MacBook Air
Hvis jeg en dag får en bærbar computer, bliver det en Mac! De er lidt dyrere, men har et kreativt og flot design og mange fede funktioner. Se bare eksempelvis deres nyeste model, som hedder MacBook Air og netop er udkommet: den måler 1,9 centimeter, dér hvor den er tykkest og er p.t. dermed den tyndeste bærbare computer i verden.Jeg vil også gerne have en!

Smagsillusioner
Dette slet ikke apropos posten i går!... Jeg kan godt li’ rødvin, men jeg er ingenlunde en ekspert. Og for at være helt ærlig selvom der er vine, jeg godt kan li’ og vine jeg ikke kan li’, tror jeg næppe, jeg ville kunne skelne en dyr vin fra en, der var billigere, hvis ikke jeg på forhånd vidste hvilken var hvilken.
Imidlertid har videnskaben for nylig afsløret, at smagsløgene, i hvert fald hos nogen, kan være tilbøjelige til snobberi; navnlig ifølge en undersøgelse foretaget i samarbejde mellem Stanford Graduate School of Business og California Institute of Technology, hvor man testede folks meninger overfor akkurat samme vin, men hvor vi havde fået oplyst forskellige prisniveauer. Og det forskerne formåede at observere var, at der var mere aktivitet i de områder i hjernen, der registrerer nydelse hos dem, der fik at vide, de lige havde drukket en dyr vin. Med andre ord skabte den antagende dyrere vin antagelig mere nydelse.
Mærkeligt ikke? For i princippet kan endda en dyr vin smage hæsligt…
(foto: AusInLA @ flickr.com)

Drik ikke, hvis du skal køre
Trods gentagne forebyggende kampagner imod at køre bil med promille er der altid nogen, der trodser den slags, dyrker hensynsløsheden og udsætter sig selv og andre for fare ved at sætte sig bag rattet efter at have drukket.
Hvilket måske ikke helt er tilfældet i anden omgang for en 52-årig mand fra New Zealand fra byen Dargaville, der ifølge Ritzau for nylig havde fået frataget kørekortet for at have kørt i alkoholpåvirket tilstand og så igen blev taget for at have kørt alt andet end ædru ned ad gaden… på sin græsslåmaskine!… Eller er det? Jeg mindes i hvert fald ikke, at Færdselsloven nævner noget om græsslåmaskiner… men alligevel har politiet efter den seneste ”forseelse” ikke kun konfiskeret græsslåmaskinen men tilmed anklaget ham for ubetænksom kørsel, promillekørsel - og at køre uden kørekort (?!).

Ondsindede rygter
Jeg har på fornemmelse, at nogen med vilje har sat gang i en smedekampagne for at plette isbjørn Knuts ry på den mest umodne, primitive måde, nemlig ved at fremkomme med ubegrundede påstande og kalde ham grimme ting. Baggrunden herfor er muligvis ligetil: ren og skær misundelse fra en, der jo får mindre opmærksomhed end denne bjørn, som siden dens fødsel har haft verdens øjne på sig og i længere tid var maskotten for Berlin Zoo, hvor den bor.
Det er længe siden, i hvert fald siden dens første fødselsdag, jeg sidst har læst noget i aviserne om Knut, der i mellemtiden er blevet en voksen bjørn og derfor har mistet den særlige nuttethed, unger har. Så jeg blev temmelig overrasket, da der for nylig var en nyhed i flere aviser om, at en eller anden zoolog, der hedder Peter Arras, som jeg ikke kendte nogen steder fra, og som må have trukket sit diplom fra en automat, anklagede Knut for at være blevet en hyperaktiv, impotent psykopat.
Hr. Arras påstår, at Knut aldrig kommer til at formå at parre sig med en hun af sin art, da for megen kontakt og omgang med mennesker angiveligt har spoleret dens udvikling og gjort den til en psykopat.
Nu at vi er i gang, kunne jeg faktisk tænke mig, at den herre beviste sit postulat: for en psykopat (eller ”sociopat”) jf. Wikipedia per definition er en skabning uden skrupler eller evne til at få dårlig samvittighed og karakteriseres ved impulsiv adfærd, ringagtelse for de sociale normer, grov ligegyldighed overfor andres rettigheder og følelser, tendens til kompulsive løgne, lav frustrationstærskel, tilbøjelighed til aggressive udfald og vold samt manglende evne til at føle eller påtage sig skyld eller lære af straf. Og jeg vil inderligt se, hvordan nogen, zoolog eller ej, kan bevise, at bjørn rummer disse egenskaber!…
Og lige til slut: hvis der er den mindste partikel af sandhed i, at menneskers selskab har været så dårlig for isbjørnen Knut, at han måske endda er blevet en ubehagelig fætter, er det tankevækkende, ikke sandt?...
(foto: fruehlingsstern)

“It’s been a hard days night”
Og for elskerne af Beatles musik en nyhed: fredag d. 1. februar indvies et nyt hotel inspireret i dem i deres hjemby, Liverpool. Hard Days Night Hotel er et firestjernet hotel (ha ha, mon det er med vilje, da der jo som bekendt var 4 medlemmer i gruppen?) med 110 værelser og 2 penthousesuites, opkaldt efter Lennon og McCartney, og det får adresse i nærheden af Cavern Club, hvor Beatles gav koncerter i starten af deres karriere.Det er ikke spor vanskeligt at forestille sig, hvilken slags baggrundsmusik, de vil vælge til denne nye turistattraktion i Liverpool.Et luksusophold for to i Deluxe Room denne første åbningsweekend koster ca. 5000 kr. og inkluderer champagne, et 3-retters menu i Blake restauranten, en koncert med musik fra Beatles udført af et godt kopiband, omfattende engelsk morgenmad og en lille mindegave.

Bordmikrobølgeovn
Og fordi tingene aldrig er særlig godt eller logisk koordinerede læser man den ene dag om, at vi generelt går og bevæger os for lidt, for næste dag at læse om, at man netop har opfundet en bordmikrobølgeovn, som muliggør at vi sparer nogle skridt.Dette vidunder er så tilpas lille (25 x 25 x 30 centimeter), at det kan stå hvor som helst, og derudover er den forholdsvis tilgængelig at få fat i, da den kun koster 129,95 dollars på Skymall.
Hmmm… mere motion eller en nem løsning? Det er et svært valg.

Du må ikke nøjes med 10.000!
Kender I det lille apparat, der ligner et digitalt ur eller et stopur og hedder skridttæller? Jeg ejer ikke en sådan, men måske burde jeg det. Fordi jeg har ingen anelse om, hvor mange skridt jeg går dagligt, og om jeg overhovedet nærmer mig, hvad der anbefales for at holde vægten: for en kvinde i min alder 12.000 skridt om dagen, intet mindre (og det samme antal for det modsatte køn, så I har ikke noget at grine af!…). Det er i hvert fald, hvad der påstås i en ny international undersøgelse med bidrag fra forskere fra USA, Canada, Sverige og Frankrig med deltagelse af 3127 raske voksne i alderen 19 til 94 år, som alle blev udstyret med en med en Yamax/Keep Walking LS200 (som den på billedet), en særlig pålidelig skridttæller åbenbart.
Nå, men farvel; jeg har slet ikke tid til at sidde her; jeg må trave frem og tilbage for at nå op på gennemsnittet. Og jeg har kun 16-17 timer tilbage, inden jeg skal sove igen.

ELLER ?
Stewardessernes Krig
Men lad os ikke gå for langt væk - og ikke et ondt ord om Thailand. For nylig var der premiere på thailandsk tv på ”Stewardessernes Krig”, en tv-serie eller sæbeopera om en angiveligt flot pilot (jeg har læst ham beskrevet som høj og flot), som alle stewardesserne bliver vildt forelsket i, hvilket skaber alvorlige konflikter ombord. Mens seerne var klistret til skærmen, den aften serien havde premiere, og den lynhurtigt blev en succes i forhold til seertal, henvendte luftfartsselskabet Thai Airways og stewardessernes fagforening, idet de følte sig fornærmede af tv-seriens indhold i forhold til faget, sig til den pågældende tv-kanal samt Kulturministeriet i Bangkok for at overbevise dem om at tage serien af æteren (ha ha, tage en serie om stewardesser fra æteren, fra luften altså… kan I se ordspillet?… Anyway…). Dette af flere grunde, som jeg umiddelbart finder rimelige:
1) selvom piloten i serien er en gift mand med børn, går han og ”hygger sig” med stewardesserne, hvilket ikke er et særlig godt eksempel og måske endda kommer til at bestyrke nogle af de verserende fordomme i forhold til disse luftprofessionelle; og
2) i serien bliver de andre stewardesser så jaloux på affæren, at der kommer scener med lussinger oppe i 10.000 meters højde, hvilket nok heller ikke øger kabinepersonalets troværdighed i passagerernes øjne, hvad luftsikkerhed angår.
Efter mange protester får stewardesserne nu delvist deres vilje: sæbeoperaens producer er gået med til at udøve en vis censur og gøre nederdelene i ”stewardessernes” uniformer længere samt skære ned på slagsmålscenerne i luften.
En talskvinde for stewardesserne i Thai Airways så sig nødsaget og forpligtet til at dementere overfor diverse velrenommerede nyhedsbureauer, at der skulle være tale om virkelighed det, der bliver portrætteret i serien: „kvinder slås ikke, de skændes bare”.
...
Nå? Er det nu også rigtig? Jeg har i hvert fald flere gange set kvinder rulle rundt og hive hinanden i håret, men ok...

Personificerede ambitioner
Som vi var inde på fornylig er det almindeligt for forældre at have enorme ambitioner på børnenes vegne og prøve på at presse dem til at blive fantastiske sportsudøvere eller musikere, nøde dem til at tage prestigefyldte universitetsuddannelse, vride armen på dem til at blive gift og få børn, osv. Mindre almindeligt måske er det at have ambitioner på kæledyrenes vegne, og i de fleste tilfælde nøjes man med ”rul over, hop, få fat, spil død”.Imidlertid er der nogen, der foretrækker at være anderledes og skille sig ud, som det ser ud til at gøre sig gældende for fru Tongsai Bamrungthai, ejeren af frøen ved navnet Nong Oui (på billederne), som åbenbart er på alles tunge i byen Pattaya, i Thailand, hvor den er blevet en sand attraktion. Dette fordi ejeren påstår at være i stand til at kommunikere med frøen og at have haft succes med at få den til at lege med børnene og lære mere avancerede kunster som at køre på motorcykel (ok, det er godt nok en legetøjsmotorcykel, men...) og surfe (ikke på bølgerne i Stillehavet eller det Indiske Ocean men på et lille bræt, der står mellem en legetøjsbil og en plastikflaske). Og disse bedrifter synes at være blevet verificeret og dokumenteret af Reuters, der ellers plejer at være temmelig lødig.
Jeg ved ikke hvorfor, men det minder mig om tegneseriernes loppecirkus...
Og nu kan jeg heller ikke få ud af hovedet en rigtig irriterende børnesang om en stor frø, som var intet mindre end en landeplage, da jeg var mindre. Øv!…
(fotos: Sukree Sukplang/Reuters)

The Godfather
Jeg elsker at gå i biografen og ynder at se de mest kommercielle film som de romantiske komedier, som Hollywood jævnligt fodrer os med. Og til trods for, at jeg lever mig gevaldigt ind i personernes følelser, når jeg kommer ud igen, ved jeg udmærket godt, at jeg har tilbragt halvanden time med at se noget fiktion. Der er imidlertid andre, som ser ud til at have vanskeligere ved at skelne fantasi fra virkelighed, og som er tilbøjelige til at overidentificere sig med de historier og handlinger, de ser på lærredet og kan endda finde på at kopiere dem.Og dette apropos hvad? Nå, I husker sikkert den klassiske scene fra The Godfather, hvor en modstander intimideres til at lave et eller andet, jeg nu ikke husker nærmere, ved hjælp af trusler og ved, at man smider et afhugget hestehoved, tror jeg nok, i hans seng; havde det været virkelighed, ville det have været ret makabert.
Ja, forleden læste jeg en nyhed, der fik mig til at tænke på denne klassiske filmscene: om en amerikansk ægtemand, som blev bedraget af sin kone og sendte et afhugget kohoved til hendes elsker (et point for kreativiteten: han brugte jo trods alt hovedet fra et andet slags dyr, end de gjorde i The Godfather). Manden blev idømt en betinget dom og samfundstjeneste. Men Ritzau gjorde et stort nummer ud af at understrege, at historien endte godt, da den jaloux ægtemand havde forsonet sig med konen.
Hvad jeg ikke forstår er, hvordan hun turde at vende tilbage efter en sådant makabert udvisning af jalousi… PSYKOPAT-ALERT!… HALLO!

For tidlige ambitioner
Jeg havde allerede hørt om, at forældrene i dag bliver mere og mere ambitiøse på børnenes vegne – der tales om at sænke skolealderen til så tidligt som muligt, i børnehaven lærer man dem alfabetet, osv. Men forleden var jeg alligevel ved at falde ned af stolen, da jeg hørte i nyhederne, at der nu er forældre, der går på aftenkurser for at tilegne sig teknikker til at lære matematik på 4. klasses niveau til få måneder gamle babyer. I hørte det rigtigt: BABYER! De vil nemlig udnytte det, at nyfødtes hjerner er så fleksible og plastiske og derfor nemt formbare.
Programmet for babymatematik har 6 moduler: det starter med simpel mængderegning fra ca. 3 måneders alderen, derefter kommer at lægge tal sammen, og ved 7 måneder siges det, at det er muligt at lære dem mere komplekse regnestykker med brøker og simple ligninger.
…
Jeg forstår mig ikke på børnepædagogik, men stakkels babyer! Mon ikke det er at kræve for meget af dem og påføre dem unødig stress alt for tidligt? Hvornår i livet vil de ellers have mulighed for at være ubekymrede børn? Måske ville det være mere pædagogisk korrekt for forældrene, som aktuelt ikke i forvejen har alt for megen tid tilovers til familien, hvis de tilbragte mere tid sammen med børnene uden at lave det helt store udover at lege og pludre sammen. Jeg ved ikke…

I en parfumesky
Har I nogensinde prøvet at komme ind i et lokale eller komme forbi nogen, der duftede så stærkt af parfume, at hun ligeså godt kunne have badet i det? Og at have tænkt: ”men mon hun ikke lægger mærke til den stærke og intense lugt, hun udsender?” for straks at gøre et desperat forsøg på at få noget frisk luft?
Nå, ifølge en undersøgelse foretaget på Tel Aviv University, i Israel, er forklaringen muligvis såre enkel: det kan jo være, at damen i virkeligheden har en depression. Og hvis ikke I umiddelbart kan få øje på forbindelsen, forklarer jeg lige: jf. Dr. Yehuda Shoenfeld får depression kvinder til at miste deres lugtesans. Hvilket bevirker, at de kompenserer for det ved at sprøjte sig med parfume i litervis uden at bemærke det.
Med hensyn til løsninger vil det så sige for mig at se, at der er to muligheder: enten behandler man deres depression, eller så bliver man nødt til at tage den lille flaske Chanel Nº5 fra dem.

Forlænget levetid
For lang, lang tid siden, talte jeg her om, hvordan man i hvert fald ifølge statistikkerne kan opnå at leve længere. I disse sager er der meninger, hvori alle eksperter er enige – eksempelvis, at det er tilrådeligt at dyrke motion x antal timer om ugen, holde op med at ryge, drikke mindre alkohol, spise sundt, have sunde relationer og interesser, osv. Men sommetider er de uenige i forhold til detaljerne; for eksempel om en halv times motion har bedre effekt end et kvarters daglig motion. Om det er det værd at spise mindre frugt end det er anbefalet, eller om alt tæller positivt alligevel. Og om det er at foretrække at leve et afmålt, påpasseligt liv, eller om det i virkeligheden er bedre for helbredet at leve livet og være glad, som nogle undersøgelser foreslår.
Men det, der virkelig overraskede mig for nylig var at læse, at fuldkommen afholdenhed i forhold til alkohol synes at være skadeligt for helbredet. Og at de maksimale 14 ugentlige genstande anbefalet for kvinder i hvert fald, samtidig forekommer at være det anbefalede antal for at opretholde et stærkt helbred (ah, ok, mellem 1 og 14 genstande, hvis det skal være rigtigt). Med andre ord: det blev demonstreret af en gruppe forskere fra det anerkendte universitet i Cambridge i en undersøgelse for nylig publiceret i tidsskriftet PloS Medicine, at det hverken er godt at drikke for meget – eller for lidt alkohol, idet alkohol jf. dem har en forebyggende effekt i forhold til hjertekarsygdomme. Så nøgleordet må være: mådehold.
Hvad siger I så? Nå, men skål for jeres helbred!
(foto: André Karwath aka)

I fremtiden
Jeg har altid betragtet fremtidsforskernes arbejde med en vis betagelse. Hvor får de mon fat i deres forudsigelser? Analyserer de tendenser, eller bruger de deres frie fantasi? Sommetider er jeg fristet til at tænke, at det oftest handler om det sidstnævnte, da mange af de forudsigelser, jeg har hørt om, virker temmelig fantastiske og ret langt fra dagligdagen i dag.
Som det er tilfældet med en artikel, jeg læste forleden. Overskriften siger det hele: ”Robotsex er fremtiden”. David Levy, en britisk ekspert i kunstig intelligens (et begreb jeg finder yderst svært at forstå, da det som er kunstigt vel kun er så intelligent som den, der programmerer det… eller hvad?…) påstod for nylig overfor avisen Houston Chronicle og i sin netop udkomne bog “Love and Sex With Robots: The Evolution of Human-Robot Relationships”, at omkring 2050 vil mellem 20 og 50% af os andre have sex med robotter, og nogle vil endda blive gift med robotter. Dette fordi robotterne til den tid ikke alene vil ligne mennesker af udseende men vil også have lignende, om end kunstige følelser. Disse “humanoider“ vil med andre ord kunne simulere menneskelige følelser og reaktioner så nøjagtigt, at vi ikke engang vil kunne kende forskel og vil være tilbøjelige til at behandle dem som mennesker.
Skal vi vædde? Og bemærk venligst ordet s-i-m-u-l-e-r-e... hvad er lige det sjove i det?
(foto: AP)

Til harpelyd
Det at vi har tendens til at behandle vore kæledyr som om de var mennesker ligesom os ved at fodre dem som konger, så vi bagefter må sætte dem på slankekur, er en ting; at give dem stressende livsbetingelser – ligesom vore – er noget helt andet. Dér er vi nødt til at overveje, hvad vi skal gøre for at give dem den bedst mulige behandling: en 14 dags rejse til Bahamas? Et dejligt karbad med velduftende olier, rosenblade, stearinlys og et glas rødvin? Massager?
Nej da. En amerikansk undersøgelse udgivet i Livescience har vist, at dyr eeeeeeeeeeeeelsker og reagerer på klassisk musik på samme måde som vi: det reducerer stress, sænker åndedrættet og hjerterytmen, styrker immunforsvaret, formindsker angst og smerter, løsner muskelspændinger, bedrer fordøjelsen og nattesøvnen og har en forebyggende effekt i forhold til kræft.
Så når Fido begynder at ligne sin ejer ved at udvise tegn på stress, det bedste man kan gøre er altså at spille ham Beethovens 9. Symfoni.
(foto: swisherpens.com)

Efter-juls slankekur
Men det er altså ikke kun mennesker, der har tendens til at spise for meget i festmåneden; i hvert fald i Danmark er man så solidarisk med sine kæledyr, hvor man tillægger dem samme ønsker og behov, som os selv, at man ender med at fodre dem for meget i december mellem ekstra godbidder, traditionel julemad (som indeholder mere fedt og sukker end den almindelige kost) og ekstra store portioner for at forkæle dem, ”fordi dyrene skal trods alt også mærke, at det er jul”. Resultatet: 40% af kæledyrene, især hunde og katte, ender med at blive så overvægtige, at de, ligesom deres ejere, også har brug for at gå på slankekur i januar.
Selvfølgelig har medicinalindustrien allerede fået øje på problemet og de enorme markeder, der åbner sig, hvis de formår at udvikle slankemedicin til kæledyr.
Lige om lidt kommer der sikkert reklamekampagner fra fitnesscentrene: bring hunden, og den første aerobicstime er gratis…
Foto: Katrine Damkjær

Genetisk betinget kræsenhed
Ha!, det er blevet videnskabeligt bevist, at hvis jeg er kræsen i forhold til visse madvarer – som jeg tidligere har nævnt, kan jeg li’ næsten alt, men jeg hader eksempelvis hestebønner, lever og sharonfrugter af et godt hjerte – så er det ikke engang min skyld: det hele eller næsten er i generne (dette til trods for min mors forkærlighed for hestebønner, lever og sharonfrugter; det kommer ikke sagen ved). En britisk undersøgelse har for nylig demonstreret, at 78% af modviljen mod at prøve nye madvarer styres af generne. En gruppe forskere fra London University College har lavet den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvor meget børnenes kræsenhed betinges af generne; de studerede 5.390 tvillingepar i alderen 8-11 år og kortlagde deres spisevaner. Og de konkluderede, at neofobi (angst for nye madvarer – tænkt at der endda findes en betegnelse for det!…) hos børn starter ved 2-årsalderen, der hvor børnene begynder at være mere mobile på egen hånd, og det siges at det tjener den basale funktion at beskytte os mod at spise hvad som helst (eksempelvis giftige eller skadelige ting), hvorved vores overlevelse sikres.
Et fantastisk alibi for at blive ved med at undgå hestebønner, lever og sharonfrugter :-D
(foto: titanium22 @flickr.com)

Ytringsfriheden
Enten er verden blevet mærkeligere og mere absurd siden jeg begynde at skrive denne blog (ooops... ikke ment som at verden er blevet mærkeligere på grund af den!… Ok, indrømmet, måske en lille smule… men som I ved, finder jeg ikke selv på de hændelser, jeg har skrevet om hidtil; mange af dem krediteres endda til velrenommerede nyhedsbureauer. Punktum.) eller så må det at jeg er begyndt at skrive have indskærpet min opmærksomhed for de skæve vinkler i det, der sker rundt omkring.
En temmelig lang indledning forud for det, jeg vil fortælle jer om lidt – endnu en af de nyheder, hvor man tager sig til hovedet – flere gange: Dawn Herb, en 31-årig amerikansk kvinde fra Pennsylvania blev for nylig frifundet af retten for at have talt nedladende til sit toilet. Ja, jeg sagde TOILET, det uundværlige badeværelsestilbehør. Jeg forklarer: da toilettet blev stoppet og flød over blev Dawn rasende og råbte til det: ”Men er du småt begavet eller hvad? Giv mig den forbandede moppe, du!”. En af naboerne, en politimand overhørte ”samtalen” og kunne ikke li’ tonen, så han bad hende tale pænt til toilettet (?!), hvilket vandt ham en lignende overfusning. Politimanden tog hende til retten (selvfølgelig: det fandt jo sted i USA), men dommeren stadfæstede med al tydelighed, at selvom sproget var vulgært og krænkende, så var det alligevel acceptabelt indenfor lovens rammer.
Så hurra for ytringsfriheden! Og ned med indblandende naboer! Helt ærligt!…

Firetimers arbejdsuge
For et par dage siden var jeg ved at læse karrieresektionen i Urban, og følgende overskrift vakte min opmærksomhed: ”DRØMMEN OM FIRETIMERS-UGEN”. ”Hvad for noget?! Det ville være fantastisk: at arbejde kun 4 timer om ugen og have resten af tiden til at lave, hvad jeg havde lyst til, uden nogen stillede krav, kom med mål for kvalitetssikring og lignende”, og eskapist som jeg sommetider kan være, var jeg allerede lettet et par centimeter fra jorden og udviklet et mægtigt grin til op over begge ører, da jeg igen kiggede på artiklen; og jeg faldt ned med det samme. Fordi jeg bemærkede, at den omhandlede den nyeste guru i Sillicon Valley. Og jeg kun har forstand på computere til hjemmeligt brug.:-S Ah, men fyren har alligevel ikke noget med computere at gøre… der er håb for mig… nej, der er der ikke: fyren blev millionær ved at have grundlagt et firma, der har lanceret sportsernæringsprodukter, og det har jeg endnu mindre forstand på :-(
Nå, selvom jeg havde mistet lysten til at læse resten, blev jeg ikke desto mindre ved med at læse i håb om at kunne lære noget. Ejeren af ovennævnte virksomhed, Timothy Ferriss, udgav bogen “The 4-Hour Workweek”, som blev en best-seller og gjorde ham til en guru bland IT-folkene (hvilket nok ikke kan have været særlig svært, da de er personer med begrænsede interesser…) i Sillicon Valley, i Californien. Og bogen synes at være en nem måde at tjene penge på, med nemme råd, som selv jeg kunne finde på: at hive stikket ud (eller slukke for mobilen, da det efterhånden er de færreste, der har fastnetsforbindelse), at overveje nøje, hvad man skal prioritere og uddelegere de opgaver og informationer af mindre relevans til andre (som sikkert ikke vil have mulighed for selv at have den føromtalte 4-timers arbejdsuge, da de skal tage sig af alle de opgaver, chefen ikke ønsker), hvilket han betegner som ”selektiv ignorance”. At hyre en butler og/eller personlig assistent (som sikkert heller ikke kommer til at have en 4-timers arbejdsuge!) til at gennemføre de trivielle ting som at gennemlæse e-mails, reservere bord på restauranter, give dine børn ekstra-undervisning eller finde en date til dig. Mens du kan realisere dine drømme.Nå... jeg må se at runde denne post af, så jeg kan sætte mig foran computeren og skrive en ekstremt original bog, hvis titel nok kommer til at lyde “Hvordan man kan få en 3-timers arbejdsuge” eller noget lignende… og jeg kan allerede høre kasseapparaterne ringe ;-)
(foto: *Micky @flickr.com)

Jet-ristet brød
Jeg elsker faktisk ristet brød og kunne godt trænge til en ny brødrister... det vil sige, en brødrister, punktum, da jeg aldrig har været den lykkelig ejer af en sådan. Og hvis jeg havde hørt om den nyeste opfindelse indenfor området noget tidligere, ville jeg sikkert have tilføjet det på ønskelisten til julegaver. Der er tale om en ekstremt hurtig brødrister, der rister brød i mindre end ét minut, takket være nye teknologier som en jetmotor og nylonbaseret laser. Opfinderen, Oliver Newberry, også en ristetbrødselsker, blev træt af at skulle vente på brødet og besluttede sig for at slå to fluer med et smæk ved at udvikle dette vidunder f et køkkenredskab, som fik tilnavnet “The Heinz Twin Jet Turbo Toaster”.
Nå, det gør ikke noget, det må vente til næste jul. Og måske vil de indtil da have fået en smartere design til denne suprasoniske brødrister.

En kop te og en kat, tak!
Og hvorfor forlade Japan lige med det samme, når de har så meget at tilbyde derover, der lige passer ind i denne blogs stil og tone? Jeg vil gerne fortælle jer om en ny trend, der ifølge Reuters har vundet enorm popularitet i millionbyen Tokyo: katte-cafeer. Sidste år alene åbneder der tre nye katte-cafeer. Konceptet er enkelt: kunderne betaler for at tilbringe tid, nusse og lege med en eller flere katte, mens de drikker en kop kaffe, læser avis eller tegneserier eller bare slapper af. En time i selskab med husdyrene koster mellem 800 og 1200 yen (mellem 37 og 55 kroner), afhængigt af cafeernes og kattenes eksklusivitet.
Men hvordan kan et sådant koncept blive succesrig? Nu må I jo tænke på, at i en så befolkningsrig by er der mange boligkomplekse, hvor man ikke må holde katte. Og denne type etablissementers anden fordel er jo også, at nogle af de 240.000 hjemløse katte på landsplan får et hjem.
Det ville faktisk være et fantastisk initiativ i Portugal, men måske især overfor hunde, som hvert år bliver efterladt hjemløse i sommerferien.
Var det noget med en kat på skødet med kaffen?

Det perfekte kæledyr?
Vi vender tilbage til Asien, som altid bidrager med fascinerende historier og mærkværdige opfindelser. Eller husker I ikke Tamagoshierne? Denne gang tager vi til Japan, hvor Pleo, en robot formet som en dinosaur for nylig er blevet præsenteret for offentligheden. ”En robot? Det er da ikke noget nyt ved det”, tænker I måske. Men der er ikke tale om en hvilken som helst robot men om en, der er særlig designet til at blive enhver families elektroniske kæledyr og til at vokse, hvis ejeren behandler den godt… hvad det så end betyder…Jeg håber bare, at den ikke dør ligesom Tamagoshierne, hvis ikke den bliver fodret, osv., eller der kommer til at ske en del barnegråd ved tilbagekomsten fra ferien, hvis man kom til at glemme at medbringe den, eller efterlod den til en andens pleje, fordi det hotel, man skulle opholde sig på ikke tillod husdyr…
For de interesserede eller blot de nysgerrige kig lige på denne video… Pleo er lidt uhyggelig at se på, synes I ikke?

Lykken er…
Kan I huske de meget uskyldige små kort med en dreng og en pige, og som altid startede med sætningen: ”love is…” (eller på dansk var det vel ”lykken er…”), og hvor denne blev defineret med udgangspunkt i de små ting? Nå, det ser altså ud til, at det stadig er virkelig nemt det med lykken, som jo fortsat kan defineres af selv samme små ting. En britisk undersøgelse udført af Richard Tunney demonstrerede for nylig, at det er de små glæder, mange af disse endda gratis glæder, og ikke pengene, megabiler og luksusferier, der bringer lykken. Det er sandt: man sammenlignede en gruppe, der havde vundet i Lotto med en, der ikke havde og konkluderede med al tydelighed, at et lykkeligt liv kom af at kunne tilbringe tid med at slappe af og beskæftige sig med den slags små ting, som ikke koster en formue, såsom et langt varmt bad, at svømme, at spille spil og dyrke hobbyer, uafhængigt af, om man havde vundet i Lotto eller ej.
Den danske lykkeforsker (det hedder det, altså... det må da være et sjovt forskningsområde...) Christian Bjørnskov er ikke helt enig med undersøgelsens resultat og påstår, at der kun er tale om kortvarige glimt af lykke; og at sand, vedvarende lykke hellere kommer af det miljø, vi lever i – miljø i ordets bredeste forstand: hvem vi lever sammen med og omgås, den ideelle partner, hvor vi bor, om vi har tillid til folk omkring os og til at politiet gør deres arbejde godt nok, og om vi har et tilfredsstillende job. Men i hans forslag til hvordan man øger lykken, forfalder han alligevel til på en måde at give den britiske forsker ret, idet han foreslår at man slipper og accepterer, det man ikke er herre over og bruger mere tid på gåture og middagslure.
Nå, nå, så, hvad nu?...

Blind tillid
En af de ting, som altid har overrasket mig og fyldt mig med beundring siden jeg kom til Danmark var den tilsyneladende tillid folk synes at nære overfor hinanden: mange steder i provinsen er der stadig folk, der ikke låser døren, medmindre de skal ud at rejse. Og det mest gribende eksempel er måske den med grøntsagsboderne i vejkanten, et fænomen jeg kun kender herfra: hvis man går en tur på landet om sommeren og kommer forbi en gård, er det almindeligt at finde en ensom bod med plastikposer med diverse landbrugsprodukter (kartofler, kål, gulerødder) og bakker med friskplukkede jordbær, og ved siden af står et skilt med produkternes priser og en cigarkasse, hvor man kan putte pengene i for det, man har taget med sig. Selvom der ikke står nogen til at kontrollere det, betaler folk for det de har købt. Jeg forestiller mig, at et hvilket som helst andet sted i verden ville folk, der kom forbi, både tage frugten og pengene og måske endda boden…
Nå, dette fænomen er åbenbart blevet videnskabeligt bekræftet: en gruppe forskere har lige demonstreret, at sammenlignet med andre nationer har danskerne megen tillid til hinanden og til folk generelt, inklusive til retssystemet, politiet og sågar regeringen. Dette muligvis fordi man ved landets grundlæggelse i vikingetiden ikke havde skriftlige kontrakter, og man var nødt til at stole på mundtlige aftaler – det var nok at give sit ord. Derudover synes tilliden at have gode udviklingsvilkår i de lande med veludviklede velfærdssystemer – ikke at der ikke sker snyd og bedrag, men det er ikke så nødvendigt, da næsten alle er relativt godt sikret socialt og økonomisk.
Dejligt, ikke?

At annullere udskejelserne via samvittigheden
Ligesom hvert år blev festlighederne omkring jul og nytår kendetegnet ved udskejelser: der blev spist alt for meget, drukket alt for meget og motioneret alt for lidt; alt med de lokkende reklamers velsignelse, idet disse tilbød god mad, søde sager og god vin og spiritus. Imidlertid kommer man til januar, og alt peger tvangsmæssigt på, at man må øjeblikkeligt begynde at betale aflad for de selv samme udskejelser begået i decembermåned, som jeg tidligere har været inde på: fra den ene dag til den anden er reklamerne fyldt med magre produkter, træningsdragter og alkens gadgets til at ”hjælpe” os med at tabe os i vægt og atter at begynde at leve sundt – eller få dårlig samvittighed, hvis ikke vi gør det.
Det er eksempelvis tilfældet med Omron HBF-500 Body Composition Monitor, en ny badevægt fra Omrom, der udover at vise kropsvægten også påpeger andre ubehagelige detaljer som kroppens fedtprocent, muskelprocent og skeletmasse samt Body Mass Index (BMI), og som takket være en sladrende chip husker lige præcis, hvor fed og i hvor dårlig form man var, forud for den slankekur, man gik i gang med så snart uret havde slået 12 slag den 31. december.
Eller CA4000 pro, en promilletester til eget brug, hvormed man har mulighed for at måle alkoholpromillen hver halve time og derved forebygge overhovedet at blive fuld – om ikke andet fordi man ikke har tid til at drikke, når man nu skal blæse i den hele tiden.
Eller Forerunner 305, en avanceret skridttællet, der udover det oplagte (at tælle skridt) også måler pulsen og udregner kalorieforbruget og har et indbygget GPS-system, der muliggør at følge ens løberute på et elektronisk kort – alt det måske for at aflede en fra den kendsgerning, at det er ekstremt hårdt at komme i god form…
… men den mest… tragikomiske, lad os sige det sådan, gadget, jeg stødte på var den hostende askebæger, som hoster hver gang nogen tager den i brug, og leder tankerne hen på rygelunger, iltapparater og en pinefuldt langsom kvælningsdød, og som effektivt ”kvæler” enhver lyst til at blive ved med at ryge.
Man må jo lide for skønheden – og for sundheden ligeså.

Juletræ med rejsning
Posten i dag, den sidste om julen meget apropos Hellig Tre Kongers dag, tjener to funktioner: 1) på opfordring af nogle af læserne at vise jer vores perfekte juletræ og 2) endnu engang at gøre lidt sjov med anvendelsen af Viagra i dagligdagen. Og lad mig gøre det klart, at der ikke er den mindste forbindelse mellem vores juletræ og Viagra. Forstår vi hinanden?
Nå, jeg elsker at støde på mærkværdige hændelser, især når de står i avisen blandt almindelige nyheder; og apropos mærkværdige nyheder, så stødte jeg på en for nylig på en, der fik mig til skiftevis at grine og ryste på hovedet. Jeg tager jer til Wales, hvor ægteparret Maureen og Rey Roberts havde købt et juletræ, en gran, som åbenbart ikke var det, det havde været, da det begyndte at fælde med det samme, og der var nåle over det hele. Maureen blev irriteret over det og foreslog, at de købte et kunstigt træ i stedet for. Men husbonden gik ikke med til det og konsulterede en ven, som gav ham et hemmeligt tip: at knuse nogle Viagratabletter og drysse dem over træet. Og det gjorde han så. Tre uger senere var granen fortsat helt stift og uden tegn på bekymring.
Blot et spørgsmål til sidst: hvor eller hvordan fik Ray fat i Viagra så hurtigt?…
(fotos: Vida de Praia)

Farverig elkedel
Endnu en uundværlig opfindelse er den nye elkedel fra Kenwood. Og jeg forklarer starks hvorfor: som I ved, koger vandet ved 100 grader celcius, og det er først når det når til det punkt, at elkedlerne almindeligvis slår fra. Men hvis man imidlertid har brug for mindre varmt vand, eksempelvis til at lave grøn te, som ideelt skal brygges ved nogle og 70 - 80 grader, bliver man nødt til at vente, indtil vandet er kølnet lidt ned, hvorved man spilder tid og energi. Nå, men nu har hvidevarefirmaet Kenwood løst problemet, idet de har udviklet en elkedel i stil med en kamaleon som skifter farve efterhånden som vandets temperatur stiger, startende med blå, mens vandet er koldt, videre til lilla og lyserødt og med rødt til sidst ved kogepunktet, således at man har mulighed for at følge med i temperaturstigningen. Det er ligeledes muligt at programmere de nye elkedler til at slukke ved ekemplelvis 80 grader og fastholde den ønskede temperatur.
Men hvorfor har jeg føsrt hørt om det efter jul?!...

Kærlighedskopper
Jeg har haft et par langdistancekærester før tidsalderen med Messenger og mobiltelefon, så jeg kender godt til, hvor svært det kan være: det at savne den anden, at vente for at endelig at kunne mødes en sjælden gang imellem, de næsten obsessive tanker om “hvad mon han laver nu?”, “mon han tænker på mig?”, “mon han elsker mig ligeså meget, som jeg elsker ham?”, osv., osv., osv. Det ville selvfølgelig næppe være en god ide at plage kæresten med så mange spørgsmål hele tiden, så det er praktisk talt umuligt at besvare disse spørgsmål.
Men der er et af spørgsmålene, som videnskaben fornylig har hjulpet til med at besvare: takket være nogle særligdesignede kopper opfundet af et par studerende ved MIT (Massachussetts Institute of Tecnology), Jackie Chia-Hsun Lee og Hyemin Chung, de såkaldte kærlighedskopper (eller Lovers’ Cups), er det nu blevet muligt i hvert fald at vide, når din elskede får sig en forfriskning; dette fordi hvis man har hver sin kop med en følsom celle, så vil din kop give tegn fra sig, når han er ved at drikke fra den, og på din kops LED display kan du se, hvor meget han har drukket (hvilket virker som utidig indblanding, men ok...). I samme øjeblik kan du sende ham en vibration for at understrege, at du kan “se” ham. Som en ekstra detalje begynder kopperne at rødme, hvis I har fat på samme tid.
Uundværlig opfindelse, ikke sandt?

Tilbageblik
Jeg blev udfordret af en med-blogger til at besvare et nytårsaftens spørgeskema. Og da jeg fandt det en sjov måde at tage bestik af året, vi netop har rundet af, her er det så:

Hvad lavede du i 2007, som du aldrig havde lavet før?
Jeg lærte at cykle!!!!! En forunderlig, endda revolutionerende foretagende, idet jeg ligefrem er en pioner i familien :-)

Holdt du nytårsforsætterne for 2007, og regner du med at lave nye for 2008?
Da jeg er nået frem til. At det er umuligt at leve op til dem, har jeg for længst holdt op med at lave nytårsforsætter. Men jeg har nogle mål: at gøre alt i min magt til at blive slankere igen og genoptage træningen, som gik i stå i forbindelsen med ferien – sommerferien :-S Og her bliver cyklen nemlig nyttig: så snart det bliver bedre vejr, vil jeg prøve at cykle 6-7 kilometer mindst 2-3 gange om ugen.

Hvilke lande har du besøgt?
Italien (og det bliver næppe sidste gang), Portugal og England (en forlænget weekend i London). Og i Danmark er jeg næsten altid, da jeg jo bor her permanent.

Hvad ville du have i 2008, som manglede i 2007?
Tid – til at slappe af, være sammen med min elskede, være sammen med familien og vennerne, til at tage til stranden, til at læse, til at cykle, nå ja… mere fritid. Og at have mulighed for at komme til Norge en tur igen og besøge venner og gense yndlingssteder dér; det er for lang tid siden sidst!…
Hvilken dato i 2007 vil blive særlig markeret i din hukommelse?
Dem 13. august – I vil blive trætte af det og beklager gentagelserne – men det var den dag, jeg hentede min cykel hos cykelhandleren og tog den med hjem – eller rettere: jeg poserede kun til billedet ;-P Det var min mand, der tog den hjem, og jeg fulgte efter i bilen, da jeg endnu manglede at lære at cykle.

Hvad er din største bedrift i året, der gik?
I gættede det… utvivlsomt at lære at cykle ;-) Og at afslutte min specialisering.

Hvad var din største fiasko?
Jeg kan ikke komme i tanke om nogen oplevelse, som kvalificerer til at være en fiasko. Jeg melder pas.

Har du været syg?
Heldigvis er jeg kun meget sjældent syg, men denne jul fik jeg en herreforkølelse, som jeg ikke helt hat fået bugt med endnu.

Hvad var den bedste ting, du købte?
He he he… hvad nu hvis jeg sage min cykel?… Det er jo sandt :-D

Hvilken situation fortjente at blive fejret?
Ok, udover den dag, hvor det endelig lykkedes mig at finde balancen på cyklen alene, var det vel den dag, hvor jeg endelig modtog mit specialistdiplom.

Hvilken situation var deprimerende?
To: den regnfulde sommer, vi har haft, som ikke tillod, at jeg var så meget ved stranden, som jeg plejer. Og det at have en kollega, der ville kvalificere sig til at modtage Nobelprisen i Inkompetence, hvis det var en præmie værdig – fyren irriterer mig, som intet har irriteret mig før.

Hvor gik de fleste af dine penge til?
Huslejen – og ferien i Toscana, som blev dyrere end først antaget.

Hvad gjorde dig virkelig begejstret og opstemt?
At se Cristiano Ronaldo under VM? Og at finde ud af, at jeg alligevel ikke var så balanceforladt og derfor var i stand til at lære at cykle rimelig nemt.

Hvilke sange kommer du til at forbinde med 2007?
Uha, i øjeblikket kan jeg slet ikke komme i tanke om en eneste sang – og jeg som elsker at lytte til musik i bilen hver morgen!… Ok, med fare for at lyde ekstremt gammeldags, ”The Reflex” (Duran Duran)og ”Karma Chameleon” (Culture Club). Sorry, men den bedste musik ever er fortsat den fra 80erne!

I sammenligning med dette tidspunkt sidste år, er du:
I. lykkeligere eller ulykkeligere? Det samme – jeg var i forvejen meget lykkelig.
II. tyndere eller tykkere? Helt bestemt tykkere… :-S I august var det et år siden, jeg var startet på slankekur, og på en eller anden måde, er jeg tilbage til udgangspunktet, øv.
III. Rigere eller fattigere? I det mindste det: lidt rigere, da specialistgraden udløste tillæg.

Hvad ville du have gjort mere af?
Jeg ville gerne have haft mere ferie? Og at have overværet koncerten med Maroon 5 i december.

Hvad ville du have gjort mindre af?
Jeg ville gerne have været mindre surmulende og mindre besværlig.

Hvordan vil du tilbringe nytårsaften?
Jeg tilbragte den hjemme sammen med min mand. Vi havde en stille og meget romantisk aften, og der manglede ikke champagne :-)

Blev du forelsket i 2007?
Nej, da jeg i forvejen har været meget forelsket i min mand siden 1991.

Hvad var dit yndlings TV-program?
Selvom vi er i 2008, har jeg ikke fjernsyn, så jeg siger pas… eller… nej, det gør jeg ikke: jeg kunne li’ at se det portugisiske landsholds kampe under VM, af oplagte grunde…

Hader du nogen i dag, som du ikke hadede for et år siden?
Jeg kan ikke ligefrem sige, jeg hader nogen, men jeg har fået en yndlingsaversion i den omtalte Hr. Inkompetence.

Hvad var den bedste bog, du fik læst?
The Devil Wears Prada, af Lauren Weisberger (filmen var også glimrende!) – jeg er ekstremt overfladisk hvad læse- og biografvaner angår ;-)

Hvad var din største musikalske opdagelse?
Ingen? Kan det være muligt?... Uha da, det føles akkurat som, når jeg anstrenger mig på at huske en vittighed – min hjerne går nærmest i sort.

Hvad ville du gerne og opnåede?
Ha ha… yep, at lære at cykle :-D Og at afslutte specialiseringen.

Hvad ville du og ikke opnåede?
At vinde i Lotto (men det er ikke underligt: man må satse noget for at vinde… med andre ord: jeg spiller ikke).

Hvad lavede du på din fødselsdag?
Jeg fik besøg af mine svigerforældre, svoger, svigerinde og nevø, som kom og spiste frokost hos os. Og masser af opkald og opmærksomhed fra familie og venner.

Hvad ville unægteligt have gjort året bedre?
At man aldrig havde ansat Nobelprisen i Dovenskab og Inkompetence!… Og hvis ikke jeg havde været sur på min mor (det er en lang historie…).

Hvordan ville du beskrive din tøjstil i 2007?
Den samme som altid: meget sort, da sort jo slanker :-P

Hvad hjalp dig med at bevare din psykiske sundhed?
At være i stand til at se bort fra en hel del ting. Og at kunne til enhver tid tale med min gemal.

Hvilken politisk episode var mest skrækindjagende for dig?
Hmmm... hvor skal jeg starte? Måske det absurde, latterlige, IDIOTISKE forslag fra Københavns Kommune om at bygge skyskrabere her i mit område tæt på stranden. Til hvad??? Men I kan bare vente jer, det sidste ord er ikke sagt i denne sag!…

Hvem savnede du?
Min far… og min lillesøster, som jeg sjældent har mulighed for at se, da vi bor så langt væk fra hinanden – men hurra for Messenger! :-) – og min bror af samme grund. Og mine venner i Portugal, som efterhånden er få men til gengæld er rigtig gode.

Hvem var den sødeste person, du mødte?
Hvem har jeg nu mødt først sidste år?… Hmmm… et par bloggere...

Fortæl om en lektie, du lærte i 2007.
At det sommetider er bedre at tie stille – og sommetider ikke, fordi det i det mindste tjener til at rense systemet og blive fri for en byrde.

Og nu har jeg kun det tilbage at overlevere udfordringen til dem, der kigger forbi og vil kaste sig over den. Beklager for al den cykelsnak, folkens. Til gengæld var der kun minimal reference til Cristiano Ronaldo denne gang ;- )
(fotos: vida de praia)

Hastig udvikling
Og vi begynder det nye år med gode nyheder… tror jeg nok…: jeg læste forleden, at ifølge en amerikansk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science udvikler mennesket sig hurtigere end nogensinde før; at evolutionen indenfor vores art er accelereret ekstremt meget indenfor de seneste 5.000 år, hvor vores gener har ændret sig 100 gange hurtigere end i nogen som helst anden periode i Menneskets historie.
Forskerne bag denne undersøgelse fremhæver to afgørende faktorer i et forsøg på at forklare fænomenet: for det første har verdensbefolkningen vokset, og vi vi blevet rigtig mange – og jo flere antal repræsentanter for en art, desto større er mulighederne for gavnlig mutation i generne. Derudover med voksende befolkningstal ændres madvaner, de omgivelser hvor vi bor, og der opstår nye sygdomme, som determinerer forandringer på genniveauet. Og det sjove er, at den individualisme, der kendetegner den tid, vi lever i, ser ud til at smitte af på den genetiske udvikling: undersøgelsen viste nemlig, at de genetiske forandringer ikke gælder for arten i sin helhed men er forskellige afhængig af tusind faktorer som de ovenover beskrevne.
Fint nok, at vi er ved at udvikle os; i bedste fald er det et godt tegn, men det er måske lidt forfærdende ikke at vide i hvilken retning vi udvikler os, eller hvad man kan forvente med hensyn til slutresulttatet. Mon nogen om 100 år har udviklet vinger (de mest fortravlede), andre finer (dette til ære for min gode ven Jaime, som elsker alt godt fra havet) og andre mere kommer til at ligne neandertaler?…

GODT NYTÅR!
(foto: Auntie P @flickr.com)