mandag, august 31, 2015

Som mor så datter 
Nå, billedet siger stort set alt: Georgina og datteren, Kayla, fra Storbritannien elsker at lave plastikoperationer… sammen.
Jeg er stor fortaler for at mødre og døtre har fællesinteresser; jeg ved ikke at shoppe sammen eller gå til stranden eller motionere sammen, men dette virker en kende overdrevet :-P

søndag, august 30, 2015

Romantik og humor
Forleden fik Paige-Ellen Williams sig en overraskelse: buddet fra supermarkeds kædet Tesco bankede på hendes dør og udleverede en ret anderledes pakke – 12 poser mel, alle forskellige!
Det er selvfølgelig sjovere på engelsk: kæresten havde sendt ikke blomster (flowers) men mel (flours). Så kan hun vel ikke klage  :-D

lørdag, august 29, 2015

Fremtidens reklamer 
Ved I hvad biometri er? Det er eksempelvis data vedrørende hjerterytmen, hormonniveauer osv., som afslører hvilket humør man er i. Det nye ur Apple Watch måler og registrerer disse parametre, som i fremtiden kan blive brugt til at målrette hvilken slags reklamer de sociale medier vil bombardere en med. Hvis data eksempelvis afslører træthed, vil der komme reklamer om energidrikke eller gode madrasser, hvis man er rasende måske reklamer om kickboxing timer osv.
Og reklamerne var ikke tilstrækkelig manipulerende…?

fredag, august 28, 2015

Grov 
Generelt tænker man at papegøjer lærer dumme ting som de gentager igen og igen. Jeg har minimal omgang med papegøjer så det ved jeg intet om. Men forleden læste jeg om en papegøje som blev meldt til politiet: en ældre dame blev træt af at den altid sagde ukvemsord, når hun kom forbi - ukvemsord som hendes stedsøn havde lært kræet - så hun ringede efter politiet og bad dem hente papegøjen. Det gjorde de og tog den med på stationen, men de var nødt til at løslade den igen, da den nægtede at åbne næbet.
Justitssystemet stinker allevegne :-)

Malcriado 
De um modo geral tem-se a ideia que os papagaios aprendem coisas parvas que repetem a toda a hora. Não lido muito com papagaios, não sei. Mas li há dias que um papagaio indiano foi cadastrado: uma senhora de idade fartou-se dos constantes palavrões proferidos pelo bicho cada vez que ela passava por ele - palavrões estes ensinados só papagaio pelo enteado da senhora - e mandou a polícia vir buscá-lo. A polícia realmente veio e levou-o para a esquadra, mas teve que o libertar, porque o bicho recusou-se a abrir o bico.
O sistema judicial é uma treta em todo o sítio :-)

torsdag, august 27, 2015

Edderkopperne 
Ok, lad nu være med at skrige med det samme og lyt (og jeg er ikke mere vild med edderkopper end I). Man har altid sagt at edderkopper hjemme varsler rigdom, hvilket selvfølgelig er ret åndsvagt. Jeg læste imidlertid forleden, at det i hvert fald er tegn på sundhed at finde edderkopper derhjemme. Hvorfor? Fordi det betyder huset ikke har gifte eller er kontamineret på anden vis (ellers ville edderkopperne dø) og at fugtprocenten er ideel. Og fordi edderkopperne fanger andre ligeledes træls insekter at have hjemme.
“Men vil du så lade være med at slå edderkopperne du finder derhjemme ihjel fremover?” Selvfølgelig ikke! Men jeg behøver ikke at gå i panik hvis ikke jeg fanger dem straks :-D

onsdag, august 26, 2015

Rygter 
Med Apple er der altid rygter i omløb om nye kommende produkter. Sommetider er de sande og bruges sikkert som reklame for at fange forbrugernes interesse, andre gange er de blot løse rygter. Bliv derfor ikke sur, hvis ikke det er sandt, men jeg har hørt, at de vil lancere en lyserød iPhone 6!

tirsdag, august 25, 2015

Kapsler 
Det er blevet ekstremt populært at drikke kapselkaffe a la Nespresso. Men når man har brygget kaffen, bliver kapslen af plast og aluminium tilbage, to materialer som er meget svære at nedbryde. Derfor har det hollandske firma Groupati.com udviklet en biologisk nedbrydelig kapsel af sukkerrør, som formuldes i løbet af 12 uger.
Nu kan man endda nyde en ekstra kop kaffe uden dårlig samvittighed ;-)

mandag, august 24, 2015

Kreativ forretning 
Jeg læste forleden om en mor, som fik en god idé: da hun selv var gravid ville Stacey Moore gerne få den kæmpemave malet for at fejre graviditeten, men hun fandt ikke nogen som ville gøre det for hende. Så hun besluttede sig for at specialisere sig i præcis det og i dag har hun sit eget firma, 'Lil' Beau Bumps', hvor hun maler gravides maver.
Her er nogle af de sjove resultater :-)

søndag, august 23, 2015

Forbindelse 
Hvis der er noget jeg ikke kan holde ud er det at være i et område, hvor jeg ikke har adgang til eller adgangen til internettet er begrænset. Der er derfor masser af steder i verden som ikke tiltrækker mig. Og rummet har hidtil heller ikke gjort det. Men det er lige på næbbet til at ændre sig: Samsung har bekendtgjort at de vil oprette en internetforbindelse fra rummet via flere tusinder af sateliter, i første omgang for at sikre der er adgang til nettet i hele verden. Men siger man verden kan man ligeså godt sige galakser. Og hvem ved om jeg med denne mulighed ikke får lyst til at komme på en lille tur derhen? ;-)

lørdag, august 22, 2015

På rejse med Google Translate 
En anden app som sommetider gør livet kompliceret er Google Translate, som kan finde på at fremkomme med de mest bizarre oversættelser af andre sprog. Jeg håber imidlertid ikke den laver så mange fejl i dens nye live-foto funktion: man tager et billede af teksten og app’en kan oversætte til over 20 sprog, inkl. dansk. En enorm hjælp, hvis det virkelig virker og man er i et land, hvor ikke man kender sproget og har brug for at forstå skiltene, menukortene, osv.
(foto: Google)

fredag, august 21, 2015

Autokorrektøren 
Autokorrektøren på mobilen driller sommetider, når den retter det man har skrevet til noget lignende men hvis betydning er en hel anden og man ikke bliver klar over fejlen før man sender beskeden. Det sker for mig en gang i mellem. Og det var det der skete for en skotsk mor fornylig, da hun ville bestille en fødselsdagskage til datteren: hun ville be’ om en kage med en blondine (“blond girl”) ovenpå men autokorrektøren ændrede “blond” til  “blind”. Det resulterede i det i kan se: en smuk kage men med en blind figur ovenpå.
Ooooops...

torsdag, august 20, 2015

Solen 

Ved I hvornår solen er stærkest? “Om sommeren”. Ja, men hvornår om sommeren? “Mellem klokken tolv og klokken tre”. Ja og nej: solen er rigtig nok stærk midt på dagen men især efter en byge. Og ved I hvorfor? Jf. hvad jeg har læst indeholder luften lige efter en byge næsten ingen fugt, da denne er blevet inkorporeret i den. Og denne fugt ville normalt absorbere og sprede solstrålerne. Uden den bliver vi bombarderet af flere solstråler.

onsdag, august 19, 2015

Farvel, sur mælk 
Kender I det at I har en åben mælkekarton og gerne vil vide, om mælken stadig er god og derfor tager den op til næsen for at lugte til den eller smager en slurk, og I får den lugt eller smag af sur, som er nærmest umulig at skille sig af med igen? Snart hører det fortiden til: forskere ved Taiwans National Chiao Tung University og University of Berkeley i Californien har samarbejdet om at udvikle en teknologi, som muliggør at måle surhedsværdien mælken allerede ved skruelåget.

tirsdag, august 18, 2015

Hobbies 
Der er sjove og endda ret kreative hobbies. Og François Dourlen, lærer og amatør-fotograf, har en særdeles kreativ hobby: at pifte dagligdagsbilleder op på sin iPhone med motiver fra tegnefilm o.l., så de bliver sjovere. Det har været så stor en succes, at han nu rejser verden rundt og lever af at fotografere.
(fotos af ham selv)

mandag, august 17, 2015

Kampagner 

Jeg har mange gange tænkt på, hvorfor kampagner som råder og fraråder visse vaner – eksempelvis antirygnings kampagner,  kampagner som fraråder man opholder sig i solen, hvor den er varmest om sommeren osv. – ikke virker og så mange mennesker stadig ryger, går til stranden der hvor solen er allerstærkest og uden solbeskyttelse, osv. Man advarer, truer og der sker ingenting. Jeg ed godt, at de mulige ulemper først kommer om lang tid, og der ikke er overhængende fare nu og her, og det får folk til ikke at foretage sig noget. Men for mig er det stadig et mysterium.

søndag, august 16, 2015

Aaaaatju! 
Vidste I at folk der tilbringer for megen tid foran computeren, selvom det er inde i varmen, har en større risiko for at blive smittet med influenzavira? Det er sandt: en undersøgelse gennemført ved Swansea University, i Wales, har afsløret, at dem blandt de 500 deltagere i 18 til 101 års alderen, der brugte mest tid foran computeren havde en øget risiko på 30% for at få influenza i forhold til dem der bliver mere eksponeret for andres vira og bakterier.
Så pas på!...

lørdag, august 15, 2015

Skilsmisse 
Hele min barndom og ungdom (og selv i dag; så er det bekendt ;-D) har jeg set The Muppet Show og havde aldrig opdaget at Kermit og Miss Piggy var gift. Men jeg læste forleden, at de skal skilles og begynde at “se andre mennesker, frøer og grise”.
???
Er nogen blevet skør?!...

fredag, august 14, 2015

Mødrene 
Behovet for en mor er iboende i en unge, i hvert fald så længe den er lille og ude af stand til at forsvare sig. Dette blev klart bevist forleden i Sydafrika, hvor en næsehornunge som havde mistet sin mor, der blev skudt af krybskytter, ”adopterede” en bil som mor!
Det er hjerteskærende!

torsdag, august 13, 2015

Allergier
Svenskerne, de stakler, er allergiske overfor racisme: den mindste duft af noget der kunne antyde racisme eller lignende får dem til at reagere voldsomt. Bare så I får en idé ændrede de sidste år navnet på 4.000 fugle (4.000!!!), da disses navne havde referencer der kunne lyde racistiske som “neger” og “cigøjner”. Og Pippi Langstrømpes far, som i hele min barndom hed noget med “Negerkongen” kom lige pludselig til at hedde “Sydhavskongen”.  Og forleden hidsede de sig igen op, denne gang over farven på plastre: fordi de er hudfarvet. Men for dem er det racistisk, da der er nogen som har mørk hud. Derfor har man ændret farvens navn til “beige” og foreslået at lave andre også i brunt for eksempel.
Duh!

onsdag, august 12, 2015

Hvaaaaad? 
Efter årevis at tude frem med at Jorden er ved at blive varmere, har forskere ved Northumbria University i England for nylig annonceret, at vi om 15 år får en mini istid. De har studeret solaktiviteten og beregnet, at den i 2030-2040 vil være 60% mindre, hvilket påvirker vore temperaturer.
Altså!...

tirsdag, august 11, 2015

Vand og strand og hav 
Og midt i lækkerierne har vi ikke undladt at nyde vandets tæthed: vi har svømmet og soppet og gået med fødderne i vandet, vi har nydt den forfriskende effekt fra både ebbe og flod - og som vi vil blive ved med at nyde også efter vi er startet på arbejdet.

(foto: vida de praia)

mandag, august 10, 2015

Og flere 
Og friske sandwicher, til at spise her eller tage med.

(foto: vida de praia)

søndag, august 09, 2015

Og flere lækkerier 
Og når ikke jeg er igang med salater, får jeg lyst til at lave retter med alt godt fra havet som blåmuslinger :-) 
(foto: vida de praia)

lørdag, august 08, 2015

Asparges 
Grillede asparges dur også rigtig godt i en salat. Ikke giv dem mere end 2 eller 3 minutter, nok til at de bliver lidt møre.
(foto: vida de praia)

fredag, august 07, 2015

Flere salater 
Og denne har kikærter, salathoved og frisk koriander, bælandt andre gode ting.
(foto: vida de praia)

torsdag, august 06, 2015

Salater 
Og har jeg vist jer mine salater med grillede grøntsager? Denne er med peberfrugter og courgetter.
(foto: vida de praia)

onsdag, august 05, 2015

Nyheder 
Og når jeg er på tur går jeg heller ikke af vejen for at prøve favoritretter serveret på en anden og ny måde.
(foto: vida de praia)

tirsdag, august 04, 2015

Cykel 
En af de ting jeg holder meget af at lave i ferien er at cykle, eksempelvis øen rundt og fortsat finde nye steder :-D
(foto: vida de praia)

mandag, august 03, 2015

Parasol 
Jeg håber faktisk solen skinner ås meget, at det bliver nødvendigt at bruge vores parasol købt specielt til lejligheden ;-D
(foto: vida de praia)

søndag, august 02, 2015

Sol 
Min sol, min kære sol, jeg kan så godt li’ dig. Bliv her hos mig lidt længere, kom nu, så jeg kan nyde dig lidt mere

lørdag, august 01, 2015

Mere frugt 
Og da frugt jo trækker på frugt, kan jeg ikke lade være med at efterlade jer med kirsebær.
(foto: vida de praia)