Særprægede nyheder
Ifølge en meningsmåling (bemærk!) lavet for nylig, er danskerne ved at være temmelig trætte af meningsmålinger (ser man det?). Dette fordi der de seneste år er blevet produceret tonsvis af meningsmålinger som følge af en ny form for journalistik, hvor meningsmålinger er udgangspunkt for skrivning af alskens artikler. Det er ikke ualmindeligt at 2 til 3 af denne type artikler som måler befolkningens holdning til et eller andet forekommer i en morgenavis. Denne kæmpeeksponering til meningsmålinger har derudover fremkaldt en vis skepsis i befolkningen overfor de konklusioner, de når frem til: 46% af de adspurgte i den refererede meningsmåling erklærede sig ”enige” eller ”meget enige” i, at de ikke kan tage meningsmålingerne helt alvorligt, ej heller mediernes brug af meningsmålinger, mens 26% erklærede sig ”uenige” eller ”meget uenige” deri.
Hvis der alligevel stadig er en betydelig deltagelse i meningsmålinger, er det muligvis på baggrund af, at 43% af de adspurgte mente, at de var ”enige” eller ”meget enige” i, at meningsmålinger giver mulighed for at påvirke dagsordenen, mens kun 13% var ”uenige” eller ”meget uenige” i denne anskuelse.
Det barokke og interessante, eller måske det tragiske er, at jeg lod mig inspirere i to forskellige versioner af den samme nyhed fra to forskellige aviser: de tal jeg refererede kom fra Urban, mens MetroXpress citerede Ritzau ikke for nogle og 40 procent men ”mere end 50%”. I kan godt se, hvad det gør ved troværdigheden?… For ikke at tale om betydningen af, hvordan spørgsmålet bliver formuleret…

Barnedåb

Om lidt bliver jeg nødt til at begynde at gøre mig klar til, at vi skal afsted til en venindes babys barnedåb i Kildevældskirken (på billedet). Tiden flyver: det virker som kun i går, da han kom til verden, og nu er han gammel nok til at blive døbt – en ceremoni, som han selvfølgelig endnu ikke forstår, men som jeg håber at vil komme til at forstå og personligt sætte pris på en dag.

Tillykke, lille ært!

Is it a bird? Is it a plane? It’s - Superman!
Vi har alle som små brug for superhelte. Nogle kan bedst li’ Spiderman eller Batman. Men den mest populære superhelt nogensinde er nok Superman, som vi kender fra adskillige tegnefilm, tegneserier og uforglemmelige filmatiseringer.
Supermans fans vil måske finde det pudsigt, at en gruppe geologer ifølge Ritzau for nylig har fundet kryptonit, den eneste substans med magt til at neutralisere vores helts overnaturlige kræfter. Det er rigtigt: det findes i Serbien, og ligesom kryptoniten fra filmene består den i natrium, litium, bor, kiselholdigt salt og hydroxid. Om den også er radioaktivgrøn, ved jeg så ikke.
Så pas nu på, Superman, da det ikke længere er fiktion!

Var det noget med en cocktail?
Gode nyheder, folkens: en gruppe amerikanske forskere konkludere for nylig, efter grundig research, i en artikel i Journal of Science of Food and Agriculture, at det er sundere at få en jordbærcocktail end at spise selve jordbærrene. Det fordi alkohol fremmer jordbærrens gode egenskaber og gør den endnu sundere. Når man blander jordbær med sprut, hjælper ethanol med at højne niveauet af antioxidanter i bærret, og disse forebygger de frie radikalers skadelige virkninger og beskytter mod kræft, nervesygdomme og Alzheimer. Det samme gør sig gældende for blåbær, brombær, solbær og tyttebær.
Er det eller der det ikke godt nyt?
For at fejre det, må vi lige ha’ en hurtig opskrift:

Jordbær Daiquiri
1 mål hvid rom
½ mål de créme de fraises
½ mål frisk citronsaft
4 modne jordbær
knust is
1 jordbær i skiver til pynt
1 myntekvist til pynt

Hæld rom, de créme de fraises, citronsaft, jordbær og is i en blender og miks det ved langsom hastighed i 5 sekunder. Skru derefter op for hastigheden i ca. 20 sekunder. Hæld drinken i et afkølet glas og pynt med jordbærskiver og en myntekvist.
God weekend! : )
(fotos nedenfor: TulipFleurs @ flickr.com)

Den bedste!
Hvem er det, som forleden blev kåret som den bedste spiller (og samtidig også den bedste unge spiller) i Englands Premier League?... Hvem var det, hvem var det?…
Mine damer og herrer:
ikke uventet,
ingen anden end the one
- and only -
Cristiano Ronaldo!!!
Tillykke!

Kærligheden – 6 (økologisk korrekt kærlighed)
De seneste år er det blevet en prioritet, i hvert fald i den vestlige verden, hvor man generelt ikke sulter, at prøve at redde miljøet. Man taler om og praktiserer økologi, dyrker økologiske afgrøder, forsøger at mindske drivhuseffekten ved at udvikle mere miljørigtige former for brændstof, genbruger glas, papir, osv., osv.
Den økologiske bølge har nu også ramt bryllupssfæren. I hvert fald i England, hvor det efterhånden er almindeligt at arrangere øko-bryllupper: fra invitationerne på genbrugspapir til at spadsere til kirken for at undgå bilen; gæsterne kan investere i ”grønne” projekter i stedet for at give gaver. Brudekjolen er lavet af økologisk, biologisk nedbrydeligt stof. Blomsterne er fortrinsvis markblomster, og festen finder sted på en park eller på stranden.
Skulle I overveje at arrangere et bryllup og have brug for økologisk inspiration, kan I eventuelt kigge på en af de mange hjemmesider: http://www.favorideas.com/wedding-themes/unique-themes/green-or-environmental-wedding-favors/.

Kærligheden – 5
Jeg risikerer nok at lyde gammeldags, men jeg mener at kærligheden ikke er, som den har været, og romantikken har hårde vilkår og står overfor mange og store udfordringer i vore dage. Jeg mener ikke mit eget kærlighedsliv, som har det strålende, tak, men dem der står overfor at skulle forelske sig i den nærmeste fremtid.
Min pessimistiske attitude er ny og ligner ikke mig, som altid har været en håbløs romantiker. Den kommer af, at jeg tilfældigvis er blevet klar over, at det er blevet almindeligt at google en bejler inden første stævnemøde. I hvert fald i USA. Angiveligt er det en glimrende måde til på forhånd at opdage feticher og mærkelige interesser hos den anden, eller finde ud af, hvad man har tilfælles. Men mon ikke det på forhånd opløser magien ved det første stævnemøde at vide for meget om den anden ?
Desuden forestiller jeg mig, at det må kræve benhård selvdisciplin ikke at komme til at tale over sig, a la:
- han: ”Jeg kan godt li’ at sejle og kigge på fugle i min fritid”.
- hun: ”Det vidste jeg da godt, det vil sige… gør du det?!
Og hvem fortæller ærligt på nettet om sine mest bizarre interesser og tilbøjeligheder? ”Jeg er psykopat og nyder at plage små dyr”… nej, vel?!
Ud af nysgerrighed googlede jeg mig selv, da jeg skulle skrive denne post. Hvis nogen skulle google mig, ville de kun finde 3 hits, alle relateret til mit faglige liv, hvilket hverken er eksotisk eller særlig medrivende. Hvad ville det mon sige om mig som potentiel date? Ville det straks give et kedeligt billede? Eller ville det være en interessant appetitvækker?
Under alle omstændigheder foretrækker jeg stadig de gode gamle kærlighedsforhold, hvor man vidste meget lidt i forvejen, og alt var overladt til fantasien.

Kærligheden – 4
I har sikkert hørt om fænomenet fra New York, som kaldes “speeddating” – hvor man på tid når så mange dates som muligt med forskellige potentielle partnere, hvor det efterlader et første indtryk, som måske kan give anledning til lidt mere med en af dem på sigt.
Nå, endnu nyere er fænomenet ”speedhating”, som opstod i England; og det er London nemlig bidt af for tiden: det består ligeledes i flere på hinanden efterfølgende dates, men hvor man på et minut hver får lov til at brokke sig overfor en af det modsatte køn om alt det, man hader. Det tredje og sidste minut af hver af disse dates bruges på at give hinanden ret eller uret. Man skal nå så mange dates som muligt på en aften. Ideen er at de ting, vi hader, kan føre os sammen. Kan I se det for jer?
Det er en kendsgerning, at sladder om en tredje part har med at føre de folk, der deler den, sammen, men denne må være en meget negativ måde at lære en anden at kende på.
Hvad synes I?

Kærligheden – 3
Der er to typer mænd: den som føler sig tilpas og nemt etablerer kontakt med personer af det modsatte køn for at få en kæreste; og dem som føler sig generte og ikke ved, hvad de skal sige i en sådan situation.
Det var for at hjælpe de sidste, at Niels og Max (på billedet t.v.), to selvsikre unge mænd i scorebranchen (kan man ikke bare se det med det samme?), fik den ide at organisere weekendkurser. For kun 5.000 kr. hjælper de dig til at lære såvel teoretisk som praktisk, hvordan du kan forstå og erobre din drømmepige. Hvordan du kan bruge kropssproget, hvad du kan sige for at etablere kontakt og vække interesse (jeg tvivler dog på, at ”kan du li’ pandekager?” skulle være en så god scorereplik, som de påstår…), hvordan du kan få hendes telefonnummer. Og for 12.000 kr. hjælper de dig med en ”make-over”, inklusiv en ny garderobe.
Såfremt du ikke bliver helt tilfreds med kurset (hvad det så end betyder…), er du garanteret at få alle de penge, du investerede i det, tilbage.
(For flere informationer se: http://www.puacademy.com/)
(foto t.h.: scanpix)

Kærligheden – 2
Og apropos kærlighed – Maureen O’Sullivan, som er adfærdspsykolog ved University of San Francisco, sagde for nylig til tidsskriftet New Scientist, at det at lyve er brugbar og værdsat valuta mellem bejlere og elskende. Mens mænd generelt lyver om deres løn og karriereperspektiver samt om løfter om evindelig kærlighed og snarlig forlovelse, gør kvinderne det ikke mindre men lyver om andre emner som for eksempel et mindre antal tidligere partnere end i virkeligheden samt om det gode sexliv med den aktuelle partner.
Og selvom begge ved, at ikke alt er sandt, så virker det tilsyneladende: en mand der anses for at være økonomisk stabil og for at være interesseret i et længevarende forhold giver det billede af at være en bedre potentiel far; og en kvinde med angiveligt færre tidligere partnere det billede af at være en bedre potentiel mor.
Illusionerne eller bedraget gælder også overfor én selv: et tvetydigt smil tolkes som tegn på interesse. Og at rakke den tidligere kæreste ned og idealisere den nye holder gang i passionen og tilfredsheden med det igangværende forhold.
Kærligheden er virkelig blind – det var da dejligt! : )

Kærligheden – 1
Der er flere og flere, som finder kærligheden på nettet. Som jeg beskrev for nogle måneder siden, var der endda kø i vinters, så desperat var man for at finde mage.
Og jeg ved ikke, om visse grupper har det særlig vanskeligt ved at finde kæreste, eller om selv samme grupper tværtimod skulle være særlig attraktive. Ikke desto mindre dukker der flere og flere netdating hjemmesider op henvendt til specifikke grupper: indsatte i afsoning, truckførere (truckdating.dk), postbude (postdating.dk), landmænd (farmerdating.dk), smukke mennesker (beautiful-people.dk), de fysisk aktive (fitnessdating.dk), kristne (kristendating.dk), folk med kæledyr (petdating.dk) og sexfikserede (engansknald.dk).

Inden længe vil der sandsynligvis være datingsites for frustrerede lærere, folk med næsevorter, halvtroende agnostikere, fod- og skofetichister og andre med særprægede hobbyer.

Digitalt
Mit gamle kamera, som voldte adskillige problemer de seneste år – og som ifølge eksperterne åbenbart ikke var så godt alligevel (det havde jeg på fornemmelse!…) – lavede sin sidste stunt i Italien: i slutningen af ferien nægtede det at tage og spole filmene. Jeg blev en gang for alle træt af dets surmuleri og nykker og tog afsked med det dér. I skraldespanden med det!
Selvom jeg har et billigt reservekamera, kan dem, der kender mig, levende forestille sig, at jeg har været utålmodig efter at købe et nyt og ordentligt kamera. Og i forgårs lykkedes det endelig at finde vores drømmekamera, endda betydelig nedsat (det apropos snakken om udsalg): lille, fikst, enormt avanceret og – endelig – digitalt!
For tiden hygger jeg mig med minutiøst at læse manualer og opdage funktioner, som jeg ikke havde tænkt på; og prøver at vende mig til at skulle tage billeder med udgangspunkt i den lille skærm frem for at kigge gennem vinduet (jeg tror, det også er muligt, men jeg er ikke nået til den del endnu…).
Inden længe vil jeg vende stærkt tilbage, bevæbnet med et kamera. Så forbered jer : )

Mode
... og apropos mode, læste jeg forleden dag noget ret overraskende men samtidig så såre logisk, at det kunne undre, at ingen har tænkt på det før: vidste I, at mærketøj til børn kan være årsag til overvægt hos børn? Især hos pigerne, ifølge en gruppe forskere ved University of London, som konkluderede, at modetøj, udover at forhindre pigernes frie bevægelighed, løb og hop, inspirerer dem til at blive siddende, så de kan fremtræde mere feminint. Kvinder, altså!…
Der er nogen, som taler for genindføringen af skoleuniformer. Af alle gode grunde begynder jeg at være enig…
(foto: dã @ flickr.com)

Alt kan bruges til at blive mobbet med (og man starter fra barnsben)
I skolefrikvarteret har der altid udspillet sig små og store dramaer, dér er der blevet etableret ubarmhjertige hierarkier, mobning og mishandling, som skulle være blevet opdaget af de voksne men forblev usynlig og ubemærket ved det blotte øje, har fundet sted. Ofrene er altid dem, der skiller sig ud, fordi de er anderledes: den tynde pige, den rødhårede dreng med fregner, ham med briller, den overvægtige, den der klarer sig dårligt fagligt, eller den bedste i klassen. Den højeste pige, den laveste i klassen. Den der ikke lige har det populære legetøj eller tøjet med de rigtige mærker.
Jeg ved det af egen erfaring: jeg har aldrig haft udseendet med mig eller det rigtige tøj, var genert og stille, fik gode karakterer og lærte aldrig at forsvare mig – en dårlig kombination, hvis man gerne vil være populær eller blive accepteret, eller i det mindste ikke vil lægges mærke til.
Men det ser ud til, at ikke engang underbukserne kan forblive anonyme længere. Dem, der ikke dukker op i omklædningsrummet med undertøjet af det rigtige mærke, risikerer at blive mobbet, stigmatiseret , at tilbringe resten af skoleåret på sidelinjen – sommetider endda resten af livet i en uforbederlig eksil.
Hvad er det kommet til i vores overflodssamfund, hvor dem der ikke indordner sig fra top til tå lider under vores snæversyn udviklet fra vuggen?
Mine helte har altid været de individer, som ikke lader sig underordne ej heller tvinger dette menneskefjendske syn over nogen, som ikke lader sig diktere af moder, hvis selvværd er ukueligt. Jeg har altid ønsket at være en af dem…

Udsalg

Udsalget er forbi, og snart kommer vel den næste.

Måske spiller hukommelsen mig et puds, men da jeg var barn mindes jeg, at der kun var udsalg to gange om året på ret velafgrænsede perioder. Nu synes der konstant at være udsalg. Og halvdelen af kloden, nærmere bestemt den feminine del af den (og jeg nævner ikke et par af de ret ekstreme tilfælde, jeg kender til…) synes at være mindre immun overfor et godt tilbud i yndlingsbutikken – de bukser jeg altid har ønsket mig, eller drømmeskoene og så til halv pris!… Til at gøre situationen endnu mere fristende og forførende bidrager en særlig slags økonomisk logik eller mentalitet: for at vende tilbage til skoene, de plejer at koste 2200 kr., men nu og antagelig i en yderst begrænset udsalgsperiode koster de kun 1500 kr. Hvis jeg køber dem bruger jeg ikke 1500 kr.; nej, jeg sparer 700 kr.! Og hvem kan ikke lide at spare penge, eller endda få den fornemmelse, at man ligefrem har tjent nogen penge?

Man kunne lige så godt sige sit job op og tjene penge ved at opkøbe sande tilbud – hvis det ikke lige var for den lille detalje vedrørende den indledende investering… : )

At grine er den bedste medicin 2
Ud over de faglige kvalifikationer er det blevet tiltagende populært de senere år at satse på rekruttering af medarbejdere med de rigtige personlige kvalifikationer til at matche firmaets profil. Det er sjældent at se en jobannonce, hvor der ikke står en lang liste over ønskværdige kvaliteter: fleksibilitet, engagement, loyalitet, modenhed, motivation, empati, teamånd, osv., osv., osv. Foruden disse glimrende karakteristika, har man den senere tid i øvrigt begyndt at sætte pris på humoristisk sans, da det er væsentligt for arbejdsmiljøet. Mange virksomheder er begyndt at bruge en test udviklet af Kjærulf & Partnere (kaldet KP Explorer) til at evaluere ansøgernes humoristiske sans ved jobsamtalen. Den pågældende test, der som så mange andre håbløst åbenlyse såkaldte personlighedstests, består i flere spørgsmål a la ”på en skala mellem meget munter og meget seriøs, hvor befinder jeg mig?” Eller den der fører samtalen beskriver en hypotetisk situation og beder ansøgeren om, han kan se humoren i situationen. Eller beder vedkommende om at stille sig enig eller uenig med udsagn som: ”et godt grin kan redde en dårlig arbejdsdag”, ”jeg kan finde en morsom vinkel på selv den kedeligste arbejdsopgave”, ”jeg kan ikke lide, at mine kolleger laver sjov med mig”, ”folk, der griner meget på arbejde, bestiller generelt for lidt”, ”jeg kan godt lide at tage lidt gas på mine kolleger”, ”jeg har det for travlt til at lave sjov” eller ”jokes og morsomheder på arbejde fjerner fokus og er forstyrrende”.
Jeg er så heldig, at mine kolleger har en god humor, og vi kan lave sjov ind i mellem, hvilket letter arbejdsdagen og gavner motivationen. Men det kan man da bemærke med det samme, det var slet ikke nødvendigt at stille dem fjollede spørgsmål.

At grine er den bedste medicin 1
Der er nogle situationer, der er så ubehagelige, at kun skraldlatter hjælper til at lette stemningen og løsne nerverne. Der er dog andre situationer, hvor latterens positive virkning er mere uventet og overraskende.
Som for et par dage siden, hvor en røver kom ind i en 7-Eleven kiosk på Nørrebro bevæbnet med en dolk og forsøgte at true den kvindelige ekspedient til at give ham pengene fra kassen. I mangel på bedre havde han for at skjule sit ansigt viklet noget stof omkring hovedet, hvilket må have fået ham til at ligne en mumie.Overfor så anderledes en forklædning begyndte ekspedienten at grine frem for at blive bange, hvilket må have forvirret røveren tilstrækkelig meget til, at han stak af uden udbytte fra røveriforsøget.
At stivne, græde eller, som i dette tilfælde, at få et grineflip er normale nervøse reaktioner, når man går i chok, men det må være første gang i historien, nogen griner, mens vedkommende udsættes for et bevæbnet røveri. På den anden side er det nok også første gang, en tyv i den mundering forventer at blive taget alvorligt.

Røgfrit
Hvem har ikke oplevet at prøve på at nyde et godt måltid på restaurant ved et ikke-ryger bord og blive svært forulempet af en røgen fra en anden, som er ved at være færdig med sit måltid kun få borde derfra?
Jeg har for resten heller aldrig forstået konceptet med at have borde til rygere og ikke-rygere i samme etablissement. Forestiller man sig, at røgen kommer frem til en usynlig barriere og stopper eller vender tilbage til udgangspunktet, ”nå, undskyld, herfra har vi ikke-ryger området”?! Nej, vel?
Som ikke-ryger er jeg glad for, at flere og flere etablissementer har introduceret en anti-tobaks politik og praksis – dem, der vil ryge, går udenfor med henblik på at genere og skade så få mennesker i området som muligt. I Danmark er der flere end 190 totalt røgfri cafeer og restauranter (medmindre kokken lader maden brænde på…).
Den sværeste udfordring er at gennemføre noget lignende på barer; nogle har eksperimenteret med at holde enkelte røgfri dage, hvilket på den ene side har vakt protester og på den anden side positive tilkendegivelser, selvom der kun er tale om en halv løsning, da de skadelige partikler fra røgen fra dagen før jo forbliver i luften, i gardinerne, i de mindste sprækker.
I Danmark er ¼ af befolkningen rygere – de klager, føler sig diskrimineret. Men hvorfor skulle de fortsat have ret til at forpeste luften for de øvrige ¾?
Klar til at tage i byen?
God weekend!

Uundværlig tilbehør
Der var engang, hvor Cd-afspilleren (eller for de lidt ”ældre” båndoptageren) var avanceret tilbehør, uundværlig til de lange strækninger i bil. Men med de nye bilcomputere bliver det efterhånden muligt at forvandle bilen til hvad som helst: en biografsal, koncertsal eller et kontor. En hvilken bilist med respekt for sig selv har som minimum en dvd-afspiller, satellitnavigation (eksempelvis GPS), aircondition og mp3-anlæg (med andre ord har jeg ikke den mindste respekt for mig selv...). Og i fremtiden kan man sende og modtage e-mails og have konstant adgang til Internettet, se digital TV og lytte til satellit radiostationer. Altså, leve bag rattet som om man var hjemme.
Elsker af god madkunst og det gode liv som jeg jo er, ville jeg ikke være ked af, hvis de nye biler kom med en 5-stjernet restaurant med egen vinkælder, en køje til at tilbringe timer halv blundende i solen gennem soltaget, eller en pakke massager ad libitum.

Hvem udnytter sin bedste ven?
Sommetider er mennesket så ubetænksomt og egoistisk – og når det involverer penge endnu værre – at man bliver paf, uden ord, overfor visse situationer…
… som den med hunden i Chengdu, Kina, som havnede på hospitalet med voldsom udmattelse. Ikke fordi den løb fra ende til anden efter et kødben eller en drillende bold. Nej: det stakkels kræ var offer for ejerens grådighed; denne, en vis fru Wang, besluttede sig for, givet hundens popularitet og skønhed, at lade ham parre sig med så mange tæver som muligt for et klækkeligt beløb. For at hjælpe til og speede indtjeningen op gav hun den Viagra. Men efter kun tre ”besøg” var hunden så udmattet, at den måtte hasteindlægges for at blive behandlet.
Hundelivet har mange facetter, nogle af disse endda ret lidelsesfulde!…

Det er slut med salmonella
Gode nyheder for forbrugerne: der eksisterer på nuværende tidspunkt den teknologi, der skal til, for i fremtiden at muliggøre ægte valg, når vi hver især skal købe ind. Foretrækker jeg at købe økologisk? Og er de økologiske produkter tilstrækkelig sunde? Og hvad med de andre, hvor mange pesticidrester og andre toksiske stoffer indeholder de? Er denne kylling så salmonellafri og bakteriefri i øvrigt, som det står på pakken?
Om 2 år vil enhver supermarked kunne stille en scanner til rådighed, hvor man på få sekunder kan få afsløret den slags information med udgangspunkt direkte i produkternes overflade.
Og hvad vil denne sande ”krystalkugle” ellers afsløre? Hvordan dyrene blev behandlet, før de blev slagtet? Hvordan disse tomater er blevet genmanipuleret til at se ud og smage så perfekt? Eller hvilken slags voks lavet af billeekskrementer man har poleret de æbler med, så de ser så uimodståeligt lækre ud?…
… Jeg tvivler!…
Der er grænser for de garantier, man giver forbrugerne.
(foto: Christina Langpap)

Nye opgaver (til nogen der har rigeligt at lave i forvejen)
Det er et trist faktum, at der i de fleste alvorlige trafikulykker er involveret unge mænd i alderen 18 til 25 år. Uansvarlige bøller med benzin i blodet, en smag for ekstrem fart og et minimum af overvejelser om potentielle risici og konsekvenser.
Med henblik på at mindske mest muligt sådanne situationer er det blevet foreslået fremover at lade de unge bilister, der gang på gang begår alvorlige trafikforseelser psykologisk undersøge, for at prøve at blive klogere på, hvad der motiverer dem til at opføre sig sådan. Hvis psykologen finder frem til, at den unge mand ikke er tilstrækkelig moden, kan han få kørekortet frataget, indtil han engang kan bevise, at han besidder den fornødne omtanke og modenhed.
En relevant men anderledes måde at bruge psykologer på i dagligdags situationer. Mon det stopper ved det? Eller bringer fremtiden flere andre typer af evalueringer af modenhed, integritet og refleksionsevne?…
(foto: Scanpix)

GOD PÅSKE! (fotos: Svetlana I @flickr.com og Craftmania @flickr.com)

Synkron jongleren
Det et veletableret faktum, at hjernen muliggør og kvindens dagligdag kræver en evne til at kunne lave flere ting på én gang: eksempelvis tage telefonen, mens man rører i gryden på komfuret og giver familien anvisninger om, hvor det elle det, de søger, befinder sig. Og der er ligeledes et veletableret faktum, at kvinder er mænd langt overlegne, når det kommer til den evne, som man på engelsk og ”nudansk” kalder ”multitasking”.
Imidlertid har forskerne med at spolere alle ting for os, og nu har de fundet ud af, at det med at lave flere ting på én gang måske ikke er så godt eller tilrådeligt alligevel. At det at sætte hjernen på ”overarbejde” på den måde faktisk sinker den, gør den langsommere, da vores opmærksomhedsspændvidde er mere begrænset end først antaget.
Visuelt er vi kun i stand til at koncentrere os om 3-4 genstande ad gangen og mentalt tilsyneladende endnu mindre; hvilket eksempelvis har konsekvenser når vi sidder bag rattet. En undersøgelse konkluderede, at det at tale selv i håndfri mobiltelefon eller kigge på GPS, når man skal orientere sig, stjæler dyrebar reaktionstid, når man kører.
Så en lille appel fra min side: hvis du kører, sluk dog for mobilen!

Logre med halen
Dem der, som jeg, ikke er hundeejere, har en meget generaliseret og måske endda overfladisk og fejlagtig ide vedrørende betydningen af hundenes adfærd. Jeg har altid forestillet mig, at de kunne li’ at løbe efter en bold kastet af ejeren eller en hvilken som helst anden legesyg person, at blive nusset på maven og bag ørene, og at det at logre med halen var tegn på glæde og entusiasme.
Men det ser ikke sådan ud. Eller rettere: sommetider måske; det er mere nuanceret end som så: ifølge en gruppe italienske forskere fra universitetet i Trieste (som meddelte deres resultater til omverdenen gud ved hvordan, da man ikke taler andet end italiensk i Italien, med det er en hel anden sag…) er der forskel i betydningen, afhængigt af om der logres til venstre eller til højre; efter at have studeret 30 hundes adfærd under laboratorieforhold, foreslår de, at de logrer til venstre, når der er noget de gerne vil væk fra og til højre, hvis det er noget de gerne vil nærme sig. Dette angiveligt som følge af de to hjernehalvdeles forskellige emotionelle funktioner hos menneskets bedste ven.
Dog virker professor Giorgio Vallortigara, der leder forskerteamet, som en realistisk, jordbunden mand: til tidsskriftet Nature har han udtalt, at han siden deres opdagelse er begyndt at lægge mærke til alle de hunde, han kommer forbi, men at han finder det svært at tjekke retningen på logringen udenfor et laboratorium. Puha da da, jeg blev helt lettet over alligevel ikke at være så iagttagelsessvag: jeg synes nemlig, at hunde konstant logrer med halen til begge sider: til højre og til venstre, til højre og til venstre, til højre og til venstre.

Astronomiske diskussioner
I går var vi en tur langs stranden. Det var ebbe. Og som spørgelystne børn kom vi til at snakke om,”hvorfor mon det nogle dage er ebbe og andre flod?” Fra skoletiden kunne vi vagt huske, at det havde en eller anden sammenhæng med månens tyngdekraft eller tiltrækningskraft eller noget lignende.
Selv med en yderst skrøbelig basisviden, blev debatten ret livlig:
- (jeg) ”Det er ebbe, fordi der er fuldmåne.”
- (ham) ”Det handler ikke om det.”
- (jeg) ”Men månen virker til at være tættere på Jorden end den plejer. Det må være derfor, den kan suge vand til sig, som en slags støvsuger, og smide det er andet sted. Derfor er det ebbe.”
- (ham) ”Det lyder ikke logisk. Det bliver flod, fordi månen trækker vandet op og får dermed vandstanden til at stige visse steder.”
- (jeg) ”Nej, nej, jeg tror ikke at månen altid er samme sted; måske har den forskellige baner, som følger månedernes gang og Jordens drejning omkring solen. Sommetider er den i en bane tættere på os, og det påvirker tidevandet.”
- (ham) ”Næppe. Bla bla bla.”
- (jeg) ”Det lyder absurd” og så videre.
Vi konkluderede efter flere sådanne udvekslinger, at det nok var bedst at slå op i et leksikon eller på nettet, når vi kom hjem.
Men nysgerrigheden var imidlertid vakt. Så husbonden spurgte straks derefter:
- ”Kan du se de skyer? Se hvilken retning de bevæger sig i!”
- (jeg) ”Bevæge sig? Jeg synes ikke, jeg kan se dem bevæge sig overhovedet.”
- (ham) ”Jo, de bevæger sig – se godt efter…”
- (jeg) ”Nå ja, fra nord til syd.”
- (ham) ”Fra nord til syd?! De bevæger sig fra vest til øst. Men vinden går i modsat retning, har du lagt mærke til det?”
- (jeg) ”Nå ja, men i det mindste er forklaringen ganske simpel: tusindvis af kilometer i højden er trykket ikke nødvendigvis det samme som tæt ved jordoverfladen.”
- (ham) ”Tusindvis af kilometer? Kommer man ikke lynhurtigt op til skyerne, når man er på et fly?”
- (jeg) ”Hmmm… jeg har aldrig taget tid på det…”
- (ham) ”Det var da sødt. Skyerne er næppe mere end ti kilometer oppe”.
Vi grinede begge – af vores uvidenhed og de myter og ideer, som skabes og bliver veletablerede, når man ikke ved tilstrækkeligt eller ikke forstår alle kendsgerninger, til trods for årtiers skolegang og fri adgang til information.
Jeg kom til at tænke på de myter, hvormed folkeslagene i oldtiden forklarede naturfænomener – som solvognen der dagligt trak solen gennem himmelen; lyn og torden som en manifestation af gudernes raseri og høsten som et eksempel på deres gavmildhed.
Og hvorfor ikke? I mangel på bedre må det i det mindste have bibragt en vis forståelse for ellers uforståelige og til tider skræmmende ting.

Bare ud af nysgerrighed er tidevand jf. Wikipedia den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af månens (primært) og solens (sekundært) uensartede tyngdefelter (også kaldet tidevandskræfter).
Stigende tidevand betegnes flod, faldende tidevand betegnes ebbe. Ved fuldmåne og nymåne forstærker effekterne fra månen og solen hinanden, og der kommer en specielt kraftig flod, der kaldes springflod. Hvis der samtidig er kraftig vind, forstærkes floden, så der fås stormflod.
Tidevand kan i Danmark især opleves i Vadehavet ved Jyllands sydlige vestkyst.
Forklaringen på, at der er to tidevandsbølger i døgnet, er, at den effektive kraft, man vil opleve et givet punkt på jorden, er en sum af både et tyngdefelt (fra både jorden og månen) og en (modsatrettet) centrifugalkraft fra jordens og månens indbyrdes rotation. Bevæger man sig fra centrum af jorden imod månen (el. solen) øges tyngdekraften fra denne, mens den modsatrettede centrifugalkraft mindskes. Det giver et øget træk imod månen. Hvis man derimod bevæger sig væk fra månen, mindskes tyngdekraften og centrifugalkraften øges. Dette vil effektivt få oceanerne til at bevæge sig imod de to punkter på jordoverfladen, der er hhv. længst fra og tættest på månen.
Tidevandet varierer indenfor en periode på 12 timer og 24 minutter. Tolv timer pga. jordens rotation og 24 minutter pga. månens bane. Tidevandets niveau veksler også. Som nævnt er solens tiltrækningskraft i samme retning som månens ved nymåne og fuldmåne, og vandstanden er højere. I ny og næ er disse kræfter forskellige og annullerer delvist hinanden, og vandstanden bliver lavere.

Mere oplyst? Personligt må jeg læse det igen og igen stille og roligt for at komme til at begribe bare en brøkdel...

Virtuelle verdener
Takket være den konstante teknologiske udvikling har vi mindre og mindre behov for at interagere med andre mennesker – man kan shoppe på nettet, i Las Vegas og Japan er man begyndt at erstatte bartenderne bag disken med robotter, og megen kommunikation foregår via nettet.
Og for nylig har man etableret et virtuelt fællesskab (Virtuel-Nightlife.dk), hvor det er muligt at skabe sin egen person og med den søge job, købe en virtuel lejlighed, gå på indkøb, gå på diskotek eller på café, diskutere politik og endda date, indtil videre kun i cyberspace i et liv parallelt til det virkelige.En undersøgelse foretaget af USC-Annenberg School Centre for the Digital Future i USA antyder, at 43% af alle amerikanere, som tager del i et sådant virtuelt fællesskab tillægger online-livet så stor betydning som det virkelige liv i den fysiske verden.
Jeg må ærligt indrømme, at det er en udvikling, som skræmmer mig lidt, om ikke andet for den sociale fremmedgørelse, som jeg forestiller mig vil resultere af det: at spille og lade som om er nemt og attraktivt; at leve er straks sværere og mere komplekst, og det naturlige (som i dette tilfælde paradoksalt nok virker lidet naturligt) er at vælge det nemme og søge ly fra det virkelige liv med dets udfordringer, vanskeligheder og kriser.

Antidepressiv behandling
Glem alt om antidepressiv medicin, psykoterapi, at spise bananer og andre madvarer rige I serotoninfremmende stoffer. Den nye og efter sigende effektive behandling for klinisk depression , i hvert fald hos unge, består i at høre heavy metal (go figure!…). Dette jævnfør resultaterne fra undersøgelserne af en gruppe engelske forskere. De konkluderede, at høj, hård, aggressiv musik er en strålende måde at afreagere på og frigive negativ energi og stress – selv for folk, der ikke nødvendigvis er fan af heavy metal.
Lad mig slå fast med det samme, at det tvivler jeg meget på såvel privat som fagligt. Jeg vil ikke lyde fordomsfuld, men megen heavy metal (i hvert fald for det utrænede øre) lyder som støj, og støj fører netop til stress og negative følelser.
For ikke at tale om, at heavy metal fans aldrig har forekommet mig særlig glade eller psykisk sunde, mere indadvendte og indignerede.
Og for at frigive negativ energi og stress uden at udsætte sig selv for støjforurening (beklager hvis jeg træder nogen over tæerne men altså…), er det måske bedre at smække med døre eller slå på puder, eller hoppe op og ned i sengen eller sådan noget.
Hvad synes I?