennesker til at slå de videoer op…

søndag, juli 10, 2011

Too much information!
Jeg har ikke en konto hos Twitter – det er tilstrækkelig for mig med bloggen og Facebook, og nu for nylig LinkdIn. Jeg ved derfor ikke med sikkerhed, hvad meningen er med Twitter. Men jeg læste forleden, at det at være på Twitter – i hvert fald med for hyppige opdateringer – ikke er særlig gunstigt for de såkaldte VIP’ere. Dette fordi de mister den aura af mystik, de plejer at omgive dem, når vi kun ved meget lidt eller intet om dem og heller ikke har adgang til dem, og alt vi ved er ren spekulation. Bliver de tilgængelige mister vi tilsyneladende interessen og bye bye  karriere :-D

lørdag, juli 09, 2011

Grill med venner
Hvis der er noget jeg elsker om sommeren er det de muligheder, der er for at lave lidt anderledes mad – friskere salater, lettere desserter og grillmad! Og i dag skal vi ud til nogle venner, og vil nemlig have det hele: friskere salater, lettere desserter og grillmad! Mmmmm! :-D

fredag, juli 08, 2011

Dommedagen blev udsat – igen! :-/
Jeg er troende og tror på, at Gud har en plan, som inkluderer, at verden som vi kender den på et eller andet tidspunkt som kun Han kender og har forudbestemt vil gå under. Derfor irriterer det mig usigeligt, at såkaldte “profeter” kommer frem med gær om denne eller hint dato, hvor “dommedagen og dermed verdens ende helt sikkert vil finde sted”. Som det skete fornylig, da Harold Camping, en af de utallige amerikanske dommedagsprædikanter, udtalte, at der ville være et jordskælv d. 21. maj, der ville være indledningen på verdens ende. Endnu engang fandt det ikke sted. Endnu engang mistede temaet endnu mere troværdighed. Og endnu engang kom en tåbelig forklaring: ifølge Harold, der åbenlyst allerede havde taget fejl i 1994, var der endnu engang tale om en regnefejl, og nu er verdens ende fadstsat til d. 21. oktober.
...
I år? ;-)

torsdag, juli 07, 2011

Gevinster ved læsning
Jeg elsker at læse og er altid i gang med en eller anden bod – hvilket at være del af en bogklub med månedlige møder altid om en ny bog også opmuntrer. Jeg har imidlertid fundet ud af, at at læse skønlitteratur ikke blot er en behagelig fritidssyssel, men at det også møder andre mere basale psykologiske behov; så som at føle tilknytning til og identificere sig med personerne, vi læser om :-)

onsdag, juli 06, 2011

Sælernes hemmelighed
Men om noget helt andet, for min læsning jo spænder bredt, læste jeg for nylig, at et årtis forskning fra en gruppe tyske forskere havde ført til nye opdagelser, som klarlagde nogle ting vedrørende de mest afgørende overlevelsesmekanismer hos sælerne. Har I nogensinde overvejet, hvordan disse dyr kan klare sig i farvande befængt med hajer og hvaler? Sælerne har ikke en fantastisk god lugtesans, ej heller et syn, der er værd at skrive hjem om, og de har ikke evnen til at ekkolokalisere som delfinerne ej eller anden form for radarsystem. Hemmeligheden er tilsyneladende i knurhårene! Ja: selv ved 1.000 meters dybde, hvor sigtbarheden er ringe, kan sælernes knurhår opfange, hvilken slags dyr, der svømmer i nærheden.
Fascinerende, ikke?
(foto: Wolf Hanke)

tirsdag, juli 05, 2011

Mærketøj

Jeg har noget designertøj, men jeg var ikke klar over, hvor meget det letter mit liv: forleden læste jeg nemlig, at ifølge en undersøgelse refereret i The Economist for nylig, åbner designerlogoet på tøjet op for muligheder og gør andre mere venlige og samarbejdsvillige. Fordi de forbinder rigdom og status med det.
Hvor er mennesket bare enfoldigt!… ;-)

mandag, juli 04, 2011

Fordummende men vel tiltrængt…?
Vi ved mere og mere om de mest forskelligartede ting, men det er ikke altid, der er gode nyheder i det, vi opdager. Forleden kom det eksempelvis frem, at en amerikansk videnskabelig undersøgelse gennemført af ph.d.’en Karl Alexander ved The John Hopkins University i Baltimore med udgangspunkt i 39 andre publikationer om emnet havde konkluderet, at børnene bliver dummere i sommerferien. Det er som om hjernen forringes, når den ikke bliver akademisk stimuleret gennem flere uger, hvorved en hel måneds lærdom i gennemsnit går tabt. Hvilket allerede har sat gang i forslag om at afkorte sommerferien med en uge eller mere.

Hvor er jeg glad for, at man ikke havde så megen information, da jeg selv gik i skole, og sommerferien virkelig var lang ;-D

søndag, juli 03, 2011

Nye smage
Jeg må indrømme, at jeg er noget konservativ hvad smage, eksempelvis på juice, yoghurt og lignende angår: giv mig de konventionelle frugtsmage, og jeg har det fint :-) Jeg kan gå med til nogle nye varianter for deres friskhed, farve eller interessante konsistens. Men der er grænser! Og derfor vil ingen se mig smage den nye is med cikadesmag (ja: den “syngende” insekt!) som de nu har på isbutikken Sparky’s i Columbia, i USA (eller rettere: har haft, for efter den første uge forbød sundhedsmyndighederne af åbenlyse grunde den pågældende is). Jeg er sikker på at chokoladedyppet cikade ikke er noget for mig :-P

lørdag, juli 02, 2011

Ekskluderet
Det er længe siden, jeg sidst har omtalt datingsites her. Men den anden dag læste jeg en nyhed om emnet i avisen, som fik mig til at dø af grin. Den eksklusive datingsite, Beautiful-People.com, så sig nødsaget til at smide 30.000 mennesker ud af deres selskab, da disse ikke var smukke nok men alligevel fejlagtigt var blevet optaget takket være en virus.
Nå ja: hvor er det altså træls med cybervira! ;-D

fredag, juli 01, 2011


Tillykke!
I dag fylder min bedre halvdel år. Og som altid har mine planer for at fejre ham været omgivet af hemmelighedskræmmeri: jeg havde inviteret min svoger, svigerinde og ungerne til at komme og spise herhjemme i aften. I mellemtiden ringede mine svigerforældre, som også gerne vil komme, og det var fødselaren, der tog telefonen; så, meget modvilligt, var jeg nødt til at afsløre min hemmelige festplan overfor ham.
Tillykke med dagen, min elskede! :-)