mandag, oktober 31, 2016


Dans

Forleden kom jeg i tanke om, at der er dans til alle smag og derfor er der mage forskellige stilarter. Rumba. Salsa. Tango. Polka. Ballet. Den Mellemøstelige mavedans. Kvadrillen. Zumba. Pasodoble. Linedance. Squaredance.  Valsen. Charleston. Macarena-dansen. Swing. Twist. Groove. Boogie-woogie. Jitterbug. Jive.  Cha cha cha. Foxtrot. Quickstep. Rock’n’roll. Disco. Gangnam style. Breakdance. Hip Hop Michael Jacksons Moonwalk. Step. Capoeira. Samba. Limbo. Mambo. De traditionelle kædedans. Fandango. Flamengo. Folkedans.

Kan I komme i tanke om andre?

søndag, oktober 30, 2016


Læsning
Glimrende nyheder for bogormene, som jeg: åbenbart øget læsningen vores levetid. Ifølge forskere fra Yale Universitetet i USA, som interviewede 3635 personer over 60 år, dem der læste mere end 3½ timer om ugen levede i gennemsnit 2 år længere end dem, som læste mindre end det. Især bøger, men selv avis- og blad læsning hjalp 😊

lørdag, oktober 29, 2016

Sol
Se bare denne dejlige sol, vi har i dag ☀️ 😊
(foto: vida de praia)

fredag, oktober 28, 2016


Visitkort 
Jeg læste forleden om et meget kreativt og endda billigt visitkort – det koster kun 1,5 kr. I stedet for at fylde i pungen, kan man klippe kontaktdelen af, og resten plantes i en vase og 8-10 dage senere vokser der vilde blomster frem :-)

torsdag, oktober 27, 2016


Løgne 
Vidste I, at jo flere løgne vi fortæller til egen gevinst, desto nemmere det er at sige næste løgn? Jf. hvad jeg har læst er den en slags sneboldeffekt, hvor vores hjerne vender sig til at være uærlig. Det er blevet undersøgt ved University College London, hvor man har konkluderet at der også er en tendens til at løgnene bliver større, samtidig med at hjernen vender sig til at lyve uden at reagere med den samme ubehag som i begyndelsen – en slags emotionel tilpasning til løgnen. 
Interessant, ikke? 
Lad være med at lyve!

onsdag, oktober 26, 2016


Frost 
Og i nat fik vi dette her: sæsonens første nattefrost. Brrrrr :-S

tirsdag, oktober 25, 2016

Mere Halloween
Og apropos Halloween, om lidt har vi det her: selvom det slet ikke er vores tradition, vil jeg vædde på, at jeg lige om lidt vil have børnene i nabolaget bankende på for at be' om slik - eller penge, som en af dem frækt bad mig om, da det gik op for ham, jeg havde "glemt" at købe slik til uddeling :-P

mandag, oktober 24, 2016


Halloween 
Halloween forbindes med alt muligt uhyggeligt. Derfor har man i år – for første gang i 68 år – åbnet Bran Slot, bedre kendt son Grev Draculas slot, i Rumænien. Op for offentligheden d. 31. oktober. Er der nogen som har lyst til en overnatning…? Man må ikke medbringe hvidløg…

søndag, oktober 23, 2016


Sjove skabninger

Jeg finder blæksprutter temmelig søde, men denne er en af de sødeste. Det er en Rossia pacifica  og bor i det nordlige Stillehav. Sig den ikke ligner en dukke… men tag ikke fejl: trods den nuttede ydre er den et rovdyr. 
Og hvis vi stillede Rødhættens spørgsmål, ”hvorfor har den så store øjne?” er svaret, at det er fordi den bor i dybden, og jo større øjnene er, desto bedre de kan fange det sparsomme lys der er.

lørdag, oktober 22, 2016


Mere klovneri
Den seneste nyhed jeg har læst om de idiotiske angreb ved folk udklædt som dræber klovne er at de risikerer at få en omgang tæsk: der er allerede folk ude på klovne jagt!...  Selvtægt er ikke lovlig, men jeg synes også de fortjener det, må jeg indrømme.

fredag, oktober 21, 2016


Hvad I måske ikke vidste om de venstrehåndede 
Jeg har læst at 10% af befolkningen er venstrehåndede. Angiveligt er de mere intelligente og har derfor nemmere ved at lære og gøre flere ting på en gang (multitaske). Og samtidig er de mere sensitive overfor kritik, har sværere ved at styre temperamentet og muligvis er det denne følsomhed der gør dem til gode kunstnere. 
Og tre kuriosa: for tidlig fødte børn og tvillinger er oftere venstrehåndet; venstrehåndet tygger oftest med venstre side af munden og venstrehåndede ser endda bedre under vand.

torsdag, oktober 20, 2016


Æg 
Til gengæld skal man ikke tænke sig om to gange før man spiser æg til morgenmad: 1-2 æg fra morgenstunden er hvad der kan give energi hele dagen. Som gør at man undgår at få brug for søde sager om eftermiddagen. Fordi jf. forskere ved Cambridge University æggehviderne stimulerer hjernecellerne ved at frigive orexin, som giver energi. 
Ah, og for dem der er bekymret for kolesterol, glem kolesterolmyten: mange nye undersøgelser har påvist ingen sammenhæng mellem forhøjet kolesterol og æg. Kun en lillebitte del af befolkningen med tendens til forhøjet kolesterol må være lidt mere forsigtig med, hvor mange æg de spiser.

onsdag, oktober 19, 2016


Kalorierne 
Sommetider må man planlægge tingene ordentligt. Og før man drikker et glas rødvin må man overveje: ”har jeg mon lyst til at gå en tur på 21 minutter eller cykle 10 minutter i en hastighed på 20km/time?”; og før man drikker den øl: ”orker jeg at svømme crawl 9 minutter?”; og inden man indtager den juice, “magter jeg at gøre rent i 17 minutter?” For det er det som det koster i kalorier. Og man kunne lige så godt sige en kage osv. ;-)

tirsdag, oktober 18, 2016


Grotesk klovneri
Og pga. det møg med drengene udklædt som dræber klovne har hospitalsklovnene, som jo plejer at tage ind og underholde indlagte børn, nu overvejet at det bedste er nok, de den næste tid indtil det andet er løst ikke klæder sig ud i klovnekostume for at undgå at forskrække børnene og deres forældre.

mandag, oktober 17, 2016

Efterår
Sådan har vi det. Det er koldt som bare pokker og solen står først op midt på morgenen, men når den endelig står op afslører den denne farverigdom!
(foto: vida de praia)

søndag, oktober 16, 2016


Praktiske råd

Mønter er ret beskidte; bakteriekoncentrationen vokser med hvor mange hænder de har været i. Derfor er jeg ret ambivalent i forhold til følgende husråd, som skulle spare en for at få madforgiftning: lad os forestille os, at el afbrydes mens man er ude på weekend, og det påvirker gryderne. Hvordan kan man undgå at spise fordærvede madvarer der har været fuldstændig optøet og blev genfryset, da el kom tilbage? Det er nemt: frys et glas med vand og stil en mønt oveni. Hvis el går, vil vandet smelte i samme takt som maden. Hvis man finder mønten i bunden, er det fordi el var afbrudt længe nok til det hele smeltede. Hvis ikke finder man mønten længere oppe i glasset.

lørdag, oktober 15, 2016


Klovne
Jeg hader klovne! Jeg har altid hadet dem og derfor hader jeg cirkus. Jeg ved ikke om I har fulgt med i den tendens, som startede i USA (selvfølgelig! Og som bekendt alt møget som starter i USA kommer hertil før eller siden :-P), hvor folk klæder sig ud som dræberklovne og får til angreb på bilister med økser, sabler o.l. for at skræmme folk.
Det er lige kommet til Danmark… :-(

fredag, oktober 14, 2016


Livets kilde

Nå, der skrives jo meget om hvad der er sundt og bidrager til et langt liv. Jeg har forstået at det at være kvinde i sig selv er en fordel, hvis man vil udover de 115 år – og enten bliver man født kvinde eller ej, der er reelt ikke så meget man kan gøre ved det. Andre fællespunkter for dem der når så høj en alder og som man har mere indflydelse på er det ikke at have fået børn eller maks. Et barn, at kunne li’ søde sager, især chokolade, de fleste er ikke-rygere, nogle drak små mængder alkohol dagligt (eksempelvis et lille glas portvin), og næsten alle blev betragtet som værende aktive veloplagte mennesker.

Men mere interessant end statistikker er at høre førstehånds beretninger. Jeg har fundet tre europæiske superhundredåringer, en fra Portugal og en fra Danmark.

Maria de Jesus (1893-2009)

Maria de Jesus fra landsbyen Urqueira ved Ourém levede på tre forskellige århundreder og blev optaget i Guinness Rekordbogen i november 2008, da hun på daværende tidspunkt var den ældste person på jorden. Hun døde 2. januar 2009, 115 år gammel. Det siges hun havde beskedne vaner, at hun aldrig havde drukket alkohol eller kaffe, at hun havde arbejdet i landbruget hele livet. Hun blev gift og fik 6 børn, 11 børnebørn, 16 oldebørn og 3 tipoldebørn.

 

Christian Mortensen (1882-1998)

Christian Mortensen var i 90’erne den eneste mand blandt de ti som levede længere end 115 år. Han var ikke så høj, under 1,60 m. Han arbejdede med forskelige ting fra fabriksarbejder til mælkeuddeler. Da han gik på pension i 1950 byggede han en båd. Han blev gift og skilt og fik aldrig børn. Dem der kendte ham siger, han røg pibe og cerutter fra 20 års alderen. Bortset fra den uvane levede han sundt: han fik havregrød til morgenmad hver dag.

torsdag, oktober 13, 2016


Så... 3

Og for alt i verden lad være med at tage ekstra antioxidanter, hvis I gerne få maksimal udbytte af træning: når man træner producerer kroppen selv en masse antioxidant proteiner, som beskytter os mod flere sygdomme og udefrakommende angreb som forurening. Hvis vi tager ekstra antioxidanter producerer kroppen færre af disse naturlige antioxidanter. Så vil vi øge antioxidantniveauet under træning, er det bedre at spise frugt, gtønt og nødder rige på vitamin C og E.

 

onsdag, oktober 12, 2016


Så… 2
Og ikke kun er appelsin godt om aften men korn og gryn er pokkers dårlige, ifølge de samme eksperter og fremført ved samme kongres. Og jeg citerer: fra et ernæringsperspektiv er der intet ved korn der gør dem essentielle, da alle de ernæringsstoffer de indeholder indeholdes i andre fødevarer, inkl. fiber, vitaminer og mineraler” Jf. dem kan konsekvenserne af en diæt baseret på kornprodukter, især de raffinerede, være øget risiko for type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, udvikling af visse kræftformer og nogle inflammatoriske og metaboliske sygdomme. Konklusion: sund kost behøver fiber fra grøntsager, frugt og kartofler.

tirsdag, oktober 11, 2016


Så...

Man har hørt i årevis, at det ikke er godt at spise appelsin om aften. Men jf. hvad jeg har læst, er det ikke sandt. Og ydermere: at spise appelsin om aften er jf. eksperterne tilstede på d. 3. Europæiske Kongres i Funktionel Næring fornylig afholdt i Lissabon gavnligt for søvnen, da den bidrager til øgning af Melationinkoncentrationen, og Melatonin er det vigtigste søvnhormon!

mandag, oktober 10, 2016


Straffe

Jeg elsker strafudmålinger som er værdige og vise. Normalt når fodboldspillere bliver straffet mister det de bedst kan li’ i en eller flere efterfølgende kampe: retten til at spille kamp. Men straffene kan være af andre slags: forleden var der to spillere fra Sparta Prag som blev så rasende over et par af den kvindelig linjedommers afgørelser, at de fremkom med sexistiske kommentarer om at hun hellere måtte tilbage til kødgryderne i stedet for at have indflydelse på mandefodbold. Og udover at skulle undskylde overfor hende, besluttede den tjekkiske liga at dømme dem til at træne med kvindeholdet, som de kommer til at være ambassadører for i Champions League :-D

Men den kvindelige linjevogter har heller intet at grine af: hun lavede vitterligt et par fejlbedømmelser der påvirkede kampens resultat, så hun kommer som straf til at sidde over de i næste 4 runder.

søndag, oktober 09, 2016


Fremtidens indkøb

Jeg læste forleden, at man i fremtiden vil bruge virtual reality i alle 228 Carrefour supermarkeder i Frankrig: du vil købe kaffe og før du vælger, kan du besøge plantagen virtuelt for at se, hvordan de har ristet kaffebønnerne. Eller du vil købe en flaske vin, men forinden har du mulighed for at få et virtuelt kig af vinmarkerne og landskabet.

Ideen er selvfølgelig at øge salget. Men ifølge det jeg har læst vil denne metode formentlig mest interessere mænd, der har med at være gadget nørder ;-)

lørdag, oktober 08, 2016


Akne

Gode nyheder for dem der som jeg blev plaget af lidt akne i teenageårene: jf. en artikel fornylig offentliggjort i The Journal of Investigative Dermatology, kommer dem der har haft akne ikke til at få rynker som ældre. Fordi det som fremkalder akne samtidig beskytter hudcellerne, hvorved aldring undgås. En slags naturlig medfødt anti-age creme, lad os sige :-D

fredag, oktober 07, 2016


Nye versioner

Normalt er nye versioner af gamle film noget møg i forhold til originalen, uagtet hvor megen teknologi der er blevet til i forhold til dengang originalen blev lanceret. Jeg har lige læst, at de nu, 22 år efter premieren, vil genindspille den Hamlet-inspirerede Løvernes Konge som animationsfilm. Takket være ny computeranimationsteknologi (CGI) kommer dyrene –Simba, Pumba, Timon – til at se naturtro ud. Soundtracket med Elton Johns sange har de til gengæld beholdt som i originalen (det vandt dem “kun” en Oscar, ikke sandt?)

Jeg elskede Løvernes Konge. Jeg spørger bare mig selv, om det virkelig var nødvendigt at gentage og “forbedre”?

torsdag, oktober 06, 2016


Tandbørstning
At børste tænder korrekt er en kunst. Eksempelvis er det en dårlig idé at børste tænder og gøre noget andet på samme tid – tjekke mobilen, se fjernsyn, osv. – da man ikke er opmærksom og kommer til at misse nogle af hjørnerne. Og det er også dårlig idé at børste tænder lige efter man har spist eller drukket syreholdige madvarer – æbler, citrusfrugter, gulerødder, juice og alskens sodavand (og sodavand burde man faktisk holde sig helt fra pga. sukret, som bidrager til udbredelsen af karies) – da syre angriber tandemaljen. En blød tandbørste er bedre end en hård både for tænderne og tandkødet. Ah: og mælkeprodukter og D vitamin styrker tænderne. Og at drikke vand spoler syrene væk- For bare at nævne nogle ting.

onsdag, oktober 05, 2016


Tomat
Jeg har sagt det, og nu gentager jeg det: spis tomat! Udover at smage godt og at kunne bruges i rigtig mange retter, er tomat sund, fordi Lycopen som den indeholder, og som giver den den rødlige farve,  fungerer som antioxidant, som beskytter vores krop. Og så indeholder den C og E vitamin og betacaroten. Kun gode ting.
 

tirsdag, oktober 04, 2016


Deja-vu

Har I ikke oplevet at være i den situation, hvor det er som om I har været i den situation før? Det kaldes deja-vu og betyder på fransk ”allerede set”. Men ved hvad disse oplevelser skyldes? Det er hjernen der snyder os ved at hente en diffus minde og fylde hullerne som mangler. Hvis vi forestiller os eksempelvis at vi har en snak i toget; vi lægger ikke helt mærke til landskabet men hjernen lagrer det alligevel. Når vi så på et andet tidspunkt igen er i toget i samme strækning og kigger ud af vinduet, virker stedet bekendt. Vi har været der (fysisk) og vi har ikke været der (mentalt).

mandag, oktober 03, 2016


Geniale opfindelser – 10

Og hvem har ikke brug for en omfavnelse på et hvilket som helst tidspunkt? Til formålet har nogen opfundet denne pude; hvis man ikke lige har en omfavnelse ved hånden, har man så denne erstatning ;-)

søndag, oktober 02, 2016


Geniale opfindelser – 9

Og hvad med disse bukser med en særlig lomme til smartphonen? Man undgår at stå og kæmpe med at få den op af lomme, inden den holder op med at ringe, fordi man ikke engang har behov for at fiske den op af lommen :-D

lørdag, oktober 01, 2016


Geniale opfindelser – 8

Og hvorfor ikke kombinere mad med tøj? Nogen kom i tanke om at lave små sweatere til æblerne – det ser sødt ud (IKKE! Det er tacky om noget… det ligner de hersens trøjer til de stakkels hunde) og det beskytter æblet fra at blive stødt, hvis man fx tager den i tasken.