Forårsrengøring
Om lidt kommer foråret. Om lidt og om lidt, for der er en del tid til endnu, men OK… om lidt får vi flere solrige dage, som oplyser mit hjem på en forstyrrende måde, som afslører støv, der umuligt kunne nå at samle sig siden rengøringen i fredags, eller…? For ikke at tale om den effekt lyset har, når det falder på ruderne, som allerede trænger til en kærlig hånd igen. Da jeg gør rent hver uge, plejer jeg ikke at lave den store forårsrengøring, hvor alt bliver endevendt, støvsuget, vasket, pudset; men måske skulle jeg overveje det, for jf. hvad jeg har ladet mig fortælle, har vi med at glemme tastaturen, ovnen, osv. Og at lugte rent er ikke tilstrækkeligt: man må gå i dybde med rengøringen, da snavs ikke ligefrem er sund og kan fremprovokere hovedpine, øjenirritationer, astma osv.
Da jeg ikke kan gøre snavset usynlig, apropos snakken i går, he he he, må jeg se at få det planlagt…

Europæiske satsninger
Hvis det var op til mig, ville vi af alle mulige grunde afskaffe EU. Nu er det ligefrem kommet frem i lyset, hvordan de smider penge ud (vores allesammens penge!…) efter et projekt, der som minimum er psykotisk: de har nemlig besluttet sig for at finansiere forskning, hvis formål er at finde hemmeligheden bag usynlighed. (I kid you not!) Og nej, det drejer sig ikke om science fiction: de vil virkelig anvende den famøse nanoteknologi for at manipulere på, hvordan lyset reflekteres fra faste genstande, så de kan fremstå usynlige fra alle vinkler, i modsætning til hvad hidtil angiveligt har været muligt, navnlig at få et objekt til at fremstå usynligt fra kun 2 dimensioner. Selvom projektet koster kassen, har de hidtil kun haft held med at få bittesmå, mikroskopiske genstande til at forsvinde (dem som man i forvejen nok ikke kunne se med det blotte øje, monstro…? ;-D). Men Komissionen er så begejstret med resultaterne, at de allerede foreslår at fordoble bevillingen fra 2015.
…
???
Det er det, som kommer af at have politikere med uanselige visioner og ambitioner ;-D

Danmarks Indsamling
Blot en påmindelse om, at årets Danmarks indsamling løber af stablen i dag, og alle har mulighed for – i lighed med sidste år – at udvise deres store generøsitet overfor de mere trængende. I 2010 tilkom hjælpen Haiti; i år er det flere afrikanske landes tur. I løbet af ugen, har der været flere initiativer for at samle penge ind, og i aften vil vi kunne følge den store solidaritetsshow på fjernsynet. Ikke gå glip af det! :-)

Balance
Jeg har altid været fascineret, og aldeles ikke positivt, af at høre mine forældre omtale denne eller hin kollega, som tog sig to og tre timers frokoster dagligt om nødvendigt, eller tilbragte det meste af dagen i telefonsamtaler med venner eller moren, i stedet for at dedikere sig til at arbejde i arbejdstiden. Hvordan kan man være så doven og have en så lav arbejdsmorale??? Med de nye teknologier forestiller jeg mig, at problemet er det samme – eller værre endda, hvis dem der i forvejen udnyttede systemet bliver ved med at hold mesterfrokostpauser og ditto private telefonsamtaler derudover hænger på Facebook eller Messenger.
Jeg siger ikke, man ikke har brug for pauser eller ikke kan tage sig af private sager i arbejdstiden – for åbningstiderne for visse services er begrænsede, og man ind i mellem også kan finde på at tage arbejde med hjem og sådan noget; jeg hilser fleksibilitet velkommen. Men jeg hilser ligeledes morale og ansvarlighed velkomne. For ikke at tale om, at man nok skal være lidt påpasselig, hvis chefen holder øje med én, fordi man ikke ligefrem leverer de ønskede resultater, hvilket jo må være svært at nå efter timers dagdriveri ;-)

Popularitet
Men om noget helt andet, for mit blodtryk klarer ikke meget mere irritabilitet, læste jeg på et tidspunkt nogle forslag til, hvordan man kunne blive populær eller det modsatte hos kollegaerne til frokost.
At gøre: tage en velduftende hjemmelavet ret, helst med friske krydderurter, og med god udseende; tage en ekstra pizza, pirogger eller lignende lækkeri til at dele med kollegaerne. Eller en kage.
At undgå: ildelugtende mad, som ser ulækker ud med tendens til at falde sammen, blive blød eller flydende (leverpostejmadder og makrelmadder come to mind :-P)
Det er neeeeemt! :-)

Grrrr :-(
Jeg har nu i nogen tid haft lyst til at skrive om det her, men endelig har jeg taget tilpas meget tilløb til det: for et par måneder siden kom jeg op i det røde felt og var nødt til at skrive til Indenrigs- og Integrationsministeren, Birthe Rønn Hornbech. Jeg respekterer og er for så vidt enig i hendes ønske om at se herboende udlændinge velintegreret og aktivt bidragende til det danske samfund. Men kom ikke med diskrimination og uretfærdige planer, for så bliver jeg sur! :-( Det omhandler det lovforslag om pointsystemet for familiesammenføring af kærester og ægtefæller fra udlandet hertil, som det var tilfældet for min egen mand. Hvis den potentielle brud eller brudgom var over 24, havde vedkommende brug for 60 points for at kunne rejse ind i landet, hvis han eller hun var yngre hele 120 points. Jeg har kigget på listen af pointgivende aktiviteter og kvalifikationer: en PhD ville straks udløse de 120 points, en kandidatgrad 80 points, en bacheloruddannelse fra et udenlandsk topuniversitet 70 points, kvalificeret erhvervserfaring x points, osv.
Nå, men da jeg begyndte at komme sammen med min kommende mand var jeg så ung, at jeg kun havde fuldført gymnasiet og havde minimal erhvervserfaring; de ville nok give mig 40 points for mine kundskaber indenfor Engelsk og Tysk, og 20 points for ikke at bosætte mig i en ghetto… ok, og måske sølle 20 points oveni for engagementet i frivilligt humanitærarbejde, men det er det hele; jeg ville ikke have en jordisk chance for at nå op til de 120 points! :-S
Jeg kom hertil, blev gift, læste (de fik mig endda til at tage 2 års gymnasialuddannelse, da den portugisiske gymnasium dengang ikke blev regnet for noget og ikke var adgangsgivende i forhold til universitetet her), tog en højere videregående uddannelse og har altid bidraget, både ved at arbejde og som skattebetaler.
For mig at se er det vigtigste i forhold til en vellykket integration således, at man har viljestyrke og føler sig godt taget imod, intet andet. Så fri mig for pointsystemer og forhåndskrav, tak! Kærlighed styres ikke af den slags…

Replay

Da jeg var teenager, hvis der var en sang, jeg godt kunne li’, havde jeg det med at spille den på replay igen og igen og igen. Om end jeg ikke behøvede det overhovedet, for min hjerne af sig selv har det med at sætte sange på replay – desværre både dem jeg kan li’ og dem jeg ikke kan holde ud; det er tilstrækkeligt at have hørt en eller anden sang i radioen og… bum!: jeg hænger på den resten af dagen.
Forleden opdagede jeg imidlertid, at denne irriterende tendens har en vigtig funktion: når vi har en sang i hovedet frigiver hjernen dopamin, et hormon som gør os i godt humør… Hvorfor? Fordi hjernen, især den kvindelige, af en eller anden ubegribelig årsag, eeeeelsker gentagelser og at genkende mønstre.
Det var en gruppe forskere fra universitetet i Cincinnati, der kom frem til den konklusion. Og trods fordelene ved de musikalske gentagelser, havde de heldigvis også forslag til at hjælpe en til at få en sang ud af hovedet igen: ved eksempelvis at distrahere hjernen ved at beskæftige sig med noget andet; at skifte mental CD ved at nynne en endnu mere irriterende og kompliceret sang, som derfor har sværere ved at sætte sig fast; at synge det sidste vers, da det ofte kan handle om, at hjernen forsøger at huske hele sangen; at “smitte” andre – det er ikke spor sympatisk, men det hjælper sommetider ;-D

Demokratisk nederlag
Denne weekend var der præsidentvalg i Portugal. Og jeg kan ikke skjule min store skuffelse over mine landsmænd – ikke pga. selve resultatet; fi kommer til at trækkes med Cavaco 5 år til, og det var ikke ham jeg stemte på, med det handler ikke om det. Det er bare tanken om, at de såkaldte “sofavælgere”, 53,37% af alle stemmeberettigede, afgjorde valget ved angiveligt i protest at udelade at stemme, der giver mig lyst til at ophæve de borgerrettigheder, disse mennesker tilsyneladende ikke ønsker at have.
For mig at se var dette valg et kæmpenederlag for demokratiet og et hån overfor dem, der kæmpede for, at Portugal kom ud af et diktatur :-S

Mirakler
Skylar Schwab (på billedet) er navnet på en baby, som overlevede det man ikke kan forestille sig: angrebet af en flyvende ko. Jeg forklarer: moren, Samantha Wittstruck havde allerede mave på, da en tornado raserede i Minnesota 17. juni i fjor, og med den blandt kolossale vindstyrker bragte den ko, som ramte hende (deraf en flyvende ko). Den stakkel må have besvimet, og hun vågnede med koen ovenpå sig. Hun var bange for at have mistet babyen ved chokket, men det var ikke tilfældet, og da lillepigen endelig kom til verden, ville moren fejre dette mirakel og navngav hende et himmelinspireret navn (“sky”-lar). Og gaverne byens borgere gav den lille pige – sengetæpper, tøj o.l. – havde alle køer på, selvfølgelig :-)

1-2-3-4…
Klicheen over alle klicheer er formentlig den med at tælle får for at falde i søvn. Imidlertid læste jeg forleden, at det slet ikke virker. Ligesom det er en dårlig idé at blive ved med at ligge og anstrænge sig for at falde i søvn, da det jo gør os endnu mere vågne. Ifølge eksperterne er det bedste efter max. 15-20 minutter at gå op igen og foretage sig noget andet: at spise lidt, at gå på toilettet, at læse, at drikke en kop te eller varm mælk, at tage et varmt bad, at løse kryds og tværs, at lytte til stille musik og lignende aktiviteter i sig selv jo er søvnfremkaldende.
For mig er det supereffektivt med at læse en bog: efter 2-3 sider er jeg ved at tabe bogen. Hvad er jeres hemmelighed, når I har svært ved at falde i søvn?

Intelligens
I kender vel det udtryk, når en vane eller interesse kommer fra forældrene, at man har fået det ind med modermælken? Men vidste I, at intelligens tilsyneladende virkelig kommer ind med modermælken? Ifølge en australsk undersøgelse foretaget af Telethon-instituttet for børnesundhed ved University of Western Australia, hvor man har fulgt 1.038 børn fra moderens 18. graviditetsuge, så klarer de børn der har fået rigeligt med modermælk sig bedre i skolen (i tests i matematik, læsning og skrivning), når de er 10 år gamle (og ligeledes herefter, forestiller jeg mig), især drengene, der som bekendt (siger eksperterne, det er ikke noget, jeg har fundet på) er mere sårbare end pigerne overfor modgang i kritiske udviklingsperioder. Dette muligvis grundet modermælkens indhold af stoffer, som støtter hjerneudviklingen, hvad langkædede fedtsyrer angår, takker være den beskyttende effekt af de kvindelige hormoner.

Med bare… ben
Endnu engang, og trods sne og is, har tusindvis af new yorkere for 10. år i træk smidt bukserne i Metroen som om det var det mest naturlige i verden: en-to-tre, og nu i bare ben lige pludselig. “No Pants Subway Ride” (overs.: “Metrotur uden Bukser”) fandt sted sidste weekend, mere præcist i søndags kl. 15. Med hvilket formål? For at bryde rutinen. For at føle sig en del af fællesskabet. Utrolig nok var begivenheden så velkoreograferet, at deltagerne på forhånd havde modtaget en mail, hvori de blev instrueret i at svare, at bukserne eller nederdelen, de havde smidt var ubehagelige at have på, skulle nogen spørge.
…
Jeg kunne komme i tanke om tusind mere elegante – og mindre iskolde! – måder at bryde rutinen på ;-)

Opdagelser
Jeg kan ikke huske, hvordan vi holdt os informeret førhen, da vi ikke havde internet. Men ikke desto mindre har jeg på fornemmelsen, at informationsniveauet var mere… beskeden, lad os sige det, og at vi i dag bliver bombarderet med betydelig mere information end vi evner at kapere, interessant som den nu måtte være.
I dag skulle jeg fx finde noget bestemt på Google og så et billede af en af Cézannes malerier på hjemmesiden, og det var således, jeg blev klar over, at Paul Cézanne ville have været 172 år i dag, hvis han havde levet.
Hvad skulle man gøre uden Google, ikke sandt? ;-D

(på billedet: “Still life with bottle and apple basket”, af Paul Cézanne, 19. januar 1839 – 22. oktober 1906)

30 år
Min lillesøster bliver 30 i dag. Siden jeg har slået øjnene op i morges har jeg gentaget denne sætning for mig selv, for jeg kan næsten ikke tro det!… Jeg kan tydeligt huske den dag, hun kom hjem fra fødeafdelingen, lillebitte, meget rød og med en lungekapacitet, der var en operasanger værdig- sikke nogle skrål!… X-S
Med årene er vores forhold heldigvis blevet mindre dramatisk men mere intens, og jeg føler mig tæt knyttet til min søster.
Tillykke med fødselsdagen, Lena! Jeg håber, du får en rigtig dejlig dag, fuld af opmærksomhed og forkælelse; og jeg ærgrer mig kun over, jeg er så langt væk og ikke kan fejre den store dag sammen med dig.

(fotos: vida de praia)

Kønnenes kamp
Hvis I tror, den evige strid mellem mænd og kvinder omhandler den ene og den anden parts rettigheder, lønkrav, sociale uretfærdigheder og lignende, kan I tro om: kampen udspiller sig i stuen og har fjernbetjeningen som omdrejningspunkt! ;-) Jf. hvad jeg har læst (og da jeg ikke selv har fjernsyn mangler jeg egne erfaringer hermed) har mænd og kvinder vidt forskellige tv-behov og ønsker, og at vælge programmet er magt! :-D Derfor omhandler mange skænderier mellem par præcis dette tema. Skal man se den meeeeeget vigtige fodboldkamp (alle er jo det…) eller kærlighedsserien? Action filmen eller en romantisk komedie? Et politiskdebatprogram eller en såkaldt reality show?
…
Hvorfor så mange skænderier?, spørger jeg bare. Enten kan de vælge helt at afskaffe fjernsynet – og de får straks mere tid til at være kærester, eller så køber de et til apparat og ingen bliver sur ;-)

Veteranrøveri
Og jeg fortsætter ovenpå en lyserød sky med min mand hjemme og endda i ét stykke, så I må bære over med mit fantastiske humør. Jeg læste en nyhed forleden, som næsten fik mig til at falde ned af stolen… da jeg grinede så meget: for en bande svenske ældre mænd på 52, 63 og 70 år (så gamle nok til at tænke sig om, ikke sandt…? ;-D) var blevet pågrebet, idet de planlagde at begå et røveri mod en bank i København. En af dem, den 63-årige, er en gammel kending af politiet under pseudonymet “Nisse Pistol” (en svært bevæbnet undermåler???) er angiveligt bandens bagmand, som man mistænker for en bølge a røverier de seneste måneder.
…
Mon nogen glemte stokken på gerningsstedet eller hvad…? :-D

♥♥

Jabadabaduuuuu! :-D
I aften ankommer min elskede direkte fra de tjekkiske sorte løjper! Jeg savner ham så’n og kan ikke vente med at omfavne ham osv. og høre detaljerne fra hans sneeventyr! :-D
…
Hvis jeg kigger forbi her i morgen, bliver det et lynvisit… ;-)
(foto: Roberto Caucino)

Aaaargh! X-(
I øjeblikket er jeg virkelig træt af mennesker, og stod det op til mig, ville jeg ophæve alle fællesarealer. Jeg kan ikke længere tage den umådelige hensynsløshed fra folk, som angiveligt skulle være civiliserede, om de så er dem med psykopatisk kørestil, som overhaler på de mest vanvittige måder, eller dem, som ikke lader sig slå ud af, at vejkanten og lidt til er fyldt af sneen og alligevel vælger at parkere bilen lige ved siden af snebunkerne, hvorved de spærrer det ene af to baner til rådighed i hver retning og bidrager til at trafikken bliver unødigt langsom. For ikke at tale om dem, som ikke rengør toilettet efter sig og efterlader grimme spor for den næste, der kommer; eller dem, som ikke gider tømme opvaskemaskinen (de har jo ikke tid, de “stakler”; det har jeg heller ikke! :-S) og derfor placerer deres urene service i vasken, så hvem der vil blandt kollegaerne putter det i maskinen; eller dem som efterlader kopimaskinen i papirstop og ikke orker at tilkalde teknikeren men i stedet venter på, en anden gør det; eller… aaaaargh! :-( Det er kun torsdag i dag, og jeg allerede oplevet alle disse ting her i ugen og mere endda. Er det ikke utroligt???
Jeg får bare lyst til at gå i hi langt væk fra disse folk. Eller sende dem på Månen langt væk fra mig. Ikke engang al den zen-indstilling i verden kan hjælpe mig til at klare sådan noget, man!…

Vejrudsigt
Efter uger og måneder med sne og is har vi endelig plusgrader i København - jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii!!!!! Jeg får endda helt lyst til at tage en sneoptøningsdans :-D Men jeg må nok hellere gøre mig klar til at tage af sted på arbejdet, selvfølgelig.

Forkælelse, altså!...
I Danmark havde vi i forvejen problemer med de forkælede børn: forældrene arbejder for meget og har for lidt tid til dem, og på den knappe tid, de har, nægter de at gøre noget så “kedeligt” som at opdrage dem. Og børnene bliver således frække i skolen og ingen – undtagen forældrene – kan holde dem ud.
Som om det ikke var nok, har vi nu også problemer med forkælede hunde: ejerne arbejder for meget og har for lidt tid til dem, og på den knappe tid, de har, nægter de at gøre noget så “kedeligt” som at opdrage dem. Og hundene bider i alting, hopper op på folk, og ingen – ikke engang deres ejere – kan holde dem ud. Konsekvens: 12.000 til 15.000 hunde bliver aflivet hvert år, fordi ejerne ikke længere kan håndtere dem.
Jeg slutter af med et par strøtanker:
1) hvis de ikke engang har tid til deres børn, hvorfor kaster de sig ud i kæledyr?
2) Heldigvis har børn flere rettigheder end hunde…

Underlige manipulationer
Det er ved at være længe siden, jeg sidst er kommet med bizarre ting, og for at indvie året kunne jeg simpelthen ikke lade være med at nævne panda-kalven (på billedet med dens mor samt deres ejer), som blev født den 1. i Colorado i USA som resultat af genmanipulation… Ja: det er en sort kalv med en hvid stribe omkring maven, som giver den udseendet som en panda. Ifølge hvad jeg har læst er den en sjældenhed, da der kun er 23 af slagsen i hele verden (heldigvis, da! ;-D), og derfor kommer den til at indbringe en formue, når den engang bliver solgt. Til hvem? Sandsynligvis til en kineser, da man i Kina er så betaget af pandaerne, og kinesisk delegation, der besøgte den gård, hvor denne anderledes skabning blev født, gik derfra fuld af begejstring.

...
Mon 2011 bliver Panda-Kalvens År? :-)

Ciao, skat!
Min mand er taget afsted; min svoger har hentet broderen, og de er på vej til den Tjekkiske Republik. Som det er ved at blive tradition skal de ud at stå på ski i nogle dage. Jeg kommer til at savne ham hele ugen, men på den anden side, synes jeg det er fedt, brødrene tilbringer kvalitetstid sammen. Og jeg foretrækker ikke at komme med, hvorved jeg undgår radikale sports, he he ;-)

Weekend
Hvor er det bare skønt at have weekend! Det med at starte på arbejdet igen efter en ferie er hårdt som bare pokker; så i dag skal jeg bare drive den af ;-)
God weekend!

Terapi
Det er ikke noget nyt, at par kan gå i parterapi for at løse svære problemer i deres forhold. Jeg hørte imidlertid i nyhederne i går, at den nye tendens er, at venner går i terapi sammen for at løse problemer i deres venskab.
…
Så længe der er tåbelighed til, vil der være arbejde til fru Psykologen her ;-)

Mørk dag
Det er præcist et år siden, en helt exceptionel ung mand, jeg kendte, pludselig døde, så jeg var ikke i særlig godt humør, da jeg vågnede. Og hvis jeg er mere stille og tænksom, end jeg plejer, ved I så hvorfor.
…
Jeg savner dig stadig helt enormt, J.! :-S

Intet forår i sigte
Som I kan se på billedet taget i søndags er det blevet mindre koldt (stranden er tøet en smule op) men ikke betydelig mindre. Det er meget sjovt med sne om vinteren, men det er så lidt praktisk i det daglige, at jeg må indrømme, jeg er ved at have fået nok… og der er så længe til foråret :-P
(foto: vida de praia)

Engagement
Jeg er noget ambivalent overfor den nye tendens til, at arbejdspladsen blander sig i medarbejdernes kost- og motionsvaner; hvis jeg på den ene side godt kan forstå rationalet – statistisk set har overvægtige og/eller folk med dårlige vaner et skrøbeligere helbred og dermed flere sygedage end gennemsnittet – men på den anden side mener jeg ikke, nogen skal blande sig i folks privatliv.
Men jeg fandt det interessant, at LK Klima, et norsk firma er blevet så engageret i at skabe gode vaner hos deres medarbejdere, at de er begyndt at betale 50 kr. for hver gang de bruger motionsrummet, 1.000 kr. for hvert kilo de taber og 10.000, hvis de holder op med at ryge.

Jobsøgning
Der er folk, som har nemmere med at få jobs end andre. Men hvis I tror, det kun handler om fantastiske kvalifikationer eller deres karisma, tager I fejl: det er fordi de ser godt ud. Det er sandt: en ny svensk undersøgelse har nemlig afsløret, at lækre mænd får nemmere job end dem, der er knapt så lækre; en flot mand kunne nøjes med at sende 5 ansøgninger, inden det gav potte, mens en mand af almindelig udseende måtte sende 11.
Hvad siger I så?
Der er for mig at se således kun en ting at gøre: at bestille tid hos den nærmeste skønhedssalon ;-)

Ferien
Nej, hvor har disse 10 dage bekommet mig vel: det var skønt at få sovet ud, at have tid til at snakke med min bedre halvdel, til at gå ture, til at have min svigerbror, svigerinde og ungerne over til eftermiddagskaffe, til at lave husmorting, til intet at lave. Og jeg har besluttet mig for at udnytte denne sidste feriedag til fulde til sidste sekund ;-)

(fotos: vida de praia)

1. januar 2011
Godt Nytår, folkens!!! :-D