Anemoner
I dag skal vi ud og prøve at finde de tæpper af anemoner, der tidligere end sædvanligt siges at dække skovbunden. De bebuder højt og tydeligt, at foråret er kommet for at blive.
Er der en bedre måde at tilbringe en solskinslørdag i marts?

En bølge af Wellness
Den moderne kvinde og mand har genopdaget fornøjelsen ved skønhedsbehandlinger og en sund livsstil, som man levede ud til det fulde i Antikken. Et sundt sind i et sundt legeme. Gennem de sidste 2 til 3 år har antallet af saloner, hvor ”wellness” dyrkes nærmest eksploderet, så et kvarter med respekt for sig selv har mindst én.
Varme bade, dampbade eller boblebade, sauna, kvalitets økologiske produkter, krydderurter, hudbehandlinger, motion, massage – og da det går ud på at være så ekstravagant som muligt, er der endda en ny type massage, chokolademassagen. Det lyder måske mærkeligt, men kakao indeholder antioxidanter, som blødgør og stimulerer huden og hjernen til at frigive endorfiner, der hjælper på humøret (for interesserede skulle denne type massage angiveligt tilbydes på www.visage-klinik.dk).
Livet er kort og dagligdagen fyldt med stress – så hvorfor ikke forkæle sig selv engang i mellem med lidt luksus?
God weekend!

Vitaminer og mineraler
Man har længe set juice beriget med ekstra vitaminer og kalcium på hylderne i supermarkedet. Men takket være EU behøver man fremover slet ikke at opretholde en balanceret, varieret kost. Til sommer vil de nemlig godkende en lov, der tillader at tilsætte vitaminer og mineraler til alle slags madvarer: slik med C- og D-vitamin; chips med Kalcium e og A-vitamin; sodavand med livsvigtige mineraler – I kan vel se det for jer?...
Jeg forestiller mig, at der grundet den til stadighed mindre naturlige måde at producere landbrugsvarer på mistes mange vitaminer, inden maden når frem til forbrugernes bord. Men jeg forestiller mig på den anden side, at en total liberalisering indenfor vitamintilsætningsområdet vil gøre det svært at argumentere imod en daglig kost a la McDonald’s med dets tårnhøje fedtprocent, når nu den indeholder ”alle de vitaminer og mineraler essentielle for en sund kost”.

Kinder-samling
I kender sikkert Kinders mælkechokolade, den med de hule æg, som bringer noget småt plastiklegetøj i hver gang. Jeg har altid tænkt på den slags legetøj som minimalt interessant: barnet finder det sjovt i dag, og i morgen er det allerede skraldespandskandidat.
Men jeg tog åbenbart fejl. Jeg fandt ud af, at Kinderfigurerne er ekstremt eftertragtede for tusinder – muligvis endda millioner – af ivrige samlere, som endda har etableret foreninger og går til messer og sådan noget. Mange er ældre, bedsteforældre der generøst giver deres børnebørn chokoladeæg i håb om at få endnu en figur til samlingen – medmindre der er tale om dubletter, som børnebørnene i så fald måske kan beholde (med de mest ivrige af samlerne ikke engang det, da dubletter kan bruges til at bytte med).
Der udkommer 300 nye figurer hvert år i serier på 8, 10 eller 12, og ideen er at samle alle figurer i en serie – og I kan selv regne ud, hvor mange æg, der skal til for at få den ambition indfriet.
De mest sjældne figurer bliver sommetider auktioneret på nettet og koster nemt 1300 €.
Jeg er sikker på, at I ikke kendte denne hobby, denne altoverskyggende interesse for plastikdimser!…

Ukvemsord
Det er sjovt, hvordan et hvilken som helst ord med et minimum af beskrivende styrke med tiden potentielt bliver til et skældsord. Eksempelvis ”retarderet”, ”imbecil” og ”debil” startede med at være tekniske termer til beskrivelse af intelligensdeficits indenfor pædagogisk og indlæringspsykologi. I dag bliver de flittigt brugt af enhver, der gerne vil nedgøre sin næste, uden videnskabelig strenghed. Det samme kunne siges om begreber som ”psykopat” og ”hysterisk”.
Andre gange begynder man at anvende tekniske termer til at beskrive dagligdags fænomener. Hvem har ikke talt om at være ”deprimeret”, selvom det langt fra var tale om en ægte klinisk depressiv tilstand?
Endelig er der nye ord, som er så præcise og geniale, at alle intuitivt ved, hvad de betyder. Det gælder for eksempel det nye ord ”McJob”, som betegner en moderne form for slaveri, der involverer stress og lav løn. Et begreb, der provokerede McDonald’s tilstrækkelig meget til, at de har set sig nødtvungne til at lancere en kampagne for at få omdefineret et ”McJob” til en type givende job med masser af udfordringer og muligheder.
Mon det virker?…
Jeg er noget skeptisk, må jeg ærligt indrømme…

Knuts liv

Har I hørt om Knut? Knut er en isbjørneunge født i Berlins Zoo for 3 måneder siden (og se bare hvor sød den ser ud på billedet!). Knuts mor afviste ham ved fødselen (og ikke kun ham men også hans tvillingebror, der imidlertid ikke overlevede), så en af dyrepasserne fik medlidenhed med ham og har passet og opfostret ham siden (givet ham flaske, sovet ved hans side osv.) – hvilket af mange nok ville betragtes som en overordentlig god gerning, ikke sandt?Men dyreaktivisterne er på krigsstien: de klager over, at det er uvist at lade dyret få så megen kontakt med mennesker, da det sikkert vil identificere sig med mennesker, og det nærmest bliver umuligt for det at finde mage indenfor sin egen art, når det bliver voksen.

De synes, der er synd for det og foreslår, at man slår Knut ihjel, selvom der er tale om en sund unge.

De glemmer måske, at:

1) isbjørnen er en truet art

2) det ikke er første gang, at et vildt dyr der grundet omstændigheder bliver opfostret af mennesker, udvikler naturlig adfærd veltilpasset til arten, når de bliver voksne – det kræver en indsats, men det er næppe umuligt

3) Knut kommer nok aldrig til at leve i hans naturlige omgivelser, da han er født i en Zoo.

Og hvem med hjertet på det rette sted kunne få sig til at aflive en så sød lille fyr ihjel?

Købes: vennekreds
Internettet har vist uendelige muligheder (sommetider latterlige, men ikke desto mindre uendelige!…). For nylig lavede man en hjemmeside (fakeyourspace.com), hvor man fra ca. 6 kr. kan leje venner. Hvilket kun er relevant i forhold til at optimere ens profil på et andet hjemmeside ( myspace.com), hvor en af succesparametrene består i at have mange venner, især tiltrækkende venner, såvel fysisk som med interessante livsstil og sjove, skarpe kommentarer på ens blog. Selvfølgelig er dine tiltrækkende ”venners” profil det rene opspind: der er nemlig ikke tale om virkelige mennesker men profiler sammensat af modelbilleder og egenskaber opfundet af skaberen af Fakeyourspace.com. Og kommentarerne på bloggen har samme forfatter. Eller, værre endnu, bliver skrevet af en selv.
Hmm… det lugter af desperation og tåbelighed…

Det 21. århundrede, altså!...
Michelin-manden har, udover den oplagte funktion at sælge dæk, for længst blevet associeret med talemåden ”fedt er næppe særlig smukt”. Jeg har veninder, som når de ikke føler sig slanke og smukke har med at sammenligne sig med Michelin-manden.
Men selv Michelin-manden må følge med tiden og forny sig – I vil tro, det er løgn, men for at afspejle den tid, vi lever i, med stadig større fokus på slankhedens ideale, har man fjernet et af hans bildæk, så den kom til at se slankere ud.
Hvad mon venter stakkels Julemanden? Og hvad med Moby Dick?
Det er mærkeligt at leve i en tid, hvor man taler for tolerance overfor så mange ting (nogle af disse endda ret bizarre) men er samtidig så intolerant overfor andre ting...

Klatring
Efter at gå op ad de 463 trin gennem de snævreste passager helt til toppen af kuplen af Firenzes katedral, Il Duomo di Santa Maria del Fiori, fra 1436, og flere gange at have tabt pusten og følt hjertet galopere, ventede belønningen: et detaljeret syn af Brunelleschi’s freskoer og en fantastisk udsigt over byen.

Ikoner fra den personlige indre verden
Har I nogensinde oplevet øjeblikkelig genkendelse af og familiaritet overfor et sted eller person, som om I havde været dér før, eller det var ganske naturligt at opholde sig netop dér, eller som om I kendte hinanden allerede, selvom det ikke var tilfældet? Nogen taler om dejà vu, andre påstår at have levet i tidligere generationer (hvilket jeg ikke tror på).
Anyway, det var den fornemmelse jeg fik, da vi i ferien var på tur i Pisa – da jeg så dets meget skæve tårn, følte jeg mig hjemme. Ikke fordi jeg nogensinde har boet på et sådant tårn. Og det var mit første besøg til Pisa. Men jeg tror, at det famøse tårn allerede var et ikon i min indre verden i kraft af så megen eksponering til dets billede vis fjernsynet fra barnsben (det var desuden sådan, jeg fik det, da jeg endelig så The Houses of Parliament på en rejse til London; samt Cristiano Ronaldo, da han var i København sidste år). Det er underligt: som om to brikker af et puslespil kommer sammen og fuldender hinanden perfekt: et tidløst brik fra mit sind og et andet i den virkelige verden i den virkelige tid.
Det Skæve Tårn i Pisa er fantastisk!
(foto: anroir @flickr.com)

FORÅRET STARTER I DAG - IUPIIIIIIIIIII! : )
Jeg får helt lyst til at danse en soldans
Sætte blomster i håret
Og løbe barfodet på stranden.
(foto: Bosworth.dk @ flickr.com)

Kørsel på italiensk
Hvis der er et sted, hvor man ikke kan være for forsigtig, så er det på de italienske veje. Der er færdselslove, vejskilte og vigepligt, men easy going, som dette folk jo er, synes de nærmere at betragte dem som forslag end egentlige påbud. Jeg opgav at tælle, hvor mange gange vi blev nødt til at flytte os eller lave en hård opbremsning for at undgå at blive ramt af en bil eller scooter ankommet gud ved hvorfra. Man plejer at sige, at mennesker der udsætter sig for store risici har dødsforagt; men personligt foretrækker jeg min mands freudianske fortalelse som kommentar på en af de utallige farlige manøvre, som vi var vidne til: ”disse folk må have livsforagt, altså!…”
(foto: seattletim @flickr.com)

Første arbejdsdag
Selvom jeg i dag afslutter to ugers uundværlig og fantastisk toskansk ferie, ligesom de andre vågnede jeg med et smil på læben – om end et beskedent smil, må jeg indrømme – ved udsigten til at genoptage arbejdet.
”Hvad for noget?!…”
Jeg forklarer: ser I, Danmark, hvor man almindeligvis plejer at være ret jævn med alting fra bilvalg til tøjstil og livsstil i det hele taget, ligger lige pludseligt i toppen i forhold til resten af Europa, når det kommer til tilfredshed med livskvaliteten generelt samt arbejdsvilkår – dette til trods for det stadig stigende stressniveau. En europæisk undersøgelse over 31 lande konkluderede for nylig, at 93,4% af danskerne er enten ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med deres arbejde, muligvis som følge af faktorer som de gode karrieremuligheder, det høje løn, fleksibiliteten og indflydelse på arbejdsplanlægningen.
Kan det virkelig være sandt? Og, lad os sige, at det er det, så hvordan kan denne supertilfredshed forklares? Kan vilkårene virkelig være så gunstige, som de siger? Eller nøjes danskerne med lidt? De mindre seriøse forklaringer antyder, at blonde og blondiner har det sjovest; eller at man stadig lever på laurbærrene efter sejren i Euro 1992 : )

Tilbage!
Toscana er en drøm: grøn, mild i vejret og på denne årstid med vilde blomstre, et område med god mad og gode vine og med hjælpsomme, venlige folk. Vi fik et fantastisk vejr (som endda anlagde antydningen af en sommerbrun farve på vores vinterblege hud…) og hvilede en del.
På få dage fandt jeg ud af flere ting, jeg ikke vidste om italienerne, men jeg så også bekræftet nogle af mine mistanker:
~ de er ekstremt velopdragne - “buongiorno”, “grazie” og “prego” anvendes i rigt mål, og klienterne bliver omtalt som værende ”gentille” (venlig)
~ kan I forestille jer, at vi stort set ikke mødte nogen, som kunne tale engelsk?! (den sætning i rejseguiden med “parla inglese/francese/tedesco?” må således være et retorisk spørgsmål, som oftest besvares med en rungende, utvetydig ”no, scusi”!…); og selvom det var tydeligt, at vi var udlændinge, var deres lyst til at hjælpe så udtalt, at de bare plaprede derudaf, om end langsomt, på deres modersmål: “adesso, va sempre dirito fino al incrocio e gira a sinistra” bla bla bla
~ de elsker at cykle – hver dag fik vi den fornemmelse, at vi kørte midt i Giro d’Italia
~ de kører som gale, især dem på de tusindvis af scootere; selv ikke den tætteste trafik holder dem tilbage fra at mase sig frem uden skrupler. Man overlever kun uden buler i bilen ved at holde øjnene meget åbne og foden konstant tæt ved bremsen
~ vi så kun ganske få McDonald’s – fastfood synes fortsat mest at bestå i den traditionelle pizza – måske en måde at bevare den lokale gastronomiske kultur?
~ man føler sig altid sikker med så mange carabinieri (politi) på gaden
~ jeg forestillede mig, jeg ville have det nemt ved at kommunikere med de lokale, men, utrolig nok, var der kun få, der kunne forstå portugisisk. Og da man som sagt heller ikke kunne klare sig med engelsk, blev jeg nødt til at lære ganske elementære sætninger på italiensk – og hvor var toscanerne tålmodige med mig og prøvede virkelig på at forstå, hvad jeg sagde til trods for den manglende grammatik og det beskedne ordforråd
~ i boghandlerne har de KUN bøger på italiensk
~ jeg har aldrig set så mange apoteker som i Firenze, stort set et i hvert gadehjørne – mon toscanerne er særlig hypokondre?
~ og jeg vil heller aldrig vænne mig til, at folkene fra Hollywood taler flydende italiensk. Ma ché?
(foto fra Piazza della Signoria, Firenze: Volavale @ flickr.com)

Etrurien
“Hold dig fra syge læger, hunde som ikke gøer, mænd som ikke taler, folk som går til messe to gange om dagen... og skænderier med personer, der er større end dig”.
(toskansk mundheld, der illustrerer deres medfødte forsigtighed)

Jeg har endnu ikke mødt en eneste, men jeg nyder allerede det toskanske folks væremåde, så stolte af deres rige etruskiske arv og deres selvstændighed og lokalpatriotisme (campanalismo) overfor diktaterne fra Rom og Bryssel.
Denne strandkurv vil gøre et kort ophold under i celli di Toscana. Mi dispiace (Det beklager jeg).
Vi ses igen om et par uger eller der omtrent.
Ciao. A più tardi. Sta bene, amici (Farvel og på gensyn. Pas godt på jer selv, venner).

(foto af skulpturen “Davide“ af Michelangelo i Firenze)

Hvordan skal jeg pakke?

Det er første gang, vi rejser i begyndelsen af foråret, derfor er jeg i tvivl om, hvad jeg skal pakke og tage med til Firenze: tynde bluser eller tykke uldtrøjer? Støvler eller sko? Måske skulle vi tage tennissko til de længere gåture. Det er nok ikke det værd at tage sandaler… Er det mon nødvendigt at medbringe et paraply? Tynde eller tykke strømper?

Hotellet har swimmingpool, men det nok endnu ikke relevant at tage badetøj med.

For at være på den sikre side burde jeg måske tage bolsjer til halsen og lommetørklæder.

Jeg har allerede pakket passet, billetterne og rejsebøgerne. Områdekortene. Kreditkortet. Konversionstabellen til €. Kameraet. Den bog jeg p.t. er ved at læse (Sophie Kinsella: ”Shopaholic & Baby”). Yndlings skønhedsplejeprodukterne. Og mange, mange forventninger!

Velbekomme i Toscana
En af de ting, jeg ser allermest frem til på ferien, bliver at smage den simple men, som jeg forestiller mig, velsmagende toskanske køkkenkunst. Jeg har orienteret mig omkring de basale regler, så vi ikke skiller os ud men kommer til at blande os med de lokale: cappuccino eller caffè latte hører prima colazione (morgenmaden) til – resten af dagen drikker man kun espresso - medmindre man er turist!... Salaten spiser man ikke med hovedretten men enten før som forret eller mellem hovedretten og desserten, da den tjener den funktion at rense smagsløgene. Man starter typisk med antipasti (snacks), eksempelvis oliven, crostini (brødskiver med postej), bruschetta (ristet brød med hvidløg og olivenolie) eller skinke, efterfulgt af primi (forretten), normalt en suppe, pasta eller ris og secondi (hovedretten) bestående af kød eller fisk og grøntsager. Derefter en salat efterfulgt af frutta og/eller formaggio (oste) og/eller dolci (dessert) og en espresso. Og eventuelt en digestivo (eksempelvis Cinzano, limoncello, Amaretto, osv.) for at fuldende måltidet.
Og se bare de lækkerier, vi kan se frem til:
Baccalá alla livornese (klipfisk med en sovs af tomater, sorte oliven og sort peber)
Stracotto (oksekød simret i rødvin I timevis)
Panzanella (salat med tomat, basilikum, persille, hvidløg og brød med olivenolie)
Cinghiale di Maremma (vildsvin)
Minestrone alla Fiorentina (grønsagssuppe serveret med landbrød
Parpadelle alla lepre (frisk båndpasta med sovs af harekød)
Bistecca alla Fiorentina (grillet steak)
Og til dessert hvad med en Castagnaccio (kage af kastanjemel med pinjekerner og rosiner)? Eller Panforte di Siena (kage bagt af honning, mandler, kandiserede frugter og kryddernelliker) eller Ricciarelli (småkager af mandelmasse, kandiseret appelsinskal og honning)?
Buon appetito!
(foto: perreault @ flickr.com)