søndag, januar 31, 2021

Belønningerne 
Da at passe på miljøet tydeligvis ikke er motivation nok til at genanvende, har rådhuset i Cascais, Portugal, fundet på at belønne de borgere, der genanvender emballagerne fra drikkevarer med diverse præmier som udflugter, billetter til museer, adgang til træklatrings faciliteter, hesteridning osv., osv. For at se om det øger folks motivation. Pilotprojektet hedder iREC, Innovere Recycling.'
Det lyder dyrt, men ros for indsatsen.

lørdag, januar 30, 2021

Kvinder
Forleden læste jeg om Kihnu og Manija, to matriarkalske øer i Riga-bugten. Matriarkalske på den måde at det er kvinderne, der udfører de fleste opgaver: de er landmænd og ledere, opdrager børnene, laver mad, reparerer traktorerne og tager sig af huset og dyrene praktisk talt alene, da mændene er fiskere og sæljægere, og flere er omkommet i havet. Derfor er de få og for de meste er de ude.
Disse gæve kvinders hverdag er blevet dokumenteret og fotograferet gennem 11 år af nordmanden Anne Helene Gjelstad, som lige ha trykt hendes studie i fotobogen Big Heart, Strong Hands.

fredag, januar 29, 2021

Bobler 

I næsten et år har der ikke været live koncerter grundet pandemien. Derfor har det nordamerikanske rockband The Flaming Lips givet sig til kreativiteten og opfundet individuelle gennemsigtige beskyttende bobler for at kunne optræde for et publikum, fornylig i Oklahoma: hver deltager er inde i en kapsel udstyret med højtaler, en fane, et håndklæde, en flaske vand og skilte med “Jeg har brug for at gå på toilettet” og “Det er varmt herinde”, som de fremviste til stedets medarbejdere, som hhv. fulgte dem til toilettet, selvfølgelig med mundbind på, eller fyldte deres boble med frisk luft.
Hver boble er stor nok til, der kan være tre dansende mennesker derinde, så det bliver nok ikke så klaustrofobisk som man ellers kunne forestille sig.

torsdag, januar 28, 2021

Slukke for 

Med adgangen til teknologien, er arbejdslivet svømmet over til privatlivet med e-mails efter arbejdstiden, i weekenderne og i ferien og forventningen om at de bliver besvaret efter arbejdstiden, i weekenden og i ferien. Jeg siger ikke, der ikke er noget gavnligt ved fleksibiliteten, men på et tidspunkt bliver man nødt til at slukke for det, eller så bliver man udmattet og udbrændt (det som på nydansk hedder “burnout”). Og endelig kommer der et intelligent direktiv fra Bruxelles for at forebygge det og genvinde retten til tiden til familien og sig selv.

onsdag, januar 27, 2021

Selvstændige huse 

For dem der er kommet i den såkaldte tredje alder og ikke bryder sig om tanken om at komme på plejehjem har jeg fundet ud af, at der et par steder i Portugal er blevet etableret sociale landsbyer beboet udelukkende af ældre mennesker. Hver har deres hus med mindst soveværelse, badeværelse og køkken og en have og omkring huset skov. Man passer sig dagligdag og som i landsbyerne kender alle hinanden. Huslejen ligger mellem 100 og 850€ afhængig af hvad folk har råd til.
Alle vinder: de ældre bibeholder deres værdige, selvstændige liv, og områderne, som jo var ved at blive affolket, får liv igen.
Jeg håber dette initiativ bredder sig til flere områder.

tirsdag, januar 26, 2021

At overleve nedlukningen bedst muligt

Der er dem der lider mere under nedlukningen end jeg; ok, jeg savner min familie, som jeg nu ikke har set i mere end et år, og jeg savner at kunne ses med mine venner. Og at tage ud at spise, gå i biffen, osv. Men jeg tror, at jeg er mindre påvirket af det, fordi jeg ikke er hjemsendt, da jeg har været på arbejde hele vejen igennem. Og når jeg kommer hjem, tror jeg det hjælper enormt at være gift, da vi jo er to, og ægtefolk som bekendt er lykkeligere og mere afbalanceret både fysisk og meltalt end singlerne.
Så mit råd er… bliv gift 😉

mandag, januar 25, 2021

Undlade at stemme til præsidentvalget
Det er første gang i mit myndige liv, jeg bevidst undlader at stemme til et valg. Jeg som almindeligvis betragter det som et privilegium og en demokratisk borgerpligt at stemme. I en tid med pandemi, hvor myndighederne appellerer til, vi bliver hjemme, kunne jeg ikke forsvare at tage til ambassaden for at afgive min stemme i stemmeboksen. Ligesom jeg fordømmer de portugisiske myndigheder for ikke at have udskudt valget, eller i det mindste have skabt muligheden for elektronisk stemmeafgivning, og for at fortsætte med valgkampen over hele landet på et svært kritisk tidspunkt, hvor der dør 9 mennesker i minuttet i Portugal smittet med COVID-19. det er simpelthen uansvarligt!!!

søndag, januar 24, 2021

Sød tand
Efter min ode til chokolade vil I ikke tro, jeg ikke har en sød tand, men det er altså sandt: jeg har det fint uden kager og cookies. En chokoladecookie på 1 kg., som den The Paddock, et australsk bageri nu har på menuen, lyder kvalmende. 
Den koster 370 kr. og må bestilles dagen forinden for at være klar på dagen.

lørdag, januar 23, 2021

Chokoladebrunch
Peter Beyer tilbyder en lækker chokoladebrunch: chocolate spread, pålægschokolade, jordbær dyppet i både ruby og mørk chokolade, æblerøget cheddarost, trøffelsalami, flamberet grape med kakaonibs, skyr med hjemmelavet chokolade müesli og sæsonens dragémandler serveret med hjemmebagte surdejsboller og knækbrød. Jeg har ikke smagt den men ville bestemt ikke være ked af at smage den, da jeg kun kan forestille mig den er chokoladelækker!

fredag, januar 22, 2021

Blomsterlego
Lad mig sige med det samme, at jeg elsker Lego. Det er det mest geniale legetøj i verden og så alsidigt, at der er utallige kombinationsmuligheder.
Nu har firmaet lanceret en botanikkollektion. Fordi blomster og planter som bekendt får os til at slappe af 
🌸🌹🌷🌿

torsdag, januar 21, 2021

Ost Elskernes Dag 

Hvis bare jeg havde vidst, at det i går var Ost Elskernes Dag!... Dagen hvor man fejrer de tusinder og atter tusinder af forskellige oste i hele verden: lavet af komælk, gedemælk, fåremælk, friske oste, modnede oste, smørbare oste, tørre oste som emmentalerne. I skiver, i firkanter, i lunser, i mellemmadder for sig eller i godt selskab med skinke, et salatblad, en skive ost og krydret kun med oregano eller frisk basilikum. I salaten eller smeltet ovenpå pizzaen eller lasagnen.
Nu blev jeg virkelig sulten! 😋

onsdag, januar 20, 2021

Tak
I går fejrede man Takkens Internationale Dag. Men... ligesom med julen burde den fejres hver dag 😉

tirsdag, januar 19, 2021

Romersk Lissabon 

I 138 f.Kr. ankom romerne til Olissipo, det område vi i dag kalder Lissabon. Til dem er der interesseret i at udforske den romerske Lissabon, har jeg fundet en hjemmeside, som viser alle spor og foreslår turruter. Og man kan også finde flere historiske rekonstruktioner og videnskabelige artikler.

mandag, januar 18, 2021

Detaljer
I torsdags blev den første vaccine mod COVID-19 fra Moderna givet i Danmark. Jeg så nyheden i tv-avisen. Gær dog hvilken detalje jeg fæstnede mig mest ved... lægens imponerende fletninger 😁

søndag, januar 17, 2021

Muterede enzymer
Hvis jeg siger “bakterielle muterede enzymer” hvad er jeres umiddelbare reaktion? Jeg er sikker på, det ikke er entusiasme… betænkelighed måske…? Forskere ved det Videnskabelige fakultet ved Universitetet i Porto, i Portugal, i samarbejde med laboratorier i Barcelona og Stockholm, er imidlertid lige præcis i gang med at undersøge det i et forsøg på at accelerere nedbrydningen af plastik, og åbenbart er den slags bionedbrydning fuldført af enzymer produceret af bakterien
Ideonella sakaiensis ultrasikker og effektiv overfor ftalater, og dermed beskytter man miljøet mod affald fra plastflasker o.l.

lørdag, januar 16, 2021

iBrød 

I Portugal har man fået iBrød (iPão). Et initiativ som startede i 2019 og virkelig tog fat midt i pandemien, og som udbringer frisk brød til hjemmene hver morgen mellem kl. 6 og 9. Det var Pedro Marques (på billedet), entreprenør af ånd, oppe i Nordportugal ved Vila Nova de Famalicão der etablerede platformen og udover de 32 bydele i nærområdet, servicerer han nu flere andre byer omkring Porto. Og udover brød leverer de efterhånden også konditorvarer, i alt har de 200 produkter til rådighed. Man bestiller for 4 uger og bestillingen fornys automatisk.; efter anden 4 ugers periode er det muligt at ændre bestillingen eller helt at afbestille.
Han påtænker at udvide også til Lissabon, og det kan blive muligt ligeså snart han har funder bagerpartnere.
En fremragende løsning under nedlukningen.

fredag, januar 15, 2021

Tre i et 

Der var engang et hus i Gondomar i Portugal, som da man skulle til at bygge det om, opdagede faktisk bestod i tre små separate huse på en sten blot med fælles tag. De fjernede taget og nu er Casa Rio, opkaldt efter den familie der ejer det, forbundet som eet hus i tre planer med fælles fundament, som også er gårdsplads. Ombygningen tog 2 år og det stod klar i 2020.

torsdag, januar 14, 2021

Far
verig
Jeg læste forleden om en iransk ø, Ormuz, som af åbenlyse grunde også kaldes Regnbue Øen, hvor husene er bygget og malet i farver, som passer godt ind i det omgivende miljø.
Hvor ville jeg ønske, at arkitektur i langt højere grad bevidst ville passe godt ind i det omgivende miljø.

onsdag, januar 13, 2021

“Levitation” 

Et eller andet sted i Erikgsberg Sverige “leviterer” et anderledes hus, SynVillan (overs.: Illusions-villa), bygget på stolper, så dyrene kan gå frit nedenunder. Og da det har et vindue på gulvet, er det en slags udkigspost, hvor naturen uforstyrret kan observeres.

tirsdag, januar 12, 2021

Langt liv med skønhed 

En ting er et langt liv, noget andet er hvordan vi ældes. Og som bekendt er der fødevarer med anti-ældnings egenskaber, som beskytter cellerne mod at ældes, fx gennem antioxidanter, proteiner og vitaminer. Lad os sige, de praktisk talt få tiden til at gå tilbage ved at forynge cellerne. Eksempelvis broccoli, spinat, tomater, avokadoer, gulerødder, champignoner, blåbær, granatæbler, appelsiner, nødder, oliven og olivenolie, fede fisk som laks, røde peberfrugter, koriander, mørk chokolade, yoghurt og havregryn.
Spis dog!

mandag, januar 11, 2021

Hemmeligheden bag et langt liv

Vi har tidligere berørt emnet og de forskellige teorier de ældste mennesker i verden har som forklaring på deres lange liv. Mange teorier involverer eksempelvis afbalanceret kost, motion eller ikke at have uvaner. En ny undersøgelse har imidlertid afsløret et element, der kunne være endda mere afgørende end de øvrige, hvad en lang livslængde angår: at have en mening med livet.

søndag, januar 10, 2021

Nåde 
Jeg elsker fortællinger om individer, som gennem deres holdninger og handlinger gør en forskel.  Som betjent Matt Lima (på billedet), i Massachusetts, USA. Få dage før jul blev han tilkaldt til at undersøge madtyverier i et supermarked. To kvinder var mistænkt for ikke at registrere alle varer ved kassen. Da de blev spurgt, indrømmede de forbrydelsen, som de forklarede grundet økonomiske vanskeligheder og et ønske om at give familien en ordentlig julemiddag.
Betjent Lima var selvfølgelig nødt til at formene dem adgang til supermarkedet igen men blev så berørt af deres fattigdom, han gav dem 250 dollars af egen lomme til at betale for maden på et andet supermarked.

lørdag, januar 09, 2021

Stærke farver

Kunstneren Cheryl Teo fra Singapore kan li’ at arbejde med diverse materialer, helst farverige, og med sin hobbykniv, saks og lineal skaber hun i timevis, som I kan se, miniature vidundere. Sande papirskulpturer kommer ud af hendes Lulo Paper Studio.

fredag, januar 08, 2021

Hæderligheden
Man får sommetider indtryk af, at folk før i tiden var hæderligheden selv, og at der i dag er tyveknægte allevegne. Det er mediernes skyld, som vælger at publicere visse nyheder. For i virkeligheden er det blevet bevist i en undersøgelse gennemført af amerikanske og schweiziske forskere i 40 lande, inkl. Portugal, at hvis nogen finder en glemt eller tabt pung, er folk altovervejende tilbøjelige til at returnere den med pengene i; og jo flere penge, der er i, desto større er sandsynligheden for, den bliver returneret. Fordi det er de færreste, der vil se på sig selv som tyve.

torsdag, januar 07, 2021

Projekter
Der er projekter, som mindst er absurde. Com det fotografen Claire Rosen har på Instagram under profiltitlen @ followthemouse, hvor hun portrætterer en lille “eventyrlysten” hunmus. Normalt en angiveligt undervurderet skabning, er tanken at udfordre stereotypen ved at tage hende rundt flere steder i verden – den afrikanske savanne, Mellemøsten, etc., som en frygtløs rejsende.

onsdag, januar 06, 2021

Hellige Tre Konger 

Og med Hellige Tre Kongers dag afsluttes juletiden. Jeg tænkte på at markere lejligheden med kunst fra Alentejo i Sydportugal, en julekrybbe med lokale farver og motiver lavet i Estremoz, og som betragtes Som Verdens Kulturel Arv af UNESCO.

tirsdag, januar 05, 2021

B
olo Rei
Jeg har stadig 2-3 skiver Kongekage til imorgen! 😋
(foto: vida de praia)

mandag, januar 04, 2021

Knus
Og om lidt vil vi igen kunne givee krammer og omfavnelser, ikke det der halløj med albuen! 😀

søndag, januar 03, 2021

Efter tur 

Jeg kan næsten ikke vente på, det bliver min tur!!!!! 💉 😉

lørdag, januar 02, 2021

Fisk

Se lige denne sjove fisk. Ser den ikke ud til at have et smilende ansigt? 😁

fredag, januar 01, 2021

 

Godt nytååååår! 
2020 er forbi! Endelig! Godt nytååååår!