onsdag, december 31, 2008


Nytårsaften
2008 – sik’et fantastisk år! Et år fyldt med held – gratis Portugalsrejser og koncerter – Rock in Rio, Nik Kershaws – og Duran Durans, som var værd hver en øre! ;-)
Året hvor vi tilbragte mange gode og sjove stunder med gode venner.
Året hvor min guldklump, min niece Madalena kom til verden.
Året der sluttede af med et brag men et mindre jordskælv den 16. December – 4,7 på Richterskalaen og epicenter sydpå i nabolandet, rigtig, rigtig tæt herved, og som kunne mærkes i 5-10 sekunder, som føltes som 20 eller 30. Heromkring var der kun to ofre – en kat og en skildpadde (I kid you not!).
Vi vil tilbringe nytårsaften med nogle venner – i godt selskab, med god mad og champagne og muligvis noget fysværkeri.
2008 – sik’et fantastisk år!
Godt nytår til alle de venner af denne strandkurv – kom godt ind i det nye år!

(fotos: vida de praia)

tirsdag, december 30, 2008

Pas på med headbanging
Inden nytårsfesterne synes jeg lige, jeg gerne ville komme og give jer et venneråd: for jeg læste forleden, at det er ekstremt farligt at dyrke headbanging – som for dem, der ikke ved, hvad er, består i at ryste hovedet voldsomt frem og tilbage til hård rock. Det var en gruppe forskere ledet af den australske forsker Andrew McIntosh, der fandt for nylig ud af denne gravalvorlige fare, især heavy metal og hard rock fans udsætter sig for. I en artikel offentliggjort i lægemagasinet “British Medicine Journal” afslørede de, at at ryste hovedet på denne måde i en vinkel på mere end 45 grader påvirker hjernen ved at bevirke irreversible hjerneskader. Han anbefaler man skifter Iron Maiden ud med Celine Dion for at undgå sådanne skader.
Celine Dion????? Det må være et spøg! :-S

mandag, december 29, 2008

Forkølet auktion
Jeg har tidligere givet min mening til kende om, hvad jeg tænker om visse typer ting, man sælger på auktion og de folk, der bruger bunkevis af penge på tåbelige ting, bare fordi de har tilhørt en ellen anden berømt person… om så bare i fem minutter. Tillæg ulækkert til det tåbelige, og I vil få den ting, der allersenest er blevet solgt på auktion på eBay for at skaffe penge til velgørenhed: intet andet end et papirlommetørklæde, som skuespillerinden Scarlett Johansson har brugt til at pudse næse, da hun for nylig var gæst på Jay Lenos talkshow og var snotforkølet.

Blagh! :-P Gør mig den velgørenhed at tilintetgøre den monumentale smittekilde, pleeeeease!...

søndag, december 28, 2008


Sometimes it’s better to chew than talk
Jeg elsker den britiske humor, og jo mere bizar desto bedre:-) Men der er folk, som ikke er er særlig glad for den… eksempelvis amerikanerne. Eller i hvert fald fru Angelina Jolie, der jf. hvad jeg har læst indtil for nylig var venner med den britiske stjernekok Jamie Oliver; indtil denne for nylig i telefonen kom med et uheldigt ordspil og kaldte skuespillerindens datter med det i forvejen underlige navn Shiloh Pitt for Piloh Shit (oversat: “bunke lort”).

Ooooops, Jamie. Du er ikke spor politisk korrekt, man! ;-)

lørdag, december 27, 2008

Tåbelighed ad libitum
Jeg nærer megen respekt for sproget og bevarelsen af lokale sprog og/eller dialekter; men jeg synes der ind i mellem er unødvendige overdrivelser. Jeg læste for eksempel for nylig, at man i byrådet i Bournemouth i England forsøger at udrense latinsk fra de officielle dokumenter, idet nogen er kommet i tanke om at synes, latinsk er diskriminerende og elitært, og det derfor er at foretrække at vælge helt igennem engelske termer; så for fremtiden er de eksempelvis forment at bruge udtryk som o “status quo”, “vice versa”, “ad hoc”, “ergo”, etc. (ja, og nu at vi er i gang er et cetera sikkert også på deres sorte liste…).

Jeg spørger kun: hvor tror de klogåger, engelsk kommer fra??? Jeg forestiller mig, det er en del af deres historie, de har været del i det Romerske kejserdømme, ikke?…
Kun en lille interessant detalje: mottoet for byrådet i Bournemouth er “Pulchritudo et Salubritas” (som betyder “Skønhed og Sundhed”) – mon de også kan finde på at anglificere den?… Altså!…

fredag, december 26, 2008

Gavehøsten
Og stadig apropos juleånden (he he he), hvordan var jeres gaver i år? Jeg kan absolut ikke beklage mig; jeg havde ikke særlig specifikke ønsker, og der var således mange gode overraskelser: tøj, en pude, en meget smuk hæfte, en boks med kort af orkidemotiver, to enorme krus med julemotiver fra Tivolis årlige julemarked og en motionscykel – og flere gaver, der stadig må opholde sig på en eller anden postterminal og sandsynligvis først kommer i morgen…

torsdag, december 25, 2008


Glædelig jul!
GLÆDELIG JUL FOR ALLE DEM
SOM GODT KAN LI’
AT KIGGE FORBI DETTE LILLE HØRNE!
(fotos: zabeluk @flickr.com e nurulazreenazlan @flickr.com)

onsdag, december 24, 2008

Juleaften
Sådan: alt er klart – træet er pyntet og har de velpakkede gaver nedenunder. Anden og stegen med brunede kartofler skal bare varmes i ovnen; ris a la manden med varm kirsebærsovs, som jeg hvert år roser op til skyerne – og som for mig er det allerbedste ved julemiddagen!!! – er også lavet. Så nu kan vi bare slappe af til klokken 16-17, da vi først skal spise klokken 18.

Jeg ønsker alle jer en god juleaften! Og en glædelig jul! Hvad skal I have at spise til aften?
(fotos: vida de praia)

tirsdag, december 23, 2008

Epidemi
Ved I, hvad jeg ønsker alle mine venner denne jul? Lykke! Af åbenlyse grunde – jeg kan godt li’ at se mine venner lykkelige og vel. Men også af helt egoistiske grunde: fordi jeg læste forleden, at lykken er noget svært smittende. Dette ifølge en undersøgelse foretaget i USA af to forskere, som fulgte et netværk bestående af 5.000 mennesker igennem 20 år for at finde ud af, hvem de lykkeligste af dem var. De fandt ud af, at der ikke var tale om individer men om grupper af mennesker knyttet til hinanden, som om lykken smittede – måske fordi lykkelige mennesker er mere generøse med deres tid og penge, som de glædeligt deler med dem omkring sig; eller måske fordi de spreder positive vibrationer omkring sig, jeg ved det ikke… jeg ved kun, at de i hvert fald påstår, at der er 15% større chance for at være lykkelig, hvis man kender nogen, der er lykkelig og 42% større hvis den lykkelige ven bor i en radius af ca. 1 km.
Interessant, ikke?Jeg vil med det samme ønske jer en glædelig jul og MEGEN lykke!

mandag, december 22, 2008


Dumme gaver
Hvis I endnu mangler at købe nogle julegaver til grankusinen eller en yndlingsfjende, eller til en slægtning eller ven, der har alt, og budgettet ikke kan række til mere, her er et forslag: på sitet stupid.com sælges de mest tåbelige ting, eksempelvis en nøddeknækker eller toiletbørste med Hillary Clinton eller en proptrækker med Bill Clinton…
… eller måske er det at foretrække at spare nogle få håndører… ;-P

søndag, december 21, 2008

Lego for alle slags smag
Jeg har altid hold af at lege med lego, som jeg troede var uskyldigt legetøj. Men tilsyneladende er der sket en del siden jeg holdt op med at lege med dem, i hvert fald i USA: firmaet Brickarms har specialiseret sig i at lave kopier af ondskabsfulde legomænd. Det er sandt: figurerne af islamiske terrorister kommer med turban, hvor man kun kan skimte øjnene, bomber og maskingevær; nazifigurerne har uniform, jernkors og SS-mærker.
Det danske Legofirma er stiktosset og overvejer at sagsøge, dels da der er tale om kopier af deres legetøj, og dels da de er så vellignende, at de kan risikere at få dårligt ry; og jeg har hørt, at de islamiske ledere heller ikke er så fornøjede, da man endnu engang synes at insinuere, at alle arabere er terrorrister.

Men er alle blevet skøre eller hvad???? Er der nogen, som forestiller sig, det er særlig sundt at give børn denne slags legetøj? Duh!

lørdag, december 20, 2008

Træet

O Christmas tree, O Christmas tree! How are thy leaves so verdant!
O Christmas tree, O Christmas tree, How are thy leaves so verdant!
Not only in the summertime, But even in winter is thy prime.
O Christmas tree, O Christmas tree, How are thy leaves so verdant!
I dag skal vi hente juletræet! :-) Vi har fundet en granplantage i en gård tæt herved, og for at det er så frisk som overhovedet muligt fælder vi det selv der og da. Det bliver lidt af en udfordring at transportere det hjem i vores lille bil, der ikke ligefrem har et XL bagagerum…
… og når vi kommer hjem skal vi pynte den med manér og vil sætter gaverne nedenunder med det samme, for de pynter også.
Med et juletræ i lejligheden og den fantastiske duft af gran er det umuligt ikke at blive overmandet af julestemning :-)

fredag, december 19, 2008

Nedtælling
Om præcis 6 timer har jeg juleferie. Undtagen at skulle hente træet og købe ind til julemiddagen – for i år har vi valgt at blive hjemme for at undgå alt det rejseri – er alt klart; så det bliver 12 dage med afslapning, megen snak med min bedre halvdel, nogle gåture, hvis vejret ellers er til det, mad og drikke. De kommer til at bekomme mig så vel! :-)

(og for dem der mener, jeg altid har ferie, det passer altså ikke :-P)

torsdag, december 18, 2008

Farvel blokeringer!
En sjælden gang i mellem mangler jeg inspiration til at skrive og der kommer intet til mig – ikke engang de mere bizarre ting, jeg har for vane at skrive om; jeg kigger på skærmen og er fuldstændig blank. Men heldigvis har dette problem sine dage talte: hjemmesiden Creativity-portal.com giver en hjælpende hånd gennem sin kreativitetsgenerator, “imagination prompt generator”, som kaster simple sætninger som: “beskriv et tidspunkt hvor du har følt dig hævngerrig”, “jeg ville ønske jeg havde en million… Hvis jeg havde den, kunne jeg…”, “jeg bruger Internettet rigtig meget fordi…” eller spørgsmål a la “hvorfor er det vigtigt at have gode manerer?”, “kunne du tænke dig at være berømt? Hvorfor eller hvorfor ikke? Med hvilket formål kunne du tænke dig berømmelse?” eller “hvilket karakteristikum definerer dit liv allerbedst? Spændende, organiseret, kedeligt, osv.- og hvorfor?”, som det er meningen man skal fuldende på skrift, den foreslår emner og giver nøgleord om forskellige temaer, eksempelvis årstiderne.

Mmmm... jeg føler mig hævngerrig hver morgen i trafikken, hvis den der kører foran mig ikke synes at vide, hvor acceleratoren er, eller hvad man skal bruge den til…
... yeeeeeeeees: det hjalp gevaldigt! Farvel blokering! ;-)

onsdag, december 17, 2008

Nemme penge?
Vi har tidligere talt om den ekstremt store betydning navnet, man giver et barn, har, et faktum som visse forældre ikke synes at overveje i særlig grad, når de vælger deres børns navne. Da der desuden altid er folk, der ville være parate til at gøre hvad som helst for pengenes skyld, skal det ekstremt højreorienterede italienske parti Movimento Sociale-Flamma Tricolore nok få deres vilje: de tilbyder at forære 1.500 € (11.178 kroner) til de forældre, som giver deres barn navnet Benito eller Rachele, navne inspireret i diktatoren Benito Mussolini og dennes hustru. Tilbuddet gælder hele 2009 i fem spinkelt befolkede kommuner i Potenza-regionen. Udover detaljen med navnet er den eneste anden betingelse, at pengene bliver brugt til ting til barnet.
Vil I vædde, at der kommer en epidemi af Benitoer næste år?... :-P

tirsdag, december 16, 2008


Træls træ
Når jeg tænker på ting, der kan gå galt i julen , associerer jeg straks til Anders And og de ting, han altid finder på og hvor han som regel ender med at tage et halvskaldet juletræ med hjem eller lignende.
Nå, forleden læste jeg om, at Perlee, en lille by i Nordengland havde et “Anders And-øjeblik”: juletræet, der angiveligt skulle have været centrum i juledekorationerne i byens midte viste sig at være den største skuffelse nogensinde – ifølge de mest utilfredse indbyggere, er det for lavt og har kun et par visne grene med nogle få lamper, og at den kun kan bruges til at smide ud i en affaldscontainer. Og det hjalp ikke engang at det blev officielt tændt af ex-Atomic Kitten sangerinden Natascha Hamilton. De lokale forbliver fornærmede, men ejeren af indkøbscenteret, som skaffede træet nægter at købe et nyt, medmindre rådhuset betaler halvdelen.

Jeg må indrømme, at min nåde i denne sag er minimal; jeg kommer kun til at tænke på de argumentationer for, hvorfor børn bør spise op, nemlig at der er børn der ikke engang har noget at spise: disse utaknemlige skarn har da i det mindste et juletræ, ikke???

mandag, december 15, 2008

Den er slut!
Hvis I tror at for at afslutte krigen i Irak der skal komme en løsning fra Barak Obamas eller FNs side, tager I fejl. Det der kræves er en stor dosis fantasi, mod og/eller en hel del frækhed. Præcist de egenskaber udvist af en lille gruppe folk, der besluttede sig for at lave en 14 sides falsk udgave af den anerkende avis The New York Times i 1,2 millioner eksemplarer, som blev distribueret i Los Angeles og New York. På forsiden var en fantastisk historie: “Irak-krigen er slut”. Derudover var der andre utrolige historier, eksempelvis at en nationaliseret olieindustri var den, der skulle betale for forbedringer af miljøet, og at nationen var ved at begynde at bygge en fornuftig økonomi.
Det siges at det er en gruppe, der kalder sig Yes Men, der står bag dette initiativ, som gjorde den sande The New York Times alt andet end tilfreds.
Kald mig naiv eller godtroende, men jeg har faktisk på fornemmelse, at det at skrive om positive ting kunne være med til at sætte gang i gode ting… hvad tænker I?

søndag, december 14, 2008

Tredje søndag i advent
Aaaaaaaaaaah, nu kan jeg trække vejret dybt: gaverne er praktisktalt i hus – jeg mangler kun at pakke enkelte ind; kortene er i postkassen, og nu har jeg kun det tilbage at lave den portugisiske julekage, bolo rei – eller rettere: de portugisiske julekager, da det efterhånden er blevet tradition at bage 4-5 stykker – en til os selv og de øvrige til familiemedlemmer og venner. Det er simpelthen dagens projekt.

… indtil dejen har hævet tilstrækkeligt og denne mums-julespecialitet er bagt færdig, vil der gå nogle timer, men yum yum yum, jeg får vand i munden allerede :-)

lørdag, december 13, 2008

Den ideelle vægt
He he he, forleden fandt jeg ud af, at alt er relativt, og at det at veje 200 kilo ikke nødvendigvis er en katastrofe; det kan altså have sine fordele: det er sandt… i hvert fald hvis man gerne vil være fri for at afsone en fængselsstraf. Det var hvad skete for canadieren Michel Lapointe (angiveligt ham på billedet), der af åbenlyse grunde (205 kilo) også er kendt som Big Mike, som i maj blev idømt en straf på 5 år for konspiration, handel med stoffer og “gangsterisme” ; han røg ind og har været i fængsel i omtrent 2 år, men da han tog på derinde, er han blevet for stor og tung til stolen og sengen i en fængselscelle og blev sendt hjem, fri for at afsone resten af sin straf.

Hvad siger I så?…
...
Pyyyyyyyyyyyha, jeg ville i hvert fald ikke møde ham en mørk aften!... :-S

fredag, december 12, 2008

Udfordring
Jeg blev udfordret af en medblogger – som jeg takker straks for muligheden hun bibringer mig til at lave lidt hjernegymnastik.
Reglerne er følgende:
* sætte et individuelt billede af sig selv;
* vælge et band/en sanger;
* svare på spørgsmålene med titler på sange fra det valgte band/den valgte sanger (klik på titlerne for at høre dem);
* og udfordre 4 andre blogs til at sende udforingen videre og ikke til den samme.
Valgt band: Duran Duran (uundgåeligt, he he he).
1) er du mand eller kvinde?
Girls on Film
2) beskriv dig selv: Hungry Like the Wolf (jeg har endnu ikke fået morgenmad, man! ;-D)
3) hvad synes folk om dig? She’s Too Much
4) hvordan ville du beskrive dit sidste forhold? I Don’t Want Your Love
5) beskriv dit aktuelle forholds tilstand: Box Full O’Honey
6) hvor ville du være lige nu? Planet Earth eller Rio (det kommer an på dagen ;-D)
7) hvad tænker du om kærlighed? Is There Something I should Know?
8) hvordan er dit liv? Careless Memories
9) hvad ville du be’ om, hvis du kun havde et ønske? Save a Prayer
10) skriv en vis sætning:
Drug It’s Just a State of Mind

Og som den gode rebel, jeg jo er sender jeg ikke den videre til nogen bestemt men til enhver, som lige har lyst til en god udfordring.
God weekend!

torsdag, december 11, 2008

To bip or not to bip
Som jeg allerede har ladet forstå flere gange elsker de altså robotter i Japan – de bruger dem til alt muligt og der er endda folk, der gerne vil giftes med sådan en. For nylig krydsede de dog alligevel en ny grænse, idet de har igangsat en ny trend: robotter som teaterskuespillere!

Ja, det er det: der er et teaterstykke, der havde premiere på universitetet i Osaka, det første af sin slags, hvor skuespillere af kød og blod spillede overfor robotter. I det pågældende stykke, der tog udgangspunkt i en drejebog af Oriza Hirata, havde “humanoiden” Momoko en af rollerne, hvis ikke hovedrollen, så må den være den, der skilte sig allermest ud grundet dens bizarhed…

... selvom for at noget til at blive betragtet som værende bizart i Japan…

onsdag, december 10, 2008

Vikingemode
Hvis I tror at vikingerne bare var nogle hærdede, brutale fyre uden stil – ligesom jeg troede, he he he – så tager I gruelig fejl: ifølge en forskergruppe fra fakultetet af vikingestudier ved University of Cambridge er der temmelig mange myter uden en bund af sandhed i cirkulation angående disse middelalderlige nordboere: det er eksempelvis aldrig blevet bevist, de gik med de dér hjelme med horn, de gik i bad ugentligt (hvilket de daværende englændere fandt for meget), de skiftede regelmæssigt tøj, redte hår hver dag og passede godt på deres udseende. Og de brugte en relativt sofistikeret stil beklædning jf. beskrivelser i udenlandske krøniker…

… med andre ord var der allerede metroseksuelle dengang… hvilken skuffelse, hva’?

tirsdag, december 09, 2008

Ideel gave
For dem der endnu ikke har købt mig en julegave og er i tvivl om, hvad de vil give mig, her er et par forslag:
* en GPS, da jeg ikke ejer noget som helst medfødt orienteringssans og altid er på den, når jeg ikke kan undgå at skulle køre nye steder (pyha, hvor jeg sveder og lider, indtil jeg mere eller mindre tilfældigt kommer frem!…)
* Og/eller en intelligent bil, der ikke er Kit, som jo er ren fiktion, men som ikke desto mindre virker ret imponerende og ekstremt uundværlig: jf. hvad jeg har læst har en gruppe forskere tilknyttet universitetet i Karlsruhe i Tyskland opfundet en særlig computer, som koblet til bilens motor og diverse andre systemer i bilen såsom sensorer, en radar og kameraer, kontrollerer den fuldstændig, kører, styrer og bremser selv ved den mindste forhindring. Og de modtager signaler fra trafiklysene et stykke tid i forvejen, så kørslen kan indstilles til hvorvidt det er rødt eller grønt. Som ekstra service er bilen i stand til at kommunikere med andre biler i nærheden, der har samme system og advare dem om farer forude. Hvis man eksempelvis må lave en hård opbremsning, fordi et barn eller et dyr løber over vejen, kommunikerer bilerne med hinanden for at undgå, at bilen bagved kolliderer med den foran, der var nødt til pludseligt at bremse.

Fedt, ikke?

mandag, december 08, 2008

Tåbelighedens overmand
Forleden læste jeg om en spøg, en practical joke, der muligvis fik større konsekvenser end hvad ham sjoveren, der gennemførte den havde regnet med. Nyhedens overskrift (ja, for jeg læser kun om den slags i aviserne!…) siger alt: “Mand limet fast til toilet”. Dette “uheld” skete i Storbritannien, nærmere bestemt i byen Brierley Hill, for uger tilbage: en 35-årig mand gik på toilettet, og da han skulle rejse sig var han limet fast til metaltoilettet. Jf. BBC News måtte man flytte manden og toilettet til hospitalet, hvor man befriede ham ved hjælp af de rette kemikalier, uden mén til hverken manden som toiletkummen.

Jamen… for at blive klistret til toilettet kan jeg kun se en af to ting: enten sad han dér og stenede i timevis, eller så må jokeren, der spillede ham et puds have brugt Superlim-der-klister-alt-på-to sekunder…

søndag, december 07, 2008

Anden søndag i advent
Pyha, pyha, pyha, tiden er fløjet af sted, og jeg har stadig så mange juleforberedelser!… Jeg har dekoreret vores hjem og er begyndt at skrive julekortene, men der er stadig så mange julegaver, der skal købes…

… “træk vejret dybt… træk vejret dybt… og ikke noget med at stresse: det er ikke nødvendigt at stresse rundt, du når jo det hele hver eneste år”.
(foto: Gakas @flickr.com)

lørdag, december 06, 2008

Grantante søges
Nu om dage kan man finde alt på nettet: tøj, madvarer, musik, diverse gadgets, rejser. Endda familie!…

Ja, jeg sagde “endda familie”!
“Men hvad mener hun så med det?”
Jeg mener familie i bogstavelig forstand. Takke være sitet Xtrafamily.dk kan dem, der savner nære relationer mulighed for at rekvirere en ny familie.
Personen der fik ideen til at tage dette initiativ siger, hun savnede en søster at tale med, da familien boede langt væk. Og bum!: hun åbnede en hjemmeside.

I må have mig meget undskyldt, men jeg finder denne idé ekstremt bizar.

fredag, december 05, 2008

Luksus bh
Et gaveforslag til kvinden der har alt: Lingeri-firmaet Victoria’s Secret har netop lanceret en eksklusiv ædelstenbesat bh af en værdi af 40 millioner kroner. Det var den velrenommerede juveler Martin Katz, der kreerede dette uundværligt stykke undertøj ved at ud vælge de 3.575 sorte diamanter, 117 certificerede 1-karats diamanter og 35 rubiner, der pryder den.

Jeg tvivler ikke på, den giver en flot kavalergang, men mon ikke denne luksus bh er pokkers tung?...

torsdag, december 04, 2008

Kærligheden, altså
Og apropos fiktive personer, læste jeg i avisen, at en Taichi Takashita, en japaner (selvfølgelig…) p.t. kæmper for at få lov til at gifte sig med… en tegneseriefigur fra den berømte Manga-bevægelse, som han er blevet forelsket i. Han har besluttet sig for at samle en million underskrifter ind for at presse myndighederne til at tillade dette todimensionelle forhold. Til et interview har denne herre sagt, at han ikke længere tænder på tredimensionelle forhold; nu har han kun noget tilovers overfor de todimensionelle!... “Og jeg ville ønske , jeg selv var todimensionel”, sagde han til pressen, “men det er endnu ikke teknologisk muligt. Så derfor burde man som minimum give lov til at indgå ægteskab men en tegneseriefigur”.

What????
Hmmm… mon den forelskelse er gengældt, he he he?...
Manner, få denne fyr straks indlagt!...

onsdag, december 03, 2008

Batman ©
Jeg er ikke en stor fan af Batman, men forleden læste jeg en nyhed, der fik mig til at føle med den, eller rettere dens instruktør og producerne: en eller anden tyrkisk by ved navn Batman i dens borgmesters person, en vis Hüseyin Kalkan, truer jf. avisen Guardian at lægge sag an mod Warner Brothers for at have brugt den lille bys navn uden at be’ om tilladelse.

Mon producerne af Sleepless in Seattle, eller af L.A. Confidential, eller af Hiroshima, my love har bedt om lov til at citere navnet af disse berømte byer? Ja, for havde det ikke været for filmen, havde ingen nogensinde hørt om denne ubetydelige by, vel?...
… hmmm… mon der er valgkamp i Batman i den nærmeste tid? For det lugter mig af en stunt til at få noget reklame, nemlig…

tirsdag, december 02, 2008

Tvivlsom reklame
Kan I huske den historie med, at vi fik to uretfærdige bøder i Italien? Efter at have anket til Giudice di Pace i Firenze blev vi ikke forstyrret igen – og jeg håber at sagen er lukket.
Imidlertid var Toader Moise, en 62-årig rumænsk mand, var ikke så heldig som jeg – for nylig fik han en bøde ind af døren, angivelig for at have kørt 500 kilometer i timen i sin 15-årig Reanult K65 – som fra ny af ifølge ejeren kunne komme op på 180 km i timen, men som han nu må kæmpe med for overhovedet at komme op på 110. Men fyren er ikke ked af sig: fordi det giver ham den perfekte undskyldning for at løfte prisen på bilen, hvis han gerne vil sælge.

Com’on: 500 kilometer i timen???? Mon ikke det er en rekord værdig til Guinessbogen?...

mandag, december 01, 2008

Breakdance rules
Man, jeg må ærligt indrømme, at jeg finder det vanskeligt at holde mig ajour i forhold til, hvad der er in, og hvad der ikke længere er moderne; og jeg har flere gange opdaget, at noget, som jeg troede for længst var yt alligevel viser dig at være manges hobby – eksempelvis Rubiks terning, der ufattelig nok overlevede til trods for at være nok det mest irriterende stykke legetøj i Menneskehedens historie. Eller Yoyo’en, som jeg heller aldrig har behersket til fulde.
Forleden blev jeg klar over, at breakdance, den blanding af akrobatisk gymnastik og ekstremt mekaniske bevægelser med sit udspring i et af USA's mest underprivilegerede områder, nemlig South Bronx, stadig dyrkes. Ja, der er endda fortsat verdensmesterskaber i denne disciplin og det hele. For nylig afholdte man en af disse træf med deltagelse af breakdance grupper fra 19 nationer i den tyske by Braunschweig.

Surprise, surprise...