torsdag, april 19, 2007


Digitalt
Mit gamle kamera, som voldte adskillige problemer de seneste år – og som ifølge eksperterne åbenbart ikke var så godt alligevel (det havde jeg på fornemmelse!…) – lavede sin sidste stunt i Italien: i slutningen af ferien nægtede det at tage og spole filmene. Jeg blev en gang for alle træt af dets surmuleri og nykker og tog afsked med det dér. I skraldespanden med det!
Selvom jeg har et billigt reservekamera, kan dem, der kender mig, levende forestille sig, at jeg har været utålmodig efter at købe et nyt og ordentligt kamera. Og i forgårs lykkedes det endelig at finde vores drømmekamera, endda betydelig nedsat (det apropos snakken om udsalg): lille, fikst, enormt avanceret og – endelig – digitalt!
For tiden hygger jeg mig med minutiøst at læse manualer og opdage funktioner, som jeg ikke havde tænkt på; og prøver at vende mig til at skulle tage billeder med udgangspunkt i den lille skærm frem for at kigge gennem vinduet (jeg tror, det også er muligt, men jeg er ikke nået til den del endnu…).
Inden længe vil jeg vende stærkt tilbage, bevæbnet med et kamera. Så forbered jer : )