fredag, september 30, 2011

Girls just want to have fun
Fredag er min absolut yndlingsdag på ugen og derfor en festdag. Og hvordan kan den bedst fejres i feststemning end med en af Cindy Laupers største hits, Girls just want to have fun?
God weekend!

torsdag, september 29, 2011

Afhængigheder
Jeg har ingen væsentlige afhængigheder ... undtagen internettet, selvfølgelig ;-) Men forleden læste jeg, at når en person bliver afhængig af hvad det så end er - narkotika, alkohol, sex, læbepomade (ja der er mennesker, der hele tiden er i gang: trækker læbepomaden ud og smører læberne gang på gang på gang) – skyldes det en fejl i hjernen. Så hvis jeg bliver hængende på internettet i tide og utide, er det ikke min skyld, det er hjerneskaden” der gør det ;-)

onsdag, september 28, 2011

Mode
Take away har været en nyhed, coffee to go ditto. Ved I hvad som er blevet den nyeste trend i København (og som jf. hvad jeg har læst allerede har været det i et stykke tid i London og New York, selvfølgelig)? Grødbarer! Det er sandt: for nogle dage siden åbnede den første bar med “grød2go” som speciale. Havre, rug eller boghvede til morgenmad, og risotto til frokost og aftensmad. Og kæderne 7-Eleven og Baresso Coffee har allerede hoppet med på konceptet.
Jeg spiser müesli med flere kornsorter til morgenmad hver dag, og jeg elsker sunde måltider; men jeg kan simpelthen ikke forestille mig at gå rundt med en papskål og ske…

tirsdag, september 27, 2011

Diskrimination… eller udbud og efterspørgsel
Jeg læste forleden, at der er sædbanker, der afviser de… bidrag fra rødhårede mænd. Det kan umiddelbart virke diskriminerende, men det er såre enkelt: der er ikke så megen efterspørgsel som udbud, det vil sige: der er få kvinder, der foretrækker at få rødhårede babyer… undtagen i Irland, selvfølgelig ;-)

mandag, september 26, 2011

Røverhistorier
Jeg elsker de absurde beretninger om desperate tyve og smuglere, der gør alt for ikke at blive taget. Forleden læste jeg i avisen om en spansk tyveknægt, som for ikke at blive taget med bukserne nede… eller rettere med en diamant til en værdi af 12.000 € stjålet fra en britisk turist i hånden, endte med at sluge den. Han var uheldig, for politiet fik fat i ham alligevel og tvang ham, til at gå igennem en røntgenscanning :-D
Takket være teknologien vandt tyven ingenting, Men det er den, der render rundt med en sådan skat i tasken, der er mest tåbelig!…

søndag, september 25, 2011

Tælling
Der er virkelig underlige hobbyer og aktiviteter. Sidste weekend var det fx gæs tælledag i 25 europæiske lande, inkl. Danmark. Hvilket rejser flere spørgsmål: hvordan ved man, man har talt samtlige gæs? Og at man ikke har talt samme gås flere gange) Og hvem har fundet på den idé til at starte med? Og hvorfor gæs og ikke ænder, eller duer, eller måge…? ;-)
(foto: Jan Skriver)

lørdag, september 24, 2011

Terroristalarm
Møg terroristerne har kompliceret vores liv så meget siden 11. september 2001, at man ikke kan være forsigtig nok, og i lufthavnene er kontrollen og sikkerhedsprocedurerne blevet hysteriske. Og tilsyneladende ikke engang diplomater kan slippe: det måtte den australske Udenrigsminister, Kevin Rudd (på billedet), sande, da han blev taget af de mexicanske autoriteter for nylig under sit officielle besøg til Mexico for at have et glas Vegemite (den brunlige substans lavet på gær, som mange briter og beslægtede folk ynder at smøre på brødet og også er kendt som Marmite) med i bagagen. Staklen var nødt til at forklare de mexicanske myndigheder, at det (uanset hvor underlig og uappetitlig det ser ud, he he he) ikke var en bombe men en madvare, før de lod ham gå igen ;-D
(foto: Fethi Belaid/AFP)

fredag, september 23, 2011

Friends  
Denne er en af mine yndlingssange gennem alle tider, som jeg har haft med mig siden teenageårene, og som bringer tilbage ufattelig mange minder: Friends med Michael W. Smith.
♪♫♪♪♫ And friends are friends forever... ♪♫♪♪♫

torsdag, september 22, 2011

Ikke endnu! Pleeeeeease!!!…
Sommeren var en miserabel, regnfuld affære, og jeg venter fortsat på de typiske varme sensommer dage, der heller ikke har vist sig her. Så på denne officielt sidste sommerdag, er det jeg mindst har brug for nys om, at der allerede har været snestorme i Sydtyskland, Schweiz og Østrig, som ikke er så langt herfra. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig noget efterår, inden vinteren atter flytter ind. Pleeeeeease!!!…
(foto: APA/Robert Parigger)

onsdag, september 21, 2011

At kvitte smøgerne
Det ser ud til (og det er kun en forestillingsøvelse, da jeg aldrig selv har røget) at det at kvitte smøgerne, når det er blevet en fastgroet (dårlig) vane, er et temmelig vanskeligt projekt, som kræver en hel del motivation og disciplin. Selv for en orangutang! :-) Og det kan orangutang Shirley bevidne: nu hvor hun bliver flyttet fra en zoologisk have i Malaysia, hvor gæsterne smed så mange cigaretter ned til hende, at hun fik oparbejdet et kæmpeforbrug, til et vildtreservat på Borneo, hvor det ikke kan opretholdes, var hun nødt til at holde op med at ryge. Og jeg har hørt, hun endnu ikke er blevet i dårligt humør, som man ellers plejer, når man kvitter smøgerne ;-)

tirsdag, september 20, 2011

True love ♥
Hvordan ved man, om man har fundet sit livs kærlighed? Det er måske det spørgsmål, der mest har optaget mange mennesker i flere århundreder og samtidig en af de sværeste spørgsmål at besvare. Cameron Diaz har imidlertid fundet svaret, og det er… popcorn! :-D Ja: åbenbart hader Cameron Diaz at dele sine popcorn med nogen. Men da Diaz under en Super Bowl kamp i februar tog ekskæresten Alex Rodriguez med hånden godt begravet i hendes popcornbæger og klar til at stjæle en håndfuld, fik hun ikke lyst til at straffe ham voldsomt og endda fodrede ham generøst med dem, var hun sikker på, det var tegn på, hun virkelig elskede ham ;-D
...
Hvad skal man med dybere beviser, ikke? ;-)

mandag, september 19, 2011

Selvfølgelig!
Hollandske forskere ved Radboud University Nijmegen advarer: jf. en artikel offentliggjort i Psychology Today hvis en mand gerne vil have en god karakter i en eksamen, må han hellere se at undgå selskab af en smuk kvinde umiddelbart forinden. De undersøgte mænds hjerneaktivitet efter en flirt, og tilsyneladende falder den dramatisk jo smukkere kvinden er. I kid you not!
Ha ha ha ha ha :-D Det var ikke nødvendigt med en videnskabelig undersøgelse; det havde jeg for længst regnet ud ;-D

søndag, september 18, 2011

Søges: hjerne
Det var blot en kort pause fra idiotien. For forleden læste jeg i avisen, at en smugler for nylig havde taget to bikuber med sig ombord et fly. Imidlertid forskrækkede kabinetrykket bierne så meget, at de stak af fra de papkasser, de var i, og skabte panik blandt passagererne.

Hvad tænkte fyren mon på, da han traf den beslutning? Nå ja: jeg var ved at glemme en væsentlig detalje, nemlig at det kræver en hjerne for at kunne tænke. Duh???

lørdag, september 17, 2011

Mirakel
Nu har jeg altså brug for en pause fra så megen idioti. Og intet som en behagelig nyhed for at opnår det formål. Jeg læste i avisen forleden, at verdens ældste nulevende kat (på billedet) bor i Holland og hedder Draquepitt. Hun er 25 år gammel (hvilket omregnet svarer til omtrent 116 menneskeår). Hun sover efterhånden mere end hun leger, men hun er stadig fit for fight :-)

fredag, september 16, 2011

Dagen derpå
Folketingsvalget er overstået – og hurra for det, for jeg var ved at være SÅ træt af politisk mudderkastning og unuancerede, og til tider ligefrem løgnagtige udsagn!!! Jeg kan ikke udstå Helle Thorning af de årsager, jeg før har nævnt, først og fremmest hendes udtalte tilbøjelighed til dobbeltmoral, men sådan er det i et demokrati: vælgerne bestemmer. Nu har Danmark fået en ny regering og sin første kvindelige Statsminister – tillykke med det! Og held og lykke med at redde Danmark og gøre alting meget bedre end den forrige regering, som I har stillet vælgerne i udsigt ;-)
Jeg kan ikke ligefrem påstå at være en politisk ørn, men valgkampen og valghandlingen i går har været temmelig lærerige og givet stof til eftertanke:
  • Spåede jordskredssejre kan blive til ganske spinkle sejre, hvor sølle 8.000 stemmer afgør forskellen mellem blokkene og udløser et flertal, så man skal ikke stole på meningsmålinger.
  • Færøsk og grønlandsk folkestyre betyder, de styrer de hjemlige forhold samt forholdene i Danmark.
  • Selv med partiets historisk værste valgkamp i 108 år og tab af mandater, kan sagtens vinde valget, hvis man har de rigtige venner – andre partier såvel som fagbevægelsen (man skal for alt i verden holde sig til fagbevægelsen, for de har MANGE penge og deler gerne ud!).
  • Man skal bare lyve og fordreje fakta og snyde i skat, så bliver man belønnet med en statsministerpost.
  • Når vi nu alle skal til at arbejde 12 minutter mere, betyder det fodboldkampe fremover bliver 102 minutter lange? ;-D (hørt i NOVA her til morgen og modtaget af yours truly med kluklatter)
Nu glæder jeg mig bare usigelig meget til, at psykiatrien – som lovet – bliver forgyldt og får flere “varme hænder”. Og til valgplakaterne bliver taget ned... medmindre de snart skal genbruges, da dette kludetæppe af et parlamentarsik flertal står overfor en stor udfordring, hver gang de skal træffe en beslutning ;-)
(på billedet: Gucci-Helle med sin skattevægrende husbond, Stephen)

torsdag, september 15, 2011

Falske mave
Jeg har før hørt omfalske tænder, parykker, linser til at skifte øjenfarve, diverse implantater, men da jeg forledes læste, at sangerinden Beyoncé tilsyneladende var mødt frem på den store MTV-show, hvor hun afslørede hun er gravid, men en falsk gravid mave, muligvis for at gøre bekendtgørelsen mere dramatisk (da man umuligt kan have så stor en mave allerede i 8. uge), var jeg ved at falde ned af stolen.
Så er vi atter tilbage til idiotiens legeplads!…

onsdag, september 14, 2011

Idioti
En ting er, at bevare det gode humør i forhold til noget, der gør mit liv mere kompliceret, men som ellers både er sundt og nyttigt, som det jeg refererede i går. Men overfor idiotiens overmand, må jeg virkelig afreagere. Jeg har nemlig hørt, at det i Sverige (og når man nævner Sverige kunne det altså ske hvor som helst; det er blot et spørgsmål om, at nogen kommer i tanke om det!…) er mere og mere almindeligt for folk at filme deres egne operationer og andre former for behandling. Hvad skal de bruge det til, spørger jeg bare??? Sig ikke, at folk har tænkt sig at sætte det på Facebook eller YouTube !… Eller vise det til vennerne, ligesom som man viser feriebilleder eller optagelser af børnebørnene…

tirsdag, september 13, 2011

Need for speed
Hele denne uge er Københavns centrum spærret af for biltrafik pga. et cykelløb. Hvilket er ret træls, da det blokerer for den mest direkte rute til mit arbejde. Nå, jeg træner jo næsten dagligt på min motionscykel herhjemme, men der er tilsyneladende dem, som disse folk, som foretrækker ar træde på pedalerne i den friske luft, og måske skulle jeg være lidt mere overbærende. Nå… hvorom alt er, kan det måske være en hjælp til at bibeholde en positiv holdning, hvis jeg tænker på, at høj intensitets cykling er en meget sund aktivitet og derfor noget godt, jeg bør unde alle og enhver.
Jf. hvad jeg har læst har en gruppe danske forskere for nylig fundet ud af, at københavnere, der cykler med høj fart i gennemsnit lever mellem 3,9 (i kvindernes tilfælde) og 5,3 (mændene) år længere end dem, der gør det med lavere intensitet, som så til gengæld lever mellem 2,2 og 2,9 år længere end dem, der ikke cykler så meget.
«Jeg glæder mig på cyklisternes vegne! Jeg glæder mig på cyklisternes vegne! Jeg glæder mig på cyklisternes vegne!» ;-D

mandag, september 12, 2011

Dårlige strategier
Og hvis vi dvæler lidt endnu omkring forfærdelig dårlige ideer og strategier, læste jeg fordelen i avisen, at den mexicanske regering har udlovet 12,5 millioner kroner for oplysninger om, hvem der stod bag massakren på en kasino i Monterrey (på billedet) for nylig, hvor 52 mennesker blev dræbt af maskerede mænd bevæbnet til op over tænderne.
Hvis nu jeg var en voldelig kriminel som manglede penge, ville jeg måske få den indskydelse, at en lille massakre til ville kunne betale sig… :-/

søndag, september 11, 2011

Ti år senere
Det er en sort dag i dag. Fordi det er ti årsdagen for den terroristhandling i New York, hvor så mange uskyldige døde i den politiske og religiøse fanatismes navn. Men ikke mindst, da jeg har den klare fornemmelse, at trods de såkaldte “krige mod terror” anstiftet af USA, Sadaam Husseins henrettelse og mordet på Osama Bin Laden og det øgede sikkerhedsniveau i lufthavne, at vores verden ikke ser ud til at være blevet et eneste milimeter sikrere end for 10 år siden… snarere tværtimod!… :-(

lørdag, september 10, 2011

IPhone 5
Dem der lige har købt en iPhone 4 har allerede et gammelt produkt; for jeg har hørt, at der allerede er iPhone 5 i omløb! Ikke mange og ikke officiel, men det er blot et spørgsmål om tid. Hvordan har jeg fundet ud af det? Det lyder som en vits, men det er det ikke: en mand går ind i en bar i San Francisco (på billedet) og glemmer en prototype muligvis af iPhone 5. Så snart han opdager det, ringer han til politiet for straks at anmelde denne uvurderlige skat som bortkommet og be’ om hjælp til at spore den. De elektroniske spor fører til en ung mands hus i området, som Apple udlover en stor dusør ved afleveringen af telefonen mod at de ikke stillede spørgsmål.
Hvilke spørgsmål kunne de have at stille ham, som han blev fri for…? Det lyder i mine ører som en reklamestunt…: “nå ja, vi kommer fra Apple og ‘mistede’ helt tilfældigt prototypen af en ny telefon (igen!)…” og sådan køber man sig til omtale af et nyt produkt, der endnu ikke er lanceret på markedet ;-)

fredag, september 09, 2011

Don’t you forget about me
En anden sang, som bidrager til den dér Friday-feeling er Don’t you forget about me med Simple Minds. Den er efterhånden gammel, men den holder altså :-)

torsdag, september 08, 2011

I denial
Men jeg er heller ikke helt tabt bag en vogn. Derfor blev jeg overrasket, da Ferrari 458 Italia blev kåret som årets sportsvogn i en skandinavisk konkurrence, ikke grundet design, mærket eller prisen men angiveligt udelukkende pga. dens køreegenskaber: et suverænt vejgreb, glimrende omdrejningsvilje og vellydende motor. Porsche 911 Turbo S fik en andenplads og Audi R8 5,2 V10 quattro tredjepladsen.
Og dommerne lod sig virkelig ikke påvirke af mærkerne…? Yeah, right!…

onsdag, september 07, 2011

Teknologi
Men jeg forlader de underlige fænomener (måske… ;-D), da jeg fik lyst til at fortælle om en utrolig fiffig opfindelse: en bærbar notebook fra den tyske virksomhed Orkin Design, som havde den brillante idé at udvikle en Rolltop. Skærmen er plan som iPad’ens – men så fleksibel, at man endda kan rulle den sammen, som man ruller en avis man tager under armen! Den fungerer som dobbelt touchscreen, med en digital tastatur under skærmen. For at gå videre med projektet har de bare brug for investorer.
Den er fantastisk!

tirsdag, september 06, 2011

Ligheder
Jeg læste forleden, at kvinder, der gifter sig, og mænd, der bliver skilt, har en ting tilfælles. Gæt hvad det er…
… de bliver overvægtige. Og overvægtige i en sådan grad, at det udgør en sundhedsrisiko. Hvis I vil vide hvorfor, spørg forskerholdet ved Ohio State University ledet af Dmitry Tumin, som opdagede dette underlige fænomen…

mandag, september 05, 2011

Bizarre fortællinger
Med mig er I vant til, at der ind i mellem kommer mærkværdige omend sande ting, derfor bliver I muligvis ikke overrasket over dagens post. Ifølge det velrenommerede nyhedsbureau Ritzau, som – til min store overraskelse – refererer en artikel fra tabloiden Mirror, planlagde Hitler at skabe et korps af talende hunde. Ideen var at træne dem op til et sådant udviklingsniveau, at de kunne erstatte vagterne ved kz-lejrene (hvilket for mig at se selv en mere aggressiv skovsnegl kunne klare men ok…). Åbenbart havde dyrepsykologerne bildt Hitler ind, at det var muligt at optræne hunde til at nå op på næsten samme intelligensniveau som mennesker, og at en airdaleterrier ved navn Rolf (tv. på billedet) med hang til poesi og en stor interesse i religion kunne kommunikere beskeder vha. alfabetet. Og en anden hund, denne gang en dachshund ved navn Kurwenal, angiveligt formåede at kommunikere de forskellige bogstaver afhængig af, hvor mange gange den gøede. Hvilket var vand ved siden af hunden Don, som ifølge videnskabsfolkene kunne efterligne den menneskelige stemme og sige “sulten! Giv mig kiks!”.
Denne ekstremt bizarre og noget utrolige historie blev opdaget af Jan Bondeson, en læge tilknyttet universitetet i Cardiff i Wales, som påstår at have fundet disse oplysninger i dokumenter ved statsbiblioteket i Berlin.
Hvis det virkelig er sandt 1) var Hitler skørere end jeg troede og 2) det undrer mig ikke spor, de tabte krigen…

søndag, september 04, 2011

Politisk korrekt Spiderman
Det er ikke længe siden jeg underholdte jer med min mangel på politisk korrekt etiket overfor de ting, jeg betragter som fjollede. Og jeg opdagede for nylig, at Spiderman absolut befinder sig iblandt: åbenbart har Marvel for nogle måneder siden besluttet sig for at “likvidere” Peter Parker, som vi jo altid har kendt, i serien “Ultimate Spider-Man” for at lade ham erstatte med Miles Morales, en afro-latinsk-amerikansk teenager fra den multikulturelle kvarter Brooklyn i New York. Dette angiveligt for at følge med tiden…
… dette fordi en Superhelt ikke længere kan have rødder i det etniske flertal? ;-)

lørdag, september 03, 2011

Ni liv
Det er ikke engang løgn, når man siger, at katte har ni liv. Det måtte kattekillingen Princess i Skotland i hvert fald sande for nylig: den lagde sig til at sove i vaskemaskinen, der var proppet med vasketøj. Killingens ejer anede ikke noget om det og satte maskinen i gang. Killingens gemmested blev først afsløret 50 minutter senere efter både vask og centrifugeringen! Og killingen var heldigvis i god behold – med endnu otte liv tilbage ;-D

fredag, september 02, 2011

Everything’s gonna be allright
Jeg har em temmelig varieret musiksmag, og ind I mellem kan jeg endda godt li’ at mixe genrerne. Jeg elsker ekempelvis hvad Sweetbox lavede med Air on the G string fra Suite No. 3 med Johann Sebastian Bach i sangen Everything’s gonna be allright. Derudover er den en ekstremt positiv sang, en fredag værdig :-)

torsdag, september 01, 2011

Idioti i politisk korrekthedens navn
Jeg må indrømme, at jeg ikke altid formår at være politisk korrekt, og der er områder, hvor jeg slet ikke kan være det, da jeg synes, man er gået for vidt. Som det var tilfældet for nylig med en af reklamerne for M&Ms, som blev vist på en australsk tv-station. For dem, der ikke kender dem, så er M&Ms chokoladeknapper i flere farver a la Smarties, og som i reklamerne bliver personificeret (dvs.: de har ben og arme, stemme og en personlighed). I en af reklamerne går den røde M&M i gang med at skælde ud på de M&Ms i andre farver. Og en masse mennesker kimede tv-stationen ned for at brokke sig, da de ikke mente, man burde vise børn, at den røde M&M dominerer de andre farver.
Duh!