onsdag, december 31, 2014

Nytårsaften 
Jeg kiggede lige forbi for at ønske jer en god indgang i det nye år! Min bliver romantisk i år: middag for to :-D

tirsdag, december 30, 2014

Bedre end brandmænd 
Hvad er det mest geniale at eje for at tackle en brand i hjemmet? Et akvarium, helst en større et større af slagsen! Det var hvad em britisk familie forleden erfarede: om natten brød der en brand ud, da man havde glemt at slukke stearinlysene, og det blev så varmt at akvariet i stuen eksploderede, hvorved en stor del af flammerne blev slukket og det larmede så meget (100 liter vand er ikke til at spøge med!...), så forældrene blev vækket.
Kun to ud af de 15 fisk overlevede.

mandag, december 29, 2014

Gartneriværsætteri 
Jeg har sagt det tidligere og vil gentage det: jeg er stor beundrer af folk med entreprenørånd, som slipper kreativiteten løs og investerer i de projekter de tror på. Og jeg er heller ikke ked af de folk som tænker på, hvordan de bruger de ressourcer vi har til rådighed mest rationelt.
Michael Stausholm kombinerede dem begge: han har opfundet en blyant, som når den bliver for lille til at kunne bruges til at skrive med kan puttes ned i jorden, og da den har en frø, vil den spire – blomster, krydderurter, grøntsager m.m. Blyanten hedder Sprout og efter halvandet år sælger allerede 120.000 om måneden i 50 lande, takket være den reklame den bl.a. har fået i blogs som denne.
Den er genial!

søndag, december 28, 2014

Krigsturisme 
Og vi fortsætter vores snak om mændenes intellektuelle underlegenhed, hvor man ikke engang behøver at kigge efter eksempler; de falder på ens skød dagligt: jeg læste forleden, at der er dem der tager på ferie for at komme tæt på krigshandlinger – og ikke fortidige krigshandlinger som de skørlinger der tager til Agincourt eller Waterloo for at se, hvor store kampe fandt sted, men pågående krige.
Eksempelvis den 49-årige britiske familiefar Andrew Drury, som 2-3 gange om året tager afsted: til Pakistan, til Afghanistan, til Somalia, til Kosovo, til Iran, osv. Og disse skingrende skøre fyre er så mange, at der allerede er rejsebureauersom er specialiseret i at arrangere denne slags ferie, som koster det blege, da man udover flybillet og hotel bliver nødt til at hyre sikkerhedsfolk, betale forsikringer (at forsikringsselskaber overhovedet går med til at forsikre det fatter jeg ikke!...), betale bestikkelser osv.
Mogadishu, her kommer jeg… NOT!

lørdag, december 27, 2014

Panik! 
Hvordan tror I, I ville reagere, hvis I havde været ombord et fly og en af medpassagererne pludselig åbnede en af dørene for at få frisk luft? Jeg ville gå i panik. Og jeg kan levende forestille mig den panik, der bredte sig blandt passagererne i det kinesiske fly fra Xiamen Air, da lige præcis det skete forleden: en fyr der aldrig tidligere havde fløjet åbnede en af dørene, da han havde brug for luft. De overlevede alle, men de var nødt til at nødlande.
Duh?! Lad ikke den fyr ombord et fly igen!
(notabene: apropos vores snak forleden: bemærk venligst, det var en mand!...)

fredag, december 26, 2014

Vold
Jeg elsker eventyr og tegnefilm, men jeg har altid fundet det underligt så megen vold der er i dem. Og jeg læste forleden at en ny undersøgelse fornylig offentliggjort i British Medical Journal havde afsløret, at i tegnefilm alene er der dobbelt så megen vold som i film for voksne. Det var forskerne Dr. Ian Colman og Dr. James Kirkbride fra University of Ottawa i Canada og University College i London, som gav sig til at se 45 af de mest populære tegnefilm siden Snehvide fra 1937 til Frost, som udkom sidste år, og som måtte nå frem til den konklusion.

torsdag, december 25, 2014

Glædelig jul 
Jeg kunne ikke lade være med lige at kigge forbi for at ønske jer en Glædelig Jul.

Og nu smutter jeg igen: jeg vil hygge mig med de dejlige gaver jeg fik i går ;-)

onsdag, december 24, 2014

Juleaften 
I aften som af alle årests aftener er den, der allermest er viet til famiiehyggen går mine tanker til dem der ikke har familie og de brudte hjem som gør dagen ikke til en festdag men til en dag for eftertænksomhed og sorg. Jeg håber de finder trøst og i det mindste nyder sæsonens lækkerier.

En fredelig jul!

tirsdag, december 23, 2014

Nedtælling 
Kun to arbejdsdage til og så feeeeeeerie til efter nytår! :-D
(foto: Johanne Skærbæk)

mandag, december 22, 2014

Intelligens 
Fra tid til anden udkommer en artikel der postulerer at mænd har større hjerner end kvinder og derfor er mere intelligente. Men åbenbart er overlegenheden i forhold til intelligens alligevel ikke sandt.
Ifølge en undersøgelse fornylig offentliggjort i British Medical Journal er det demonstreret at mænd generelt ikke tænker sig om og derfor er overrepræsenteret i statistikken for dumme dødsfald. Som ham terroristen som åbnede sin egen brevbombe, der kom retur pga. mangelfuld frankering.
Hvordan de stadig regerer verden er mig en gåde ;-D

søndag, december 21, 2014

4. søndag i advent 

En julebagedag og en dag til at pakke de sidste gaver ind og lave de sidste forberedelser. Om 3 dage er det juleaftensdag! :-D

lørdag, december 20, 2014

Gløgg og traditionsrige æbleskiver 

I dag er det tid til at smage gløgg og de traditionelle æbleskiver sammen med venner :-D

fredag, december 19, 2014

Nye teknologier 
Jeg elsker når de nye teknologier præsenterer praktiske løsningen på presserende problemer. Som Facebooks nyeste opfindelse, stadig på tegnebrættet: en mekanisme der vil rådgive brugeren som er ved at poste noget dumt, eksempelvis et billede; med advarsler a la: “er du no helt sikker på du vil have din bedstemor til at se det billede?”
Hvis ikke det var så nemt at komme til at poste ting og sager ville det problem selvfølgelig slet ikke være til og denne teknologi ville være overflødig, men ok… ;-)

torsdag, december 18, 2014

Mødre på godt og ondt 
En god mor hjælper med at løse konflikter mellem børnene og prøver at få dem til at forstå hinanden, men der er også grænser: forleden må to amerikanske brødre, Brad e Dallas Woodhouse, begge politikere men den ene demokrat og den anden republikaner, have haft deres mest pinlige fællesoplevelse, da moren ringede ind og afbrød det direkte tv-program, hvor de kørte et debat mod hinanden for at prøve at få dem til at enes, så de i det mindste kunne komme til at få en fredelig jul sammen ;-D

onsdag, december 17, 2014

Den selektive hørelse 
Piger: hvor mange af jer har ikke prøvet at tale med kæresten for på et tidspunkt (et spørgsmål om minutter) at opdage, han ikke længere lytter efter?
Fyre: indrøm om ikke det er sandt: på et tidspunkt et spørgsmål om minutter) slukker I fra kærestens snak – hvilket ikke på samme måde sker overfor jeres mandlige kammerater.
Jeg anklager ikke nogen; jeg beskriver blot hvad det ser ud til at være et ret udbredt fænomen: en undersøgelse har afsløret, at en mand i gennemsnit kun kan samle sig om at lytte efter sin kæreste i 6 minutter, og at koncentrationen daler i takt med, at hun taler om folk han ikke har mødt, inkl. kollegaer, mode, shopping, slankekur, kendisser og følelser, eksempelvis. Kammeraternes snak om foldbold og sex keder ham ikke nær så meget, og de kan holde ud i op til et kvarter :-D

tirsdag, december 16, 2014

Forældede ting  
Har I tænkt på alle de ting, som næsten ikke længere bliver brugt i dagligdagen og er blevet erstattet af mere praktiske løsninger? Eksempelvis checkhæftet, skrivemaskinen, faxen, filmruller, disketter, telefonbokse, kort og alskens papirting (kalendere, bøger, aviser, notesblokke, telefonbøger m.m.). Det er fantastisk!

mandag, december 15, 2014

Bryllup 
Mennesket og dets påfund overrasker mig til stadighed. Jeg læste forleden om et bryllup… mellem aber! Hinduen Udesh Mahto havde et nært forhold til aben Ramu, og da denne blev forelsket i en hun-abe, Udesh Mahto besluttede sig for at de to aber skulle giftes rigtigt og indbudte en hindu-præst til at forestå ceremonien og to hundrede gæster til at overvære den i en landsby i Bettiah -provinsen i Indien, hvor den fandt sted.
???

søndag, december 14, 2014

3. søndag i advent 
Og vi kommer nærmere og nærmere på juleaftenen og forberedelserne går fremad. Vi har dekoreret hele huset, mangler kun at købe et par gaver og derfor bliver dagen i dag temmelig afslappet: jeg regner med at lytte til lidt julemusik, knække nogle nødder og måske se en af de mange sjove julefilm, der er.
(foto: Agnethe Vinther Thorsen)

lørdag, december 13, 2014

Lego 
Det er ikke kun børn, der profiterer af Lego; de voksne gør det også – og endda skildpadderne: jeg læste forleden om en tysk skildpadde, Blade, som er invalid; den har mistet førligheden. Og dyrlægen anbefalede ejerne at bygge en vogn til den af Lego. Og som sagt så gjort og skildpadden kan nu færdes rundt og er glad og lykkelig :-D

fredag, december 12, 2014

Privatliv 
Når en fyr vælger en bakketop i en fjern nationalpark og ikke en restaurant eller andet sted fuld af mennesker for at fri til sin kæreste, må det være fordi man gerne vil have privatliv. Men ikke engang der har man ret til privatliv: forleden blev et par fanget af en amatørfotograf med en iPhone, ham på knæ og hun overrasket og glad, i nationalparken Columbia Gorge i Oregon. Billedet blev lagt op på de sociale medier, og i løbet af få timer kom det frem, der var tale om Al Gensitskiy og Katie Verkovod, som selvfølgelig sagde ja :-D

torsdag, december 11, 2014

Star Wars 
Jeg kommer aldrig til at fatte fænomener og Star Wars “feberen” er ingen undtagelse – især når jeg ovenikøber ikke engang er science fiction fan. Nå… hver gang der udkommer en ny film bliver folk helt vilde, der dannes dage lange køer for at skaffe billetter til premieren og jeg ved ikke hvad.
Der udkommer en ny Star Wars film om lidt, og den har allerede fået tungene på gled. Denne gang fordi en af Stormtroopers er sort. Lyssværd, fantastiske rumskibe, Princesse Leahs umulige fletninger, “Kraften” osv. Accepteres af alle uden at stille spørgsmålstegn; men en sort Stormtrooper er umulig at forestille sig…?
Duh!

onsdag, december 10, 2014

Gaver 
Jeg har hørt, at en af de mest solgte gaver i år er droner – de flyvende objekter formet som fly eller helikoptere som vejer mere end 1 kg og flyver over 100 meter over jordoverfladen. Hvis det er det I ønsker allermest, glemt det: sådan en slår fordærvet hvad den rå end rammer: en bil, et tag – eller en eller andens hoved. Og hvem vil så betale for skaderne, tort og svig og hvem skal leve med konsekvenserne efterfølgende? Forsikringsselskaberne nægter at dække skaderne og ulykker med droner har allerede haft fatale konsekvenser for dem der har fået dem i bærret. 

tirsdag, december 09, 2014

Juleplanter 
Jeg plejer ikke at købe de planter vi associerer med julen hvert år, da de ikke er så sjove efter sæsonen er forbi, men denne julekaktus som jeg fik af en kollega fo flere år sifen har jeg med mig på kontoret. Sommetider glemmer jeg at vande den men alligevel vil den hvert år omkring denne tid troligt komme i blomst!
(foto: vida de praia)

mandag, december 08, 2014

Uforklarlig – og ulækker – tyveri (?) :-P 
Forleden forsvandt 100 hjerner sporløst fra universitetet i Texas. Jeg mener ikke en masseopsigelse af store kapaciteter indenfor forskning eller undervisningmen 100 hjerner fra døde mennesker som de havde konserveret i glas med formalin, og som blev brugt til undervisning og i forskningsøjemed. En af dem tilhørte massemorderen Charles Whitman, som slog 16 mennesker ihjel i en universitetsmassakre i 1966.
En dårlig joke? Et makabert tyveri af noget grusomt uinteressant? Det vides endnu ikke hvad den næste føljeton bliver.

søndag, december 07, 2014

2. søndag i advent 

Og forberedelserne forstsætter men stadig stille og roligt. Mere gløgg, jeg har nogle hilsner jeg skal skrive, måske går jeg i gang med at pakke gaverne ind og det andet lys er tændt allerede :-D

lørdag, december 06, 2014

Godt job... hvis man kan få det ;-D 
Jeg læste forleden, at NASA søger medarbejdere…. For at tilbringe dagen liggende i deres seng. I 70 dage. De vil gerne undersøge effekten af manglende motion for musklerne; eller rettere hvordan man undgår tab af muskelmasse som følge af fysisk inaktivitet, hvilket er en af de store udfordringer, når man rejser ude i rummet. De betaler over 100.00 kr.
Et godt job... hvis man kan få det ;-D


fredag, december 05, 2014

Test 
En anden interessant opfindelse er denne nye test kaldet Face It, hvor der på få øjeblikke vises hvad mennesker tænker om dig når de ser på dig. Testen blev udviklet på DTU og brugte resultaterne for 244 deltagere (128 kvinder og 116 mænd i alderen 18-37 år), som fik som opgave at evaluere hinanden blot ved brug af portrætter på 12 parametre: smuk, stabil, ekstrovert, eventyrlysten, sund, maskulin, dominant, fyrig, venlig, intelligent, troværdig og ansvarsfuld. Efterfølgende blev hver især udsat for en decideret personlighedstest og resultaterne blev sammenlignet. Og selvom den nye test endnu ikke er videnskabeligt valid er der åbenbart stort sammenfald mellem resultaterne i personlighedstesten og portrætevalueringerne.

torsdag, december 04, 2014

Hurtig genopladning
Det som det israelske firma StoreDot opfandt fornylig finder jeg til gengæld genialt: en oplader som vha. nanoteknologi kan genoplade en mobiltelefon lynhurtigt; på 30 sekunder! :-D

onsdag, december 03, 2014

Geniale tricks eller ikke helt... 
Da mange folk virker til at have flokmentalitet (hvis de andre gør der, så gør jeg det også). Forestiller jeg mig, at ballontricket vil rejse verden rundt inden man når frem til den konklusion, at det var et dumt trick. Tricket som selvfølgelig allerede er at finde på Youtube o.l. går ud på at få lavet et superbilligt cover til smartphonen: man blæser en ballon op, sætter smartphonen midt i og tager luften stille og roligt ud, og på et tidspunkt omslutter det der er tilbage af ballonen smartphonen perfekt. Men inden I kaster jer med hovedet først husk at: ballonen dækker for kameraet (farvel billeder), det lille hul til øretelefoner (farvel musik) og det store hul til opladeren (farvel opladet mobil).
Endnu en fjollet japansk opfindelse, tro mig.

tirsdag, december 02, 2014

Flere japanske opfindelser 
Hvorfor bliver man fortsat overrasket med de opfindelser der kommer fra Japan…? For de bibringer jo altid, altid, altid en grad af bizar ukendt for os i denne del af verden. Som den jeg læste om forleden: nu har de fundet på at fotografere folk med hånden på ansigtet, som står lidt på skrå, som om man havde tandpine. Denne mode kaldet “mushiba no poozu” (overs.: “hulrumspose”) skulle angiveligt få kvinder til at fremstå sødere og tyndere.
???

mandag, december 01, 2014

«Skub!»

En af mine venner købte på et tidspunkt en rigtig gammel bil, som fra tid til anden fik motorstop og måtte skubbes for at komme igang igen. Jeg var aldrig nødt til selv at skubbe den, men det virkede ikke særlig hårdt dengang. Den anden dag læste jeg imidlertid om noget lignende, so m må have været virkelig slidsomt: bremserne på et russisk fly i Sibirien frøs fast i 52 minus grader og det kunne derfor ikke rører sig af stedet. Og det var for tungt til at blive trukket af en anden vogn. Så de 74 passagerer måtte stå af for at skubbe den X-P