At tale gør godt
Vi har tidligere talt om vejen til lykken – hvad kan bidrage til denne? Hvad faciliterer hhv. saboterer den. Men der er et aspekt vi endnu ikke var kommet ind på, nemlig det at tale om dårlige ting, som åbenbart gør os i godt humør som få andre ting i livet; det er sandt: at brokke sig og at diskutere anbdres problemer hjælper os til at glemme vore egne problemer, i hvert fald midlertidigt. Men endda at tale om sine egne problemer med en anden kan være gavnligt. Dette ifølge en undersøgelse foretaget af den amerikanske psykolog Matthias Mehl fra University of Arizona, hvor man ved at følge samtlige samtaler ført af 79 personer gennem 4 dage konkluderede, at det at tale om verdenssituationen og personlige emner er mere tilfredsstillende end at tale om vind og vejr og andre banaliteter, hvilket de målte vha. “Satisfaction With Life Scale”. Muligvis fordi dybere samtaler skaber mening I kaos og forbinder os følelsesmæssigt med de mennesker, vi fører samtaler med – og det er disse bånd, som bidrager til lykkefølelsen.
Og jeg som troede, at eksperter i overfladisk snak og floskler var de lykkeligste!…

Backup

Der er visse ting – ikke mange, men… - jeg er ret så neurotisk med, og en af dem er at lave backups af de vigtigste dokumenter og billeder, jeg har på computeren. Og jeg tror at det er takket være denne ekstreme påpasselighed, at jeg aldrig har været i den meget trælse situation af at have mistet en opgave, feriebilleder og lignende. Hvilket åbenbart sker for mange; jf. hvad jeg har læst er der en ud af fem (19 %), som aldrig laver en backup, og 48 % gør det kun sporadisk – dette til trods for at hver tredje (34 %) på et eller tidspunkt har mistet vigtige dokumenter, enten fordi computeren afgik med døden eller blev stjålet eller noget. Med andre ord: enten var det, de mistede ikke tilstrækkelig vigtigt, eller så har de ikke lært noget af deres fejltagelser. Om man fatter det…

Slankekur???

Jeg fik ikke lyst til at forlade det bizarre lige med det samme – I kender mig jo ;-D For forleden stødte jeg på et sandt mysterium: i New Zealand har Weight Watchers nemlig alieret sig med McDonald’s, og de planlægger at sammensætte angiveligt sundere menuer? «Sund junkfood? Men… men… det må være din spøg» - jeg forstår godt, hvis I brokker jer: uanset hvad de siger, så er Filet O’ Fish, Nuggets osv., altså ikke sunde – det er absurd!

Bejlere

Og apropos løjerlige begivenheder læste jeg forleden om en i avisen, som fik mig til at tænke, at man virkelig skal tænke sig om, hvad det er man ønsker sig: Zhang Mengian, en kinesisk elektronikvidenskab og teknologi studine satte en annonce på universitetets “ønskevæg”: hun søgte efter en kæreste. Og hendes eneste betingelse var, at den potentielle bejler dukkede op foran hendes kollegium på en bestemt dag og tidspunkt og råbte hendes navn højt.

Jeg tvivler på, at hun forventede, hvad der så skete, men der dukkede flere tusinde mænd op (på billedet) som svar på annoncen – om end kun en turde råbe hendes navn højt. Bliv dog ikke forstyrret eller tro, at kineserne er underlige bare på grund af det: for på det pågældende universitet for elektronikvidenskab og teknologi er der kun en kvinde for hver fem og tyve studerende, hvilket gør dem sjældne – og som alt sjældent – derfor attråværdige, det er det med udbud og efterspørgsel.

(foto: Rex Features)

Protest
Og dem der ikke har ferie protesterer. Og hvis man er italiener er det temmelig sandsynligt, at protesten degenererer: for nylig var der 50 venstreorienterede lokale politikere fra Rom, der gik i gang med at protestere mod langsommeligheden i budgetforhandlingerne for 2010. De utilfredse politikers budskab gik i al sin enkelthed ud på, at borgmesteren havde efterladt dem kun i underbukser, dvs. uden tilstrækkelige bevillinger til at investere i skoler, børneinstitutioner ol. – hvilket de illustrerede bogstaveligt…
… godt at han da i det mindste efterlod dem underbukserne… ;-D

(foto: AFP)

F-E-R-I-E! :-D

F-E-R-I-E! Endelig! :-D Det bliver SÅ skønt at kunne slappe af, sove ud, gå lange ture og generelt ikke udrette det helt store udover at tilbringe 11 dage uafbrudt sammen med min bedre halvdel og enkelte venner i ny og næ. M-m! :-D

Pseudodemokrati

Da jeg ikke er mor, falder det mig nemt at kritisere den måde, hvorpå andre opdrager deres børn. Men når det er sagt, bliver jeg gang på gang forbavset over den moderne pædagogik, hvor børnene tilsyneladende bestemmer mere end de voksne. Ligesom jeg ikke synes voksne skal være tyranner, bryder jeg mig heller ikke om børnetyranni, eller denne tilbøjelighed til pseudodemokrati, som før eller siden ender med at gå galt, når de voksne på et tidspunkt bliver frustreret over barnets selvstændighed, frækhed og skaberi, idet de nægter at forhandle. Scener a la: “lille Mathilde (3 år) hvad vil du have på I dag til børnehaven?”, hvor den lille vælger en tynd kjole midt om vinteren, og forældrene forsøger at forklare, at det er for koldt til den mundering, som hun stædigt holder fast på at gå i, er for surrealistiske og ender ofte i skældud og tårer.

Og så er der dem, som får mig oppe i det røde felt, hvor beslutningen tydeligvis er truffet på forhånd af de voksne, men hvor de i stedet for at tage ansvar rådfører sig med barnet og således får det til at tro, der er tale om en forhandling og dialog, når det ikke er tilfældet. Jeg forestiller mig at den type taktik, som lugter langt væk af tvetydighed kan ryste barnets tillid til de omgivende voksne. Men måske tager jeg fejl…

Wow!
Jeg har på mistanke, at når forskerne ikke har noget at lave, så finder de på noget og kaster sig over de mest underlige… og overflødige undersøgelsesemner. Og hvis ikke I tror på mig, så hør bare hvad jeg læste forleden: en gruppe forskere har langt om længe fundet ud af, hvorfor de fleste mennesker reagerer med væmmelse i forhold til en ble fuld af afføring. … Ja: jeg kunne have fortalt dem med det samme, at det er fordi de er ekstremt ildelugtende! Men som gode forskere måtte de absolut anvende avancerede videnskabelige metoder for at nå frem til en konklusion, og man var nødt til at involvere en psykologiprofessor, Paul Rozin fra Arizona State University, og det hele for at opklare denne “videnskabelige gåde”, som endda gjorde sig fortjent en artikel i magasinet Time. Og vil I høre, hvad han og hans team konkluderede? At hvis en ren ting (bleen) rører noget urent (afføringen), vil personen automatisk reagere med væmmelse – fra et evolutionsperspektiv angiveligt en fundamental reaktion, i hvert fald hvis vi tænker på stenalderen og overlevelsesinstinktet, som medvirker til, at vi undgår eller kommer væk fra potentielle smittekilder.
Hvad for overlevelse eller evolution? Kald mig stædig, men jeg holder altså på, at det er fordi de lugter så ilde :-P

Modtridende
Og så snart jeg vender ryggen til, så udkommer en anden meningsmåling, som siger at følsomme mænd, som tilbringer mere tid foran spejlet end kvinder generelt gør kvinderne – i hvert fald de europæiske – utrygge, og de alligevel gerne foretrækker machomænd: maskuline, praktiskanlagte og slet ikke metroseksuelle.

Ikke sært at mænd ikke kan afkode, hvad kvinderne vil have… når ikke engang de ved, hvad de vil have… ;-D

Den moderne mand
Jeg har tidligere refereret, hvilken type mand, den moderne kvinde tiltrækkes af, og for at gøre det klart og tydeligt en gang for alle i hvert fald i Danmark er machoen fortid: i dag (og fra tidernes morgen???) foretrækker kvinder følsomme, socialt engagerede, ansvarlige mænd, som nyder at tilbringe tid sammen med familien – hvilket mændene – i hvert fald de 1083 adspurgte mellem 20 og 60 år, som medvirkede i den rundspørgen, jeg her henviser til – fortrækker tilsyneladende at være netop sådan (hvor heldigt, hva’? ;-D), mens sport, kvindetække og sex åbenbart (og bemærk venligst, at jeg understreger åbenbart!…) ikke betyder det helt store for den moderne mand, som hellere vil have sig et godt grin sammen med kæresten end at gå i kassen med hende (?).
…

Med fare for at virke lidt kynisk et spørgsmål: er der mon nogen der tror på det her? :-D

Forår – endelig!!!
Man kan sige hvad man vil i Danmark – at foråret starter 1. marts og sådan noget – men det er først de sidste dage, at vejret er begyndt at opføre sig overbevisende forårsagtigt. Og i dag starter foråret så helt officielt – endelig!!! Denne vinter har været kolossalt lang og kold med ubegribelige mængder af sne, og bare det at føle solen på huden får mig til at føle mig levende og lykkelig.

Jeg elsker foråret! :-) Og for at fejre dets længeventede ankomst det skal vi måske ud og gå en lang tur eller spise brunch med en lille gruppe herboende portugisere.

En time
Lad mig sige med det samme, at jeg aldrig har været glad for at dyrke sport: jeg har altid hadet det i skole, og som voksen blev vores forhold ikke meget bedre… indtil for ca. halvnandet år siden, hvor kampagnerne om behovet for at dyrke sport mindst en halv time om dagen endelig fik mig overbevist: jeg ønskede mig og fik en motionscykel af min mand for at par jule siden, og siden da har jeg været i gang med spinding stort set dagligt, i starten den obligatoriske halv time og de sidste måneder hele 45 minutter.
I disse ting kan eksperterne imidlertid ikke enes, og de har igen ændret anbefalingerne: og en times motion om ugen er tilsyneladende ligeså gavnligt for helbredet som tre og en halv timer. I hvert fald ifølge en amerikansk undersøgelse, som konkluderede at 20 minutters hård motion tre gange om ugen mindskede risikoen for at dø for tidligt med 30 % - det vil sige: samme resultat som hvis man dyrkede sport en halv time dagligt.

Men da jeg allerede forudser, at anbefalingerne før eller siden vil blive ændret igen, vil jeg altså fortsætte med mine 45 minutters daglige træning :-)

Ud!
Vidste I, at man ikke kan te sig som man vil ombord et fly, og at visse typer adfærd kan få jer smidt ud? (Jeg ved imidlertid ikke, hvordan det fungerer i praksis: en nødlanding, hvor man får smidt niddingen af?… Eller sker det med faldskærm? Anyway… ;-D) Udover den sædvanlige med at være fuld eksempelvis hvis man går i gang med det frække sammen med kæresten (hvis I forstår…). At amme en baby. At hoste voldsomt. At gå med en T-shirt med stødende tekst eller for “eksplicit” tøj. Eller at diskutere sikkerheden ombord med medpassagerer. Disse og andre eksempler kan læses på den australske hjemmeside news.com.au.
Så pas nu på! :-)

Tyg!
Dinosaurerne var bæster – bogstavelig talt men også i forhold til bordskik. Dette fordi jf. hvad jeg har læst, så tyggede de ikke maden men slugte den hel. Ja: en gruppe forskere har for nylig fundet velbevarede kranier fra en endnu ukendt art dinosaurer, Abydosaurus. Disse kranier har ingen solide knogler, hvilket fik dem til at konkludere, at denne vegetar dinosaur slugte maden, og at det var maven der skulle gøre arbejdet.
…

Hvilket ikke er særlig sundt… og hvem ved, om det er derfor de er udryddet…? ;-)

Middagslur
Og apropos søvn, en anden ting, som gavner helbredet er det at sove en middagslur. På alle niveauer, men ikke mindst i forhold til indlæring: ifølge nye undersøgelser styrker det at sove til middag hjernens evne til at lære nyt med 20 %, fordi mens man sover, så ryddes der så at sige op i hjernen, hvorved der gøres plads. Det vi alle har gjort, mens vi læste, er til gengæld åbenbart en dårlig idé, navnlig at holde sig vågen hele natten for at færdiggøre en opgave, da hjernen trods litervis af kaffe bliver sløvere og sløvere, jo længere tid vi holder os vågne; og på en nat hvor man ikke lukker et øje mindskes hjernens indlæringsevne med op til 40 %, da hjernen lukker ned lidt efter lidt.
Hvilket automatisk får mig til at tænke på, at en daglig lur burde indgå i arbejdsdagen, hvilket praktiseres visse steder men langt fra alle ;-)

(foto: Joel Sartore, National Geographic Stock)

Livsglæde
Som I ved døde en sød fyr, jeg holdt meget af, i januar. Og jeg ville ønske jeg havde vidst, det, som ingen – ikke engang ham selv – havde nogen anelse om: navnlig at han havde et svagt hjerte. For så kunne jeg måske have inspireret ham endnu mere til at glemme livets triste sider og omfavne livsglæden noget oftere. Som jf. hvad jeg har læst forleden mindsker risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme betragteligt. Ifølge en gruppe canadiske forskere at gøre ting, der gør os glade, beskytter hjertet betydeligt; de har endnu ikke fundet en forklaring herpå, men måske er det fordi positive følelser bidrager til en bedre søvn, og søvnen er gavnlig for hjertet.
Så kom i gang med at gøre ting, der gør jer glade – hver dag!

Team building
Det er mandag, og i dag vender jeg tilbage til arbejdet som så efter en hel uge tilbragt med fleste af de kollegaer, jeg omgås til dagligt: sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, en ergoterapeut, to socialrådgivere og psykologen her, tredive i alt; der manglede kun lægerne, som desværre ikke kunne finde tid til at deltage. Og for at instruere os i, hvordan vi undgår o afværger potentielt voldsomme situationer en fængselsbetjent og en politibetjent – to virkelig sjove fyre, som nemt fik os motiveret til at overskride diverse fysiske grænser. Hvor fik vi kvalt hinanden for at træne, hvordan vi kan komme ud af en lignende situation, hivet i og skubbet til hinanden og rullet rundt på gulvet; og grinet og snakket og drillet vore instruktører i sjov. Glem alt om en overlevelsesweekend i en hytte dybt inde i skoven eller gruppearbejde med bla bl bla fra morgen til aften. Som team building for kollegaer anbefaler jeg varmt nogle fælles sessioner med kampsport og selvforsvar for begyndere ;-D
Tak for en fantastisk uge, kære kollegaer! Ses om lidt.

Pi
Jeg erindrer, at da jeg i sin tid læste matematik – et fag som jeg ikke har den mindste naturlige tilbøjelighed til – så blev jeg helt glad og stolt, da jeg lærte Pis værdi udenad: 3,14.
Forleden fandt jeg dog tilfældigvis ud af, at Pi er mere avanceret end som så, og at dets værdi ikke blot er 3,14 men er et tal med ufattelig mange decimaler efter kommaet, da Pi anses for at være uendeligt. Og som alt pudsigt har den allerede en rekord forbundet med sig: den som kan allermest decimaler af Pi udenad. Fornylig var der en ung dansk matematikstuderende – uden tvivl med en snert af autisme ;-D – der prøvede at slå den europæiske rekord, men formåede at huske “kun” 17.108 ud af de 22.544 decimaler, han plejer at kunne udenad, da han tog fejl af og byttede om på et 4 og et 8.
Stakkels: måske klarer han det bedre næste gang.

Sorte Katte- dag
Der er dyr, som af en eller anden grund – ofte den folkelige overtro – associeres med visse begivenheder. Køerne har eksempelvis et fantastisk ry i Indien, hvor de betragtes som hellige dyr og har privilegier. Den sorte kat bliver derimod i flere lande associeret med ondskab, mørke og uheld. Hvilket ikke synes særlig fair overfor katten. Og italienerne, eller rettere den italienske forening for beskyttelse af dyr og miljøet (AIDAA), begyndte for nogle år siden at tage denne uretfærdighed mod sorte kattedyr temmelig alvorligt ved at fejre Sorte Katte-dagen, som blandt flere interessante initiativer tæller maleriudstillinger med sorte katte som motiv (forhåbentlig ikke malerier med hekse og lignende, da det næppe ville gavne sagen…) og picnicer kun for ejere af sorte katte i byer som Rom og Milano.

Det var på tide, de stakkels misser.

Det er... det er... i Afrika!

Selvom jeg ikke kan holde nogen af de to ud, så er dårlig smag en ting og dårskab noget helt andet; dårskab er eksempelvis når turister fra visse lande (jeg vil udelade detaljer for at undgå at støde nogen, men I har sikkert en god idé om, hvad jeg mener ;-D) kommer til Europa og tror, at det hele er et og samme land, eller at Danmark er en svensk provins eller lignende.

Men værre end dem, der tager til udlandet uden viden, er måske de folk, som bor i et lang og er dårligere til den nationale geografi end jeg, hvilket jeg finder utåleligt. Ja, for en ting er, at jeg ikke lige ved, hvor ligger Døllefjelde-Musse eller en anden obskur flække; og en anden er, når halvdelen af den brasilianske befolkning ikke engang kan finde deres eget land på et verdenskort og kigger forgæves hen på Afrika. Det er sandt: af de 1.000 brasilianere, der blev bedt om at lokalisere deres land af Ipsos Instituttet for nogle år siden, er der åbenbart 2 %, som pegede på Argentina – ok, “varmt”: det ligger trods alt på det amerikanske kontinent. Men andre 2 % udpegede Congo og 1 % på Chad. For at forenkle tingene nøjedes man i næste opgave med et kort over Brasilien, og da var der kun 23 %, som formåede at placere S. Paulo korrekt, og det er altså den næststørste by i landet eller sådan noget… pyyyyha!…

Hvor… romantisk???
Så sent som i går talte vi om dårlig smag – i hvert fald for mig er rødvinssubstitutter i form af kapsler og piller tegn på dårlig smag – og hvorfor forlade med det samme et tema, der er så meget at skrive om med al den dårlig smag der er rundt omkring, ikke sandt?

Bare for at give jer et eksempel læste jeg i avisen forleden, at Jennifer Cannons og Doy Nichols blev viet på et offentligt toilet på Manhattan; han i habit – og hun i en kjole lavet af 7 toiletpapirruller (på billederne).

Der var ikke nogen forklaring for det særprægede valg, men at ingen vil da kunne sige, det ikke blev en uforglemmelig dag, det… ;-D

Bouquet... af pille
Og vil I høre noget endnu mere skørt? I hvert fald vil rødvinselskerne give mig ret: et glas rødvin dagligt siges at have gavnlige effekter for helbredet og at være forebyggende i forhold til aldersrelaterede sygdomme som fx diabetes, takket være vinens indhold af resveratrol. Men nu har en gruppe amerikanske forskere – afholdsmænd uden tvivl – opfundet en pille (på billedet nedenfor) med lignende effekt. Med andre ord: det er ikke længere nødvendigt at drikke et glas rødvin i ny og næ for at holde sig sund…
...
:-(

Turbo
Hvis I tror, at alderen gør folk mere rimelige og fornuftige, tager I fejl: er man skør som ung, bliver man ikke mindre skør af, at årene akkumuleres. Vil I have et eksempel? Günther Eichmann, 54-årig en tysk ingeniør blev træt af at snegle sig af sted i sin elektriske kørestol og besluttede sig for at give den mere fart på.; han pilede ved og tunede motoren og formåede at få “køretøjet” til at køre op til 60 kilometer i timen. Han blev standset af politiet to gange og tredje gang, bum: de konfiskerede kørestolen og gav ham en bøde på 2.000 kr.
…
Hvad sagde jeg? En gang bims, altid bims ;-)

Jeg har ikke tid!...
Man plejer at sige, at en ulykke kommer sjældent alene, og det er ikke fordi jeg er specielt pessimistiskanlagt, for et er jeg ikke, men tilsyneladende er det sandt. Som I ved, var der et stort jordskælv i Chile d. 27. februar – en 8,8 på Richterskalaen – og det var den tragedie, det var med hundredvis af døde og sårede, folk der mistede deres hjem osv., osv. Og som om det ikke var nok stod Richard Gross, en videnskabsmand ved Nasa frem med spekulationer om skælvets betydning for resten af verden: ifølge Gross er det nemlig meget muligt, at et så stort skælv havde rykket ved Jordens akse en smule, hvorved rotationen takket være den nye vinkel kunne gå hen og blive en smule hurtigere, hvilket kan bevirke, at døgnet kunne gå hen og blive 1,26 mikrosekunder kortere (et mikrosekund er em millionte del af et sekund). Jeg vil spare jer for de tekniske detaljer, som jeg ærligt talt ikke selv helt har fattet, men åbenbart har han regnet på det ved hjælp af en meget kompliceret model (det tror jeg gerne…) sammen med kollegaerne, og det konkluderede de altså. Og tilsyneladende er det ikke første gang, det sker: da der var et jordskælv på Sumatra på 9,1 på Richterskalaen i 2004 regnede de sig frem til, at dagene var blevet mindsket med 6,8 mikrosekunder.
I kan godt se implikationerne, kan I ikke? Hvis dagene bliver kortere, kommer urene til at gå forkert, og det bliver et kaos. Og – hvad er endnu værre – hvis dagene for mig i forvejen virkede alt for korte, så får jeg det virkelig travlt nu…

(foto: Barcroft/ Nasa)

Mindre drastiske metoder
Hvis en kvinde imidlertid har ledelsesambitioner men samtidig har noget imod at skulle gå under kniven – hvilket er fuldt forståeligt, he he he ;-) – har jeg fundet ud af en mindre drastisk måde at sikre det (og nej, det har ikke spor at gøre med det, I måske tænker på :-P). Nøgleordet er parfume, eller rettere aftershave og mandeparfume!…
…
Ja: ifølge en undersøgelse foretaget af den britiske avis Financial Times kommer kvinder, der bruger mere maskuline dufte som citrus, sandeltræ og bergamotte, længere karrieremæssigt – de bliver den mandlige chefs højre hånd og stiger højere op i hierarkiet – end dem, der bruger blomsteragtige dufte, som højst sandsynligt vil blive ved med at tage telefonen og hente kaffe. Der er endnu ikke en forklaring på dette fænomen, medmindre maskuline dufte automatisk associeres med magt og ambitioner eller noget lignende, med under alle omstændigheder er løsningen ligefor: at dufte af mand.

Fremad!
Man har nu engang det fysiske udseende, man har og der er lidt man kan gør ved det… undtagen indenfor de frygtelige felt af plastiskkirurgi, selvfølgelig. Og hvis ideen er at bedre ens muligheder for at opnå mere indflydelse, magt og en fyldt bankkonto ved at vælge en ledelseskarriere, er det tilstrækkeligt med et simpelt kirurgisk indgreb til kæbepartiet, så det bliver mere fremtrædende. Dette fordi ifølge Darrick Antell, en velkendt amerikansk plastiskkirurg med mange klienter på Wall Street, så er en fremtrædende hage af yderst stor betydning, da den skaber et image af en stærk personlighed og derfor vækker tillid hos folk.
Og hvis I ikke tror det, kan I begynde at lægge mærke til den type hag, lederne indenfor de mest velrenommerede firmaer i verden har… undtagen Microsoft måske… ;-)

(på billedet Carly Fiorina, den forhenværende chef for Hewlett-Packard. Se bare det kæbeparti!)

Men at være smuk lønner sig jo alligevel…
Her prøver man på at komme med forslag til at bedre folks selvværd, og kabum!: så kommer forskerne og ødelægger alt med deres syn på virkeligheden. For i virkeligheden er den fysiske udseende tilsyneladende af afgørende betydning… selv i forhold til lønstørrelsen.

Det er sandt: jf. en undersøgelse foretaget ved University of California får folk, der bliver betragtet som smukke 12 % mere sidst på måneden end mindre attraktive folk. Og selv folk, der ser ganske almindelige ud, hverken smukke eller grimme, tjener 7 % mindre end de smukkeste. En mulig forklaring finder vi i, at smukke folk generelt anses som værende mere samarbejdsvillige, og de sikrer sig nemmere kollegaernes sammarbejdsvilje.

Pyha: godt at vi allerede var nået frem til, at mindre købekraft er en god ting ;-D

Flere fordele
At forbruge mindre gør os ikke kun mere rolige og afslappede men kan muligvis også medvirke til et bedre selvværd… forestiller jeg mig, da den ukontrollerede materialisme fra de senere år siges at bunde i lavt selvværd, som så holder det ved lige: hos den yngre del af befolkningen, hvor jf. en undersøgelse fra University of Minnesota materialismen når sit højdepunkt i 8 til 16 års alderen, og sjovt nok sammenfaldende med den periode, hvor børns selvværd er mest skrøbeligt, kompenserer man ved at købe den nyeste model indenfor mobiltelefoner. Og alle ved, at det at købe en stor bil eller altid gå i mærketøj er tegn på usikkerhed og lavt selvværd hos voksne.

I den førnævnte undersøgelse påviste man, at børn der ofte får ros er mindre materialistiske end dem, der ikke gør, muligvis fordi de ved, hvad de er værd og derfor ikke behøver ting for at hævde sig selv og skabe en bestemt image overfor de andre. Og her er måske nøglen til at udrydde materialismen ligeledes hos de voksne: veltimede roser :-)

At spænde livremmen ind... hvor dejligt?!...
Og fra det reelle vægttab til virtuelt at skulle spænde livremmen ind, indtil for nylig havde jeg kun hørt den globale finanskrise omtalt i ovenud negative vendinger – den øgede arbejdsløshed, den prekære situation mange familier befinder sig i som følge deraf, osv., osv.
Forleden var der imidlertid en helsides artikel i avisen om krisens gunstige effekter, navnlig at det at bruge færre penge og forbruge mindre angiveligt bringer os en ufattelig sjælefred. Man interviewede en stor gruppe danskere i alderen 18 til 74 år, og 25 % af de adspurgte gav endda udtryk for lettelse over at have været nødt til at mindske det private forbrug, mens kun 29 % vedkendte sig, at de drømte at få flere penge til forbrug i 2010. Det er som om en mindre forbrugsfikseret, enklere livsstil, en mere zen livsstil gjorde os mere tilfredse og afslappede; hvilket godt kunne vise sig at være sandt med udgangspunkt i den store tilfredsstillelse, jeg har oplevet ved at rydde op og smide sækkevis af ligegyldige ting ud gennem de sidste uger.

Motivation for slankekure
Det er ikke nyt, at vi eksempelvis motiveres til at ændre en vane på forskellige måder: mens nogle beslutter sig og det er tilstrækkeligt til at holde dem kørende, anvender andre belønningssystemer, mens andre bliver nødt til at have en straf i udsigt for at kunne holde kursen. Der er selvfølgelig grænser, og en for streng straf kan faktisk få modsatte effekt og ende med at sabotere de gode intentioner. Så jeg ser frem til at høre, hvad der kommer ud af det nyeste reality-tv koncept foreslået af det svenske produktionsselskab Zodiak: hvis det lykkes dem at overbevise en fængselsanstalt til at stille sig til rådighed, går ideen ud på at sende en gruppe overvægtige i fængsel med den betingelse, at de først kommer ud, når de har tabt sig.
… (fordøj det lige…)
Det lyder absurd – og associationen mellem overvægt og en lovovertrædelse grotesk, men det ville ikke undre mig, hvis folk stillede sig i uendelige køer for at deltage i programmet…
… nå, ja, og inden en anden finder på det og tager patent, har jeg en genial idé for det efterfølgende reality show: at fængsle en gruppe rygere osv… ;-D

Videnskabens vidundere
Der er ingen tvivl om, at videnskaben har haft fabelagtige fremskridt og ting, som vi ikke forestillede os ville være mulige for 15 år siden er nu efterhånden blevet hverdagskost. Eksempelvis indenfor genetik, hvor der takket være yderst komplicerede processer indenfor genteknologi man nu er i stand til at manipulere bestemte proteiner for at opnår et specifikt resultat, en styret mutation så at sige. Og tilsyneladende er det muligt med en forsvindende stykke af genetisk masse fra et hvilket som helst endda uddøde væsen at genskabe det (ikke spørg hvordan og med hvilket formål, men det kan man altså…).
For nylig lykkedes det dem eksempelvis at genskabe den genetiske masse fra en person fra Saqqaq-kulturen, som fandtes på Grønland for 4.000 år siden alene udefra en lille hårtot. Og det var åbenbart så sensationelt, at det berettigede en forsideartikel på den eksklusive tidskrift Nature.
…
Af en eller anden grund kommer jeg i tanke om Jurassic Park ;-D

(tegning af Saqqaq-manden: Nuka Godfredsen)