torsdag, marts 31, 2022

Tulipaner
På dette tidspunkt på året har jeg så meget lyst til at købe årstidens blomster, som disse tulipaner.
(foto: vida de praia) 

onsdag, marts 30, 2022

Beplante tofold

Jeg læste en rigtig god nyhed forleden: Lissabon vil fremover plante to træer for hver gang et fældes. Det bliver obligatorisk jf. en ny lov vedtaget på Rådhuset.
Så jeg håber de fælder nogle 😉

tirsdag, marts 29, 2022

Ældes

I Portugal har man en lang forventet levetid, af de højeste i verden. Men jf. hvad jeg har læst ældes man ikke særlig godt sammenlignet med andre lande i Europa: befolkningen ældes ikke sundt pba. manglende motion og – hvad det er endnu mere grotesk i et land med så megen sol, men hvor folk dækker sig til eller er indendørs det meste af tiden – pba. mangel på D vitamin.

mandag, marts 28, 2022

Rummet

Kan I huske astronauten Andreas Mogensen, som i 2015 var den første danske astronaut i rummet? Han er ved at forberede sig på næste mission på Den Internationale Rumstation ISS, hvor han planlægger at bruge en 3 D printer og måske VR briller for at undersøge, hvordan de virker i vægtløs tilstand og, i brillernes tilfælde, om de kan bidrage positivt til astronauternes psykiske tilstand, mens de er deroppe mere isoleret end vanligt i så lang tid

søndag, marts 27, 2022

Tredje

Kan I huske konkurrencen om Europas mest imponerende træ i år? Sejren i år gik til et 400 år gammel polsk eg. Jeg fastholder at portugisiske korkeg (på billedet) som indtog tredjepladsen er det ligeledes imponerende

lørdag, marts 26, 2022

Frihed!
Apropos diktatorer og modstand, tillæg det røde felt to dage: d. 24. krydsede Portugal en afgørende mærkedag, hvor dagene i frihed var flere end dagene man levede under en diktatur. Hurra for friheden! 

fredag, marts 25, 2022

Solidar
itet - 2

Selv farvevalget for blomsterne kan udtrykke solidaritet overfor Ukrainet.

torsdag, marts 24, 2022

Solidaritet. Og mere end det

Jeg føler enorm solidaritet overfor Ukraine, nu invaderet af Rusland. Og deres præsident, den forhenværende komiker Volodomir Zelenskii har overrasket positivt og vist sig som en kanongod leder. Der er endda dem, der betragter ham som en superhelt. Måske er det derfor, at en tjekkiske designer har sat ham på pudevår, ansigtet på den ukrainske modstand 😉

onsdag, marts 23, 2022

Lyde

Fraset hvaler og delfiner (som ikke er fisk) tænker I måske, at fisk bevæger sig stille i vandet, men det er ikke tilfældet; de laver lyde. Snart kommer der en ny platform, hvor man kan lytte til de lyde under havet, som blev optaget af et team biologer ledet af Miles Parsons.

tirsdag, marts 22, 2022

Det har ingen alder

Hvis der er noget, jeg hader, så er det kommentarer a la ”det er du for gammel til”, når nogen fortæller om en drøm, et ønske, en idé vedkommende vil leve ud. Ingen burde begrænse andres drømme. Og det burde ikke være alderen, der dikterer, hvornår man skal realisere sig selv. Kan I ikke huske damen på næsten hundrede, som gerne ville blive læge efter at have lært at læse i en høj alder?
Ved I ikke, at drømmen fortsætter hele livet igennem og styrer livet? 😉 (det er det, sangen handler om.)

mandag, marts 21, 2022

Påpasselighed

Hvis jeg før fordømte madspild og spild af alt muligt andet, har krigen i Ukraine fået mig til at tænke på, hvor vigtigt det er ikke at spilde ressourcer. For Ukraine er stor landbrugsproducent, og med det der foregår i øjeblikket, kan det komme til at mangle.

søndag, marts 20, 2022

Forår!

Og efter kulden, der kom med ørkenstøvskyen, er foråret bomstærkt tilbage! 🌞🌸😎 Må det falde godt til!

lørdag, marts 19, 2022

Morgenmadsvælling med honning
Jeg har aldrig været vild med den typiske portugisiske morgenmadsvælling fra Nestlé. Men jeg er glad for, de har taget initiativ til at promovere biavlen: de forærer 300 bikuber i Portugal, især i områder der tidligere har lidt under brande. Og sidste år havde de foræret 400. Initiativet hedder “Sammen for Bierne” og enhver biavler kan søge.

fredag, marts 18, 2022

Langt liv

Kender I Okinawa? Det er en japansk ø kendt for sin betagende flot natur og deres livsstil som bidrager til en livslængde der slår rekorder. Det er ikke sjældent deres beboere er over 100 år! De har et mindesmærke, som siger “Som 80-årig er du ung. Som 90-årig, hvis dine forfædre inviterer dig til at komme i himmel, fortæl dem, at de må vente til du er 100 – så vil du overveje det”. Hvad er deres hemmelighed? En historie med svære perioder som under 2. Verdenskrig. En uforlignelig social tæthed i et samfund, hvor de ældre bibeholder deres værdi og vigtighed. Gode gener. En balanceret diæt: fem små måltider om dagen bestående af frugt og grønt og mere fisk end kød. Og meget lidt stress – de er ikke engang ligeså punktlige som den gennemsnitlige japaner.

torsdag, marts 17, 2022

Støv
I morges vågnede jeg til denne himmel, rødlig næsten lilla. Og med en luft duftende af sandstøv. Mon det er den fra Saharaørkenen, som er nået helt hertil forbi Syd- og Mellemeuropa? Jeg har aldrig set noget lignende.
(foto: vida de praia)

onsdag, marts 16, 2022

Forår
Sig om ikke det er en fantastsik årstid!...: alt er ved at vokse frem, det er blevet lunere og lysere. Jeg ville ikke være ked af, det varede en måned længere mod tilsvarende at skære en måned af vinteren  🌱 😉

tirsdag, marts 15, 2022

Immunsystemet

Under pandemien talte man meget om smitten fra og til dyr, eksempelvis katte med positive tests, og de berygtede flagermus, som angiveligt var skyld i smitten oprindeligt. Men gæt hvilket dyr, som har den mindste sandsynlighed for at blive smittet…
… det er hajen, som har et næsten perfekt immunsystem med supereffektive helende og genopbyggende egenskaber i forhold til andre dyr. Måske kan det betale at studere det nøje; mon ikke vi kan udvikle vores immunsystem inspireret i deres…?

mandag, marts 14, 2022

Glæde i det uventede

Man er intetanende på vej til arbejdet og møder lige pludselig en uventet situation, der kræver handlekraft. Normalt kunne det fx være en ulykke, hvor nogen er kommet til skade. I Stela Borbas tilfælde, en restauratør fra Miami, for lidt over en måned siden, var det en bil standset på en befærdet vej og en kvinde næsten i gang med at føde. På stedet blev Stela hendes jordemor og hjalp baby Darlie, datter af haitianske indvandrere til at komme til verden. Og ikke nok med det: hun har indsamlet 15 tusinde dollars (næsten 100.000 kr.) for at hjælpe familien.
(foto: Stela Borbas med babyen hun hjalp til verden)

søndag, marts 13, 2022

Blandede følelser
Den ensidige og ubalancerede nyhedsdækning i medierne, som kun synes at formå at fokusere på en ting ad gangen på repeat til man er ved at brække sig, kan få os til at tænke, at der kun er plads til en slags følelser – i øjeblikket tristhed, angst og vrede i forhold til Ruslands invasion af Ukraine; før det angsten for COVID-19, før det panikken over de såkaldte klimaforandringer, før det vreden mod racisme ved Black Lives Matter eller mod sexismen ved bevægelsen MeToo. Men livet er mere komplekst end som så, og vi har blandede følelser – og har ret til at have dem: håb og glæde ved foråret, planerne for weekenden osv. og samtidig anspændthed i forhold til krigen. Det er det, der er normalt.

lørdag, marts 12, 2022

Inklusiv
Folk med diverse helbredsproblemer og handicaps havde hidtil vanskeligt ved at finde stilfuldt tøj. Men Ana Rio og Elsa Marta Soares to unge portugisiske entreprenører, en af dem talepædagog og den anden med baggrund i modebranchen, har lanceret Mifri, et tøjmærke præcis med tanke på disse folk, så de kan klæde sig med stil. Eksempelvis en slags diskret smæk formet som en skjorte. Og tøj med velcro frem for knapper, som er et mareridt for folk med motoriske vanskeligheder, og nederdele med indbyggede shorts for folk i kørestol.
Et fremragende inkluderende initiativ, som bevarer folks værdighed og forfængelighed.

fredag, marts 11, 2022

Croissant

Jeg kan ikke li’ de franske croissanter med butterdej; foretrækker de portugisiske som minder om briocher. Og bare at se denne med ost og skinke åbnede for sulten 😊

torsdag, marts 10, 2022

Spild
Vi har tidligere talt om det ufattelig store spild af ressourcer, so jo fortsætter ufortrødent fx ift. smartphones: der lanceres nye modeller hvert år, og dem der altid skal have den seneste, kvitter den for at købe den nyeste. En forkastelig og helt igennem unødvendig praksis. Jeg tilslutter mig dem, der mener, at for mig behøver fremtidens smartphone ikke flere skærme eller nye apps og funktioner; den behøver at vare i 10 år.

onsdag, marts 09, 2022

Foråret
Foråret er her: lysere lunere dage, grønne ting der vokser frem allevegne. Altanen er åben!  
(foto: vida de praia)

tirsdag, marts 08, 2022


Flere ”mentaliteter”

Og for at runde emnet hjerner af, læste jeg forleden noget virkelig bekymrende: forskere ved Xangai Universitetet fandt ud af, at autoritære forældre ødelægger udviklingen af deres børns hjerner. Og at fysisk afstraffelse og jævnlig verbal revselse påvirker især udviklingen af hjernens eksekutive funktioner. Fordi hjernen i stedet for at have ro til at udvikle sig konstant er i alarmberedskab. Ved at studere elektroencefalografier lagde de nemlig mærke til, at hjerner hos børn med mildere, understøttende forældre var lagt mere udviklet en jævnaldrende børns hjerner, hvis forældre var til den hårde side.

søndag, marts 06, 2022

Evner

Og apropos intelligens og mentale evner, der tales meget om, at de går ned med alderen fra en vis alder. Men åbenbart forbliver de ret høje i hvert fald til 60-års alderen, i hvert fald hvad angår mental hastighed. Det var hvad en gruppe forskere konkluderede i en artikel fornylig offentliggjort i magasinet Nature Human Behavior. Det er rigtigt, at middelreaktionstiden begynder at stige fra man er 20 (!), men den tid det i sig selv tager at træffe en beslutning eller give det korrekte svar øges ikke væsentligt frem til 60-års alderen. Det der sker er, at vi med årene får flere og flere informationer, vi skal bearbejde og sortere, hvilket i sig selv sagtner processen en smule; hvis det var på impuls ville alle kunne gøre det hurtigt 😊

lørdag, marts 05, 2022

Intelligens

Traditionelt så man intelligens som det at være god til matematik og logiske problemer eller at være go til sprog, til at læse og skrive. Men det er meget mere end det, hvilket skolen stadig synes at se bort fra. Hvad med organiseringsevnen? Eller fleksibiliteten i tænkningen, som gør det muligt at justere sig lynhurtigt? Eller at have øje for de fysiske dimensioner, som når Cristiano Ronaldo formål at få bolden i nettet fra den mest usandsynlige vinkel? Og hvad med den kritiske tænkning? Og den kreative tænkning? Og evnen til empati og kommunikation? Og de musikalske gaver? Og s mange andre essentielle kompetencer? Tænk hvis verden kun bestod af folk, der var gode til at regne og til at skrive uden stavefejl…?

fredag, marts 04, 2022

Flere initiativer

Men alle gode initiativer tæller, også de store, selvfølgelig: forleden læste jeg om at Lego vil donere 120 millioner euro til fem projekter til støtte for børn op til 6 år i udviklingslande. Projekter med det formål at give dem adgang til basal sundhed, næring og undervisning eksempelvis. Der er ansøgningsfrist 17. maj.
Det er så godt!

torsdag, marts 03, 2022

Sådan!

Mød den kun 11-årige Orion Jean. Et eksempel værd at følge på barmhjertighed og lederskab. Han var initiativtageren ift. At indsamle og donere tusindvis af måltider og bøger til fattige familier i Fort Worth, Texas, USA.
Af den årsag blev han kåret som “Årets Barn 2021” af magasinet Time.

onsdag, marts 02, 2022

Belgier

Jeg er stor fan af tegneserier. Derfor er jeg helt vild med de nye belgiske pas, hvor de har indført mine yndlingsfigurer: Lucky Luke, Tintim; og mindre yndlingsfigurer som Smølferne. Alene af den grund ville jeg elske at være belgier! 😊

tirsdag, marts 01, 2022

Hjernen og de grønne områder
Vidste I, at børn der vokser op tæt på (ikke længere væk end 800 meter fra) grønne områder har bedre kognitiv præstation målt i IK i forhold til børn, der vokser op i meget bymæssige områder uden et grønt blad eller et lille gadekær? Hvor ville det være godt, det tog hensyn til det i byplanlægningen!...

Dinosaur

Ingen har nogensinde set en dinosaur. Men der er mange ”videnskabelige” teorier om deres udseende, hvornår og hvor de boede, og hvad de spiste. Forleden læste jeg om en ny art, Iberospinus natarioi, som angiveligt levede i det lavvandede område ved Cabo Espichel, i Portugal. Og at den havde en forkærlighed for at spise fisk. Ikke overraskende, når der er tale om en portugisisk dino 😊