Hemmeligt våben
Vidste I, at en undskyldning er et meget kraftfuldt våben? Ifølge videnskaben er der ingen bedre måde at overvinde en konflikt på end en indrømmelse af skyld og fortrydelse og en anmodning om tilgivelse for begåede fejl. At komme med halen mellem benene resulterer både i dyreverdenen og i overført betydning.

Drømmejob
Af alle de drømmejobs, jeg kender til, er dette muligvis det bedste af dem alle: professionelt bjørnekrammer. Det er der noget der hedder. I New Mexico, i USA. Efter et års træning vil disse heldige medarbejdere i Miniesteriet for Jagt og Fiskeri patruljere skovene for at garantere bevarelsen af ​​de 6.000 bjørne, der lever i den stat, og selvfølgelig kramme kun ungerne 😉 Så meget forkælelse! 😍

Må jeg være fri!...
Venligst skån mig for mere politisk korrekthed og pseudo-inklusion: vi har allerede talt om de nye Barbier her, hver lavet i lyset af minoriteter; der er allerede mørkhudede, asiatiske, rødhårede, kørestolsbundne, kurvede. Og de har netop udgivet en, der ligner at have Downs syndrom (eller trisomi 21), med en kortere statur, et bredere, rundere ansigt og mandelformede øjne. Dette er angiveligt i et forsøg på at få alle børn til at føle sig inkluderet.
Så jeg kan ikke vente på den skeløjede Barbie, den svært overvægtige Barbie, den fregnede Barbie, den laveste Barbie i klassen, sigøjnerbarbien (sorry: roma), Barbien med iturevne sko, fordi forældrene ikke har råd til nye, og mange andre... (ironi kan forekomme). 

Bevaringsværdigt
I modsætning til de nævnte øjenbæer, der kun fortjener at blive revet ned for at skade øjnene og ofte andre omkringliggende bygninger (tænk f.eks. på tilbygningen til det gamle bibliotek i København), er der bygninger, der er værd at beskytte. Eksempelvis dette minimarked, som i 1744 var et palads og senere blev til et teater. Det blev sat til salg, og i bedste fald vil den, der køber den, respektere dens århundreder gamle historie og måske være i stand til at genoprette den til sin tidligere glans. Men da den ikke at være opført som kulturarv, frygter jeg, at de vil rive den ned for at bygge en sjælløs bygning på 10-15 etager.

Fornærmelse…?
Kan I huske, at jeg her talte om indvielsen i februar i Belém ved siden af ​​Tejo af skulpturerne til ære for lægernes indsats under pandemien? Nå, kunstgalleriet Galeria Cristina Guerra Contemporary Art tog initiativ til en underskriftsindsamling om at fjerne dem, for angiveligt at fornærme Lissabon og det rum, der tilhører alle, angiveligt at have demonstreret "uvidenhed og ufølsomhed, provinsialisme og middelmådighed, plastik og skulpturel inkompetence" og angiveligt "negativt påvirke et offentligt rum af enorm bymæssig, arkitektonisk og landskabelig kvalitet”.
...
Hvad? Og fornærmer de øjenbæer, der er bygget over hele byen og omgivelserne ikke Lissabon?

25. april
Som det sig hør og bør, fejrer jeg i dag em af de vigtigste dage i Portugals historie, som er meget mere end en helligdag: vi markerer retten til den frihed, som kostede så mange så dyrt, og pligten til at forsvare den. Glem aldrig, at den ikke kan tages for givet - det kræver stadig kamp og deltagelse.
Aldrig mere undertrykkelse og diktatur! Glædelig 25. april!

Farvel
Tupperware har eksisteret siden 1940'erne og i 1950'erne blev en ny type hjemmebaseret Tupperware-salg introduceret. Enhver, der er kvinde og mindst 40 år gammel, har oplevet mindst én gang i deres liv at blive inviteret til en Tupperware-fest, af en veninde, der sælger eller har en veninde, der sælger de fantastiske plastikbeholdere, som holder hele livet. Men med pandemien og denne krig mod plastik køber færre og færre mennesker plastikredskaber, og Tupperware er i fare for at uddø. Hvis det sker, er det et stykke kvindekultur, der uddør. Og et holdbart produkt, som derfor er minimalt belastende for miljøet.

Genanvendelse
Har du nogensinde hørt om “Skraldebyen”? Det er et slumkvarter i Kairo, i Egypten og er hjemsted for mange mennesker. Og der lærer børnene at genbruge affald på en kreativ måde. Dette projekt blev udviklet af Teresa Saeed, som boede der som barn og brugte timer på at lede blandt bunkerne af affald efter materialer, hun kunne bruge til sine malerier, collager osv. Og nu har hun oprettet en solidaritetsforening kaldet Mesaha (på arabisk: rum) og tilbyder workshops til de børn, der bor der, og opmuntrer dem til at bruge deres miljø på en kreativ måde. Hundredvis af børn mellem 6 og 15 år bruger to dage om ugen på at samle alle former for affald – plastik, pap, papir, dåser osv. – og af dem laver de musikinstrumenter, malerier, puslespil og sådan noget. Kun fantasien sætter grænsen.

Tik Tok
Jeg er på nogle sociale medier, men bevidst ikke på Tik Tok. For der er for meget pjat og endda destruktive ting i det. Og efter hvad jeg har læst, er det vanedannende især for piger med depression, hvilket heller ikke er et godt tegn: når man er deprimeret, tiltrækkes man kun af det negative.

Huse
Mød António Duarte og hans venner, den franske arkitekt, Raphaël Ascoli og specialisten i burmesisk bambuskonstruktion, Kyaw Zin Latt. Sammen har de et fremragende projekt i Burma, Housing Now, hvor de til prisen for en mobiltelefon (mere eller mindre €1.015) på 4 dage bygger bambushuse på 12 kvadratmeter, der holder mellem 6 og 8 år – de er jo lavet af bambus – som de overdrager til lokalbefolkningen gennem ikke-statslige organisationer, som ved, hvilke familier der har størst behov. Og de kommende ejere deltager også i byggeriet, vælger materialer og sådan og på den måde bliver de glade for huset, hvor de skal bo.
De har også allerede bygget en vuggestue og et børnehjem, som består af flere husmoduler på i alt 80 kvadratmeter.
Næste stop: måske Madagaskar.

Moderskab
Vidste I, at der i Japan allerede findes hoteller, hvis eneste funktion er at tage sig af nybagte mødre og lade dem hvile? De har sygeplejersker til rådighed 24 timer i døgnet og plejepersonale, der bader og skifter babyens bleer, og trøster dem, hvis de græder, og giver dermed mødrene mulighed for at sove i et separat stille rum, gå ud og shoppe eller til frisøren, hvilket aflaster den enorme efterfødsels mentale og fysiske overbelastning. Og det er muligt at få vejledning i, hvordan man forbedrer amningen.
Det koster 60.000 yen per nat (hvilket svarer til €400), det er dyrt; men det er subsidieret og efter min mening er det penge givet godt ud og en glimrende foranstaltning også til at sikre sig mod faldende fødselstal, især for dem der ikke har andre former for støtte i hjemmet, og for at undgå fødselsdepressioner, som for manges vedkommende er forårsaget af søvnmangel og ekstrem udmattelse.

Og fjollerier
Hvad angår marchen for dyrs rettigheder, eller rettere sagt, for medtagelsen af ​​dyrs rettigheder i den reviderede forfatning for republikken Portugal, som fandt sted forleden i Lissabon, og den igangværende underskriftsindsamling med samme formål, synes jeg er fjollet. Fortæl mig ikke, at de vil give dyr stemmeret...

Handicappede dyr
Og selv handicappede dyr kan have eventyr; ligesom Olivia, denne lamme hund, der er mobil takket være en slags kørestol, og leger og løber efter sin ejer, som om intet var galt. Den tager til hydroterapiklasser (som på billedet) og har det fint. Det er livskvalitet 😊

Flere hundeeventyr
Dyr opfører sig på overraskende måder. Som denne australske hyrdehund, Nanua (hvis navn betyder isbjørn på et af de sibiriske sprog). Som har været forsvundet i en måned. Det viste sig, at han havde krydset det iskolde Alaska-hav, også kendt som Beringhavet, i alt 241 kilometer. Han spiste sikkert med sæler eller noget lignende undervejs. Nogen fik dog øje på ham og reagerede på beskeder om det undslupne dyr på sociale medier. Og den blev transporteret derfra og genforenet med ejerne.
Den kom godt hjem, bortset fra et bid fra noget, måske en isbjørn.

Venskaber
Af de usandsynlige venskaber, jeg nogensinde har kendt, er dette et af de største: Cinnamon og Felix, en hund og en ged blev bedste venner. De bor i et krisecenter for efterladte dyr, Wake County Animal Center, i North Carolina. De sover sammen. De leger sammen. Og de ser utilpas ud, når man skiller dem ad. Så... den, der ønsker at adoptere den ene, bliver nødt til at adoptere begge 😊

Morgen
I skolen havde jeg fra 5. klasse til 11. klasse altid undervisning om morgen. Og tilsyneladende blev jeg påvirket negativt af det. Fordi dette er blevet undersøgt af neurovidenskabsmænd, og det er blevet konkluderet, at morgentimerne, især når du er teenager og ung voksen, er skadelige, hvilket fører til dårligere akademiske præstationer og dårligere karakterer. Ideelt set burde undervisningen ikke starte før kl 10. Det, der hjalp mig, var, at jeg var et geni, for jeg klarede mig ret godt trods alt 😉

Forår
Jeg eeeeeeelsker foråret. Hvorfor? Billederne taler for sig. 
(fotos: vida de praia)

Snavs
Fordi mange rygere ikke har nogen borgersans, forlader de deres skod, hvor end de går, og naturen er forurenet af dem. Så lderfor ancerede Andreas Noe (på billedet), også kendt som The Trash Traveler (oversat: Den Skralderejsende), en udfordring: lad os den 23. se, hvem der får flest mulige skod i Lissabon. Lad os lave et stort bjerg af skod!
…
Efter et par dage vil rygerne naturligvis igen fylde gaderne med deres affald. Men tak for hensigten.
(Og en lille fodnote: jeg håber Andreas er påklædt: skod er nemlig svært giftige)

Cover
Mød Apo Whang-Od. Med sine 106 år er denne filippinske skønhed den ældste kvinde, der nogensinde har prydet forsiden af ​​Vogue. I denne måneds udgave fortæller hun sin historie. Hun bor i Kalunga-provinsen og er den ældste traditionelle tatovør i Filippinerne. De tatoveringer, hun laver, hedder batok og stammer tilbage til nationens forfædre.
Jeg er ikke interesseret i tatoveringer, men jeg synes, det er fantastisk at fejre kvindelig skønhed over 50 år.

Tre enkle leveregler
1) Hvis du ikke går efter det, du ønsker, får du det aldrig.
2) Spørger du aldrig, vil svaret altid være nej.
3) Hvis du ikke tager et skridt fremad, bliver du altid det samme sted.

Fim
E já lá vão umas excelentes férias, com muito descanso, boa companhia, boa comida e algum sol  calor. E passeios à beira-mar. Souberam tremendamente bem. E para o ano há mais.

 

God påske!

Jeg ønsker jer en god påske sammen med jeres allernærmeste.

Næsten påske
Jeg ved godt, alt er gult og kyllingerelateret til påske. Men sig mig lige, om disse enorme gule flødeboller med kokos formet som kyllinger ser appetitlige ud… :-P

Venlige bævere
Der er mange meninger om bævere, ikke alle venlige, især når de bygger en "dæmning" i en flod, hvor de vil, uden at tænke på, at de blokerer for strømmen. Derfor har de været uddøde i Portugal i århundreder. Desværre. For jeg læste dog for et par dage siden, at bævernes arbejde kan spare millioner af euro, da de er eminente flodgenopbyggere og "økosystemingeniører", såsom damme, og afgørende for vandløbenes sundhed, og der er allerede lande, der genindfører dem til det formål. Måske kommer de tilbage.

Nye love i fodbold
Da jeg for et par dage siden læste, at der ville komme ændringer i fodboldloven fra sæsonen 2023/2024, var min første tanke, om det nu var tidspunktet, hvor offside-reglen, som jeg aldrig vil forstå, endelig ville blive afskaffet. Tilsyneladende ikke: der skete nogle ting ved VM i Argentina-Frankrig, som imidlertid førte til oprettelsen af ​​“Lionel Messi-loven” og ”Emiliano Martinez-loven” så at sige, som indebærer, at nu kan dommeren stoppe kampen for at se videoen og stoppe uret, uden at dette har betydning for muligheden for, at den pågældende spiller bliver på banen, indtil situationen bliver klar. Spillere vil højst kunne bruge et minut til at fejre et mål på banen. Og målmanden må ikke røre målstængerne eller på anden måde distrahere den, der tager straffesparket; han skal forblive på ​​linjen overfor den spiller, der skal score straffen og intet andet. Og det præciserer for eksempel, at ingen form for berøring af bolden med armen, heller ikke ved et uheld, kan resultere i et accepteret mål. Jeg troede, det var sådan selv på Maradonas tid...

Bogbinder
Jeg elsker bøger og frem for alt en velindbundet bog. Jeg har allerede fundet flere i brugte boghandlere og måtte tage dem med hjem. Og jeg beundrer dem, der stadig mestrer denne kunst. Som 68-årige Jacinto Silva, der har været bogbinder i et halvt århundrede. Han har en lille butik i Campo de Ourique, nær Teófilo Braga-haven, i Lissabon. Enhver, der træder ind i butikken, der har eksisteret i mere end seks årtier og en af ​​de få tilbageværende i denne branche i Lissabon, træder ind i en anden verden, begyndende med den klassiske klokke ved indgangen til kælderen, hvor den er placeret, og bunker af bøger, der venter på omslag, eller allerede med splinternye smukke omslag overalt, papir, pap, en lugt af lim. Jacinto startede i butikken som ansat, så snart han blev færdiguddannet og blev ejer, da hans tidligere chef døde. Og han regner med at holde forretningen i gang i lang tid endnu, på trods af at der bliver færre og færre med smag eller midler til at få indbundet bøger.

Mon den er rigtig?
Jeg er forbløffet over den praktisk talt ubestridte troværdighed, som videnskabsmænd har opnået i de senere år, når de hele tiden ændrer deres konklusioner; for eksempel “opdagede” de, at smør var forfærdeligt for helbredet, og folk holdt op med at bruge smør og begyndte at smøre deres brød med blandinger af vegetabilsk oprindelse. Et par år senere opdagede de alligevel, at smørepålæg som margarine trods alt var meget værre for helbredet end smør, og at smør var suverænt for en sund krop i forhold til at vælge fedtstoffer.
For et par dage siden læste jeg en anden: forskere troede, de havde fundet en sjælden haj, et eksemplar af dværghajen, i Middelhavet, og de begyndte straks at udgive en artikel om den opsigtsvækkende opdagelse... men i sidste ende... de har allerede trukket artiklen tilbage fra publicering, for måske er det bare et stykke legetøj... så disse "genier" kan ikke se forskel på et dyr og et stykke legetøj?
[På billedet sammenligner de “hajen” fundet i Grækenland (A) med en fundet i Japan tidligere (B)]

En til
En 200 år gammel statue, da et medlem af en af Floridas skolebestyrelser går forbi 😂

Præcis...
Og det behøver ikke engang oversættelse, vel? (Ok, så: "tag dem her på; der kommer en gruppe amerikanske turister om lidt") 😁

Skylden
Forælder lader sin 11-12-årige søn gå i skole. I skolens pensum er, blandt andet, renæssancetiden. Til renæssancetiden hører blandt andet renæssancekunst. Og en af ​​de største renæssancekunstnere er Michelangelo. Så langt så godt, det er teori. Da en lærer begyndte at vise kunst for eleverne, opstod der problemer: en far mente, at datidens skulpturer, især en af ​​Michelangelos mest berømte skulpturer, Davids, som er udstillet forskellige steder i Firenze, jeg har set den med mine egne øjne da jeg var der, var det pornografi. Og han lavede så meget ballade, at direktøren for den pågældende skole blev fjernet fra embedet.
Dette er kun i USA!... Og det er ikke engang løgn – som I ved tager jeg ingen del i den såkaldte Aprilsnar.
Kan det være, at børn i USA ikke lærer om menneskelig biologi i folkeskolen...?
Og bemærk den lille størrelse af den penis, som Michelangelo udstyrede statuen med... tydeligvis var seksualitet og sex ikke i centrum for hans opmærksomhed, men renæssanceindividet med al sin skønhed og intellekt. I centrum for den uvidende forælders opmærksomhed derimod...