onsdag, november 30, 2016


Formerne

Der er stadig håb for mig: jeg læste forleden at der fornylig er blevet dokumenteret, at kinder med en fyldig bagdel har et bedre helbred end dem der ikke har. Forskere ved det velrenommerede Oxford Universitet og Churchill Hospital konkluderede, at det er sundere at tage på i numsen end omkring taljen, hvis man tager på, da sukkersyge og hjertekarsygdomme er hyppigere blandt de sidste. Og at kvinder med fedt på mås og lår kan være sundere end tynde kvinder.

tirsdag, november 29, 2016


Oppefra og ned
Har I nogensinde tænkt på, hvorfor vandet fryser oppefra og ned? Jeg læste forleden, at det er fordi issen har en anelse mindre masse(0,917 gram per kubikcentimeter) end vand, hvis masse er på 1 gram per kubikcentimeter; derfor vejer is mindre end vand og bliver ved overfladen.
(foto: Frank Overgaard Nielsen)

mandag, november 28, 2016


Protestos 
Det er det værd at protestere: fornylig gav det anledning til at Apple genintroducerede numse-ferskenen. Og nu har protester om indholdet på de ikoniske Quality Street slikdåser resulteret i, at Superkaramellen, den såkaldte ‘Toffee Deluxe’ vender tilbage! :-D

søndag, november 27, 2016


1. søndag i advent
Og så er vi tilbage til den tid på året med alle juleforberedelserne. Mir lille hjem er pyntet op, vi har allerede 1/3 af gaverne i hus, og i dag tænder vi det første lys i adventskransen J

lørdag, november 26, 2016


Smerterne
Og maden kan også bidrage som en slags smertestillende middel. Eksempelvis hindbær, tun med dens Omega 3 og rødløg er fabelagtige når der er en betændelsestilstand, takket være deres indhold af anthocyanin. Ingefær, røde druer, kål og tofu er anti-inflammatoriske. Og koffein er også god til at mindske smerter. Capsaicin-indholdet i chili bruges i flere smertestillende cremer, så man kunne forestille sig, at chili har en lignende effekt, når man spiser den. Myntete fungerer på en lidt anden måde: den er beroligende og blokerer dermed smertesignaler fra nerverne. Grøn te hjælper også pga. dens anti-inflammatoriske egenskaber. Og olivenolie bekæmper de inflammatoriske enzymer.

fredag, november 25, 2016


Boykot
Og i år boykotter jeg igen den såkaldte Black Friday. Det er endnu en tåbelig amerikansk opfindelse, der kun inviterer til uhæmmet forbrug og uciviliseret adfærd :-(

torsdag, november 24, 2016


Hjæææææææælp!
Fordi der er den slags dage... X-S

onsdag, november 23, 2016


Citronen
Tilbage til det med maden, som jo er så vigtig. I dag vil jeg lave citronens forsvar, da det er en fabelagtig frugt, mere præcist en citrusfrugt: citron er gavnlig for huden, når den drikkes, da den indeholder C-vitamin og er antioxidant, men også som peeling: masser huden let med en blanding af sukker og nogle dråber citronsaft. Og en god alternativ creme som kan blødgøre huden består i citronsaft med en anelsen olivenolie eller mandelolie. At sætte neglene i blød med varm vand med citron og bagefter skrubbe dem i den hvide del af citronskallen gør neglene smukkere. Og citronsaft er en god behandling mod skæl (to suppeskeer citronsaft masseres i hovedbunden, lad det stå 5 minutter og vask ud, og slut med en lille dosis varmt vand med to suppeskeer citron, som man lader blive i håret).
Surt men godt :-)

tirsdag, november 22, 2016


Fejl 
Man har altid sagt at ingen kan gøre ting hurtigt og godt. Et faktum der fornylig er blevet videnskabeligt bekræftet: ar arbejde under pres skaber så megen hjerneaktivitet, at denne ikke ved, hvor den skal starte og hvile impulser, den bør reagere på, hvorved der opstår flere fejl.

mandag, november 21, 2016


Kålen 
Og når vi er ved maden, må jeg lovprise kålen i al dens former: blomkål, rødkål, rosenkål, hvidkål, broccoli. Fordi kålen har masser af fiber, som mætter godt, sætter gang i tarmene og forsinker optagelsen af kulhydrater, hvorved blodsukkeret holdes lavt, jern, kalk, vitaminer B og C, som er antioxidanter og styrker immunforsvaret og beskytter mod alvorlige sygdomme som cancer, sukkersyge og hjertekarsygdomme.

søndag, november 20, 2016


Et æg 
Man plejer at sige, at et æble om dagen holder lægen fra døren. Men åbenbart er det et æg om dagen der gør hele forskellen: jf. hvad jeg har læst har en undersøgelse blandt 300.000 briter afsløret, at det at spise et æg om dagen mindsker risikoen for slagtilfælde med 12%. Der vides endnu ikke hvorfor.

lørdag, november 19, 2016


Søges 
Sommetider ser man sjove jobopslag. Som det er tilfælde af følgende: “Vi vil gerne sætte fokus på, at man sagtens kan bruge tøj mere end nogle få gange - eller man kan sælge det videre, så det får nyt liv. Derfor vil vi sætte et lille eksperiment igang, og det er her, vi har brug for dig!” Jobbet består i at have det samme tøj, som stilles gratis til rådighed, på i næste måned de 24 dage op til jul. Tøjet må selvfølgelig godt vaskes. Udover at bruge tøjet konsekvent, består arbejdet i at videodokumentere oplevelsen i en slags selfie-dagbog, hvordan det var, hvordan andre reagerede og være til rådighed for interviews, hvis nogle nyhedsmedier får interesse for projektet. Det er genbrugs-app’en Tradono, der promoverer projektet.

fredag, november 18, 2016

Og numse-ferskenen er tilbage! 🍑 
Kan I huske at jeg fornylig nævnte, at Apple ville ændre fersken emoji’en, så den holdt op med at ligne en numse og blev mere vellignende? Og at der var masser af protester? Nå, men det lyttede jo til protesterne og numse-ferskenen er på vej tilbage i den nye version af iOS 10.2 beta 3.

Jeg ville altså foretrække en fersken uden gluteal udseende :-D

torsdag, november 17, 2016


Supermånen
Interviewet med en astronom fra Bornholm forleden var så sjovt. Journalisten var meget begejstret, da der ikke har været en såkaldt Supermåne i 69 år, men astronomen fandt naturfænomenet ikke noget særligt, “fordi der trods alt er en fuldmåne hver måned”. Journalisten spurgte ham, hvad så havde fået ham til at komme ud den kolde aften. “Fordi du ville have et interview”, sagde han – og det virkede ikke engang som om han lavede sjov :-D

onsdag, november 16, 2016


Kamera-briller 
Jeg anvender ikke Snapchat, men det er et af de sociale medier, hvor man kan poste billeder. Og nu har de opfundet en måde at overtræde folks privatliv: Spectacles, en brille med indbygget kamera. Du ed ikke engang, at den anden med brillerne på er ved at tage et billede af dig :-( 
(Foto: John Koetsier © John Koetsier)

tirsdag, november 15, 2016


Tilbage 
Og i dag er vi tilbage på arbejde.
(foto: vida de praia)

mandag, november 14, 2016


Det er forbi 
Og alt der er godt går hurtigt og er forbi før eller siden, så denne ferie er også ved dens afslutning. Vi havde nogle dejlige dage i Portugal, hvor vi så familien, fejrede det der var at fejre, gik ture, slappede af, så venner, spiste og drak godt, og vi fik endda taget nogle dukkerter, da vi havde nogle fine solskinsdage :-) 
Tak for alt og på gensyn!

søndag, november 13, 2016


Færdige salater 
Uanset hvor travlt jeg har det, foretrækker jeg at bruge tid på at vaske og snitte salat, end at købe dem færdiglavet. Jeg har aldrig købt eller inspiceret en eneste, men instinktivt stoler jeg ikke på, de er ordentlig rene eller friske. Og det overasker mig, at nogen gør. Og at det blev til avisnyhed forleden, at mange af disse salater alligevel ikke er friske… 
… duh?

lørdag, november 12, 2016


Tillykke til min mor! 
Og i dag er det min mors 70 års fødselsdag. Og hun er et godt eksempel på det man siger med at 70 er de nye 60: hun er stadig sund og rask og klar til det meste. 
Tillykke! 🎂


fredag, november 11, 2016



Protesterne 
Sommetider fatter jeg ikke folk: Apple havde en emoji af en fersken der lignede en numse; de forbedrede den i den nyeste version til iOS 10.2, så den kom til mere at ligne en fersken. Og nu er der folk, der protesterer, da de foretrak numse-ferskenen…?


torsdag, november 10, 2016


Parkering 
Tillykke til Lissabon! Jeg har fornylig læst, at de får 3.000 flere parkeringspladser frem til næste år. Jeg kan sagtens forstå behovet for at bekæmpe forureningen, men så gør bilerne renere!; ting må fungere og offentlig transport 1) kan i forvejen ikke tage alle de passagerer de har i øjeblikket og 2) kan ikke bruges til alt, da de ikke er fleksible (og så vil jeg ikke engang nævne de talrige strejker og forsinkelser). Uheldigvis har Københavns Borgerrepræsentation kun en ting på hjernen: at afskaffe parkeringspladser i tusindtal :-(

onsdag, november 09, 2016


Bryllupsdag 
Det er helt utroligt, men i dag har vi sølvbryllup! 25 år men mange opture og få nedture og megen megen kærlighed, som jeg aldrig har troet jeg ville være privilegeret at komme til at opleve https://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v5/f6c/1/16/2764.png 
Vi havde ikke lyst til den helt store fest; så vi har kun inviteret lidt af den nærmeste familie ud at spise på et specielt sted.

tirsdag, november 08, 2016


Vand 
Jeg har allerede sagt her fornylig at jeg ikke er så god til at drikke vand; jeg glemmer det simpelthen, medmindre det er rigtig varmt. Men jeg bliver nødt til at ændre det. Fordi jeg læste forleden, at det er godt at starte dagen med et glas vand. Dette fordi vand renser organismen for toksiner hvis vi drikker det på en tom mave. Det hjælper at undgå nyreproblemer, urinvejsinfektioner og halsbrand. Og selv fordøjelsen bliver bedre. Og da vand om morgen jo sætter gang i fordøjelsen, mindsker det sultfornemmelsen hele dagen. Og det gør huden og håret smukke :-)

mandag, november 07, 2016


Træthed 
Det er sjældent, jeg ikke er træt, og det er ikke fordi jeg konstant har brug for ferie. Jeg læste forleden om 5 grunde til træthed: jeg drikker for lidt vand, så jeg kunne gå rundt og være dehydreret det meste af tiden. Jeg spiser heller ikke særlig meget kød, så det kunne velsagtens skyldes jernmangel. Jeg føler mig ikke stresset, men jf. hvad jeg har læst kunne det være tegn på stress. Men hvorom alt er, vil jeg slappe lidt af her i ferien Jeg håber i hvert fald ikke, at det skyldes en uopdaget hjertelidelse ej heller en urinvejsinfektion.

søndag, november 06, 2016


Tillykke! 
Min niece har fødselsdag i dag – tillykke, kære pige! Og ses senere ;-)

lørdag, november 05, 2016


Menuen efter 40 
Og hermed indrømme r jeg at jeg er over 40 ;-) Og efter 40 må man passe på osten, jf. hvad jeg har læst. Eksperterne råder til, at man spiser havregryn, som beskytter mod kolesterol og dannelsen af plak i pulsåren; kirsebær og tomater for antioxidanterne, som bekæmper gigt og cancer; mandler, som mindsker sukkerniveauet i blodet og modvirker sukkersyge; soyabønner, som udover også at mindske kolesterol styrker knoglerne; fede fisk, som med deres Omega 3 stabiliserer hjertet; og kylling, som er mager og rig på protein, hjælper med at holde vægten.

fredag, november 04, 2016


Fødselsdag 
Og vi starter ferien ved at fejre mig: tillykke til mig med fødselsdagen https://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v5/fb/1/16/1f388.png https://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v5/f84/1/16/1f381.png🎂 :-D

torsdag, november 03, 2016


Nedtælling
Kun en dag til endnu en omgang ferie! Som altid vil de bekomme mig sååååå vel :-D

onsdag, november 02, 2016


Løg 
Når jeg gerne vil have en god tudetur, er det godt at skrælle og hakke løg. Men har I nogensinde tænkt på, hvad det er ved løg, som fremkalder tårer? Jf. hvad jeg har læst, har løg nogle enzymer, der kaldes allinaser, som fremskynder de kemiske processer, som dannes når de møder løgenes svovlholdige aminosyrer, og det er denne fremskyndede kemiske reaktion mellem det ene og det andet som irriterer øjnene og aktiverer tårekanalerne, især de første 30 sekunders kontakt. Efterfølgende tilvænner øjnene sig og  falder til ro. 
For at undgå tårer er der nogle råd, man kan følge, fx at nedkøle løgene og at brug en skarp ligeledes nedkølet kniv.

tirsdag, november 01, 2016


M&M
M&Ms er den slags slik der altid er under udvikling.  Efter dem med farver og dem med peanuts i vil de næste år lancere en med karamel fyld.
Jeg foretrækker klassikerne.