Anti-stress
Jeg var for nylig på et kursus om stress, og hvis jeg troede, jeg vidste alt der var at vide om emnet, tog jeg fejl, da der er mere til stress end man tror. Blandt andet lærte jeg, at hvis et system er stresset, er man hverken dysreguleret eller i ubalance men faktisk alt for reguleret og i balance, og de reaktioner, vi kalder stress er konsekvensen af eller prisen for at blive ved med at opretholde ligevægt i en uendelighed overfor for store belastninger og krav ved brug af mekanismer, som blev skabt til at håndtere kortvarige stressende situationer; som ikke er spor skadelige for helbredet på kort sigt men bliver det, når man anvender dem vedvarende.
Men hvordan kan stress undgå at blive en permanent tilstand? Nå, ifølge eksperterne, hvis vi i hvert fald taler om arbejdsrelateret stress, er det ikke tilstrækkeligt at have et rimeligt antal opgaver; derudover er det nødvendigt at disse opgaver giver mening for den enkelte, hvilket jo hjælper en med at forblive motiveret. Og det er vigtigt som medarbejder at have en vis indflydelse på sine arbejdsbetingelser og de beslutninger, der træffes (“diktaturer” dur således ikke), og at der er en høj grad af forudsigelighed, hvor kommunikation spiller en stor rolle. Gode kollegaer er værdifulde i denne sammenhæng, da et godt arbejdsmiljø, støtte, samarbejde og en fællesskabsfølelse er altafgørende. Og anerkendelse fra kollegaer og ledere er heller ikke at forglemme. Så skal det nok gå :-)
…
Aaah: det er derfor jeg sjældent er stresset!… ;-)

Mere stress eller mindre stress
Vi har talt utallige gange om stress, som muligvis er det mest alvorlige helbredsproblem i vore dage, og som sikkert – fejlagtigt eller ej – er den mest anvendte betegnelse til at beskrive manges arbejdssituation.
Efter at have fulgt 10.000 offentligt ansatte gennem en årrække har en gruppe britiske forskere offentliggjort resultaterne af deres undersøgelse i European Heart Journal. De fandt nemlig ud af, at sand stress er en farlig tilstand, idet den påvirker det endokrine system ansvarligt for at udløse diverse hormoner i blodstrømmen og de centre i hjernen, som kontrollerer hjertet, og at forebyggelse derfor er altafgørende. For mig at se er nøgleordene i denne kontekst: realisme omkring ambitioner og prioriteter, personlig, arbejdsmæssig og økonomisk stabilitet, mange pauser, at be’ om hjælp, hvis det er nødvendigt, at lære at sige nej, at prioritere søvnen, at dyrke sport og den slags – med andre ord: intet nyt, vel?

Udnyt ferien godt – helst uden stress og med meeeeegen hvile! :-)

Og stadig apropos stress...
Beklager at jeg gentager mig selv, men i går glemte jeg at nævne en anden vigtig aspekt om stress: det ser ud til at kvinder er mere modstandsdygtige overfor stress end mænd (surprise, surprise... NOT!) selvom kvinder ofte har en betydelig mere krævende hverdag. Det var hvad en gruppe britiske forskere ledet af professor Cary Copper fra Lancaster University, som studerede adfærdsmønstre overfor stress hos 2.200 britiske mænd fandt ud af. Dette skyldes muligvis ganske enkelt, ar mænd har det med at give den som de stærke og undgår at udstråle ethvert tegn på svaghed, hvilket forhindrer dem i at gå til lægen eller be’ om hjælp i tide. I stedet for vil mange (1 ud af 3 i denne undersøgelse) drukne deres sorger i bunden af en flaske brandy, hvorved der skabes stadig større problemer som depressioner og aggressive udbrud.
Med andre ord: kvinderne taler og græder og bliver lettet, og mændene drikker som bare pokker og ender med ikke at løse det store. Sik’ et stress!…
(foto: Helen King/Corbis)

Pas på stress!  

Man plejer at sige, at kæledyr bliver som deres ejere. Og jf. hvad jeg har læst, er det virkelig sådan i forhold til stress: f.eks. hunde er tilbøjelige til at blive smittet af deres ejers nervøsitet og stress. Hvilket ikke betyder, at stressede folk ikke bør have hund – tværtimod: hunde synes at lette stress – men ejeren skal være forsigtig med sin adfærd, når vedkommende er sammen med huden, så for negative følelser ikke gives videre. 

Jagten efter det perfekte liv
Stress: kroppens reaktion på fysisk og psykisk overbelastning (og ifølge WHO den mest udbredte lidelse i 2020).

I en tid som den postmoderne, vi lever i, med fragmenterede og modsatrettede virkeligheder, er det blevet stadig vigtigere for den enkeltes velbefindende at kræve og gå efter det perfekte liv, at skabe en perfekt og tilfredsstillende hverdag og virkelighed: drømmejobbet med de spændende udfordringer og den gode løn, en harmonisk familie, velopdragne, intelligente børn med sunde interesser, en stor smart bil, et hus som kunne være taget ud af Bo Bedre og eksklusive fritidsinteresser og rejsemål.
Jeg finder intet forkert i de ambitioner og drømme, som også lever i bedste velgående hos mig. Men på et eller andet tidspunkt er man så presset, at man begynder at lide af stress, hvilket er meget lidt sundt, men desværre også en attråværdig og prestigefyldt situation eller tilstand, som efterhånden rammer mellem 50 og 70 procent af befolkningen i alderen 24 til 44 år. Er det ikke rigtigt, at det sommetider bliver velanset at kunne sige ”øj, jeg er så stresset”? Og man tænker ikke, at man risikerer at få alvorlige helbredsproblemer fysisk såvel som psykisk på sigt.
På det hospital, hvor jeg arbejder, ser jeg talrige depressioner og nervøse lidelser udløst af normal livets stress. Derfor er jeg meget bevidst om de skadelige følger af stress. Det mærkelige er, at det ikke får mig til at leve et mere enkelt liv eller stille mere rimelige krav og idealer. Hvordan kan det egentlig være? Indlæringen har vanskelige kår…
(foto: kendila @flickr.com)

Kampen mod stress

Det er lidt tid siden jeg sidst var forbi for at give et lille helseråd. I dag skal vi tale om forebyggelse af stress, et problem der plager flere og flere i vores samfund. Jeg læste forleden, at man i Sydamerika har nogle bær, açaibærrene, som hjælper kroppen med at bekæmpe stress, takket være det høje indhold af anthocyaniner og flavonoider, der styrker immunforsvaret og cellerne.
Det største stressmoment er, a de er temmelig sjældne, så de bliver ikke ligefrem nemme at finde… ;-)

Stress

Man taler meget om stress og hvordan den skal bekæmpes på bedst mulig vis. Hidtil har man tilrådet sygemelding, men jf. "Tag på arbejde - fra sygemelding til samarbejde", en bog der netop er udkommet skrevet af to af mine bekendte, som er psykiatere, er løsningen ikke at forlade arbejdspladsen for en stund men snarere det modsatte: at blive og lave det, man kan magte. Fordi en sygemelding ender med at gøre os mere syge, da man bliver isoleret fra kollegaerne og risikerer at blive deprimeret og i sidste ende at miste sit job, hvis sygemeldingen forlænges. Mens at blive ved med at få passende udfordringer, selvfølgelig, i det omfang man magter dem, hjælper os til hurtigere at blive raske. Desuden er stress ikke individets problem men arbejdspladsens som helhed, og derfor må den løses kollektivt ved at lave relevante ændringer på arbejdspladsen.

Kur mod stress?

Det siges at dyr i fangenskab sommetider lider af betydelig stress. Og tilsyneladende er blæksprutter ingen undtagelse, så for at give dem en hånd (he he he… kan I se ordlegen – blæksprutter og en hånd?…) i kampen mod stress og samtidig med henblik på at studere, hvorvidt dyrene har en dominant fangarm eller er ”octidextre” har man siden sidste måned i flere akvarier i Europa stillet Rubiks terninger og andre legetøj til rådighed for dem. Observationerne vil blive registreret dels af publikumet, som ved indgangen vil få udleveret en formular med diagram af fangarmene, og dels af dyrepasserne ved spisetiderne.

Blæksprutterne har angiveligt så mange nerveceller i fangarmene, at man skønner, de i høj grad tænker med dem. Og jf. erklæringer fra Claire Little, en ekspert i “blæksprutologi” ved Weymouth Sea Life Centre til avisen Independent er denne undersøgelse revolutionerende, for hvis man nu finder ud af, at blæksprutterne foretrækker en af siderne, vil denne viden kunne bruges i et forsøg på at reducere deres stressniveau eksempelvis ved at made dem fra deres yndlingsside eller stimulere dem mere fra den side. Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort til efterår.

Og selvfølgelig har ovennævnte blækspruttefreaks et lille håb om, at dyrene er så intelligente, at de udover at lege med terningen kan løse den.

Det er sjovt… Rubiks terning har, som jeg tror, jeg tidligere har nævnt, altid stresset mig så meget, at den ikke ville være nogen kur!… Men jeg er heller ikke blæksprut…
(foto: bpns.co.uk/Herve Lavigne/iStockPhoto og GNU: Booyabazooka)

De andres stress

Som bekendt kan stress bidrage til at man tager på i vægt, fordi man er tilbøjelig til at trøstespise. Men vidste I, at andres stress har den samme effekt? Jf. hvad jeg har læst er det er fænomen, der især går udover kvinder: hvis din mand er stresset, risikerer du at tage på. Det er som om kvinder har brug for at trøstespise for at holde en ulykkelig mand ud ;-)

Antidepressiv behandling
Glem alt om antidepressiv medicin, psykoterapi, at spise bananer og andre madvarer rige I serotoninfremmende stoffer. Den nye og efter sigende effektive behandling for klinisk depression , i hvert fald hos unge, består i at høre heavy metal (go figure!…). Dette jævnfør resultaterne fra undersøgelserne af en gruppe engelske forskere. De konkluderede, at høj, hård, aggressiv musik er en strålende måde at afreagere på og frigive negativ energi og stress – selv for folk, der ikke nødvendigvis er fan af heavy metal.
Lad mig slå fast med det samme, at det tvivler jeg meget på såvel privat som fagligt. Jeg vil ikke lyde fordomsfuld, men megen heavy metal (i hvert fald for det utrænede øre) lyder som støj, og støj fører netop til stress og negative følelser.
For ikke at tale om, at heavy metal fans aldrig har forekommet mig særlig glade eller psykisk sunde, mere indadvendte og indignerede.
Og for at frigive negativ energi og stress uden at udsætte sig selv for støjforurening (beklager hvis jeg træder nogen over tæerne men altså…), er det måske bedre at smække med døre eller slå på puder, eller hoppe op og ned i sengen eller sådan noget.
Hvad synes I?

Jeg keeeeeeeder mig!…
I disse år taler man så meget om arbejdsrelateret stress, at man kunne få indtryk af, at det er det eneste problem som rammer arbejdsmarkedet og befolkningen som helhed. Men hvis vi kigger videnskabeligt på det, er det ikke engang sandt, da diagnosen kræver tilstedeværelsen af sjældne og temmelig ekstreme fysiske og psykiske symptomer. Så man kan sige, vi næsten alle har meget at lave, men kun en lille brøkdel lider decideret af stress.
Selv da er der plads til forbehold og rettelser: jeg læste for nylig, at det ikke engang er sandt, at vi næsten alle har for meget at lave og bunkevis af udfordringer. Mange mennesker, præcist 10% af arbejdsstyrken lider angiveligt af kronisk kedsomhed på grund af manglende udfordringer. Kan I forestille jer det?! Det siges, at det kan være pga. kedsomhed, at man tilbringer tiden med private gøremål i arbejdstiden som telefonsamtaler med vennerne, private mails o.l. Ifølge Philippe Rothlin og Peter Werder, de to schweiziske forfattere til bogen ”Diagnosis Boreout: how a lack challenge at work can make you ill” (”Diagnose Boreout: Hvorfor man bliver syg af at have for lidt at lave”) , som opfandt begrebet eller diagnosen ”boreout” (altså kedsomhed), giver det så megen prestige at kunne klage over stress, at det er tabubelagt at sige det modsatte, nemlig at man keder sig og ikke har nok at lave på arbejdet.
Flere ”enkle” spørgsmål hjælper med at stille diagnosen og undgå eller læse kronisk kedsomhed:
- Hvorfor keder du dig?
- Skyldes din kedsomhed det, at du har for lidt at lave, er overkvalificeret i forhold til de opgaver, du udfører, eller har det forkerte job?
De kan sige hvad de vil, ok det kan være, jeg ikke ligefrem er stresset, men jeg har mere end rigeligt mellem hænderne…
(foto: Kiki-Follettosa @flickr.com)

Stress feder
I modsætning til hvad man kunne forvente, har jeg hørt at stress gør os tykkere og tykkere. Hvorfor? Måske fordi stress gør os sultne og får os til at vælge alt muligt dårligt – sødesager, fede sager og saltede sager. Det var i hvert fald hvad en gruppe forskere ved Ball State University har fundet ud af. En og halvfems procent af de adspurgte i undersøgelsen havde den intention at spise sundt i særlig stressede perioder – men som man siger er helvedet fuld af gode intentioner, så af disse var der kun 51 %, der rent faktisk formåede at træffe de sunde valg, når de var stressede.
Så det må betyde, at afslapning er en fantastisk slankekur, ikke?... Stod det op til mig, ville jeg tage ferie allerede, he he he, for helbredet – og vægten – er ikke til at spøge med :-)

Stress, hvor tvinger du til meget
Forleden dag talte jeg om stress, om hvordan det moderne liv med forskelligartede ambitioner skaber den hos en stadig større del af den voksne befolkning. For nylig så jeg dog dokumenteret, hvad jeg i forvejen havde kendskab til (endda uden at have grund til at klage, da jeg ikke har børn, og vi herhjemme altid har delt opgaverne mellem os): at stress rammer især kvinderne, som synes at have et fremherskende gen for at påtage sig ansvar. Vi har som ambition at have en karriere for at udnytte vore potentialer og vore intellektuelle, kreative, organisatoriske m.m. evner. Samtidig har vi et stort ansvar i familien – overfor mand, børn, måske sågar en aldrende slægtning, der ind i mellem kræver lidt opmærksomhed. En husholdning og et hjem at passe, aftensmaden der skal laves, tøjet der skal vaskes og ordnes. Og vi føler endda ansvar for at holde kontakten med venner og slægtninge.
Og hvordan kan man prioritere mellem lige vigtige områder? En umulig opgave. Resultat: et liv med 130 km i time, og sommetider negligeres de mere personlige behov: for hvile, en plejende ansigtsmaske, at sidde uforstyrret med en kop te og en bog, en times træning; alt sammen gode ting, som kunne modvirke de skadelige effekter af vores moderne livs travlhed.
Og lange køer til diverse stresskurser, der efterhånden udbydes af gud og hvermand.
(foto: Micapixel @flickr.com)

9 råd til at leve længere
I kender jo min forkærlighed for statistikker og meningsmålinger. Lige for nylig læste jeg en temmelig interessant af slagsen. Og gør jer klar, for jeg vil nu afsløre overfor jer hemmeligheden til at leve længere – hverken mere eller mindre:
1) Sov ikke for meget: ifølge et studie publiceret i februar 2002 i den anerkendte tidsskrift Archives of General Psychiatry, kan det at sove for meget mindske levetiden. Forskerne fandt ud af, at dem der sover mere end otte timer per nat havde en signifikant højere dødelighed. Men det betyder ikke, at dem der konsekvent kommer hjem i de små timer fra at feste har noget at grine af: undersøgelser har nemlig vist, at dem der sove mindre end fire timer per nat løber samme risiko. Dem der sover mellem seks og syv timer per nat havde den højeste levetid.
2) Vær optimistisk: i en artikel publiceret i august 2002 i Mayo Clinic Proceedings konkluderede en gruppe forskere, at optimister løber 50% mindre risiko af at dø for tidligt i forhold til pessimister. Forklaringen herpå er sandsynligvis, at hvis man forholder sig positivt til livet, bliver man mindre påvirket af stress, er bedre i stand til at håndtere modgang og derfor sundere. Derudover er optimisterne tilbøjelige til at have et lavere blodtryk, hvilket muligvis også kommer af den måde, hvorpå dem, der tænker positivt, reagerer overfor stress.
3) Dyrk mere sex: det er mere end bevist, at regelmæssig sex holder os sunde og derfor forlænger levetiden. Men jf. forskerne på området, er det ikke den biologiske reaktion på sex, der holder os i livet i flere år men det, at hvis man har tid til at opretholde et intimt forhold, er man mindre stresset, lykkeligere og mere afslappet, og at disse faktorer mindsker blodtrykket og beskytter mod hjertekarsygdomme.
4) Få et kæledyr: det er blevet demonstreret, at folk der har kæledyr, især hunde, er mindre stresset, har lavere blodtryk og går mindre til læge end dem, der ikke har. Hvilket måske kan forklares udfra, at de ikke er så ensomme og depressive, har flere oplagte muligheder for at grine og give omsorg og for at dyrke motion dagligt.
5) Tag en kolesterol test (en såkaldt VAP): en effektiv måde at opdage hjertekar-problemer og med udgangspunkt deri ændre spisevaner og livsstil, og begynde at tage relevant medicin på et så tidligt tidspunkt som muligt.
6) Bliv rig: jo bedre betalt, jo bedre adgang man har til fornuftig kost og en god levestandard, gode nabolag og lægebehandling. Og muligheden for at have et stabilt, interessant liv.
7) Kvit smøgerne: (det vidste man da godt!...) I en ny undersøgelse publiceret i Archives of Gerontology and Geriatrics konkluderede man, at rygning var inkompatibel med et højt levehåb og en alderdom præget af sundhed og livskvalitet.
8) Slap af: i en undersøgelse foretaget af John Hopkins University School of Medicine i 2002 blev man opmærksom på, at mænd med en høj grad af aggressivitet som reaktion på stress løb en tre gange større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme end dem, hvis reaktioner var mindre aggressive. Dette grundet en forbindelse mellem aggressivitet og højt blodtryk.
9) Spis antioxidanter: kom så i gang med at spise kanel, artiskokker, bønner, blåbær og andre bær, som bekæmper de skadelige effekter af de såkaldte fri radikaler, som er partikler med ustabil kemisk natur, som bidrager til at accelerere ældningens effekt på vore celler(kilde: forbes.com).
I vil takke mig om 100 år : )
(fotos: Nkhare @pbase.com, Tara Shriner @pbase.com)

Antistress

Jeg læste forleden om et firma med fremragende principper, som i 2015 besluttede sig for virkelig at bekæmpe stress blandt deres medarbejdere. IIH Nordic har givet alle deres medarbejdere en 4 dags arbejdsuge med fuld løn først som pilotprojekt og siden 2017 permanent. I løbet af dagen har de mulighed for at arbejde koncentreret uden afbrydelser i 25 minutter ad gangen efterfulgt af en pause. Det kaldes røde stunder eller “pomodoroer” og hver uge skal de gennemføre 12 pomodoroer. De undgår afbrydelser og tidsspilde og bruger deres tid effektivt. Og med en forlænget weekend genoplades de tilpas meget.

Det siges at det er det værd og virker: fantastisk god produktivitet uden stress.

Uden stress
Og apropos stress, er der fag, hvor dette er minimalt, samtidig med at lønnen er i orden. Eksempelvis audiologerne – som tester hørelsen og måler op til høreapparater (fordi der ikke er så mange døve endda? :-D) Optometristerne, der tester synet og ordinerer briller og kontaktlinser som passer til behovet. For ikke at tale om de tekniske skribenter, som skriver manualer og den slags – man behøver ikke at skynde sig. Om hydrologerne, som undersøger, hvordan vandet bevæger sig over og igennem jorden og hjælper med at løse problemer med dårlig vandkvalitet og vandmangel. Om folk der laver computerprogrammer. Jura- og Økonomiundervisere. Om politologerne, hvis job er at studere politiske systemer. Om astronomer, fysikere, geografer, økonomer og matematikkere. Om statistikere og diverse slags ingeniører. Ingen af de ovennævnte har behov for ferie ;-)

Det er kun godt for helbredet
Hvis nogen derude har teenagebørn eller, som jeg, en doven kollega, der tilbringer det meste af tiden på Internettet i stedet for at arbejde, og man ind i mellem ikke kan undgå at eksplodere af selv samme grund, behøver man måske ikke at fortvivle: vi reagerer sådan ren og skær på grund af uvidenhed. Eller vidste I godt, at det at surfe på nettet som intet andet modvirker stress? Jeg fandt først ud af det forleden, da jeg tilfældigvis stødte på en reference til en undersøgelse foretaget af Mind Lab International for HP. Deri påstås, at det at surfe på nettet angiveligt øger produktiviteten, styrker hjernekapaciteten og modvirker stress - udover det oplagte, nemlig, at det potentielt gør vores horisonter bredere. Derfor anbefalede man arbejdsgiverne at opmuntre deres medarbejdere til dagligt at bruge 10 minutter til privat internetsurfing i arbejdstiden.Kun tre korte bemærkninger:
1) Er det mon virkelig det at surfe på nettet, der er sundt, eller ville man kunne opnå samme gavnlig effekt af 10 minutter i telefonen med en veninde eller 10 minutter, hvor man sidder og ordner negle?
2) Selv det som er godt for helbredet i moderate mængder kan blive skadeligt, hvis man overdriver indtagelsen - mon der er den slags øvre grænse i forhold til Internettet?
3) Og hvad skal man stille op med sådan en som min kollega, der af eget initiativ i forvejen overskrider de 10 minutter betydeligt? Det må trods alt være nødvendigt at bruge nogen tid på rent faktisk at arbejde (!) for at kunne udnytte effekten, der knytter sig til den øgede produktivitet...

Pas på nyhederne
I et stykke tid har jeg undgået at se/læse nyheder hver dag; og jeg råder andre til at gøre det samme: med få undtagelser rapporterer nyhedsprogrammer og aviser intet andet end ulykker, problemer, potentielle katastrofer, billeder af lidelse, vildt overdrevne vurderinger af alle de dårlige ting, der kan ske; kort sagt, en selektiv og unik negativitet, der ikke gør noget godt for helbredet og det mentale velvære. Jeg har haft denne fornemmelse i lang tid, og nu giver videnskaben mig ret: ud fra hvad jeg har læst, er det nok at se den ene negative overskrift efter den anden uden at dykke ned i detaljerne til at ændre vores hjerner i ødelæggende grad. Forsker og professor i klinisk psykologi, medicin og folkesundhed ved University of California, Irvine, Roxane Cohen Silver, opdagede efter terrorangrebene den 11. september, at op til tre år efter at have fulgt nyhederne om terrorangrebene, havde de, der fulgte meget i nyhederne, oftest flere fysiske og mentale problemer. Dette skyldes, at medieeksponering ændrer vores reaktion på stress: vores krop er allerede naturligt forberedt på at reagere på farer i overlevelsens navn. Og truende overskrifter har den samme effekt, idet de frigiver kortisol og adrenalin, to hormoner, der forbereder os på at reagere på disse trusler. Kontinuerlig eksponering for sådanne overskrifter holder systemet aktivt og vågent i stedet for at lade kroppen hvile, som det ville være tilfældet, når den overhængende faresituation er ophørt. Og fordi systemet er konstant aktivt, slides det ned og forstyrrer vores måde at reagere på stress på, hvilket forårsager unødvendig grublen og bekymring, angst, mareridt og endda søvnløshed; for ikke at nævne hjernens belønningssystem, hvilket får de ting, vi normalt nyder, til at miste interessen. Og interessen skifter til katastroferne – en person begynder at søge efter dem online (det, der på engelsk kaldes "doomscrolling"), hvis de ikke dukker op først, så snart man tænder computeren for at se de seneste nyheder. For nogle bliver det vanedannende, ligesom ethvert andet stof.
Så vær forsigtig. Undgå de mest foruroligende og traumatiske billeder. Lad din krop og hjerne hvile.

Ferie
Jeg er selvfølgelig stor fan af ferier. Og blev det endnu mere, da jeg læste for et par dage siden, at ferier er gode for os, selv før vi nyder dem, og vi stadig kun drømmer om dem. Og ved I hvorfor? Fordi det er givende, giver det nydelse at se frem til en belønning, lige så meget eller endda mere end selve belønningen, takket være den dopamin, der frigives i hjernen med forventningen. Det har videnskabelige undersøgelser vist. Ud over at det at koble af fra alt, hvad der er krævende og hvile, er godt for hovedet, da det øger vores kognitive fleksibilitet, eftersom at reducere stress skaber mentalt rum og regenererer hjernen (og vedvarende stress gør præcis det modsatte: det trætter og gør os mentalt begrænsede, udover at gøre os ængstelige og irritable).
Kan ikke vente med at have ferie igen 😊

Sunde tårer
Hvis at grine er den bedste medicin, som vi har set tidligere, er det at græde ikke spor værre: ifølge hvad jeg har læst bedrer gråden humøret og letter for stress, da det mindsker manganindholdet, som er et substans, der kan give stress, angst og træthed; det gavner synet ved at tårerne forhindrer øjnene i at tørre helt ud; det renser organismen for undertrykte følelser; det fremmer intimitet med de venner, hvis skulder vi vælger at græde ved; og det dræber bakterier, da tårerne indeholder lysozym, et stof med desinficerende egenskaber der dræber 90 % af alle bakterierne på kun 5-10 minutter.
…

Så: … snøft snøft… i gang med at tude, om ikke andet så mens I skralder løg til aftensmaden ;-)