Jeg keeeeeeeder mig!…
I disse år taler man så meget om arbejdsrelateret stress, at man kunne få indtryk af, at det er det eneste problem som rammer arbejdsmarkedet og befolkningen som helhed. Men hvis vi kigger videnskabeligt på det, er det ikke engang sandt, da diagnosen kræver tilstedeværelsen af sjældne og temmelig ekstreme fysiske og psykiske symptomer. Så man kan sige, vi næsten alle har meget at lave, men kun en lille brøkdel lider decideret af stress.
Selv da er der plads til forbehold og rettelser: jeg læste for nylig, at det ikke engang er sandt, at vi næsten alle har for meget at lave og bunkevis af udfordringer. Mange mennesker, præcist 10% af arbejdsstyrken lider angiveligt af kronisk kedsomhed på grund af manglende udfordringer. Kan I forestille jer det?! Det siges, at det kan være pga. kedsomhed, at man tilbringer tiden med private gøremål i arbejdstiden som telefonsamtaler med vennerne, private mails o.l. Ifølge Philippe Rothlin og Peter Werder, de to schweiziske forfattere til bogen ”Diagnosis Boreout: how a lack challenge at work can make you ill” (”Diagnose Boreout: Hvorfor man bliver syg af at have for lidt at lave”) , som opfandt begrebet eller diagnosen ”boreout” (altså kedsomhed), giver det så megen prestige at kunne klage over stress, at det er tabubelagt at sige det modsatte, nemlig at man keder sig og ikke har nok at lave på arbejdet.
Flere ”enkle” spørgsmål hjælper med at stille diagnosen og undgå eller læse kronisk kedsomhed:
- Hvorfor keder du dig?
- Skyldes din kedsomhed det, at du har for lidt at lave, er overkvalificeret i forhold til de opgaver, du udfører, eller har det forkerte job?
De kan sige hvad de vil, ok det kan være, jeg ikke ligefrem er stresset, men jeg har mere end rigeligt mellem hænderne…
(foto: Kiki-Follettosa @flickr.com)