At grine er den bedste medicin 1
Der er nogle situationer, der er så ubehagelige, at kun skraldlatter hjælper til at lette stemningen og løsne nerverne. Der er dog andre situationer, hvor latterens positive virkning er mere uventet og overraskende.
Som for et par dage siden, hvor en røver kom ind i en 7-Eleven kiosk på Nørrebro bevæbnet med en dolk og forsøgte at true den kvindelige ekspedient til at give ham pengene fra kassen. I mangel på bedre havde han for at skjule sit ansigt viklet noget stof omkring hovedet, hvilket må have fået ham til at ligne en mumie.Overfor så anderledes en forklædning begyndte ekspedienten at grine frem for at blive bange, hvilket må have forvirret røveren tilstrækkelig meget til, at han stak af uden udbytte fra røveriforsøget.
At stivne, græde eller, som i dette tilfælde, at få et grineflip er normale nervøse reaktioner, når man går i chok, men det må være første gang i historien, nogen griner, mens vedkommende udsættes for et bevæbnet røveri. På den anden side er det nok også første gang, en tyv i den mundering forventer at blive taget alvorligt.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home