Nytårsaften
I dag skal jeg på arbejde i nogle timer, og bagefter bliver det noget med at skynde sig hjem, tage et bad og pynte sig lidt op, så vi kan gå i byen, Vi skal fejre nytårsaften med et vennepar og 1-2 af deres vennepar ligesom sidste år. Hvis det går som sidste år, bliver det sjovt, selskabet bliver fabelagtig og menuen udmærket – og mændene kommer til at fjolle en del under påvirkning af en rigtig tyskerhjelm fra 2. Verdenskrig… og lidt alkohol :-)
God nytårsaften! Farvel til 00erne og velkommen til 10erne :-)

Prioriteter
Det kommer sikkert ikke som en overraskelse, at hukommelsen er yderst selektiv. Hvilket også blev næsten videnskabeligt bevist i en britisk undersøgelse gennemført af skohyldefirmaet Tszuji, hvor 92 % af de 1.000 adspurgte kvinder havde nemmere ved at huske, hvilket par sko, de først havde købt end hvilken mand de først havde kysset.
…
Det gælder om at have prioriteterne i orden, ikke sandt? ;-)

Uha: pas nu på!
Der er det udtryk “man kender sine folk”, som siger noget om de forventninger man har til dem, man kender rigtig godt. Og tilsyneladende “kender den britiske regering sine folk”, når deres borgere tager på ferie angiveligt for at stå på ski: den har derfor bragt en officiel formaning til dem, der regner med at tage på skiferie i Frankrig og lignende destinationer i denne sæson, navnlig at det ikke er en særlig god idé at kombinere alkohol og ski; for åbenbart lader briterne ikke være med at indtage store mængder alkohol bare fordi de skal lege sneakrobater, hvorved nogle kommer ret alvorligt til skade hvert år.
...
De må være en modig og selvtillidsfuld nation: jeg tør jo ikke engang at stå på ski i pinligt ædru tilstand...

Tsk tsk tsk...
Nu om dage er der nok ikke et mere potent våben end at anklage nogen for racisme; og fra tid til anden kommer Disney i tanke om at lave en tegnefilm ned en hovedperson af anden etnisk herkomst og hudfarve, og så bryder helvedet løs og nogen finder på at anklage dem for racisme og den slags. Det var tilfældet, da Peter Pan udkom i 1953, fordi man omtalte indianerne som “rød-hude”; et par år senere havde “Lady og Vagabonden” premiere, og de to ondskabsfulde siamesiske katte ville angiveligt sætte den kinesiske befolkning i et dårligt lys (?); og da Aladdin udkom i 1992 var det fordi man uhadada refererede til en arabisk landsby med temmelig barbariske skikke. Osv. Osv. Osv.
Lige om lidt får “Prinsessen og Frøen”, den første Disney tegnefilm med en sort hovedperson, prinsesse Tiana, premiere, og de var så nødt til at censurere visse dele og ændre andre for at tilfredsstille kritikerne: prinsessen kunne ikke hedde Mandy, fordi uhada det lignede alt for meget slavenavnet Mammy; og håret var for glat; og prinsen var for lys; og de var nødt til at konsultere de organisationer der værner om de afroamerikaneres rettigheder og endda Oprah Winfrey for at sikre sig at alt var acceptabelt.
Tsk tsk tsk... hvis man virkelig vil finde racistiske udtryk, er de altid til at finde :-(

Gaver
Hvad så med gaverne? Jeg håber at “krisen” ikke har kunnet ladet sig mærke særlig meget ;-) Jeg kan ikke klage: en CD fra den skrupskøre Pink, bøger, teaterbilletter, en flot kuglepen, en overnatning til to personer i et valgfrit hus i Portugal, eau de toilette, chokolade, sengetøj og flotte orange håndklæder.
Glædelig jul! :-)

Overvægt er ikke smuk?
I denne juletid kunne jeg ikke lade være med at nævne en af de mest eksponerede figurer netop i denne tid: Julemanden, selvfølgelig. Hvis det var op til australierne at bestemme, ville han være på slankekur for at tabe nogle kilo. Jf. hvad jeg har læst er Julemanden i en undersøgelse fra Monash University i Melbourne, i Australien og for nylig offentliggjort i British Medical Journal blevet kritiseret for ikke at være en god rollemodel for børn. Dette fordi han er overvægtig og som følge heraf angiveligt fremmer fedme, en usund livsstil med sparsom motion og for hurtig kørsel med promille…
… what??? Siden hvornår har nogen set Julemanden drikke alkohol? Er det ikke mælk børnene stiller frem juleaften sammen med småkagerne? Og hvornår har nogen tænkt på Julemanden som en rollemodel? Hel ærlig!…

Glædelig jul!

Glædelig jul til alle!

Juleaften
Efter en del travlhed og et pludseligt øjeblik af panik, da jeg 3 dage inden ferien opdagede, jeg havde glemt at købe en af gaverne, som jeg var overbevist om allerede var i hus, er vi endelig kommet frem til d. 24., og herfra bliver det den rene afslapning. Jeg tilbringer dagen med min mands familie, og programmet er det enkleste (og mest jyske) i verden: at spise og drikke, slappe af og pakke gaver op til langt over midnat. Og med noget held forbliver temperaturerne tilpas lave til, at vi for engangsskyld får en hvid jul.

God juleaften til alle!

Feeeeerie!

Endelig feeeeerie – og med næsten sikret garanti om en hvid jul, hvilket er en sjældenhed i vore dage... – og med alle gaverne indkøbt og pakket ind. Hvis nogen imidlertid endnu ikke har fundet den ideelle gave til det eller hint familiemedlem, tillad mig at komme med et originalt forslag (og som endda falder fint i tråd med gårsdagens tema): japansk rumøl! Det japanske bryggeri Sapporo brygger en særlig øl med byg dyrket på Den Internationale Rumstation. Det er en kende dyrt (ca. 100 kr. Per dåse), og det siges at man ikke kan smage forskel i forhold til det almindelige øl, men det er temmelig ekslusivt, idet man højst producerer 250 pakker af 6 dåser hvert år ;-) Måske kan I stadig nå at give jeres bestilling på dette rumlandbrugsvidsunder :-)

Fjollerier
Ganske få timer fra juleferien kommer jeg kun i tanke om skøre ting. Som en jeg læste forleden i avisen om en speciel enhed indenfor den britiske hær, der i mere end 50 år har som dens eneste opgave (?) holdt øje med, om der skulle ske potentiel nærkontakt med rumvæsener. Hidtil tilsyneladende intet, så det britiske Forsvarsministerium har endelig besluttet sig for at spare denne enhed væk, som kostede dem mere end 360.000 kr. årligt i budgettet.
…

Jeg håber imidlertid bare, at aliens’ene ikke finder på at give lyd fra sig nu, vel? ;-)

Smerter

De få gange jeg har ondt et eller andet sted – i hovedet eksempelvis – har jeg ikke tålmodighed til, det går over og tager en Panodil. Men ifølge hvad jeg har læst ville jeg have så god eller bedre effekt, hvis jeg i stedet begyndte at tænke på min mand eller holdt ham i hånden, da smertefornemmelsen angiveligt er mere psykisk end noget andet; nye undersøgelser fra det californiske universitet UCLA har vist præcist dette: de 25 kvinder som deltog i forsøget gennemført af forsker Naomi Eisenberger og hendes team og offentliggjort på hjemmesiden livescience.com blev udsat for en moderat smerte forårsaget af varme, mens de enten holdt deres kærestes hånd, en fremmedes hånd eller blot holdt en bold i hånden. Og senere blev de udsat for smerte endnu engang mens de kun kiggede på kærestens billede. Og de konstaterede, at kvinderne der kiggede på deres elskedes billede eller hold ham i hånden følte mindre smerte end de øvrige.

Så: at tænke på ting, der gør en glad (eller endda ting der gør en vred!, men det var et andet eksperiment) enten mindsker smerten eller gør os mere tolerante overfor smerte… hvad skal man så men en epidural? ;-D

Bolo Rei
I dag er det min årlig portugisiske julekagebagningsdag. Jeg kan ikke undvære den i julen, og de hverken laver eller importerer den her, så det bliver op til mig at smøge armene op og komme i gang. Det bliver selvsagt en hel dag med at hakke nødder, måle ingredienser, ælte, holde øje med at dejen vokser som den skal, osv., osv., osv. Det er et stort arbejde, men det er altid det værd :-) Jeg gemmer en til mig selv og de næste dage skal jeg lege julemand og uddele nogle af kagerne blandt de sædvanlige venner.
♪♪ I’ve got that Christmas feeling ♪♪...
(foto af sidste års Bolo Rei: vida de praia)

Small talk
Small talk har aldrig været min stærke side, hvilket ikke altid er uproblematisk. Så det var med ovenud stor interesse, jeg forleden læste om nogle råd til at udvikle mine evner på dette område – hvem ved, måske er der stadig håb for mig…?
De indledte med at foreslå, at man startede samtalen med et smil og et håndtryk, mens man får øjenkontakt med personen (check!) Og med at tale om aktuelle emner (“men klimatopmødet sluttede forleden, og mon vi når de mål, der er aftalt?”) Ah, ooops: det er ikke meningen, man skal begynde at tale om politik, som har potentiale til at sætte sindene i kog. Ej heller om religion, ditto. Man bliver nødt til at komme ind på et let, udramatisk emne, fremkomme med komplimenter, mens man benævner den andens navn, hvis det falder naturligt. At udvise interesse for den samtalepartnerens liv og gøremål. At stille uddybende spørgsmål – men ikke i overdreven grad, så det ikke bliver et forhør. Og ikke noget med at give råd, medmindre den anden har opfordret til det... og selvom vedkommende har det...
Nå... jeg ved faktisk ikke, om det er blevet nemmere eller sværere nu... hmmm...

Signifikant
Få timer fra afslutningen af klimakonferencen, COP15 og Obamas ankomst til København for at fuldende forhandlingerne om en aftale med det formål globalt at mindske CO2 udledningerne kom jeg i tanke om en nyhed, jeg læste forleden, hvor Obama blev citeret af sin talsmand Robert Gibbs for at sige, at nu var det altså ekstremt vigtigt, at verdenslederne kom frem til en aftale, som medfører meningsfulde skridt i kampen mod den globale opvarmning.
…
Hmmm… mon man i forrige aftaler – eksempelvis den i Kyoto – ikke understregede den betydning?

Var det noget med en kage til?
Forleden talte vi om den tilsyneladende uundgåelige utilfredshed de fleste kvinder har i forhold til deres fysiske udseende. Og uden grund, især hvis vi tænker på, at det er blevet mere end videnskabeligt dokumenteret, at mænd foretrækker en kvinde med former. Som de skønne og lidt kurvede Kate Winslet og Scarlett Johansson. Hvorimod “stikinsekterne” som Victoria Beckham ikke er i særlig høj kurs hos de fleste mænd. En gruppe forskere ved University of St. Andrews i Skotland ledet af professor David Perrett viste en bunke billeder af kvinder i forskellige størrelser til en gruppe mandlige studerende i alderen 18 til 26, og sidstnævnte foretrak nemlig normalvægtige kvinder, som de samtidig synes så mest sunde ud.
...
Kan I høre det, piger? :-)

Mørklægning
I dag fejrer man Jordens Time, et initiativ fra Verdens Naturfonden, WWF, for at minde verdenslederne aktuelt forsamlet i København, at det haster med at nå frem til en aftale om, hvordan vi kan mindske CO2 udslippet radikalt og således bremse de globale klimatiske ændringer. Her i København går flere store indkøbscentre og centrale dele af byen i sort eller kun være minimalt belyst i aften mellem kl. 19 og 20.
…
Mon jeg bliver nødt til at tage en lygte med, når jeg mødes med veninderne til julefrokost i byen i aften…?

Det miljørigtige hus
Klimatopmødet forløber stadig, og der skotter ikke på gode intentioner. Hvordan man eksempelvis kan bygge energineutrale huse. Teknologisk Institut er fremkommet med et interessant forslag: Energi Flex, det såkaldte fremtidshus, som med dets 45cm tykke vægge, 50 cm tykke loft og specielle vinduer, der stort set ikke taber varme er supergodt isoleret, producerer sit eget energi vha. solceller og en pumpe, der udvinder geotermisk varme direkte fra jorden og har et ventilationssystem, der gør det muligt at genanvende den varme luft i boligen.
Det er alt sammen meget godt. Men hvorfor skal fremtidens hus absolut være så grimt?!… For ikke engang den blomst, de med vilje fangede på billede kan redde det…

Foto: Teknologisk Institut

Kuriosum 3
Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til, at verden ikke er gået under… ;-) Jeg refererer selvfølgelig til det eksperiment, som en gruppe fysikere var i gang med nede i Géneve i Schweiz for 14 måneder siden. Dengang skete der absolut ingenting, da maskinen åbenbart var gået i stykker. Men så fik de den fikset, og de gik igang igen for nylig. Forleden lykkedes det dem at forårsage de første protonsammenstød i partikelacceleratoren. Der blev klappet og måske endda delt champagne rundt, men ingen tegn på det formodede sorte hul…
… de er skøre, de forskere!…

3. søndag i advent
Med juleforberedelserne godt på skinner er jeg ikke længere så stresset, og nu føler jeg efterhåndne jeg kan slappe lidt af og nyde, hvad højtiden har at byde på. Jeg mangler kun at skrive 3-4 kort, købe 3 gaver og pakke de øvrige ind. Jeg har reserveret næste weekend til at bage julekagen, som jeg allerede har alle ingredienserne til. I går lavede vi ingenting, og vi har absolut heller ingen planer til i dag – skønt!
God 3. søndag i advent, folkens!

Kuriosum 2

Og nu at vi taler om kuriøse fund, vidste I at hunde ikke kun indgår i menuen i enhver restaurant i Kina, men at de oprindeligt stammer derfra? (fra Kina, ikke fra menuen… tror jeg nok… ;-D) Jf. nye videnskabelige undersøgelser af vovsernes DNA stammer alle hunde fra 100-200 ulve i Sydkina. Den første hund blev fremelsket for 16.000 år siden, da det blev moderne i Kina at tæmme ulve.

Hvorfor det blev mode, ved man ikke med sikkerhed – og ej heller om de straks begyndte at fortære menneskets bedste ven…

Kuriosum 1
Fredag er min rengøringsdag. Og for dem der ligesom jeg har trægulve, har I sikkert spekuleret på, hvor så meget støv og nullermænd kommer fra. Man støvsuger, og næste dag ser det allerede herrens ud. Er det ikke rigtigt? Forleden læste jeg forklaringen på dette mysterium: ifølge en gruppe forskere fra University of Arizona kommer støvet mestendels udefra. De undersøgte støv og konkluderede, at det består af døde hudceller, fibre fra tøj, tæpper og møbler – og 60% skidt udefra.
Nå, men så har jeg kun et lille bitte spørgsmål: på bedste skandinaviske vis tager vi jo skoene af ved indgangen og går aldrig med sko indendørs, og vi har ikke engang gulvtæpper, så hvordan kan så meget støv samle sig???
Det er nok bedst at lade være med at filosofere og bare støvsuge uden at klage, når jeg kommer hjem i eftermiddag, så jeg bagefter kan gøre mig klar til at tage til endnu en julefrokost med en gruppe kollegaer.

Udseende
Og hvis Barack Obama tilsyneladende er temmelig tilfreds med sit unge, atletiske udseende, kan det samme ikke siges om største del af kvinderne, som uanset deres slanke ydre er tilbøjelige til at synes, de er for tykke. Ifølge en britisk undersøgelse kan kvinder nemlig ikke lade være med konstant at bekymre sig om deres udseende og aldring. De 100 kvinder, som deltog i undersøgelsen og skulle igennem en uges tid trykke på en knap hver gang de fik en negativ tanke om deres ansigt eller krop, trykkede i gennemsnit 36 gange – om dagen!
…
Kun…? :-)

Negative
I kan måske huske, at jeg blev særdeles glad, da Barack Obama vandt præsidentvalget? Og at en stor del af den amerikanske befolkning heller ikke kunne få armene ned igen? Jeg må indrømme, at jeg er en lille smule skuffet over hans tilsyneladende mangel på resultater hidtil; men ok, han skal jo have tid, og der var så meget kaos, da han tiltrådte, at jeg egentlig godt kan forstå, hvis ikke han vidste, hvor han skulle starte.
Jeg får imidlertid indtryk af, at medierne i USA har været temmelig negative overfor Obama: de har endda kritiseret ham for at være praktisk talt som Hitler (???) ved at ønske at sikre alle borgere adgang til velfærd (ikke spørg, hvad sammenligningen går ud på…). Og da det ikke var særlig vellykket – da det var så åbenlyst idiotisk en påstand – og fordi når man gerne vil være kritisk for at være kritisk, kan man altid finde noget, har de nu ændret strategi og vendt fokus mod hr. Præsidentens fysiske fremtoning (I kid you not!): de påpeger, at han er for mager til sine 1,83m. Hvortil Obama har sagt, at det godt kan være, han er tynd, men han er ikke mindre sej af den grund.
…
I en nation af overvægtige er det mon et problem at have en statsleder, der er slank? :-D
(Foto: AP)

Alternativ transport
Og stadig i topmødets ånd: hvis man nu virkelig vil beskytte miljøet – og dermed klimaet – er løsningen muligvis at overveje alternative transportmidler. Cyklen eksempelvis. Mens jeg trods brugen af betegnelsen “alternative” alligevel nøjes med at foreslå et temmelig traditionelt transportmiddel, er der dem, som presser citronen på en betydelig mere bogstavelig måde. Den schweiziske ex-jægerpilot Yves Rossy er et godt eksempel herpå: han byggede et par vinger på 2,4 meter med jetmotorer og lykkedes i at flyve over Den Engelske Kanal fra Calais til Dover på et kvarter. For nylig var han til gengæld mindre succesfuld, da han forsøgte at tilbagelægge strækningen Tanger (i Marokko) – Tarifa (i Sydspanien), i alt 37 kilometer med omtrent 209 kilometer i timen: raketmanden faldt i havet efter ganske få minutter.
Måske ville en lille sejlbåd have taget ham sikrere over fra bred til bred og givet anledning til færre CO2 udledninger, men ok... en interessant idé.

Topmøde
I dag starter som bekendt FNs COP15 topmøde ang. klimaændringer her i København – eller rettere på den ø, hvor jeg bor. Det finder sted frem til d. 18. og man regner med deltagelsen af mange verdensledere, inkl. Barack Obama, som ankommer og kun deltager om onsdagen (da han alligevel skulle slå et smut forbi Oslo for at modtage sin Nobel Fredspris den næste dag...?). Ambitionerne for de mål, man har tænkt sig at nedfælle i en officiel aftale har givet polemik grundet deres beskedenhed.
Til gengæld finder jeg det underligt at ingen endnu har talt om de negative konsekvenser for klimaet af at så mange hundreder deltagere fra hele verden rejser til København for at diskutere de globale klimaproblemer. Mon ikke alle de CO2 udledninger ved alle de rejser bliver lidt tunge for miljøet? Medmindre de alle cykler eller sejler i sejlbåd hertil, selvfølgelig… har de aldrig hørt om videokonferencer?…
Nå ja, lad os håbe, de når frem til en anstændig aftale, som forpligter os alle til at passe bedre på miljøet…

… og at jeg i perioden for topmødet ikke bliver fanget i eventuelle trafikpropper skabt af øget trafik på grund af det :-P

[Sidste nyt: glem alt om onsdag: Barack Obama har pludselig ændret sine planer og kommer i stedet til den sidste dag af topmødet.]

2. søndag i Advent
I dag tænder vi det andet lys på adventskransen. Med andre ord er julen ved at nærme sig med galoperende fart, og jeg mangler stadig en hel del forberedelser: at skrive nogle kort, at pakke ind de gaver, vi allerede har købt og indkøbe de sidste, der mangler, at bage den (eller rettere de, da jeg jo bager flere) traditionelle portugisiske julekage, Bolo Rei (I ved, den i kranseform med en masse kandiserede frugter, Portvin, figner og nødder), at dekorere vores trærod, osv., osv., osv. Øj, øj, øj!… X-S
Men i dag vil jeg tage det med ro: jeg skal være sammen med to veninder, og det bliver ikke til andet end knevren og en masse varm gløgg :-)

Oooops… men lægen sagde jo…
Jeg har tidligere refereret de held og uheld visse personer har haft på Facebook, og hvordan de tror de kan slippe af sted med hvad som helst og ender med ikke at gøre det. Nå, forleden var det i avisen at Nathalie Blanchard, en canadisk dame havde det uheld at sætte billeder fra en fest på en bar med et show af Chippendales og det hele og fra en tur til stranden, hvor hun havde haft det sjovt på sin profil på Facebook. Hun var imidlertid sygemeldt fra sit job i IBM på daværende tidspunkt grundet depression, og forsikringsselskabet Manulife, som udbetalte hendes sygedagpenge (i Canada er det forsikringsselskaberne der står for den slags) holdt åbenbart øje med hende og ophørte udbetalingerne, da billederne angiveligt viste, hun ikke længere var deprimeret. Men damen opgav ikke så let: hun forsøgte at argumentere for, at lægen havde rådet hende til at glemme problemerne og more sig lidt som en del af behandlingen, og at derfor kun fulgte lægens ordination.
I ved hvordan forsikringsselskaberne er – glattere end ål, når de skal sno sig udenom at betale kundernes regninger; derfor tvivler jeg på, det virkede… men jeg synes patientens argument var alle tiders - og jeg ville have rådet hende det samme :-)

Dumheden betaler sig sjældent
Forleden læste jeg om et lad os sige anderledes røveri, der fandt sted i Polen: en sandsynligvis distræt røver kommer ind i en bank i Lublin i Sydpolen og tager en… ske op af lommen (ja, I hørte det rigtigt: en ganske almindelig ske!), som han truer de to kvindelige ansatte ved kassen med. De lod sig selvfølgelig ikke intimidere af bestikket og begyndte at råbe. Og røveren blev så forskrækket af skrigeriet – og sandsynligvis også af skammen ved at have rodet tingene sammen, så han kom af sted med en ske i stedet for en kniv (?) – at han flygtede.
…
Duh!

Mærkning
At købe ind i supermarked er blevet tiltagende kompliceret med alle de informationsmærkninger om dette og hint ved hvert produkt – udover de almindelige informationer om kalorieindhold, fedt-, kulhydrat- og proteinprocent, om det er økologisk eller ej og med detaljerede beskrivelser af ingredienserne samt produktets oprindelsesland, har man nu opfundet den med de anbefalede daglige doser. Og i Sverige for at det ikke skal være løgn har man på baggrund af al den snak om CO2 udslip og Klimakonferencen i København om lidt besluttet sig for at introducere endnu en ny mærkning: klimamærket, som ekspliciterer, hvordan det at producere en pågældende vare har påvirket miljøet.
Hvis det i forvejen var svært at vælge, hvad man putter i indkøbsvognen, bliver det endnu sværere: er det mon at foretrække at købe en økologisk bøf svarende til en masse CO2-udledning eller en kylling produceret på traditionel vis, som har lidt a la på en koncentrationslejr inden den nåede frem til køledisken på det pågældende etablissement? Og hvad med hvis valget står mellem et økologisk grøntsag produceret i et udviklingsland, hvor bonden udnyttes og et produceret vha. pesticider men på en socialt ansvarlig måde? Hmmm…
…
Inden længe vil det være nødvendigt at have en universitetsgrad for at være en nogenlunde velinformeret forbruger…

Forskrækkelse!

I går fik jeg mig en af de helt store forskrækkelser: da det praktisk talt er vinter, er det stadig mørkt, når jeg går ud om morgen for at tage på arbejdet. Og idet jeg nærmer mig bilen bemærker jeg en betydelig forhøjning på undersiden af skoen. “Nu har jeg vel trådt på en hundelort. Lige hvad jeg manglede!... Grrrrr! :-P”, tænkte jeg straks, mens jeg sendte mentale lyn og torden til alle hundeejere i verden.

Heldigvis viste en nærmere undersøgelse af den pågældende skosål, at der kun var tale om en klump sand der af en eller anden mystisk grund havde klistret sig til skoen. Men forskrækkelsen og den resulterende irritation var jo skudt i gang – fordi der jo er hundeejere derude, som synes de har ret til at lade hundeefterladenskaberne ligge alle vegne. Hvor ville det være en god julegave, hvis denne underlige vane, denne hensynsløshed hørte op en gang for alle…

Grrrrrrr :-(
Det er selvfølgelig ikke alle ærgrelser man kan undgå, og selvom jeg prøver at være helt zen her i julemåneden, var jeg nødt til at eksplodere: for jeg læste i avisen om endnu en af de uretfærdigheder, hvor et menneske trods sin dumhed ender som vinderen, og det er et stakkels dyr, det går udover: for lidt over en måned siden åbnede en ny dyrepark i Bern i Schweiz. Og som i alle den slags parker er der for at undgå ulykker selvfølgelig høje hegne omkring de vilde dyrs bosteder. Men en eller anden fandt på at kravle over hegnet til bjørnenes hule og blev angrebet og blev temmelig dårligt tilredt. Politiet kom til ulykkesstedet og tænkte ikke to gange: de skød bjørnen ned, så den også blev såret.
Og sig så, om ikke det var uretfærdigt: bjørnen provokerede ikke nogen; den blev ligefrem provokeret af en eller anden tumpe i dens egnet hjem – og man skyder bjørnen???… Jeg ville altså have fundet på en hel anden løsning… ;-D