onsdag, januar 03, 2007

Hvad sagde jeg (et nyt år, et nyt liv)
Da jeg i går kom hjem fra første arbejdsdag efter en lang juleferie rig på julekage og godter, fandt jeg postkassen fuld af supermarkedsbrochurer. Og, som forventet, de første efter højtiden er propfyldt med ultrasunde, magre produkter og tilbehør til træning.Og for at give et eksempel: hver anden side i den brochure for det supermarked hvor vi handler mest reklamerer med den slags produkter. På forsiden ser man et indbydende billede af en masse frugt og grønt til ligeså indbydende priser. Og på de næste sider præsenteres en lang række magre, sukkerfrie produkter – ja, endda chips med max. 5% fedt, ser man det!… (hvor var de henne i juletiden???) I stedet for side efter side med de fede kødprodukter, de fristede med i december, er der side op og side ned med diverse fiskeprodukter, seafood, (magre) kyllingefileter og andre lignende (magre) madvarer. Der er kun én side med slik, ditto vin. Og der mangler ikke pulverkurene, en vægt, glas med vitaminer og fitnessinstrumenter.
Jeg er slet ikke til nytårsforsætter, og jeg var i forvejen af eget initiativ genoptaget min fleremånedlange kur. Men hvis jeg var til det, ville der i hvert fald ikke mangle kompulsiv inspiration til et nyt år, et nyt liv!