Røgfrit
Hvem har ikke oplevet at prøve på at nyde et godt måltid på restaurant ved et ikke-ryger bord og blive svært forulempet af en røgen fra en anden, som er ved at være færdig med sit måltid kun få borde derfra?
Jeg har for resten heller aldrig forstået konceptet med at have borde til rygere og ikke-rygere i samme etablissement. Forestiller man sig, at røgen kommer frem til en usynlig barriere og stopper eller vender tilbage til udgangspunktet, ”nå, undskyld, herfra har vi ikke-ryger området”?! Nej, vel?
Som ikke-ryger er jeg glad for, at flere og flere etablissementer har introduceret en anti-tobaks politik og praksis – dem, der vil ryge, går udenfor med henblik på at genere og skade så få mennesker i området som muligt. I Danmark er der flere end 190 totalt røgfri cafeer og restauranter (medmindre kokken lader maden brænde på…).
Den sværeste udfordring er at gennemføre noget lignende på barer; nogle har eksperimenteret med at holde enkelte røgfri dage, hvilket på den ene side har vakt protester og på den anden side positive tilkendegivelser, selvom der kun er tale om en halv løsning, da de skadelige partikler fra røgen fra dagen før jo forbliver i luften, i gardinerne, i de mindste sprækker.
I Danmark er ¼ af befolkningen rygere – de klager, føler sig diskrimineret. Men hvorfor skulle de fortsat have ret til at forpeste luften for de øvrige ¾?
Klar til at tage i byen?
God weekend!