mandag, maj 31, 2010

Sund vrede
En anden overraskelse – eller måske ikke: jeg læste forleden at et godt skænderi mellem ægtefæller har potentiale til at forlænge livet. Eller at at undertrykke retfærdig vrede i hvert fald fordobler risikoen for at dø i utide. I en undersøgelse gennem 17 år fra Michigan i USA deltog 192 par fordelt på 4 grupper: en hvor begge partnere gav udtryk for deres retfærdige vrede, en anden hvor kun manden gav udtryk for vrede, en tredje hvor det samme var tilfældet men kun for konen og en sidste hvor de begge undertrykte vreden. Og det viste sig, at den sidste gruppe tegnede sig for de fleste dødsfald, signifikant flere endda end i de andre grupper. Dette uafhængigt af faktorer som alder, rygevaner, vægt, blodtryk og hjertekarproblemer.

Hvor har jeg min kagerulle, he he he? ;-D

søndag, maj 30, 2010

Begavede
Alle vil gerne have kloge og begavede børn. Men det kun få ved er, at intelligente og især overintelligente børn skaber stress hos deres forældre. Jf. hvad jeg har læst om forskningen ved Dr. Nicky O'Leary fra Psykologforeningen i Irland bekymrer disse forældre sig mere med deres børn end andre forældre; og med andre forældres meninger om dem – om de andre eksempelvis betragter dem som om de havde høje ambitioner på børnenes vegne. Og de kan være tilbøjelige til at se de negative sider af børnenes begavelse.

Det er det med for meget og for lidt…
(foto: Stine Larsen)

lørdag, maj 29, 2010

Eurovisionens Melodigrandprix
Med alle de lande, der gerne vil deltage I Eurovisionens Melodigrandprix var de for nogle år siden nødt til at organisere det ligesom en VM med kvalifikationsseancer, som jeg for at være ærlig ikke orkede at se. Men det kom som en enestående overraskelse, da jeg fik fortalt, at Portugal havde kvalificeret sig til finalen. Og herfra de bedste ønsker til Portugals deltager Filipa Azevedo, med sangen Há Dias Assim (overs.: Der er Sådanne Dage), som jeg endnu ikke haft lejlighed til at høre.

fredag, maj 28, 2010


Weekendplaner
Denne weekend bliver rimelig tætpakket: en sommerfest med folk fra arbejdet i aften; et vennepars bryllup i morgen formiddag og om aften middag & Melodi Granprix hos min svigerbror og svigerinde; og en fødselsdag på søndag.

Jeg har på fornemmelsent bliver en af de sjove men krævende weekender, som gør, man behøver en ekstra weekend lige straks, så man kan få slappet lidt af ;-D

torsdag, maj 27, 2010

Tests
Jeg er temmelig træt af de påtrængende reklamer, de har på Facebook – fra reklamer på kurser og smykker og kogebøger til reklamer på hjemmefaderskabstests. Ja, det var det jeg sagde: faderskabstests! I går så jeg tilfældigvis en på sådan en faderskabstest. Man kan bestille online for blot 1500 kr. Sloganet var selvfølgelig noget paranoid a la: “du behøver ikke at finansiere en andens *sjov*”.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: er der virkelig et marked for det?… Og hvis det er tilfældet, har man mon tænkt på konsekvenserne?

onsdag, maj 26, 2010

Forår – endeliiiiig!
Efter flere falske alarmer og tilbagegang er foråret tilsyneladende kommet for at blive. Endeliiiiig! Det er næsten ikke til at fatte, man kan gå ud i T-shirt og klip klappere uden at fryse. Og jeg nyder det! :-D

(foto af en blomstrende rapsmark taget i weekenden: sacola de praia)

tirsdag, maj 25, 2010

Motion med måde
Sommetider er det vanskeligt at beslutte sig for, hvad man skriver på CV’et. Man vil gerne give det bedst mulige billede af sig selv og udstråle energi, selvdisciplin og engagement. Jf. hvad jeg har læst kan det være en fordel at nævne, at man dyrker motion regelmæssigt frem for at være inaktiv, men hvis man begynder at nævne, man løfter vægte flere gange dagligt eller har deltaget i et utal maratons kan en potentiel arbejdsgiver blive noget i tvivl om, hvad du virkelig finder vigtigt og få en mistanke om, at du sætter større pris på de atletiske ambitioner end på arbejdet.

Heldigvis har jeg så ikke en eneste maraton at prale af ;-D

mandag, maj 24, 2010

Party, party
Der er folk som er temmelig skøre og andre der er temmelig morbide, og den nordamerikanske skuespiller Bill Murray (Ghostbusters, Goundhog Day, Lost in the Translation) er tilsyneladende begge dele: for uden mig bekendt at være syg eller noget har han netop meddelt, at han gerne vil holde sin egen begravelse inden han stiller træskoene. Dette fordi han på den måde får lejlighed til at nyde de søde ord ved talerne og deltage i festen…
brrrrr, jeg fik lige kuldegysninger :-P

søndag, maj 23, 2010

Godt nyt!
Kan I huske, at jeg for nogle måneder siden talte om EU’s nyeste udsigtsløse projekt, det såkaldte “kødklister”? Nå, for første gang nogensinde fik det Europæiske Parlament taget sig sammen og var fornuftig nok til at at nedstemme engang for alle det omtalte lovforslag, hvorved enzymet thrombin ikke er tillad som madvaretilsætning i Europa.

Så I kan trygt blive ved med at nyde en god bøf ;-)

lørdag, maj 22, 2010

Krise
Jeg vil ikke tale om finanskrisen – jeg har nemlig besluttet mig for at ignorere den, og hvis jeg bliver ved med det kan det være, den forsvinder ;-D – men om den berømte midtvejskrise, som påvirker mænd især men ikke kun. Den kommer angiveligt omkring 44-årsalderen og bliver ved med at nage i flere år frem for igen at forsvinde omkring 50-årsalderen. En superinteressant undersøgelse, som inkluderede to millioner mennesker fra 80 forskellige lande og blev gennemført i samarbejde mellem Warwich University i Storbritannien og Dartmouth University i USA og offentliggjort i magasinet Social Science & Medicine konkluderede, at de yngste og de ældste er de lykkeligste mennesker, mens tendensen til depression og dårligt humør er størst hos midaldrende. Og at hvis man som 70-årig er rask og rørig, er man så lykkelig som en 20-årig.
Der er håb ;-D

fredag, maj 21, 2010

Politik
Klokken er kun lidt over syv, og jeg har allerede lært to ting: i Danmark findes der en forening for de overvægtige, Adipositasforeningen; og den består af lidt tåbelige folk. Og jeg er hverken i gang med at være fordomsfuld overfor de overvægtige eller at negligere det problem, de har. Men når de foreslår, at man laver officielle arbejdspolitiker overfor fedme – som vi eksempelvis har dem overfor rygning og alkohol, bliver jeg mundlam. Af flere årsager: for det første mens passiv rygning er direkte skadelig for de øvriges helbred, og hvis kollegaerne møder fulde op på arbejdet, ender det næppe godt, så generer overvægten kun den enkelte, hvilket gør, at det ikke vedrører arbejdet som så men gør det til et privatanliggende. For det andet hvad forventer man ens arbejdsplads gør for at løse problemet? At man sætter en prop for folks mund? At lukke kantinen? At fyre dem, der tager på – og hvor meget? For ikke at tale om, hvordan det overhovedet ville være muligt at kontrollere medarbejdernes vægt? Kun hvis man i stedet for at tjekke ind dagligt gik på vægten ;-D

torsdag, maj 20, 2010

Dårlig smags ironi
Dem der kender mig ved, jeg er ironiens dronning, og at jeg elsker humor a la Monty Python. Når det er sagt synes jeg dog, at selv ironien må have grænser, om end jeg ikke bliver spor generet af, at grænserne er vide. Så I kan vel se, at der skal meget til, før jeg reagerer negativt på ironi? De sidste uger har man sendt den nye reklame for den nye Sprite i radioen, på engelsk, og hvor de introducerer konceptet at bytte den gamle mor for en ny Sprite under slogan: “you rarelly need a mother, you always need a Sprite” (trad.: “du har sjældent brug for en mor, du kan altid bruge en Sprite”). Og det er ikke engang fordi jeg har en særlig tæt relation til min mor, for det har jeg faktisk aldrig haft, at jeg har følt mig fortørnet; det er mere fordi der er visse ting, man bare ikke laver sjov med, altså!…

onsdag, maj 19, 2010

OMG!
Hvis I synes vore politikere ikke lever op til forventningerne og lader meget at ønske, så har I endnu ikke set noget. For i sammenligning er Ukraines parlament et cirkus. For to uger siden var der endda tumult og vildskab, hvor der blev kastet med æg og røgbomber og flere parlamentsmedlemmer røg i totterne på hinanden, da de ikke kunne enes om fremtiden for flådebasen i Sevastopol. Det er sandt, det sværger jeg! Utroligt! Sandelig en sort dag for det unge ukrainske demokrati.

Fra nu af bliver de nødt til at kropsvisitere folk ved indgangen ligesom på diskotek ;-)
(fotos: Reuters og Epa)

tirsdag, maj 18, 2010

Liges dating
Og apropos kæresteri har man jo altid hørt har man altid hørt, at modsætninger tiltrækkes men glem det: det er en myte! Vi har det for alvor godt sammen med nogen, der er akkurat ligesom os selv. Dette ifølge hvad jeg har læst angående netdating, hvor tendensen er at man forsøger at finde folk ligesom en selv – med de samme egenskaber, interesser, livssyn i tematiske hjemmesider såsom petdating.dk (for kæledyrsejere) eller farmerdating.dk (for landmænd og deslige). Dette måske for sikkerhedens skyld: hvis man skal mødes med en anden, man ikke kender andet end overfladisk fra cyberspace, føler man sig muligvis mindre eksponeret, hvis man i hvert fald kan antage, at man har noget basalt tilfælles.

mandag, maj 17, 2010

Fejringer
Min mand og jeg elsker at fejre ting og hvad som helst er en god undskyldning. Og i dag fejrer vi så 19 års kærestedagen ♥ ;-D
Stort tillykke, min livs kærlighed! Og tak for så megen lykke, stabilitet og forkælelse som ingen ende vil tage.

søndag, maj 16, 2010

Tsk tsk tsk…
Hvis de er noget, der overrasker og samtidig irriterer mig en smule er det når man har tilstrækkelig information og alligevel vælger dårlige ting og en usund livsstil. Hvis der er et land, hvor informationsniveauet er højt så er det Danmark. Og dette til trods er der tilsyneladende en masse mennesker, som foretrækker at opføre sig som om de var uvidende eller dovne – eller så er de bare ærlige, jeg ved det ikke.
I en meningsmåling foretaget for nylig af Gallup konstaterede man, at 73 % af befolkningen har mindst en dårlig vane, og at kvinderne overgik mændene i forhold til dårlige vaner, hvor 76 % havde mindst en dårlig vane i forhold til 69 % af mændene. Flertallet (56 % af de adspurgte) indrømmede, de ikke dyrkede tilstrækkelig motion, 45 % spiste for meget slik, 26 % så for meget tv, og lige så mange gik i seng for sent, røg for meget og spiste for meget usund mad.
Men når de ved, at det er sådan og kender de risici ved denne stillestående livsstil, spørger jeg mig selv om, hvorfor det mon er så vanskeligt at ændre vaner? Fordi man får belønningen straks mens de risici kommer på længere sigt måske…?

lørdag, maj 15, 2010

Tillykke til guldklumpen!
I tirsdags blev vores søde guddatter et år gammel, hvilket vil blive fejret behørigt med en lille fest om lidt. Hun ser så sød ud og er blevet stor, og det er ikke til at fatte, at der allerede er gået et år siden vi så hende på fødselsafdelingen, så lille og desorienteret.

Tillykke, lille skat! Og tillykke til forældrene. Vi ses!

fredag, maj 14, 2010

Sik’et hotel!
Intet der kommer fra Dubai kan imponere eller overraske længere, hvad angår ekstravagance og luksus ... eller rettere: næsten intet: for jeg har imidlertid læst forleden, at Giorgio Armani havde designet et hotel i Burj Khalifa-bygningen, verdens højeste skyskraber indtil dato (og muligvis kun indtil næste uge eller lignende, da de jo indvier nye, endnu højere skyskrabere hver uge ;-D). Det åbnede sidst i april, lidt forsinket endda pga. askeskyen, er 5-stjernet og har 160 værelser. Og hvis det er så smukt som de øvrige kreationer fra denne store mand indenfor modeverdenen, så er det værd at se… og jeg gentager: se. For en overnatning i deres billigste værelse koster 750 dollars (ca. 4.200 kroner) før afgifter. En idé for weekenden måske...? ;-)

torsdag, maj 13, 2010

Der er dem der gør det endnu værre
Jeg ved efterhånden ikke hvor mange gange, jeg har hørt nogle af mine venner gå til bekendelse om, at de har gjort dette eller hint, de fortryder, for mig at se småting, overfor deres børn, og “uha, jeg er en dårlig mor” osv. Ingen er perfekt, og de fleste gør deres bedste…… troede jeg, indtil jeg kom til at se en hjemmeside, Oddee.com, hvor jeg har set flere billeder, som viser fadæser og uopmærksomheder til den utilgivelige side, som dem jeg udvalgte til at illustrere dagens post (og de var ikke engang de værste!…). Så, mine venner, slap af og glem den med at være specielt dårlige forældre, ok? ;-)

(Bemærk dog lige detaljen med bamsen tæt på babyen – sik’en omsorg for dens velbefindende, hva’? ;-D)

onsdag, maj 12, 2010

Sjældenheder
På et tidspunkt talte vi om min forundring over det uendelige antal fobier, der findes. Forleden læste jeg imidlertid om en til, af de mere sjældne og bizarre slags: Kyllie Minogue har en fobi overfor… bøjler!!! Hun hader synet af dem og at høre den lyd, de gør når de sættes ind i skabet.

Hvor uheldig, den stakkel: skulle en kvinde sikkert med så meget tøj i skabet have lige præcis denne fobi?

tirsdag, maj 11, 2010

At bevare
Der er visse ting – arkitektoniske perler, historiske monumenter, ikoner, landmærker fra en svunden tid – som er en skam ikke at bevare. Det synes flere britiske landsbyer i forhold til de karakteristiske røde telefonbokse, som er blevet overflødige med mobiltelefonens udbredelse. Britisk Telecom har besluttet at fjerne dem, hvilket ikke faldt i god jord i Somerset i Sydengland, hvor indbyggerne i en navngiven landsby protesterede og kæmper for at bevare dem. De har endda lavet en telefonboks om til et minibibliotek, hvor bøger byttes – det må virkelig være mini; der er vel kun plads til en telefonbog og meget lidt andet, forestiller jeg mig ;-D En anden er blevet til et drivhus og er fuld af hyacinter og have- og madmagasiner. Og der var endda en dame, som truede med at lænke sig til en af dem, hvis Telecom gjorde alvor af at komme og fjerne hendes lokale telefonboks.

Når nu telefonboksene er der og ikke gør nogen fortræd, behold dem dog!

mandag, maj 10, 2010

Duft af ferie
Og fra bryllupsrejse til ferien læste jeg forleden, at mange ferieminder lagres som duftspor: at hvis man ser billeder taget i sommerferien, så kommer man til tydeligt at mindes duften af hav, af solcreme, af de lokale delikatesser, osv., osv., ligesom visse dufte automatisk minder os om de begivenheder dertil associeret. Som når jeg dufter til akacie badegelé og kommer til at tænke på vintermorgener i barndommen, da jeg drak varm citronsaft med honning, formentlig akaciehonning.

Hvad kommer min ferie mon til at dufte af i år, udover af Lissabon? ;-D

søndag, maj 09, 2010

Endnu et
Ideerne til de såkaldte reality programmer er tilsyneladende uendelige, det er som om de har adgang til en bundløs brønd af kreativitet. Forleden læste jeg, at TV3 søgte brude til et nyt program. Konceptet er enkelt: en konkurrence mellem 4 brude, der skal giftes mellem maj og august i år om at planlægge det bedste og mest spektakulære bryllup. Og med alle de penge, jeg forestiller mig, de kommer til at spendere for at overgå de andre, kommer vinderen virkelig til at have brug præmien: en luksus bryllupsrejse, da jeg tvivler at budgettet kan klare meget mere…

lørdag, maj 08, 2010

«Nye pengesedler i cirkulation!» (dette sagt i en megafon)
I tirsdags udkom en ny 100-kroneseddel. Og der er en ting, som altid har forundret mig: hvorfor mon afslører man så meget om den hver gang der udkommer en ny pengeseddel? For hvis ideen med at lade en seddel udløbe og erstatte med en ny, der er sværere at forfalske, er at øge sikkerheden mod forfalskninger, ville det bedste formentlig være at holde det tæt; men nej: lad os orientere folket; i Danmark går man endda så vidt som at udstede husstandsomdelte pjecer, hvor man informerer detaljeret om forbedringerne (vandmærker, sølvtråde, osv., osv.).

Det mangler bare at udlåne udstyret og det specielle seddelpapir til dem, der overvejer en karriere som pengefalsknere. Mærkværdigt…

fredag, maj 07, 2010

Expo
Expo 2010 åbnede forleden i den kinesiske hovedstad, Shanghai. Verdensudstillingen har deltagelse af 242 lande og kører frem til november. Danmark har også en pavillon, og hvilken figur kunne repræsentere landet bedre end Den Lille Havfrue? Det er sandt: det berømte originale værk af billedhuggeren Edvard Eriksen så typisk for Københavns havn, og som plejer at blive beundret og obligatorisk fotograferet af de turister, der kigger forbi, har rejst til den anden side af kloden som ambassadør på Danmarks pavillonen med det maleriske navn Welfairytales.
Hvis der er nogen der bliver ellevilde er det det de japanske besøgende, som er megastore fans ;-D

(foto nedenfor: AP)

torsdag, maj 06, 2010

Skadelige effekter
Og apropos videnskab: endnu en sjov en, som jeg læste forleden er at ny forskning fra Radboud universitetet i Holland har påpeget det faktum, at mænd ganske enkelt fordummer i kvinders tilstedeværelse. Det er sandt; og jeg siger ikke, det ligefrem é overraskende, men nu er det blevet videnskabeligt bevist, at hvis en mand har kvindelige kollegaer, han samarbejder og taler med, så forringes eksempelvis hans hukommelse mere, end hvis han havde samarbejdet og talt med en anden mand. Og denne effekt er proportionel med damens skønhed: jo smukkere hun er desto mere fyrens hukommelse bliver påvirket.

Det må da være fordi han i så smukt selskab tænker på det, han ikke skal tænke på i stedet for at koncentrere sig, eller hvad? :-D

onsdag, maj 05, 2010

Opfindelser
Jeg læste i avisen i går, at en gruppe schweiziske forskere tilknyttet Universitè de Genève ifølge New Scientist for nylig er lykkedes i at skabe skyer med laserstråler, en fantastisk opfindelse i forhold til landbruget, som forebygger de lange, altødelæggende tørkeperioder.

Jeg håber at deres næste opfindelse bliver den mega-støvsuger, jeg altid har drømt om, som kan støvsuge alle skyer, så regn forhindres dér hvor det er mening, der skal være solskin ;-D

tirsdag, maj 04, 2010

Oho…
Jeg har lovprist her chokoladen og jeg vil ikke ligefrem tage i mig igen, hvad jeg har sagt om dens fantastiske gavnlige effekter. Men jeg bliver nødt til at understrege, at det er vigtigt at indtage den med måde, da jf. hvad jeg har læst, så kan chokolade i store mængder have negative effekter ikke kun for figuren men også for humøret: for ifølge en undersøgelse gennemført ved University of California og refereret i BBC News så er dem er spiser mere end 6 chokoladebarer om måneden generelt i dårligere humør og mere deprimeret end dem, der spiser mindre. Men hvem ved om dem der spiser så meget chokolade gør det i et forsøg på at komme op af hullet eller om man kommer ned i et hul pga. chokoladen? Det er kompliceret, men for en sikkerhedsskyld vil jeg anbefale et moderat chokoladeindtag… bare for at spille sikkert ;-)

mandag, maj 03, 2010

Flere tips
For dem der ikke er særlig motiverede til at tilbringe timevis i træningscentret med det formål at tabe sig her er noget andet interessant, jeg læste for nylig, som måske kan hjælpe: ifølge britisk forskning bevirker visse bakterier, der tilsættes maden at man taber sig i vægt på en naturlig måde. Det er de såkaldte probiotikere, der er indeholdt eksempelvis i nogle yoghurter, og som påvirker galdesyren, hvorved fedtoptagelsen hæmmes.

Bare hit med bakterierne! ;-D

søndag, maj 02, 2010

Nå!…
Jeg har altid hørt, at man ikke skulle til at gå i vandet efter et måltid for ikke at forstyrre fordøjelsen og den slags – hvilket ikke er ensbetydende med, at jeg ikke har gjort det et utal af gange uden konsekvenser ;-D Men det interessante er, at jeg forleden læste, at en gruppe forskere havde gjort en sensationel opdagelse: navnlig at det alligevel har vist sig at være sundt og måske endda et godt tip til vægttab at dyrke motion – inkl. svømning – på fuld mave! Dette fordi man producerer hormoner, som mindsker sulten. Er det eller er det ikke interessant? Og endnu engang har jeg måttet konstatere, at man ikke kan stole på den folkelige visdom ;-D

lørdag, maj 01, 2010

Arbejdernes Internationale Kampdag
Jeg kom bare forbi for at ønske jer en god Arbejdernes Internationale Kampdag. Det er kun en skam, den falder på en lørdag… hvis der var retfærdighed til, ville man have ret til en erstatningsfridag, ikke sandt? ;-)