Udsalg
Udsalget er forbi, og snart kommer vel den næste.
Måske spiller hukommelsen mig et puds, men da jeg var barn mindes jeg, at der kun var udsalg to gange om året på ret velafgrænsede perioder. Nu synes der konstant at være udsalg. Og halvdelen af kloden, nærmere bestemt den feminine del af den (og jeg nævner ikke et par af de ret ekstreme tilfælde, jeg kender til…) synes at være mindre immun overfor et godt tilbud i yndlingsbutikken – de bukser jeg altid har ønsket mig, eller drømmeskoene og så til halv pris!… Til at gøre situationen endnu mere fristende og forførende bidrager en særlig slags økonomisk logik eller mentalitet: for at vende tilbage til skoene, de plejer at koste 2200 kr., men nu og antagelig i en yderst begrænset udsalgsperiode koster de kun 1500 kr. Hvis jeg køber dem bruger jeg ikke 1500 kr.; nej, jeg sparer 700 kr.! Og hvem kan ikke lide at spare penge, eller endda få den fornemmelse, at man ligefrem har tjent nogen penge?
Man kunne lige så godt sige sit job op og tjene penge ved at opkøbe sande tilbud – hvis det ikke lige var for den lille detalje vedrørende den indledende investering… : )
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home