Bøgen
Og omkring 1. maj springer bøgen ud. Se bare denne friske farve som et salathoved!
(foto: vida de praia)

Flere blomster
Omkring april-maj fyldes haverne med andre, mere farverige blomster, som den smukke fuchsia.
(foto: vida de praia)

Jordbær
For ikke at tale om sæsonens lækre frugt... som jordbær – mums!
(foto: vida de praia)

Picnic  
Og så snart temperaturerne tillader det, er en anden yndet aktivitet at spise ved vandet! :-D
(foto: vida de praia)

Balkonliv
Og såsnart temperaturerne tillader det, begynder jeg at tilbringe længere og længere tid på min elskede altan! ;-)
(foto: vida de praia)

Nyt liv
I begyndelsen af marts, når alle er ved at være desperate og trætte af vinter, begynder de første tegn på nyt liv at komme frem i haverne, så som vintergækkerne.
(foto: vida de praia)

Stedmorblomster
Andre små vindundere, jeg også må købe hvert år er stedmorblomster og violer.
(foto: vida de praia)

Forårscharme
Der er så mage fantastiske ting ved foråret i Danmark, at de skal ses. Så i stedet for at beskrive dem, vil jeg vise dem til jer ;-)
Der er for eksempel friske afskårne tulipaner, der kommer frem allerede i marts!
(foto: vida de praia)

Kampagne 

Gennem Facebook har jeg set og deltaget i flere interessante grupper og initiativer, eksempelvis den med at forbruge portugisiske produkter for at støtte den skrantende portugisiske økonomi. Men der er også virkelig dumme initiativer: forleden læste jeg for eksempel, at flere temmelig unge piger har lavet grupper for at finansiere deres brystoperationer, a al: «Donér penge til mine bryster og modtag et billede af resultatet».
…
Duh?! X-P

Blablabla

Man plejer at sige, at kvinder taler meget, men har I lagt mærke til, at det paradoksalt nok, er det mest de mandlige skuespillere, der har roller med mange replikker sammenlignet med de kvindelige? Nogen på University of Southern California kom i tanke om at undersøge det; de analyserede 100 af de mest sete film i 2008 og af de 4.370 roller med mange replikker havde mændene 67% af rollerne og kvinderne kun 33%. Ligesom der er flest mænd (92%) end kvinder blandt instruktørerne og manuskriptforfatterne (86,4%).

Underligt, ikke sandt? Hvorfor er det mon hovedsageligt mændene der har ordet?

Bar

Og om noget helt andet, ved I godt, jeg ynder originale alternativer. Forleden læste jeg så, at man i Belgien havde åbnet Toutou, en bar, hvor kunderne spiser rester fra gulvet, hopper på bordene og larmer helt enormt.

…

Det er en bar for hunde ;-D

Helligdag

Førhen må Danmark have været et så fromt og religiøst land, at der var flere officielle bededage, hvor landet standsede i flere timer flere gange om året for at bede sammen. Men så kom nogen i tanke om, at disse halve fridage var for dyre og ikke gavnede produktiviteten, så det blev besluttet at samle al officiel forbøn på én dag, Store Bededag, som altid falder på en fredag og er i dag.

Få overholder dagen med dens oprindelige form og funktion, vil jeg tro, men man har bibeholdt traditionen med Hvederne fra dagen i forvejen: da det før i tiden var meningen, også bagerne lukkede om fredagen for selv at kunne bede, bagte de om torsdagen disse bløde hvedeboller, der udmærket godt kunne holde sig til næste dag, især hvis de blev varmet op i ovnen. Bagerne lukker ikke længere alle sammen på Store Bededag, men alle spiser stadig lune Hveder med smør :-D

Sommerfugle

Jeg elsker sommerfugle, men jeg ved meget lidt eller intet om dem. Derfor fandt jeg det interessant at læse i avisen forleden en artikel med fakta om disse smukke og fascinerende insekter. Viste I eksempelvis, at sommerfugle er en af de største insektgrupper med 150.000 kendte arter i hele verden? Eller at deres latinske navn, “Lepidoptera”, betyder “skælvinger” og refererer til, at sommerfuglenes vinger er beklædt med skæl, som også giver dem farve? En sommerfugl har tusindvis af øjne og ser i alle retninger og har lugtesansen i følehornene, og kan registrere lugte på op til 5 km afstand. De lever i gennemsnit i en uge – og har med andre ord kun en uge til at formere sig ved at lægge æg – men nogle overlever kun i 10 timer og må have det rigtig, rigtig travlt med det hele ;-)

Bella Donna

I går åbnede e nyt hotel i Ørestaden, nærmere bestemt ved siden af Bella Centret, Hotel Bella, der med sine 23 etager og 814 værelser og 30 fleksible mødelokaler er det største hotel i Norden. Udover den fremtidsagtige arkitektur og æstetiske design, skiller det sig mest ud for at være Danmarks første hotel med en kvindeetage. Til 17. etage, som hedder Bella Donna, er det kun kvinder med et særligt kvindenøglekort, der har adgang. Og værelserne er indrettet feminint og tilpasset kvinders behov: i lyse farver, med masser af puder, panoramisk udsigt, dameblade, en dockingstation til iPod, spejle i fuld kropsstørrelse, planter. På badeværelserne et stort badekar, et XL brusehoved, en ordentlig hårtørrer og et spejl med forstørrelse til at anlægge makeup. Økologiske skønhedsprodukter, osv. I minibaren kvalitetschokolade, juice, champagne, vin og mineralsk vand. Og en lounge med caffe latte, friskpressede juicer, grøn te og muligheden for at købe strømpebukser og makeup.
Alligevel ville jeg da savne min elskede, tror jeg nok. Så jeg bliver næppe gæst på Bella Donna-etagen foreløbig ;-)

Tyve
Denne måned tager festlighederne ingen ende. I dag fejrer jeg 20 års kæresteri!!! Tyve år med megen lykke, venskab, nærhed og dyn kærlighed.

Jeg har bestilt bord til to på en fin italiensk restaurant… men… shhhhh: min mand ved det endnu ikke ;-)

Tak for disse fabelagtige 20 år, elskede. Og jeg er klar til de næste 20! ;-D

Anbefalet læsning

Der er bøger, og der er bøger. Jeg læser en del, men der er kun fra tid til anden, jeg har den lykke at falde over en fremragende bog. Og jeg har for nylig blevet færdig med en, som jeg anbefaler enhver, der gerne vil høre mig: den hedder “The Help” og er skrevet af Kathryn Stockett. Historien udspiller sig i Jackson, i staten Mississippi, i 1962 og beretter om livet og de urimelige vilkår de fleste sorte børnepassere og tjenestefolk levede under, ofre for datidens racediskrimination. Nogen som – paradoksalt nok – fik betroet nærmest at opfostre deres arbejdsgiveres børn, men samtidig levede under konstant mistanke for at stæle husets sølv og uden rettigheder i forhold til deres arbejdsgivere.

Vi følger tre fortællere: Aibileen, som har opfostret 17 hvide børn og på tragisk vis har mistet sin egen søn, Minny, en kok som ikke lægger noget imellem, og Miss Skeeter, en hvid ung kvinde, som vender hjem fra College for at opdage, hendes egen elskede børnepasser, Constantine, på uforklarlig vis er væk. I en tid med fuldkommen racediskrimination i en stat, der ikke tolererede den mindste tilnærmelse og håndhævede fordommene, bliver de tre veninder, og sidstnævnte interviewer den ene sorte tjenestepige efter den anden i al hemmelighed med henblik på at skrive en bog med fortællinger om deres mangfoldige historier med ømhed og hengivenhed overfor de børn, de opdrager, og ydmygelser og ondskab fra deres arbejdsgivere. Der er triste og oprørende passager og komiske passager, og den ultimative onde, Miss Hilly, fortjener alt det, der tilkommer hende… og så siger jeg ikke mere ;-D

…

En nyhed: indspilningen af novellen får premiere i USA i august!

Modeprinsessen

Og apropos fiffig læste jeg forleden, at Suri Cruise (på billedet), datter af Katie Holmes og Tom Cruise, allerede er modebevidst og ved, hvad hun vil have. Hun blev for nylig 5 år gammel, men det er flere år siden, hun er begyndt at tage på shoppingtur med sin mor iført højhælede sko, designerkjoler, øreringe, make up og mærketasker. Og det siges, det var hende, der planlagde sin egen femte fødselsdag.

Jeg ved imidlertid ikke, om jeg skal vælge som afsluttende bemærkning «Hun er da fremmelig, hva’?» eller «Det lyder bekymrende, hva’?»

2 år
I dag fejrer vores fiffige guddatter sin anden fødselsdag, og vi skal med til hendes fest i eftermiddag. Og jeg har på fornemmelse, det vil blive en tradition for os at medbringe hjemmelavet Arroz Doce, en berømt portugisisk risdessert… ;-D
Tillykke, skat! Og vi ses.
(foto: vida de praia)

Og sagaen fortsætter

Levende så Michael Jackson sit navn forbundet med utallige skandaler og polemikker, men han får ikke mindre opmærksomhed som død: jeg læste forleden, at flere fans er rasende pga. en ny skulptur i naturlig størrelse af King of Pop i London; med den portrætterer kunstneren Maria Von Kohler den episode for 8 år siden, hvor Jackson viste sin nyfødte søn Prince Michael II gennem et vindue flere meter over jorden i et hotel i Berlin.

…

Jeg forstår ikke, hvad det store ståhej går ud på: det er ikke bagvaskelse og viser heller ikke noget nyt…
(foto: Barcroft)

Tillykke til mig! :-D

I dag er det 20 år siden jeg kom til Danmark. Hvis der er en beslutning, jeg er taknemlig og lykkelig for er det at være kommet hertil. I begyndelsen var det ingen dans på roser: de tillod mig kun at opholde mig ultrakort i landet (3 måneder, som blev forlænget til 6 måneder af hensyn til min kommende mand), jeg fik ikke mulighed for at videreuddanne mig med det samme, sproget er svær at lære, osv. Men jeg faldt fint til og har et kanon godt liv!!!

Tillykke til mig med de 20 år på dansk jord! :-D

Forsinket 

Jeg har modtaget breve med en vis forsinkelse, og der er noget af min korrespondance, som er kommet frem til modtageren med flere dage på bagen end det var meningen. Men forleden læste jeg en, der slår alle rekorder: ved slutningen af marts modtog en amerikansk dame (på billedet) et postkort – utvivlsomt i sort-hvid, forestiller jeg mig – som hendes bedstefar havde sendt til hende… 46 år tidligere!!! Men, ret skal være ret, det er måske ikke engang postvæsenets skyld, for udover hendes meget karakteristiske navn – Vasilia Mazzotta – og hendes hjemby indeholdt postkortet hverken nok porto (ikke til 2011-priser, det er klart!…), adresse eller postnummer, der som bekendt er halvdelen af vejen og uden den… uhadada!… ;-D
…
Jeg spørger mig selv imidlertid, hvor det postkort mon har været i alle de år…

Sorte

Min bil er marineblå. Men da jeg ikke er dansker, ødelægger jeg ikke statistikken; for jf. hvad jeg har læst foretrækker danskerne statistisk set sorte biler. Eksempelvis er 37% af alle Ford-modeller solgt i Danmark sorte. Det samme gør sig gældende i Tyskland. I Frankrig og Italien foretrækker de creme-farvede biler, i Irland de sølvgrå, i Tjekkiet er det mere de blå og i Tyrkiet de hvide. Det er kun svenskerne, som er mere vovede, idet de ynder at købe orange biler ;-D

Semi-sommer

Jeg elsker det vejr vi har i øjeblikket! ;-)

(fotos: vida de praia)

Til mødrene
Jeg læste forleden, at en amerikansk virksomhed stiftet af en mor til to (!) har specialiseret sig i bl.a. salget af hvide- og rødvine til trætte mødre. Produktet hedder “MommyJuice” (overs.: “Mor-Juice”). Fordi det er et hårdt fuldtidsarbejde at være mor, og man har brug for støtte. Og åbenbart bruger de endda L’Oreals slogan: “MommyJuice – fordi du fortjener det”.
Ha ha ha ha ha. Hvad finder de amerikanere ellers på næste gang? Et “serum” til stressede sygeplejersker? :-D

Mere af samme skuffe
Og når man siger at bruge banan som materiale, kunne man ligeså godt sige bodypaint generelt, og læbe-bodypaint i særdeleshed. Jeg læste også i avisen forleden, at Paige Thompson, en 21-årig bodypainter står foran spejlet og maler forskellige figurer på læberne – en panda, en bi, en ræv, en krabbe, Pichachu fra Pokémon osv. – som hun så fotograferer og lægger ud på sin blog, “Viridis-Somnio”.
Det siges hun har fået en del fans og dannet mode.

Bananas
Sommetider ved jeg ikke engang, hvad jeg skal tænke, når jeg øder andre folks mere anderledes interesser. Forleden læste jeg eksempelvis i avisen, at den 23-årige japaner Keisuke Yamada fandt på at lave “skulpturer” af kendisser i bananer. Kun ved hjælp af en lille ske og en tændstik har han lavet Elvis og andre og for nylig endda det britiske royale brudepar (på billedet), og han bruger altid samme procedure: han modellerer skulpturen og tager et billede deraf for herefter at spise den kunstfærdige banan.
…
Men hvordan i alverden kom han mon i tanke om at arbejde med banan???

Og mere
Jeg refererer fortsat bogen fra i går, og må sige, de psykologiprofessorer viser sig at være lige efter mit hjerte; de gav nemlig andre interessante råd til et langt liv: de skrev eksempelvis, at hvis du hader at gå i fitnesscentret, så lad være – da du hurtigt vil miste motivationen. Det er trods alt bedre at finde en motionsform, man nyder mere, om det så er havearbejde eller at gå tur med hunden. Og et godt ægteskab kan bidrage til et langt liv, ligesom et dårligt kan forkorte livet med adskillige år. Men et tilfredsstillende singleliv er tilsyneladende lige så sundt som et lykkeligt ægteskab. At være optimist er ikke tilrådeligt, da man vil være mere risikovillig. Og at erstatte menneskelig kontakt med et kæledyr er slet ikke godt; de er at foretrække at involvere sig i andre menneskers liv, især hvis det samtidig indebærer at give en hjælpende hånd.

Kan det være muligt…?
Jeg prøver at leve et så ubekymret liv som muligt, da jeg hader bøvl og altid har haft på fornemmelse, det var sundere. Men forleden var der en overskrift i en af landets største aviser, som næsten fik mig til at falde ned af stolen: der stod, at bekymrede mennesker lever længere.
…
???
Dette ifølge en ny bog, “The Longevity Project”, af psykologiprofessorerne Howard Friedman og Leslie Martin, der tog udgangspunkt i en undersøgelse ang. vaner, som fulgte 1.500 amerikanere siden 1921 og indtil de døde. De skriver bl.a., at stress ikke nødvendigvis er så skadelig, hvis den betyder, man elsker at arbejde, og tendensen til at bekymre sig ligeså; hvis der vel at mærke er tale om produktive bekymringer om ting, vi har kontrol over.
Ah, nu forstår jeg det! :-D

Tvivlspørgsmål
Forleden sad jeg i Metro og lagde mærke til to gutter, der sad på hver deres side af vognen og lyttede til musik. Og jeg bemærkede noget iøjnefaldende: er der nogen der kan forklare mig, hvordan det kan være, at desto mindre afspilleren bliver, og de mindste Ipods er virkelig bittesmå, desto større ”ørebøfferne” synes at være? For det virker umiddelbart ikke spor logisk…

Breaking news
Det er blevet bekræftet og meddelt af præsident Barack Obama for få timer siden, at det på en eller anden måde er lykkedes de amerikanske tropper at slå ihjel Osaba Bin Laden, opmuntreren af terror og den store ansvarlige for 11. september.
Jeg glæder mig over, verden i dag er blevet et lidt sikrere sted at være… og at det nu er slut med de makabre videobånd ;-D

1. maj
En fabelagtig Arbejdernes International Kampdag til alle jer! Og som det allerede er tradition, i stedet for at demonstrere, skal jeg nok spadsere og nyde livet sammen med min bedre halvdel ;-D