Hverken for lidt eller for meget
Kan I huske, at jeg på et tidspunkt påstod, at smukke kvinder får alt serveret på et sølvfad – inklusive de bedste jobs, og refererede videnskabelige undersøgelser om emnet? Nå, det er alligevel ud til, at det ikke er helt sådan: ifølge hvad jeg har læst forleden tillægger man kvinders fysiske udseende mere betydning end mænds, når de søger job; de kvinder, som vil gøre karriere må hverken være for grimme eller for kønne. Det ser ud til at være en gylden middelvej, et optimalt skønhedsmål – på en skala fra 1 til 10 (hvor 1 er synonym med grimmest muligt og 10 med det smukkeste på denne jord) en 7’er: køn og præsentabel men ikke i en sådan grad, at det virker distraherende. Fx smukke kvindelige advokater bliver angiveligt ikke taget alvorligt – i modsætning til, hvad man kunne tro fra alle de advokatserier, der går i fjernsynet – og bliver rådet at klæde sig ned, dog uden at glemme stiletterne og makeuppen.
…
Nøj, alle de regler!… :-P Nå, men tror I for resten at disse består testen, he he he?…

Uden spil
Kan I huske hvordan det var da vi var teenagers og man ikke kunne spille med åbne kort, hvis man var vild med en eller anden fyr og hellere måtte spille dyr og uinteresseret? Dum og uskyldig som jeg altid har været, har jeg selvfølgelig aldrig været så god til dette slags spil og endte altid med at gøre det mere end tydeligt, at jeg var interesseret. Jeg blev sjældent gengældt, men det var tilsyneladende ikke på grund af manglende strategi: jf. hvad jeg har læst har man i en undersøgelse foretaget i Skotland for nylig demonstreret, at det at være åben og frem i skoene på dette felt betaler sig, at dem der spiller med åbne kort og viser, hvad de føler, har mere held i kærlighed end dem der ikke gør. Dette fordi vi finder dem tiltrækkende, som finder os åbenlyst tiltrækkende.

Så hvis I vil finde mage til sommer, kom i gang med at smile og øve de sigende blikke ;-)

Tillykke, Anders!
Jeg ved ikke, om I bemærkede, at Anders And for nylig blev 75 år, mere præcist d. 9. juni. Hvis det imidlertid gik jeres næse forbi, er det ikke overraskende, da Disney-koncernen besluttede sig for ikke at fejre denne store begivenhed; de sendte endda et internt dekret til medarbejderne, hvori de udtrykkelig meddelte, at de skulle huske at “Disney ikke fejrer karakterernes fødselsdag” – dette angiveligt fordi Disney ikke ville forvirre børnene, a la “hvad, denne and er en olding? Og hvis han er gammel, hvordan kan hans nevøer være så unge?”, og den slags.
...
Plejede i at lave logikøvelser, da I læste tegneserier?... Duh!...

Hæderlighed
Hvis der er noget, jeg hader, så er det misvisende, tvivlsomme reklamer, som prøver på at skabe et klart forbedret, redigeret billede af et eller andet produkt, det bestemt ikke er det værd. Derfor fandt jeg det morsomt, at Heart Attack Grill, en hamburgerrestaurant i Chandler i staten Arizona i USA, slet ikke modererer noget eller gør noget politisk korrekt. Restauranten åbnede i 2005 og serverer kæmpehamburgere, de såkaldte bypass-hamburgere – den største indeholder 910 g kød – og “flatliner fries” (pomme fritter tilberedt i ren fedt) og sælger cigaretter uden filter. Som den ultimative detalje bruger de hospitalstemaet: servitricerne er klædt ud som sygeplejersker og efter maden tager de kunderne til bilen i en kørestol.
Nå, sig så, om ikke det er superærligt!… Gid McDonald’s var sådan ;-D

Uforklarlige ting
Jeg har hørt mange ting, men forleden læste jeg en ting i avisen, som fik mig til at tabe kæben: under en ransagning af en container (på billedet) i Yucatan-havnen i Mexico beslaglagde den mexicanske flåde mere end et ton kokain inde i 20 frosne hajer med USA som destination.
…
Som sat har jeg hørt mange ting, men det her...

… jeg appellerer inderligt til hajeksperterne i blogosfæren (her får en af mine medbloggere, der er “skudt” i hajer, sin chance) om at forklare mig 1) hvordan kokainen kom ind i hajernes mave, 2) hvordan hajerne kom til at være frosne og 3) hvad skulle amerikanerne mon med så meget haj? Mærkeligt…

Præmier
Denne måned er jeg blevet ret begavet og udfordret – først og fremmest af en temmelig generøs medblogger :-)

Den første udfordring og præmie er en guldmedalje.

Reglerne er følgende:
1. At nævne, hvem der gav mærket;
2. At fuldende sætningen: Jeg er lys og vil lyse op… for hvem jeg er i berøring med, om det så er meget eller lidt.
3. At give mærket videre til 5 blogs, du betragter som lys og gore dem hver især opmærksomme på det.

Den anden er endnu mere glamourøs.

Reglerne er følgende:
1. At udstille mærket i bloggen;
2. At poste linket for den blog, som pegede på dig;
3. At lave en liste over 5 forbrugsønsker, som ville gøre dig endnu mere glamourøs;

Hmmm...
*En skønhedsbehandling fra top til tå, inklusiv et frisørbesøg
* En ny garderobe fra start til slut
* Nye sko for de 4 årstider
* En let jakke
* … (jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om andre ting, og det er ikke fordi, jeg i forvejen føler mig glamourøs, tro mig; jeg har bare ikke fantasi til mere )
4. At pege på 4 glamourøse blogveninder og give dem et praj om, at de er blevet valgt.

I ved jo godt, hvilken rebel jeg er, så jeg efterlader udfordringerne åbne til ALLE mine blogvenner – I mangler ikke vindende charme :-)

Den akademiske lur
Jeg associerer min studentertid – og eksamenstid i særdeleshed med søvndeprivation og meget, meget kaffe. Dårlig idé ifølge en gruppe søvnspecialister fra University of California: de påstår, at en ordentlig lur, især under den såkaldte REM-søvn bedrer vores evne til at finde nye og kreative løsninger med 40 %. De kom frem til den konklusion ved at sammenligne tre grupper af forsøgspersoner: en gruppe som sov en kort lur, en anden som sov uden at komme til REM-søvnen og en tredje, som sov REM-søvn. De lavede en række tests om morgen og eftermiddagen og konstaterede, at mens hukommelsen fungerede optimalt for alle såvel om morgen som om eftermiddagen, forbedrede dem der havde sovet REM-søvn deres præstation om eftermiddagen med 40 % i Remote Associates Test, en kreativ test. I testen så deltagerne grupper af 3 engelske ord, fx “cookie”, “heart” og “sixteen”, og de skulle mobilisere et fjerde ord relateret til de andre 3, i dette tilfælde “sweet”. Forklaringen er muligvis den, at REM-søvnen påvirker de neurotransmittere, som får hjernen til at udvikle forbindelser mellem hidtil uforbundne ideer, hvorved kreativiteten blomstrer.

Så studerende godtfolk: glem alt om litervis af kaffe og kom igang med at sove en videnskabeligt sanktioneret lur ;-)

Sankt Hans aften
Der er få traditioner, der betager mig som Sankt Hans aften, som i Danmark også er særlig takket være de lyse nætter. Langs strandene tændes kæmpe bål, som fejrer lysets og livets sejr over mørket, det godes triumf over det onde. Det er således en meget positiv begivenhed, som berør mig hver gang.
Jeg håber ikke det regner, da regn og bål ikke passer særlig godt sammen. Ak, jeg går glip af de grillede sardiner, som er den store ting i Portugal på denne aften, men måske serverer de til gengæld rødvin igen i år, hvilket heller ikke er at foragte.

Vi elsker vort land men ved midsommer mest (til Shu Bi Duas melodi, selvsagt ;-D)...

(foto: vida de praia)

Hvor træls! :-S
Hvis I husker, fik jeg fornylig problemer, fordi de såkaldte blogger-robotter tænkte, at jeg eller min blog var noget møgspam. Det uønskede spam angriber ikke kun blogosfæren men også e-mailen. Hvem har aldrig modtaget en mail, der påstod, at man havde vundet millioner uden at løfte en finger? Eller som reklamerede med potensmidler eller anden medicin. Disse to er muligvis de mest almindelige former for spam; og så er der dem, der prøver på at overbevise en om, at en ven eller en hemmelig beundrer har sendt en et valentinkort. Og dem som giver os et uimodståeligt jobtilbud, drømmejobbet. Og dem som be’r os om at give vores kontonummer og pinkode.
Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvad pointen er. Det er åbenlyst, at det er falsk, som hvem falder for dem?...

Helt ærligt: kender I nogen, som har reageret som om spam var en rigtig mail?

Det er blevet sommer!

Hvad er det som bringer os sol, varme, strand, sandaler, let påklædning, is, kølige drinks, salater, grillmad, picnic’er, ferieuger, og som begynder lige præcis i dag? Sommeren!!! :-D

Test
Lørdag. Lørdag, dagen man tager i byen. Tage i byen, stævnemøder. Stævnemøder, kys. Og intet værre for kysseriet end dårlig ånde. Og dårlig ånde er kompliceret, fordi man ikke kan lugte det selv. Eller rettere – kunne ikke: for en gruppe forskere fra universitetet i Tel Aviv har opfundet en metode til at teste ånden – en lommetest, den såkaldte “OkayToKiss”. En lille spytprøve afslører, om man har en dødforfærdelig ånde, hvilket er tilfældet hvis testen skifter farve og bliver blå.
…

Utroligt hvad de finder på!…

Hvordan man undgår slik
På hverdagene har jeg ikke spor svært ved at holde en sund kost. I weekenderne kan jeg til gengæld ikke sige det samme: slikskabet har en for mig uimodståelig tiltrækningskraft, og det er mig stort set umuligt at modstå fristelsen til at give efter for sukkertrangen; det eneste der har reddet mig er, at jeg ikke er stor fan af chokolade, ellers pyhada…
Forleden lod jeg mig imidlertid inspirere af en lille liste med gode råd om, hvordan man kan bekæmpe trangen til at spise for meget slik:
1. at spise yoghurt, især naturel, eventuelt med frugt i; et andet alternativ er at fryse frugtyoghurt ned, da den angiveligt bliver til en glimrende is
2. at undgå at have slik i skabet (aaah, jeg synes nok, det måtte være kernen!…) – intet som ikke at have et lager til rådighed til at mindske forbruget ;-)
3. at vælge søde madvarer, som er gode for en – med andre ord: frugt!
4. at lave en kop te eller kaffe. Mange gange handler behovet for at indtage sukker blot om at have noget i munden
5. når man virkelig har lyst til at spise slik, det bedste man kan gøre er at børste tænder – fordi tandpastasmagen bevirker, at chokolade smager mindre lækkert (hvilket for mig at se er spild af chokolade, men ok…)
6. at tillade sig selv at spise slik fra tid til anden – eksempelvis på en bestemt ugedag – men uden at overdrive
7. at læse varedeklarationen om produktet kan virke præventivt – hvem har mod på at sætte 500g chokolade til livs efter at have læst, hvor meget fest og kalorier, den indeholder?
8. at dyrke motion ½ time om dagen – fysisk træning udskiller de samme lykkehormoner i blodstrømmen som sukker – men uden den dårlige samvittighed ;-)

God sund weekend!

(foto: Colourbox)

Team work
Lad mig sige det med det samme, at jeg hader team work. Jeg foretrækker – og har altid foretrukket at udføre mine opgaver alene, afhængig kun af mig selv, end at skulle deltage i gruppearbejde. Og egentlig kan jeg kun komme i tanke om et eneste gruppearbejde i gymnasiet, som gik glimrende, og hvor jeg havde det sjovt…
… ellers har det altid været en pestilens at skulle arbejde i gruppe, da der normalt er sådan, at ingen påtager sig ansvaret, og det ender med jeg laver alt selv.
Anyway, uafhængigt af mine præferencer eller yndlingshadeforhold ser jeg mig aktuelt nødsaget til at arbejde i team, da det af uransagelig grunde ser ud til at være den eneste acceptable måde at organisere arbejdet på nu om dage. Imidlertid læste jeg forleden i avisen, at team work alligevel viser sig ikke at være så fantastisk endda, da det hæmmer kreativiteten og de originale ideer. Dette fordi det at arbejde i gruppe fremmer konkurrencen, dovenskaben, ævlen kævlen, unødvendige og lidet produktive konflikter og en vis præstationsangst.
…
Jeg vidste det!…
(foto: Colourbox)

Forbud
Grækerne har altid været kendt for deres ultraliberale mentalitet. Deraf min overraskelse da jeg læste, at de græske myndigheder ville starte en kampagne for at prøve at forbyde stiletter.
…
I hørte rigtigt: forbyde stiletter. Og hvorfor? Hverken mere eller mindre end af arkæologiske årsager. Det er rigtigt: tilsyneladende er monumenterne fra Antikken ved at lide under, at så mange damer – især dem, som bliver inviteret til gallaforestillinger – teater og opera – med de nævnte monumenter som kulisse – efterlader mærker efter stiletterne.

Hvad mon alternativet er? Gallakjoler og ballerinasko?… I don’t think so…

Udfordringer
Jeg er endnu engang – eller rettere tre gange i træk – blevet udfordret af en medblogger:

Den 1. udfordring består i:
» at sætte mærket på bloggen
» at forklare reglerne
» at tale om 5 ting, jeg godt kan li’ at lave
» at påpege hvilke 5 blogs, jeg vil invitere til at svare på udfordringen og give dem hver især et praj.

Jeg kan li’ at:
* Kæresterere – og det kan min bedre halvdel bevidne om ;-)
* Hvile i solen – med en bog, en kølig drinks, med en masse venner eller blot med mine egne tanker
* Gå til stranden
* Lytte til musik, synge og danse
* Blogge, selvfølgelig :-) Med den 2. udfordring følger der ligeledes et mærke, der repræsenterer sammenholdet mellem bloggere, og hvis dominerende farver er gylden og blåt, da Gylden repræsenterer visdom, rigdom og idéklarhed og Blåt fred, dybde og uendelighed;

Reglerne er følgende:
» At poste linket fra den, der sendte udfordringen;
» At skrive betydningen af præmien og farverne;
» At videresende den til 15 personer. Og den 3. udfordring består i at svare på en lang række spørgsmål:
1. Hvad er din lidenskab for øjeblikket?
Facebook – helt klart Facebook. Der er dem, der har antydet, at jeg endda har bopæl dér ;-)

2. Hvad er din underligste lidenskab?
Dem der kender mig ville sige, at det er Cristiano Ronaldo…

3. Hvad ser du udenfor dit vindue?
En lille bakke, en bygning i gule mursten på 3 etager og havet.

4. Hvad er din yndlingsfarve?
Måske lilla.

5. Hvad er din svaghed?
Ikke at kunne sige nej… hvilket er temmelig kompliceret.

6. Hvilket dyr ville du være?
En kat.

7. Hvad kunne du tænke dig at lære?
At svømme. Mit forrige projekt var at lære at cykle (for 2 år siden), hvilket jeg altid har troet var umuligt, og nu er jeg næsten klar til at lære den næste nye ting, som jeg også tror er umulig, navnlig at svømme!

8. Hvad vil du aldrig skal ske i dit liv?
At miste dem jeg elsker.

9. Hvad er der på dit natbord?
En bunke bøger og nogle blade.

10. Hvad var den sidste ting, du købte?
Mobilbredbånd på et USB-stik.

11. Hvad synes du om den person der udfordrede dig?
Jeg kender hende ikke så godt endnu, men jeg har allerede fået det indtryk, at hun har god humor.

12. Hvad var din yndlingsbog som barn?
De fem.

13. Hvem kunne du tænke dig at møde personligt?
Uden tvivl Cristiano Ronaldo. Jeg har hilst på ham, men jeg kunne godt tænke mig at tale lidt med ham.

14. Hvad ville du være, når du blev stor?
Så vidt jeg husker har jeg aldrig haft en konkret drøm.

15. Hvad drømte du i nat?
For at være helt ærlig så husker jeg det ikke.

16. Hvad foretrækker du, dag eller nat?
Dag. Undtagen til at have samtaler med vennerne – mine bedste samtaler nogensinde har af en eller anden grund altid fundet sted om aften.

17. Hvad er det stykke tøj, du har i skabet, som du bedst kan li’?
I øjeblikket er jeg ret træt af alt mit tøj, og jeg ville ikke være spor ked af at udskifte hele garderoben, så…

18. Hvilke planer har du til i morgen?
Jeg er på konference angående psykosebehandling hele dagen – og om aften er der tapas på programmet, mums :-)

19. Hvad ville du sætte fingrene i lige nu?
En masse sand og skaller – som ville betyde, jeg lå ved stranden ;-)

20. Hvad er dit must have lige nu?
Cd’erne med Jason Mraz og The Calling.

21. Hvad er din yndlings te?
Citron eller blåbær.

22. Hvis du kunne tage hvor som helst hen i verden, hvor ville du tage hen?
Norge (det er efterhånden nogle år siden sidst). Italien. Eller Grækenland.

Og nu trodser jeg reglerne og udfordrer udelukkende dem, der gerne vil udfordres.

Den ideelle chef
I mange år troede jeg, at det var godt at have en kvindelig chef, da kvinderne generelt har ry af at være mere forstående, og det viser sig nu alligevel at det tilsyneladende er bedre at have en mand som chef –så jeg er i og for sig heldig. Ifølge en undersøgelse gennemført af forskeren Scott Schieman ved University of Toronto i Canada og offentliggjort i Journal of Health and Social Behaviour har kvinderne, som har en kvindelig chef, tendens til at lide mere af stress, søvnløshed, maveproblemer, depression og angst end de kvinder, som har en mandlig leder. Det samme gør sig gældende, hvis der er to ledere og den ene er kvinde. Mændene trives til gengæld bedst, hvis de har en chef af hvert køn.
Men hvad er det mon, der generer ved en kvindelig leder? Nå, at arbejde med kvinder bliver aldrig min kop te – især fordi sladderniveauet har med at blive utåleligt. Jeg forestiller mig dog, at problemet ved at have en kvindelig chef – og da jeg engang har haft en, kan jeg tillade mig at spekulere her – er, at man forventer, at hun som kvinde er venlig og omsorgsfuld, at hun er støttende, og når det ikke sker, og den kvindelige chef er barsk og ufølsom, bliver man skuffet og såret.
(foto: Constantin Kammerer © stock.xchng)

Selvtillid
Nååå, tsk tsk: så er vi tilbage til den reduktionistiske snak om de genetiske årsager af alt muligt. Denne gang har nogen “opdaget”, at selvtilliden eller mangel på samme er næsten kun et genetisk spørgsmål. En gruppe britiske psykologer fra King’s College London studerede ca. 4.000 tvillingepar, 1.966 enæggede og 1.877 tveæggede og påstår at have fundet ud af, at selvtilliden arves genetisk i op til 51%, mens miljøet kun skulle forklare 2% af forskellene i selvtillid og den måde, vi opfatter vore egne evner, hvilket til gengæld påvirker folks præstationer eksempelvis til eksamen.
…
Selvfølgelig, for tvillinger vokser op i ekstremt forskellige miljøer, ikke??? Hel ærlig!… Og det at træne selvtilliden vha. assertion hjælper enormt meget fordi… det ændret generne? Duh!… Selvtilliden indlæres, de herrer!

Afslørende
Jeg er ikke særlig glad for offentlige svømmebassiner. For det første pga. de megadoser klor – som utvivlsomt er nødvendige; for det andet fordi de som regel er overbefolkede – for mange mennesker på meget lidt plads, og man ender altid med at få en albue i hovedet fra nogen, som fandt på at svømme på ryggen uden overhovedet at orientere sig. Men i særdeleshed fordi jeg altid har en mistanke om, at der må være en eller anden, som brugte det som toilet… hvilket en amerikansk undersøgelse for nylig har bekræftet: det ser ud til, at 20% af amerikanerne tisser i vandet, når de går i svømmehalen… plus dem der løj overfor intervieweren, selvfølgelig X-P
Jeg læste imidlertid forleden, at der nu i hvert fald er en løsning sidstnævnte problem: tilsyneladende er der et stof, man kan tillægge vandet, som afslører, om nogen har ladet vandet i vandet ved at skifte farve i kontakt med urin.
…
Ædr :-P Ærlig talt foretrækker jeg slet ikke at vide det og fortsat at undgå svømmebassiner.
(foto: Colourbox)

Indkøb
Mit budget er ikke uendeligt, så når jeg skal ud at shoppe er jeg opmærksom på, om hvorvidt prisen svarer til kvaliteten, men jeg køber ikke nødvendigvis det dyreste de har i butikken. Real Madrid derimod ser ud til at have en bundløs formue: indenfor en lille uges tid formåede de at købe den brasilianske angriber Kaká af AC Milan og nu – efter mange måneders pres – er de i forhandlinger med Manchester United for at købe vores Cristiano Ronaldo i hvad det bliver den største forretning i fodboldens historie – hvis alt går vel anskaffer de sig for 80 millioner pund (594 millioner kroner) Europas og verdens aktuelt bedste spiller, hvilket når det kommer til stykket nok vil vise sig at være et ganske godt tilbud ;-)
Tillykke til Real Madrid og tillykke til Cristiano! Det eneste men for mig bliver at se mig nødsaget til fremover at heppe på et spansk hold…

Så megen entusiasme og alligevel...
Kan I huske, da der for nogle måneder siden var en del snak om det fysikeksperiment, de ville starte op i Geneve i Schweiz? Forskerne var helt euforiske og glade som bare pokker, da de troede, de kunne skabe en ny Big Bang ved hjælp af den berømte antistof, som skulle fremstilles i en særlig maskine med evnen til at centrifugere atomerne 27 km i timen så der opstod en angiveligt meget potent magnetiskfelt.
…
Og…? Nå, så vidt jeg ved skete der absolut ingenting af betydning. Heldigvis!... Forstil jer, hvis de var lykkedes, og vores planet eksploderede eller sådan noget? Og jeg spørger kun mig selv: hvad skulle så megen entusiasme tjene til?...

D. 10. juni
En eneste gang om året modtager jeg et lille brev fra Portugals Ambassade i København. Med en invitation til det eneste offentlige arrangement, de organiserer for de herboende portugisere – en lille halvanden times reception i anledning af Portugals grundlovsdag. Den eneste dag om året jeg sætter fod på hr. Ambassadørs officielle residens (på billederne). I år, mere præcist i aften vil det ikke være en undtagelse. Jeg håber imidlertid der kommer nogle af vore venner – ellers sker der ikke ret meget udover serveringen af mad og drikke.
God 10. Juni!
(fotos: vida de praia)

Peace and love
Kendte I til et indeks over global fred? Indtil for nylig kendte jeg i hvert fald intet til det. Men ifølge Ritzau har en gruppe internationale økonomitidsskrifter gennem længere tid holdt øje med 144 lande og ført en liste kaldet The Global Peace Index (GPI), hvor de bedømmer hvert land efter 23 parametre fra respekten for menneskerettigheder og politisk stabilitet til statistikkerne over mord og voldskriminalitet. Slet ikke uventet blev New Zealand stemt ind som det fredeligste land i verden, efterfulgt af Norge og Danmark på en 2. plads. Heller ikke spor overraskende kom Kina ind på en 74. og USA på en 83. plads.Overraskende var det til gengæld, at Portugal fik en rimelig placering – en 14. plads i år (og en 7. plads i 2008). Blandt de farligste lande finder vi Irak, Somalia, Sudan og Afghanistan.
...
Men om noget helt andet: ved I, hvor I skal på sommerferie i år? ;-)

Sproget
Og apropos uforståelige udtryk har jeg heller aldrig forstået, hvorfor der er visse fag, der har så megen intern jargon, dvs. ubegribelig for de øvrige. Jeg tænker fx på folk i Militæret – og piraterne, i hvert fald de helt klassiske af slagsen, som hvis vi skulle tro filmene siger så mange underlige ting, at man aldrig er på sikker grund!... Måske derfor, eller muligvis af andre grunde har piraterne altid skabt en vis fascination omkring sig. I en sådan grad at man for nylig lancerede Den Internationale Tal som en Pirat Dag, eller i den oprindelige udgave International Talk Like a Pirate Day: den fejres med træben, kranier, klap for øjet, passende klædninger, skattekort, papegøjer, rom og megen jargon typisk for piratklassen.
…
Men hvorfor i al verden, splitte mine bramsejl? Arrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr!... oX:-/

Tværgenerationel ordbog
Jeg tror, at den berømte generationskløft, den berygtede generation gap, altid har eksisteret. Men i dag mere end nogensinde bidrager den aktuelle teknologi også til den – især mobiltelefonerne og chat, hvor man praktisk talt bruger en slags stenografi, som jeg har på fornemmelse vil brede sig mere og mere – det ville eksempelvis ikke overraske mig, hvis de unge begyndte at anvende den i stile og andet skolearbejde. Nogle af udtrykkene kendte jeg herfra – fx LOL (laughing out loud) eller OMG (Oh my God) – eller fra film, såsom ASAP (as soon as possible). Men der er andre der lige så godt kunne være græsk eller kinesisk. Så i hvert fald for min egen skyld besluttede jeg mig for at samle nogle af de udtryk, jeg er stødt på:

*AFAIC (As far as I’m concerned)
*AFAIK (As Far As I Know)
*AKA (Also Known As)
* BFF (Best friend forever)
* BTW (By The Way)
*FAIL (Når man laver noget dumt)
*FYI (For your information)
*ROFL (Rolling on the floor laughing)
*ROFLMAO (Rolling on the floor laughing my ass off)
* TTYL (Talk To You Later)
*TTYN (Talk to you never)
*WYSIWYG (What You See Is What You Get)

BTW folkens, BFF WYSIWYG... ROFLMAO ;-D

Sælges: landsby
Jeg ved ikke, om I har hørt om svenskeren Stefan Persson. Han er direktør for butikskæden Hennes & Mauritz og er angiveligt den 16. rigeste mand i verden. Han er så rig, så rig, at ifølge hvad jeg har læst i avisen forleden har han lige købt ikke en limousine, ikke en ranch, ikke et privatfly, ikke engang et slot men Linkenholt (på billederne), en hel idyllisk britisk landsby i Hampshire syd for London for £25 millioner! Med alt: marker, skove, huse, en stor cricketbane, en herregård, og endda jagtretten for området. Han var simpelthen så glad for landsbyen, hvor han i forvejen lejede den nævnte herregård, at han ganske enkelt fik lyst til at købe den.
…
Men hvor sætter man mon en landsby til salg? I boligsektionen i avisen? På Google? På eBay? Ikke engang hvis jeg havde en formue stående i banken ville jeg ane, hvor jeg skulle kigge…

At grine er den bedste medicin – for ALT!
Jeg kan godt li’ at grine, jeg har nemt ved at finde det morsomme i næsten alt, og der er få mennesker, der kender mig og endnu ikke har hørt en af mine skingre latterbrøl. Og jeg kan kun konkludere, at det er en kvalitet, som kun er godt for sjæl og helbred. Jf. Scientific American Mind ser det ud til at være bevist, at latteren styrker immunforsvaret, da den reducerer niveauet af stresshormonet cortisol i blodet. Derudover har kardiologer fra universitet i Athen påpeget, at latteren holder arterierne elastiske og forebygger tilstoppelsen af disse, japanske reumatologer har fundet ud af, at latteren mindsker niveauerne af de skadelige stoffer serum IL-6 og TNF-a, som gigtpatienter har for meget af i blodet. Og ortopædkirurgerne påstår, at de har prøvet at vise komedier før deres operative indgreb, og at de pågældende patienter ikke følte et lige så stort behov for smertestillende medicin som andre.
Så folkens: ned med seriøsiteten og kom i gang med at lege og med de gedigne grineflip! Ha ha ha ha ha... :-D
God weekend!

Overspringshandlingernes lyksaligheder
«Overspringshandling (eller med et finere ord prokrastinering): indebærer udskydelse eller undvigelse af en handling som skal afsluttes. Dette indebærer at fokus forflyttes til andre handlinger som fører til at personen ikke får udført sit oprindelige arbejde som man egentlig burde udføre. Prokrastinering kan føre til stress, dårlig samvittighed og mindsket produktivitet. Det er normalt for de fleste mennesker at prokrastinere til en vis grad, men det kan blive et problem når det går ud over sociale og daglige funktioner. Kronisk prokrastinering kan være et tegn på at en psykisk eller fysisk sygdom ligger bag. Eksempel på sådanne psykiske sygdomme kan være fobier, depression og angst. Hyperaktivitet (ADHD) kan også lede til prokrastinering.» (Wikipedia)

Hvis der var et overspringshandlingsmesterskab, løb jeg både med medaljer og pokalen :-D Hvis jeg på den ene side er temmelig disciplineret, hvis der på den anden er noget, jeg ikke er særlig glad for – eksempelvis noget med tal (som selvangivelsen) eller at støvsuge bilen, der har trængt til det i månedsvis… men lad os tale om noget andet, he he he – udsætter jeg og udsætter, og der går dage og måneder, indtil jeg når til en eventuel deadline, hvor tingene skal laves.
Jf. hvad jeg har læst er 75-90% af alle studerende berørt af dette fænomen, som ikke er særlig praktisk, når man skal læse op til eksamen, og som måske skyldes for høje ambitioner samt tilbøjeligheden til at stille for høje krav til sig selv, hvilket gør visse opgaver efterhånden så uoverstigelige, at man ikke engang ved, hvor man skal starte – så derfor udsætter man det.

Imidlertid taler man meget om ulemperne ved overspringshandlingerne, og der mangler ikke gode råd til at opløse denne tendens, men man glemmer lidt, at denne strategi, denne livsstil hvor pauserne er altafgørende absolut også har fordele, fx at gøre os mere effektive – hvem formår at arbejde effektivt 7-8 timer i træk, når det kommer til stykket, ikke sandt? – og gladere – der er intet som 5 minutter hist og her, hvor man foretager sig små fjollede ting, tjekker mails eller bare kigger lidt i bloggen eller Facebook for at gøre os vågne og smilende.

Love is in the air…
Hvad kan man lave ombord en interkontinental flyvetur på 13 timer for at fordrive tiden bedst muligt? Se de(n) fremviste film, læse, sove, købe taxfree; mulighederne var hidtil uendelig få. Indtil nogen – rettere luftfartsselskabet Air New Zealand – jf. hvad jeg har læst fandt på at slå to fluer med et smæk og diske op med omborddating: den første afgang af sin slags tager om nogle måneder fra Los Angeles i USA til Auckland i New Zealand; og forud for afrejsen kan passagererne mødes virtuelt på hjemmesiden Matchmakingflight for at prøve at fornemme, hvordan kemien er mellem dem, og hvem de ville foretrække at side ved siden af under flyvningen.
Om man så finder den eneste ene ombord eller ej, er alle passagererne inviteret til en fest i destinationen, og de får en overnatning på et eksklusivt hotel, inden turen går tilbage til L.A. næste dag.
Jeg betragter mig selv som værende en romantiker, men 13 timer ombord ved siden af en potentiel kedsommelig fyr eller en ballademager, som ved første indtryk virkede ret sød og sjov…? Jeg håber så sandelig, at jet laget bliver det værd… for en sikkerhedsskyld må man nok hellere tage en faldskærm med :-D

“Hold inde med det!...”
Øj, når kirken blander sig i politik og omvendt – det kan kun gå galt! Det er bl.a. derfor, jeg er stor tilhænger af at holde Staten og kirken adskilt – eller sagt på en anden måde: hver abe på sin gren, og sådan skal det være. Men beklageligt har såvel den ene part som den anden trods al fornuft med at fremkomme med meninger ang. anliggender, der slet ikke vedrører dem, og hvor det ville klæde dem betydelig bedre at tie stille.
Denne gang var det Rowan Williams, den anerkendte Ærkebiskop af Canterbury, som elles plejer at være en vis, fornuftig mand men som, efter hvad jeg har hørt, kom på den idé at opmuntre pressen til ikke at afsløre så meget ang. de verserende skandaler om de britiske parlamentarikers misbrug af offentlige finanser. Fordi disse afsløringer kan ifølge lederen for den anglikanske kirke bringe demokratiet i miskredit.
Hmmm…

... nå, hr. Ærkebiskop, den strategi De foreslog er ikke særlig velgennemtænkt, vel? Oplevelsen af at visse informationer bliver holdt skjult fra offentligheden er trods alt heller ikke styrkende for demokratiet, vel?...

Verdens Børnedag – i dag, hverdag
Det er et helt år siden, vi sidst afholdt Verdens Børnedag. Og vi fejrer den igen i dag for 59. gang. Og jeg ville ønske, det betød, at alle børn i verden blev behandlet, som de fortjener og har ret til: med opmærksomhed, omsorg, ubetinget accept og alt det bedste indenfor ernæring, levestandard, undervisning og uden diskrimination, usikkerhed, unødvendig og urimelig skældud samt vold. Jeg håber stadig på, at det bliver bedre – meeeeeeget bedre!…

God verdens børnedag til alle!