Den ældste
Og apropos temperamenter eller personligheder, har jeg i mange år været interesseret i, hvordan en persons plads i søskendeflokken påvirker deres væremåde eller personlighed. For eksempel er de ældste, der lærer direkte af deres forældre og normalt får en strengere og mere rigid opvækst, fordi de er de første, ansvarlige og mere konservative; de ​​yngste, der normalt er blevet mere forkælede og ikke er opdraget på en så struktureret måde, har en tendens til at være legesyge med mindre ansvarsfølelse, og nogle er dovne. Og de mellemste børn, fordi de hverken er de ældste eller de yngste, men dem derimellem, får mindre opmærksomhed end deres søskende og har ikke en fast rolle i familien og er ofte dem, der finder deres plads uden for hjemmet, hos venner; eller gør skøre ting for at konkurrere om deres forældres opmærksomhed. Og enebørn kan enten være egoistiske eller fuldstændig afbalancerede, fordi de fik tilpas meget opmærksomhed fra deres forældre, da de var børn.
Nogle mennesker er uenige i denne teori, udviklet af psykologen Alfred Adler i 1930'erne, men jeg har set disse tendenser så mange gange, at det er umuligt ikke at være enig. Faktisk kan jeg det meste af tiden endda gætte, om nogen er den yngste, ældste eller mellemste barn, så snart de kommer ind og præsenterer sig selv.