Logre med halen
Dem der, som jeg, ikke er hundeejere, har en meget generaliseret og måske endda overfladisk og fejlagtig ide vedrørende betydningen af hundenes adfærd. Jeg har altid forestillet mig, at de kunne li’ at løbe efter en bold kastet af ejeren eller en hvilken som helst anden legesyg person, at blive nusset på maven og bag ørene, og at det at logre med halen var tegn på glæde og entusiasme.
Men det ser ikke sådan ud. Eller rettere: sommetider måske; det er mere nuanceret end som så: ifølge en gruppe italienske forskere fra universitetet i Trieste (som meddelte deres resultater til omverdenen gud ved hvordan, da man ikke taler andet end italiensk i Italien, med det er en hel anden sag…) er der forskel i betydningen, afhængigt af om der logres til venstre eller til højre; efter at have studeret 30 hundes adfærd under laboratorieforhold, foreslår de, at de logrer til venstre, når der er noget de gerne vil væk fra og til højre, hvis det er noget de gerne vil nærme sig. Dette angiveligt som følge af de to hjernehalvdeles forskellige emotionelle funktioner hos menneskets bedste ven.
Dog virker professor Giorgio Vallortigara, der leder forskerteamet, som en realistisk, jordbunden mand: til tidsskriftet Nature har han udtalt, at han siden deres opdagelse er begyndt at lægge mærke til alle de hunde, han kommer forbi, men at han finder det svært at tjekke retningen på logringen udenfor et laboratorium. Puha da da, jeg blev helt lettet over alligevel ikke at være så iagttagelsessvag: jeg synes nemlig, at hunde konstant logrer med halen til begge sider: til højre og til venstre, til højre og til venstre, til højre og til venstre.