Stress, hvor tvinger du til meget
Forleden dag talte jeg om stress, om hvordan det moderne liv med forskelligartede ambitioner skaber den hos en stadig større del af den voksne befolkning. For nylig så jeg dog dokumenteret, hvad jeg i forvejen havde kendskab til (endda uden at have grund til at klage, da jeg ikke har børn, og vi herhjemme altid har delt opgaverne mellem os): at stress rammer især kvinderne, som synes at have et fremherskende gen for at påtage sig ansvar. Vi har som ambition at have en karriere for at udnytte vore potentialer og vore intellektuelle, kreative, organisatoriske m.m. evner. Samtidig har vi et stort ansvar i familien – overfor mand, børn, måske sågar en aldrende slægtning, der ind i mellem kræver lidt opmærksomhed. En husholdning og et hjem at passe, aftensmaden der skal laves, tøjet der skal vaskes og ordnes. Og vi føler endda ansvar for at holde kontakten med venner og slægtninge.
Og hvordan kan man prioritere mellem lige vigtige områder? En umulig opgave. Resultat: et liv med 130 km i time, og sommetider negligeres de mere personlige behov: for hvile, en plejende ansigtsmaske, at sidde uforstyrret med en kop te og en bog, en times træning; alt sammen gode ting, som kunne modvirke de skadelige effekter af vores moderne livs travlhed.
Og lange køer til diverse stresskurser, der efterhånden udbydes af gud og hvermand.
(foto: Micapixel @flickr.com)