fredag, december 21, 2007

Not to be continued…
Men impotensproblemet – eller rettere løsningen på det ser ud til at afhænge af den start, man får på livet. Jeg forklarer: en gruppe forskere har nemlig for nylig konkluderet, at den diæt moderen følger under graviditeten og amningen i høj grad kommer til at påvirke barnets smag og præferencer. Med andre ord: hvis moderen spiste meget frugt og grønt, mens hun ammede, vil den bitre smag af den type fødevarer være blevet optaget i modermælken, hvorved barnet introduceres til de smagsstoffer fra starten og således undgår at blive kræsen og bliver vant til, at frugt er en fast bestanddel af diæten. Dermed bliver det lettere at bibeholde frugt og grønt i den mad, man spiser som voksen. Kan I ikke lægge to og to sammen og se forbindelsen?…
Og hermed slutter denne lille serie af posts om mandlige seksuelle dysfunktioner.