Kur mod stress?
Det siges at dyr i fangenskab sommetider lider af betydelig stress. Og tilsyneladende er blæksprutter ingen undtagelse, så for at give dem en hånd (he he he… kan I se ordlegen – blæksprutter og en hånd?…) i kampen mod stress og samtidig med henblik på at studere, hvorvidt dyrene har en dominant fangarm eller er ”octidextre” har man siden sidste måned i flere akvarier i Europa stillet Rubiks terninger og andre legetøj til rådighed for dem. Observationerne vil blive registreret dels af publikumet, som ved indgangen vil få udleveret en formular med diagram af fangarmene, og dels af dyrepasserne ved spisetiderne.
Blæksprutterne har angiveligt så mange nerveceller i fangarmene, at man skønner, de i høj grad tænker med dem. Og jf. erklæringer fra Claire Little, en ekspert i “blæksprutologi” ved Weymouth Sea Life Centre til avisen Independent er denne undersøgelse revolutionerende, for hvis man nu finder ud af, at blæksprutterne foretrækker en af siderne, vil denne viden kunne bruges i et forsøg på at reducere deres stressniveau eksempelvis ved at made dem fra deres yndlingsside eller stimulere dem mere fra den side. Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort til efterår.
Og selvfølgelig har ovennævnte blækspruttefreaks et lille håb om, at dyrene er så intelligente, at de udover at lege med terningen kan løse den.
Det er sjovt… Rubiks terning har, som jeg tror, jeg tidligere har nævnt, altid stresset mig så meget, at den ikke ville være nogen kur!… Men jeg er heller ikke blæksprut…
(foto: bpns.co.uk/Herve Lavigne/iStockPhoto og GNU: Booyabazooka)
(foto: bpns.co.uk/Herve Lavigne/iStockPhoto og GNU: Booyabazooka)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home