tirsdag, december 31, 2013

God nytårsaften!
I år tilbringer vi nytårsaften sammen med et vennepar vi har kendt i umindelige tider. Og jeg ville ikke gå glip af at kigge forbi for at ønske jer alle, at I kommer godt ind i det nye år! :-D
(foto: vida de praia)

mandag, december 30, 2013

Gode nyheder til det nye år
Normalt er det de dårlige nyheder, der når avisoverskrifterne, men i dag har jeg en god nyhed: 199 år efter den sidste ulv blev skudt ned her til lands har diverse myndigheder endelig givet grøn lys til, at ulve der kommer hertil fra nabolandene får lov til at blive! :-D Hidtil blev de sendt retur eller, hvad værre er, skudt. Nu mangler vi bare Miljøministeren Ida Aukens godkendelse.

søndag, december 29, 2013

Gaven jeg ikke fik 
Hjemme går jeg altid i strømper og/eller sutsko .  Det er med at holde fødderne varme. Og forleden hørte jeg, at man kunne holde dem endnu varmere: nu er der sutsko man kan varme op i 90 sekunder i mikrobølgeovnen, og som holder sig varme i en time. De såkaldte Hot Boots kan bestilles på Firebox. com for 150 kroner.

lørdag, december 28, 2013

Flere printede ting
Og inden jeg glemmer det, og tilbage til 3D printerne læste jeg fornylig, at forskere i hjertekar problemer ved Universitetet i Louiville i USA havde formået at printe de mindste blodårer og en kranspulsåre med udgangspunkt i celler fra modtageren; og at de snart bliver i stand til at printe et helt hjerte ved samme metode.
Ufatteligt!

fredag, december 27, 2013

Fortsættelse 
Julen er forbi men det er ikke derfor ferien skulle være ditto. Vi tilbragte 4 dage sammen med familien – mine svigerforældre, svoger, svigerinde og ungerne – og nu er vi hjemme igen og har 3 dage bare for os selv og helt uden planer ;-D

torsdag, december 26, 2013

2. juledag 
I Danmark er der færre helligdage end sydpå (i hvert fald før troikaens opstramninger), men til gengælde når der er helligdage, er der så to ad gangen. Så vi har 2. juledag i dag: der er ikke flere gaver, men ædegildet og samværet fortsætter ;-D

onsdag, december 25, 2013

Glædelig jul 
Og til de venner af denne Strandkurv, som venter indtil den 25. med at åbne gaverne en Glædelig Jul! :-D

tirsdag, december 24, 2013

Juleaften 
Jeg er total klar: til samværet, til træet og gaverne, til anden og flæskestegen og alt det der hører med – og i sær (som altid!) til den lækre ris a la mande med varm kirsebærsovs :-D
Jeg ønsker jer en god juleaften! Og en glædelig jul! Hvad spiser I i aften?

mandag, december 23, 2013

Kage med god samvittighed 
På dette tidspunkt af året har man tendens til at spise mere generelt og flere søde sager i særdeleshed. Derfor fandt jeg genialt den 3D printer til mad, som udkommer næste år… indtil jeg forstod hvad det gik ud på. For jeg troede den lavede 3D billeder af mad – og man kunne nøjes med at spise med øjnene. Men det er ikke sådan: jf. hvad jeg har læst sætter man ingredienserne ind og voilà: der kommer en kage eller en pizza ud ;-) Maskinen koster kun 7.000 kr.

søndag, december 22, 2013

4. søndag i advent 
Og så er vi nået til sidste lys i kransen og er meget, meget tæt på juleaften :-D

lørdag, december 21, 2013

Feeeeeeeeerie!
Endelig juleferie! Det bliver kun en uge, men den er min og vil bekomme mig ekstremt godt ;-D
(Og Vintersolhvervsdagen: fra nu af bliver dagene længere og vi nærmer os sommeren! :-D)

fredag, december 20, 2013

Gaver 
Hvis I stadig mangler at købe julegaver efterlader jeg et forslag: luft på dåse! Antoine Deblay, en 22-årig franskmand fra byen Montcuq, havde den geniale idé at sælge duften af sin by på dåse. Det koster kun 40 kroner plus forsendelsen.
Dem der imidlertid kan lidt fransk, opdager dog straks der er noget i  gære: „Montcuq“ lyder fonetisk som „min røv” og Air de Montcuq må da betyde „luft fra min røv”… jeg håber bare ikke det er den lugt, der kommer ud af dåsen X-P

torsdag, december 19, 2013

Flere øjne 
Og apropos øjne, en anden ting der gør mig nysgerrig er, hvordan dyrene opfatter verden omkring dem. Mon de også ser den i farver? Og med de samme 3 dimensioner? Og mon der er nærsynede dyr?
Svaret på disse og andre spørgsmål kan måske fås næsten direkte takket være samarbejdet mellem det franske IT-firma Dassault Systemés og veterinær øjenspecialisten Didier Schmidt-Morand, som har skabt en online simulator, hvor det er muligt at eksperimentere med at have flere forskellige dyrs syn.

Det må være skægt :-D

onsdag, december 18, 2013

Rensdyr 
Hvad er farven på rensdyrenes øjne? Jeg er sikker på  at selv i denne før-juletid hvor vi bliver mere ekspoeret for billeder af rensdyr har vi næppe bemærket denne lille detalje. Og hvis vi havde ville det ikke sikre, vi var sikre. Fordi jeg har læst, at rensdyrenes øjenfarve ændrer sig til blå om vinteren, så de bedre kan se i mørke.

(De ting man lærer her, hva’? ;-D)

tirsdag, december 17, 2013

Nostalgi
Fra tid til anden bliver jeg overvældet af nostalgi, og det var endnu værre førhen. Men jf. hvad jeg har læst ager man ikke skade af det, og det kan endda vise sig ligefrem at være godt: jf. ny forskning kan det at kigge tilage i fortiden få os til at mindes gode ting der er sket i vores liv, hvilket styrker selvtilliden og dermed tilliden til, hvordan vi håndterer fremtiden.
Hvad siger I så?

mandag, december 16, 2013

Bolo rei (portugisisk julekage) 
Traditionen tro bagte jeg den særlige portugisiske julekage i går: en krans dekoreret med kandiseret frugt, nødder, figner og meget andet godt. I år lavede jeg kun tre: en til en veninde, en til svigerforældrene og en til os.
Vil I have et stykke? ;-D

søndag, december 15, 2013

3. søndag i advent 
Og så er vi kommet til det 3. lys… julen nærmer sig med hastige skridt!…

lørdag, december 14, 2013

Rabat 
Nu ved jeg, hvordan jeg kan få billigere kaffe:
1) Jeg flytter til Frankrig, mere præcist til Nice.
2) Jeg bestiller en kaffe, tak.
Underligt? Jeg læste forleden, at en café i Nice var startet em kampagne til at promovere høflighed blandt kunderne. På skiltet står der “en kaffe 7€” (hvilket lyder pebret men ok...), “men hvis man bestiller en kaffe, tak, koster den 4,25€ ” og hvis man siger goddag og en kaffe, tak, bliver prisen yderligere sat ned til 1,40€. Åbenbart virker det: både de ansatte og kunderne virker mere afslappede og smilende,
Historiens morale: uhøflighed betaler sig ikke :-D

fredag, december 13, 2013

Endnu en hædring 
Endnu en person der fortjener at blive hædret er Malala Yousafzai, den 16-årige afghanske pige, som blev offer for Talibans mordforsøg for at kæmpe for pigernes ret til at gå i skole i hendes land og andre, som undertrykker dem. Udover at være nomineret til Nobelfredsprisen blev hun for nylig erklæret den mest indflydelsesrige asiat bosiddende i Storbritannien.

torsdag, december 12, 2013

Påfaldende mangel på respekt
Og mens nogle bliver hædret, fortjener andre et spark bagi pga. manglende respekt i situationer, hvor det er yderst upassende. Som det var tilfældet med Helle Thorning, som gjorde sig pinligt bemærket til Nelson Mandelas mindehøjtidelighed: mens hun sad mellem den britiske PM Cameron og præsident Obama blev de taget i at skraldgrine og ved at tage selfies som nogle teenagere. Men den første dame Michelle blev ikke spor fornøjet, som I kan se.

onsdag, december 11, 2013

Bye bye, Madiba 
Sidste uge, mere præcist d.5. december, døde den 95-årige Nelson Mandela, mangeårig leder af ANC og en af de store helte og mænd af mod, tilgivelse og håb i vores tid. Og jeg kunne ikke lade være med at ære ham her.
Født d. 18. juli 1918, i landsbyen Mvezo i Transkei, søn af klanlederen af klanen Thembu af folket Xhosa og dennes tredje hustru, Nosekeni Fanny, den unge Rolihlahla Mandela, hvis første navn betød “at lave ballade”, og som var for kompliceret at udtale for hans engelske lærer ved metodist folkeskolen, som kaldte ham “Nelson” i stedet efter søhelten, denne mand levede op til sit navn: han lavede ballade og var en sand helt. Få har ofret så meget for sit folks frihed og lighed – et liv bag tremmer under anklager som terrorist for sin tro: alle mænd bliver født lige, som jo udfordrede Sydafrikas apartheid regime. Endelig løsladt i 1990 og valgt som præsident i 1994 ved det første demokratiske valg efter apartheid i landet, han ledte landet frem til 1999. En af prioriteterne var raegenforeningen i et land, der gennem årtier var splittet af had og racedeling. Han kunne have hadet men valgte at elske og tilgive, en fantastisk vigtig arv at give videre. If this man wasn’t there, the whole country would have gone up in flames.” (Ærkebiskop Desmond Tutu)
Hvil i fred, Madiba!

tirsdag, december 10, 2013

Frivillige
Hvad? Ikke en eneste frivillig klar til at vaske mine vinduer? Min mor siger det er fordi mine læsere tilsyneladende er gået i hi. Mon dog? Eller mon forklaringen mere er, at – ligesom jeg – hader læserne af denne strandkurv at vaske vinduer? ;-)

mandag, december 09, 2013

Hjælp behøves
Stormen blev veloverstået, intet fløj, intet blev ødelagt. Men weekendens dagslys afslørede nogle forfærdeligt beskidte vinduespartier (jeg skammer mig sådan! :-P) – skidt som kom med blæsten, da vinduerne før stormen ikke så så dårlige ud.
Er der nogen som melder sig frivilligt til at komme og vaske mine vinduer? ;-)

søndag, december 08, 2013

2. søndag i advent
Og så er endnu et lys blevet tændt…

lørdag, december 07, 2013

Pakkelevering 
Med julen ved døren fandt jeg sjov en nyhed jeg læste forleden: på hjemmesiden Amazon, hvor jeg plejer at købe mine bøger, arbejder man med udvikling af en genial idé: at sende pakker med ubemandede fly, hvorved de kan nå frem til modtageren indenfor en halv time efter bestillingen.
Nu mangler de bare flyvemyndighedernes og andre myndigheders tilladelse.

fredag, december 06, 2013

Orkan 
I går blev Danmark og en del andre lande i Nordeuropa ramt af en stor orkan: vi skulle have venner over til middag men blev hurtig enige om det mest fornuftige var at aflyse. Vinden slog juletræet på Rådhuspladsen ned, flere steder lukkede, togene holdt op med at køre og flere broer blev lukket.
Lad os håbe det bliver stilheden efter stormen her til morgen…

torsdag, december 05, 2013

Tidsspilde
Kender I den følelse at have tilbragt en hel dag på kursus uden at lære noget nyt og hvor I ender med at konkludere, at overskrifterne og begreberne lyder nye men indholdet et velkendt og allerede godt brugt? Sådan en oplevelse havde jeg i går: en dag om begrebet recovery (at komme sig) – som om vi ikke i forvejen i årevis har haft det perspektiv i forhold til vore patienter… vi kunne lige så vel have tilbragt dagen med at hjælpe patienterne til at komme sig…

onsdag, december 04, 2013

For meget og for lidt 
Man hører altid, at det at sove for lidt er skadeligt for helbredet og tager år fra ens liv. Nå men åbenbart er det at sove for meget heller ikke ligefrem gavnligt og kan have samme effekt. Det er i hvert fald hvad en svensk studie fra Karolinska Institutet konkluderede for nylig: færre end 6 timer og mere end 8 den ene nat efter den anden øger dødelighedsrisikoen.

tirsdag, december 03, 2013

Latter 
Og da jeg er i godt humør fik jeg lige lyst til at tale om latter. Som bekendt er det at grine den bedste medicin, og det letter mange nervøse situationer, løsner op for irritation osv. Men hvad er grinens funktion, hvis vi nu antager den har en specifik funktion? For vi griner jo ikke altid af samme årsag: sommetider er det motiveret af lettelse, andre gange af frygt, andre gange fordi noget er virkelig morsomt. Og mange gange hjælper det til at kunne tale om mere alvorlige emner. En ting er helt sikker: jeg kan ikke omgås mennesker uden humor og som jeg aldrig har set grine. Og ikke byd mig på en tragedie uden en komisk side.

mandag, december 02, 2013

Gode sager 
Og for at fuldende starten på højtiden smagte vi i går vores første gløgg… mmmmm, hvor lækkert! :-D

søndag, december 01, 2013

1. søndag i advent 
Og så kaster vi os i denne nedtælling til juleaften. Det første lyst i adventskransen er blevet tændt ;-)